Atuagagdliutit - 22.11.1956, Blaðsíða 9

Katåtdlit-nmane angatdlatit
ag d 1 ag to ri leKartalernigssdt
niuvernermut ministere Lis Groes
folketingime sujiinersumik sarkumiii-
ssaKarsimavoK umiarssuit agdlagtu-
gaussarnerat pivdlugo nutamik inat-
sisigssatut nautsorssussaminik. inat-
sisit mana n tu tut napertordlugil
umiarssuautileKatigingne sujulerssui-
ssut tam arm i k danskiussugssåuput
imalunit ukiune tatdlimane Daninar-
kimerérsimassugssauvdlutik. ingmi-
kortortaK tåuna avdlångorliniarne-
KarpoK imailivdlugo umiarssuit tai-
magdlåt danskit erfalassuånik erfa-
lassoKardlutik angalasinaussut suju-
lerssuissut 2/3-é danskiugpata Dan-
markime najugaKartut. nunane avdla-
miut aningaiussåinik Danmarkimut
eriviissaKarslnaunigssaK uningatita-
Karsinaunigssardlunil taimatut av-
dlångortitsiniarnikut sujunertarine-
KarpoK.
sujunersut Kalatdlit-nun3nutao4v
soKutiginartunik imaKarpon. taimai-
livdlune ingmikortortat sisamåne
ima agdlagsimavoK: Kalåtdlit-nunåt
umiarssuit agdlagtugaussarnerånik
inatsimut atassulisaoK nangminerdlo
agdlagtuivfiglut ingmikqrtusavdlune.
tamåna pinggrtumik aulisartut pu-
jortuléråinut pingåruteKartugssauvoK,
manamume nalunacrssordlugit a'g-
dlagtagaussarsimångingmata.
Model I9S7
MINERVA 572 K
tii
- kvaliteten ligger
langt over prisen
_ MINERVA 572 er
en ægte LL. Trods
sin populære pris
har den bl. a. 7
rørfunktioner, ind-
bygget FM-anten-
ne, 5 bølgeomi tider,
2 ferritantenner og
10.000 gauss højtta-
ler. — Det er kort
sagt en modtager,
De kan være stolt
af at eje!
en smukkere form
en skønnere tove . .!
— iluseringneK
nipigingneK - -!
Minerva 572 radiot LL pitsauvdluartut
ilagåt. nauk akisorujugssuångikaluar-
illune arfincK-niardlungnik røreKarpoK,
karsertame iluatigut FM-antenneKardlune,
latdlimanik avdlångortautilingmik nå-
laorfigssartaKardlune imardlungnigdlo
ferritantenncKardlune kisalo pitsagssuar-
mik liøjttalercKardlune. aitsame tås$a
radiotsialakJ
— sOrdlume akisunerusagaluaK
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
Een må være den
første —!
Polio-vakcinens ophavsmand vakei-
nelréde forsi sip selv
Manden, der har hovedæren for
den vakeine, der forhåbentlig i frem-
liden kan befri os fra børnelammel-
sens svøbe, log selv den forsle risiko
han brugle sig selv som forsøgs-
kanin, for han udsalle andre for en
eventuel fare...
/ anledning af delle heroiske eks-
periment fortælles her om andre for-
skere, der har brugI sig selv som for-
søgskaniner i deres videnskabs og i
menneskehedens i nieresse.
Ville De hvis De dermed kunne
redde tusinder af liv i en fremtidig
krig lade Dem kaste ud med fald-
skærm fra 40.000 fods højde?
Ville De af samme årsag tillade, at
man prøvede, hvorledes en giftig
gasart ville virke på Deres hud?
Ville De have mod til at lade leven-
de kræftvæv transplantere i Deres
underliv? ,
Alle tre ting har amerikanske læ-
ger gjort og således frivilligt påtaget
sig forsøgskaninens rolle. I en verden
hvor egenkærlighed og hårdhjertet-
hed synes at herske, læser man
sjældent om denne slags bedrifter
og alligevel udføres de hver eneste
uge på dusinvis af amerikanske ho-
spitaler og forsøgslaboratorier.
Disse frivillige rekrutteres mange
steder fra - det er læger, viden-
skabsmænd, hospitalspersonale og
patienter, der underkaster sig nye be-
handlingsmetoder og endnu uprøve-
de medicinske præparater.
Eethundredeogfemoglredive af dis-
se hverdagens helte har dannet en af
verdens mest eksklusive klubber
„The Walter Reed Society", opkaldt
efter en amerikansk militærlæge,
Walter Reed, der under den spansk-
amerikanske krig i 1898 benyttede
sig af frivillige soldater til sine eks-
perimenter for at løse den gule fe-
bers gåde.
De farer og lidelser, medlemmer-
ne af dette selskab udsætter sig for,
kan sidestilles med de modigste be-
drifter udført under krigsforhold.
Der er f. eks. dr. Lovelaee fra den
berømte Mayo klinik; mens han var
læge i hæren foretog han det frygte-
lige spring med faldskærm fra 40.000
fods højde. 1 vor jet- og rakettidsal-
der er det af den største vigtighed at
få besvaret spørgsmål som: Hvis en
pilot springer ud fra store højder i
den iskolde luft, vil han så være ved
bevidsthed? Har han kræfter til at
trække i udløsningsmekanismen?
.Men det er jo ikke alene amerikan-
ske læger og videnskabsmænd, der
udfører fantastiske eksperimenter -—
på sig selv.... for tredive år siden
ønskede en ung kirurg i Manchester
at vide besked med, hvilken metode
der var den hedste, når det gjaldt at
præparere catgut tråd til sammen-
syning af sår. Han samlede forskelli-
ge prøver af catgut og præparerede
dem hver på sin måde - og syede
derpå niogtres sting i sit eget lår.
Dag efter dag iagttog han, hvorle-
des absorptionsprocessen forløb, og
på denne måde lykkedes det ham at
finde frem til den hedste præpare-
ringsmetode, således at tråden holder
tilstrækkelig længe til at såret heler,
men heller ikke længere.
Den unge læge blev senere adlet
linder navnet lord Webb-Jolinson,
og præsident for det engelske kirur-
giske akademi. Først mange år efter
fandt han det umagen værd at næv-
ne sig forsøgt under en debat i over-
husel, hvor dyreforsøg blev diskute-
ret.
Men der er blevet foretaget endnu
mere fantastiske „selvforsøg". På et
berliner-hospital foretog dr. Albert
Forsmann en lokalbedøvelse på sig
selv, åbnede derefter en vene i sin
venstre arm og indsatte et fint gum-
mirør. Han skubbede det højere og
højere op, indtil det nåede hovedve-
nen under skulderbladet og passere-
de langs denne ned til det højre hjer-
tekammer.
Så gik han ind i røntgen-værelset
og lod sig fotografere... han ville
vide, om man kunne nå hjertet på
denne måde!
I langt over hundrede år har læger-
ne haft kendskab til de sydamerikan-
ske indianeres pilegift curarc, der
laminer musklerne, men noget dybe-
regående kendskab til den havde
man ikke. For få år siden kom man
i tanker om, at giften muligvis kun-
ne anvendes under operative indgreb
for at hidføre en afslappelse af
musklerne forudsat naturligvis
at giftvirkningerne kunne kontrolle-
res effektivt!
Den amerikanske læge, dr. Scott
Smith stillede sig til rådighed for et
forsøg. Han fik indsprøjtet en dosis
og lidt efter var hele hans mu-
skelsystem sat ud af funktion. Man
boldt ham i live ved kunstig ilt-til-
førsel, og ban kom frelst gennem det
dødsensfarlige eksperiment.
For at bevise at en dosis blåsyre-
dampe af dødelig virkning over-
for dyr vil være uskadelig for
mennesker, gik den engelske profes-
sor Barcroft ledsaget af en forsøgs-
hund ind i et gaskammer. Hunden
faldt død om, men professoren for-
blev i live.
Thomas Korilz, en amerikansk la* 1-
ge og medlem af „Walter Reed So-
ciety" blev knock-outed og halvt
druknet et dusin gange under forsø-
gene på at kontrollere en ny metode
til kunstigt åndedræt....
Grønland ind under
ski bsreg i s trer i i igsl oven
ELEKTRISK BADEUDSTYR
BOSCH
ind.sprøjtningsudstyr
til
dieselmotorer
ingnåtdlagissamu t tiingassu t
pujortulérKanut atortugssat
dieselmotorinutdlo uliaterutit
A/s MAGNETO
Jagtvej 155 — København N.
Handelsminister Lis Grocs bar i
folketinget fremsat forslag om en ny
sk i b.s regi s treringslov. I den gældende
lov hedder det, at hele bestyrelsen
i et rederiaktieselskab skal være dan-
ske statsborgere eller have haft 5 års
fast ophold her i landet. Denne para-
graf ønskes ændret til, at skibe kun
må sejle under dansk flag, hvis to
trediedele af bestyrelsen er danske
statsborgere med bopæl i Danmark.
Ændringen skyldes ønsket om at få
udenlandsk kapital anbragt i Dan-
mark i et vist omfang.
Forslaget indeholder også bestem-
melser af interesse for Grønland. 1
punkt fire står således: Grønland
lægges ind under skibsregistrerings-
loven og får sit eget skibsregistre-
ringsdistrikt. Delte får navnlig be-
tydning for den grønlandske fisker-
flåde, hvis panteheftelser ikke hidtil
har været registreret.
Ved Kapisigdlit er torskefiskeriet
nu i fuld gang. Der er masser af fisk,
og der er allerede kommet en del bå-
de fra forskellige dele af Grønland.
Ialt er byens indbyggerantal blevet
forøget med 50. En enkelt båd havde
i løbet af et døgn en fangst på 1600
torsk.
Halbergip tupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit
A/s Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorligssuaK
danskit peKatigit piat
København
y