Atuagagdliutit - 22.11.1956, Síða 10

Fra NORD til SYD
au-ssaK piijorsungniånik igaortomeK. — Det er sommerdage kodet koges i fri luft
Behandles fangerne retfærdigt
Som „nordbo" siden 1951 har flet
ikke kunnet undgås, at jeg tit og ofte
har stillet mig det ovenstående
spørgsmål. Fra mange kanter også
udenfor vort distrikt er spørgsmålet
blevet rejst, men dels gives iler intet
svar, dels er det kun småt med at ret-
te på fangernes behandling. Det er
næppe forkert at sige, at interessen
i disse år så afgjort helliges fiskeriet.
At dette skal og må ophjælpes i midt-
og sydstrøgene af vestkysten er jeg
naturligvis også indforstået med, men
hvorfor skulle man ikke bevare fang-
sten, hvor dette er muligt? Ilar vi råd
til at lade fangerne forsvinde? Jeg
læserne skriver...
I)EH KAN LUKKES
I sommer havde Godthåb besøg af
mange mennesker både fra nord og
syd; det fik mig til at tænke over, at
vi her i Godthåb har forskellige go-
der, som vi vist ikke altid skønnet-
nok på.
Et af disse goder er radioen. Ad-
skillige gange, når vi har lukket op
for radioen, (let være sig presse, fo-
redrag, de fikse causerier, ønskekon-
certer, som en del dog vist er mæt af,
musik udsendelser m. m., har de be-
søgende udtrykt deres beklagelse
over, at de hjemme er afskåret fra at
høre Godthåb. Personlig er jeg dog
noget nervøs, når jeg ved en fejltagel-
se får lukket op for krøniken fra
Mars, der opridser uhyggelige per-
spektiver, så er man mere fortrolig
med „Den røde Pimpernel" efter åre-
langt bekendtskab.
Jeg vil med disse linier kun tilken-
degive min taknemmelighed over ra-
dioudsendelserne og hvad de lokale
kræfter yder.
Vi glæder os til den nye radio, som
vi venter endnu mere af. Endelig ci-
der jo den fordel, at hvis udsendel-
serne ikke interesserer een, kan man
med en lille håndbevægelse lukke for
kassen, også denne glæde kan endnu
•flere få del i, når den nye radio kom-
mer i gang.
En laknemmeliy lytter.
mener nej, især da ingen garanti fin-
des for, at fiskemængden fortsat vil
gøre fjordfiskeriet muligt, og man
kun meget forsigtigt 'forsøger med
bankefiskeri.
Nu er det jo snart hørt ofte nok, at
fangerne føler sig tilsidesatte og der
bor gøres „noget" men hvad, det
kan man ikke læse meget om noget-
steds. Lad mig da prøve at pege på
nogle spørgsmål, som jeg mener alle
fangere, hvadenten de bor i Umanak
eller Upernavik kommuner, på øst-
kysten eller i Thuleområdet eller an-
detsteds meget gerne ser svar på,
hvadenten det nu bliver fra den ny
handelsdirektør, fra KGH’s styrelses-
råd eller minister Kjærbøl.
1) Sælskindspriserne: Takstforhøj-
elsen på de hedste sælskind er her-
oppe blevet hilst med glæde, men og-
så med mistanke om at en endnu høj-
ere pris for de bedste sælskind vil
være i alles interesse. KGH anvender
jo ellers nu rene forretningsprincip-
per i sine prisfastsættelser - eller
gælder dette ikke fangstprodukterne?
Gennem radioavisen har vi bl. a.
kunnet følge med i, hvad skindauk-
tionerne har indbragt de senere år,
hvor priserne stadig er steget på sæl-
skind. Ved auktionen i 1954 var gen-
nemsnitsprisen ca. 58 kroner. I 1955
hævedes gennemsnitsprisen godt 10
kroner, ved en ekstra forårsauktion
var priserne vist endnu højere, i det
mindste har jeg læst, at enkelte nel-
sideskind endda indbragte 185 kro-
ner pr. slk.
Auktionen dette forår medførte å-
Ivénbart ikke nogen særlig forrykning
i gennemsnitsprisen. Hvad skind der
hidtil har været til auktion derhjem-
me må være indkøbt heroppe til en
gennemsnitspris på mellem 10 og 14
kroner, og KGH har jo ikke udgifter
til forarbejdning eller behandling i
egentlig forstand. Normalt indhand-
les et skind over udstedsbestyrerens
disk, opbevares, pakkes, forsendes,
til byen, ompakkes, hjemsendes, ud-
pakkes og sorteres og ligger på auk-
tionsbordet. Kan dette virkelig bevir-
ke, at der løber omkostninger på, så
indkøbsprisen med rimelighed kan
holdes så lavt, for højst 20 kroner fol-
det bedste skind i dag står da ikke
i forhold til, hvad det kan indbringe?
af Helge Knudsen,
Upernavik
Nu ved jeg så nogenlunde princip-
perne i konjunkturudligningsfonden
(hvorfor er disse ikke gjort erhver-
verne bekendt?), men det hidtidige
overskud i denne, er det ikke for en
meget stor dels vedkommende sam-
let netop ved skindauktionerne?? Og
vil denne fond ikke så åbenlyst først
og sidst komme fiskeriet til gode?
Jeg har med stor interesse læst
IvGH’s styrelsesrådsformand, Ebbe
Groes’ artikel i „Grønland" nr. 4,
hvor jeg på side 141 så absolut blev
bestyrket i denne opfattelse af, at
fangerne må regne med at være med
i opsparingen, men forvente at den-
ne opsparing vil komme fiskerne til
gode. Kan dette virkelig være rigtigt?
Skal de „agterudsejlede" fangere væ-
re med til at fastholde fiskernes nye
levefod? Noget andet er, at det er
ganske åbenlyst, at de hidtidige lave
indhandlingspriser har bevirket, at
sælskind så at sige ikke indhandles
i de kommuner, hvor _ indtjeningen
iøvrigt er en sådan, at den frie han-
del med skind angiver højere priser
på skindene end KGH har fastsat. En
væsentlig del af de bedste skind om-
sættes udenom KGH, der altså ikke
får lejlighed til at tjene, hvad det er
muligt at tjene på disse skind. Groft
sagt men udfra et skøn over spæk-
indhandlingen samt sælskindsind-
handlingen vil jeg tro, at kun
hvert tiende sælskind indhandles hos
KGH i fiskerikommunerne. Dette vil
kunne efterkontrolleres ved at tage
(Fortsættes side 19).
„Grønlunds Forlag" i København
har udgivet to serier prospektkort,
som forhandles både i Grønland og i
Danmark. Såvel motiver som farver
er nydelige. Der er billeder fra både
nord og syd — bl. a. et nydeligt
vinterbillede fra den gamle bydel i
Godthåb.
*
I Nanortalik har et nyt blad med
titlen „AMA“ set dagens lys. Det er
skoleleder Haldor Møller, der står
som udgiver, og bladet indeholder
oplysende stof af forskellig art —
rejsebeskrivelser, udenrigspolitisk
stof samt populariserede videnskabe-
lige opdagelser. Det første nummer
af „AMA" indeholder bl. a. et kort
over Suez-området.
Fra og med den ønskekoncert, der
udsendes den 2. december, forhøjes
minimumsbetalingen fra 50 ore til 1
krone pr. ønske, meddeler Grønlands
Radio.
*
En af fiskerne ved Vester Ejlande
Elias Johansen, har fanget en torsk
uden øjne. Der, hvor øjnene skulle
være, var der kun hud. Torsken, der
var fanget på langline, var ikke ma-
ger. En anden Vester Ejlande-fisker,
Otto Schmidt, har under pilkning
fanget en skællaks på 60 centimeter.
Den sidste skællaks, der blev fanget
ved Vester Ejlande, blev taget i garn
- i 1930.
*
I den sidste tid har Egedesminde
haft meget dårligt vejr. Den ene sne-
storm har afløst den anden, og aller-
de nu har man fået mere sne end he-
le sidste vinter. „Fylla" har udlosset
30 tons hvalkød fra TovKussaK, hvil-
ket var meget velkomment, idet be-
folkningen længe hår savnet frisk
proviant. Siden „AuveK" standsede
fangsten af sildepiskere og gik på
rejefiskeri har man i stor udstræk-
ning været henvist til butikskost. Bu-
tikkens salg af konserves har været
meget stort i år, men forsyningerne
har været langt bedre end tidligere,
og klager af lignende art, som er
kommet fra andre byer, har der ikke
været grund til.
*
Spørgsmålet om indførelse af films-
censur i Grønland har nogle gange
været til debat, bl. a. i de lokale bla-
de. Særlig har man været inde på, at
visse film burde forbydes for min-
dreårige. På kulturrådets næste mo-
de vil man tage dette spørgsmål op
til behandling og søge i hvert fald
at finde en eller anden form for vej-
ledning, således at de lokale filmsud-
valg på forhånd er orienteret om fil-
mens karakter.
*
for at søge at skabe lidt variation
i ønskekoncerterne har Grønlands
Radio ladet udarbejde en liste over
300 plader udvalgt blandt radio-
ens nuværende pladesamling. Listen
er duplikeret og i disse dage udsendt
ti! alle kulturudvalgene. Meningen
er, at den skal fremlægges på alle
radiostationer og et andet offentligt
tilgængeligt sted i byerne samt i bu-
tikkerne på udstederne. De 300 pla-
der er nummereret fra 1 til 300, og
ved fremsendelse af skriftlige eller
telegrafiske ønsker er det tilstrække-
ligt for fremtiden at opgive pladens
løbenummer. Det nummer, der er an-
ført efter pladens titel er diskotek-
nummeret og skal ikke anføres ved
bestilling. Denne liste vil senere
blive suppleret op, bl. a. med en for-
tegnelse over grønlandsk musik og
sang.
10