Atuagagdliutit - 22.11.1956, Side 15

laK. KiviångitsorneK ajornarpoK Na-
nortalik portuinerme 10 pct. mig-
ssiliuinardlugo sekundauarmat uvfa-
lo distriktit kujatdlit avdlat 20—30
pct. akornåné sekundaKartut.
oktbberip 1-iåne portugkatigut ama
pasineKarpoK såragdlit Kernertorta-
Kångitsut „Sværdfisken“imut tunissal
nunamile suliarernitat sekundarta-
Kångitdluinangajangmata. taimailiv-
dlutik Nup igdloKarfianlput portat
551 primat sekundartaKångitsut Ma-
nitsumilo portat 028 primat sekundat-
dlo portat 48-inait.
Nup pigissane sårugdlit Kerncrtor-
taKangitsut 40 'pct. migss. sekundaKa-
lersimangmata Manitsuvdlo pigissane
14 pct. påsineK ajornangajagpoK så-
rugdlit „Sværdfisken“imut tunissat
nunamile tunissagssiarinere inårne-
Kartut portoKarnermingne taima ku-
ssanartigingmata.
sårugdlit sekundat, tåssa sekunda-
tut tunissat portuinermilo sekun-
dångortut, tamåkerdlutik silarssuar-
me tuniniainerme tunineKartaraluar-
patalunit portuinerme sekundat a-
merdlissarnerujugssuat usorssisimå-
ssutigssåungilaK sårugdlit nunavtine
tunissauvdlutik akilersornerånut ajo-
Kutigssarujugssusinaungmat. taimåi-
tumik pissuseK tåuna ama toKuniar-
tariaKarpoK. Ausiait Kiviaruvtigik ma-
ligagssauvdluartutut oKautigissaria-
Karput. årKigss.
Tabel I. Som det fremgår af tallene
er den samlede indhandling pr. 1/10
1950 920 tons flækket fisk større end
på samme tid i 1955. Fiskeriet i sid-
ste halvdel af september har således
været 280 tons bedre end sidste år.
Tabel II. Nanortalik, Julianehåb,
og Frederikshåb bar haft et overor-
dentligt godt fiskeri i sidste halvdel
af september. I disse tre distrikter er
der indhandlet 250 tons flækket fisk
mere i det nævnte tidsrum end i fjor.
Fiskeriet omkring NarssaK har i
forhold hertil været ringere, hvilket
kan skyldes, at et færre antal fiskere
leverer til denne station, end det var
tilfældet i fjor.
Indhandlingen i Godthåb distrikt
har været ca. 50 tons ringere i sidste
halvdel af september end i den til-
svarende periode i fjor.
Sukkertoppen og Holsteinsborg di-
strikt viser konstant fiskeri. Sukker-
toppen distrikt har ikke kunnet ind-
vinde den nedgang i fiskeriet, der
fandt sted i første halvdel af septem-
ber, og man må nu regne med, at Hol-
steinsborg distrikt ikke vil være i
stand til at indvinde mere af tilbage-
gangen.
Udviklingen i Egedesminde di-
strikt viser fortsat fremgang. Di-
striktet ligger nu godt 400 tons eller
25 pct. bedre end i fjor, og indhand-
lingen i sidste halvdel af september
har været ca. 00 tons bedre end sid-
ste år.
I Diskobugten har Christianshåb
haft konstant fiskeri, hvorimod Ja-
kobshavn har forbedret sit resultat
med ca. 35 tons, således at distriktet
nu kun ligger 37 tons bagefter i for-
hold til i fjor.
De iøvrige bugtdistrikter og Uma-
Tuxhamimik motoreKaråine erngu-
makasigpoK nåme
nak distrikt viser fortsat tilbage-
gang.
Tabel IV. Produktionstempoet skal,
jfr. det foregående, nu sættes i vej-
ret i alle distrikter, og navnlig skal
produktionstempoet i Julianehåb,
NarssaK, Godthåb og Holsteinsborg
distrikt forøges betydeligt. Disse fire
distrikter har en produktionstid på
henholdsvis 58, 58, 74 og 02 dage. I
betragtning af, at 1. saltning tager en
uge og 2. saltning 3 uger (hvilket gi-
ver 28 dage), skulle produktionsti-
den kunne boldes nede under 40
dage.
Hvis der i de distrikter, hvor pro-
duktionstiden er urimelig lang, gør
sig specielle forhold gældende, må
dette tages op til undersøgelse, og
problemerne skal løses med en ratio-
nel udnyttelse af de enkelte steders
samlede arbejdskraft.
Tabel V. Forholdet mellem sekun-
da-fisk i indhandlingen og i pak-
ningsresultaterne har ikke ændret sig
synderligt siden sidste rapport. Det
er bemærkelsesværdigt, at Nanorta-
lik kun har en sekunda-procent i
pakningerne på omkring 10 pct.,
hvorimod de øvrige sydlige distrik-
ter ligger mellem 20 og 30 pct.
Pakningsresultaterne pr. 1/10 viser
endvidere, at der praktisk talt ikke er
sekunda i de hvidvingede fisk, der er
indhandlet til „Sværdfisken", men
overfort til land for viderebehand-
ling. Således henligger der i Godthåb
by 551 baller prima og ingen sekun-
da og i Sukkertoppen 028 baller pri-
ma og kun 48 baller sekunda.
Da der i Godthåb distrikt er ca. 40
pct. sekunda af den hvidvingede pro-
duktion og i Sukkertoppen distrikt
14 pct,, synes det uforståeligt, at
pakningsresultaterne for de fisk, der
or indhandlet til „Sværdfisken", men
færdigoparbejdet i land, er så fine.
I tilslutning til bemærkningerne til
tabel IV kan tilføjes herfra, al man
her vil vise, at produktionstiden gen-
nemgående er urimelig lang. Det er
et forhold, som bør rettes. Hvis fi-
sken henligger ud over den fornødne
produktionstid uden at blive pakket,
vil dette virke hæmmende for gen-
nemførelsen af den plan, der er lagt
for fiskens salg i verdensmarkedet,
og dette vil have uheldige følger for
fiskernes produktion og den grøn-
landske samfundsøkonomi. Men man
kan ikke gå frem på den måde, at fi-
skerne skal standse fiskeriet for at
pakke den færdigsaltcde fisk, dette
bør så vidt muligt undgås, fiskerne
bør fiske al den fisk, som de overho-
vedet kan bringe hjem i fiskesæso-
ncn. Det her omhandlede forhold bør
være en opgave for arbejderorgani-
sationerne for at yde deres til frem-
gangen heroppe, ligesom det er i ar-
bejdernes interesse at holde fiskepro-
duktionen så god og høj som muligt.
Til at rette det her omhandlede for-
hold er derfor en fast og organiseret
arbejdsydelse nødvendig.
Med hensyn til tabel V vil vi ger-
ne bemærke, at selv om alle sekunda-
fisk, både de sekunda-fisk i indhand-
lingen og de sekunda-fisk, der er
fremkommet ved pakningerne, bliver
atautsimik, mardlungnik pingasu-
nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
Tuxham
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry

llllllllilllllliiillllllliilflllllliillllllliiilllllliiiilBlllliiiill llllllllllllll
TUXHAM A/s • KØBENHAVN VALBY • C. 88 16
ililllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllllllllll
solgt på verdensmarkedet, må man ik-
ke tage den store forøgelse af sekun-
da-fisk i pakningsresultaerne for go-
de varer, fordi det altid vil gøre sig
gældende i fastansættelsen af ind-
handlingspriserne. Del er et forhold,
som man bør komme til livs. Når vi
ser på Egedesmindes pakningsresul-
tat, bør det betegnes som et eksem-
pel til efterlignelse.
red.
Ingen „basser“ i land i fabriksbi)erne
På et møde i Helsingør har mini-
ster Kjærbøl og fru Kjærbøl fortalt
en række oplevelser fr.a rejserne i
Grønland. Kjærbøl sagde ifølge et re-
ferat i „Nordsjællands Socialdemo-
krat" bl. a.:
Grønlænderen har stadig natur-
mennesket i sig. Når det er godt vejr,
hænder det, at rejefabrikken pludse-
lig mangler den halve arbejdskraft
så har grønlænderne glemt den
daglige dont til fordel for det gamle
erhverv. Man er også glad for at få
besøg. Det viste sig under fregatten
„Holger Danske“s besøg i Diskobug-
ten, hvor fabrikken manglede næ-
sten al den kvindelige arbejdskraft.
Jeg har også sagt til admiral Vedel,
tilføjede ministeren, at han ikke må
sende sine basser i land, hvor der er
sådanne fabrikker. Det hemmer
p roduktionen....
I Nordisk Brown Boveri
Nyropsgade 24, København V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,' kort-
bølgetelefonianlæg samt elektriske
apparater til elektricitetsværker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaerasuar-
tautinik ingnåtdlagissiorfingnilo ator-
tugssanik niorKutilik.
lamalåt:
savalingmiormiut neriugput ukioK
måna angmagssagssuit tarajugkat 18
19 mili. kronenut avåmut autdla-
kåtxsinauvdlugit. angmagssagssuit nå-
partat 145.00(1 sujumut tunineKarér-
put, agfait Sovjetunionimut sivnerilo
amerdlanerit Danmarkimut Sverige-
mutdlo.
ungasingitsukut Købcnhavnime a-
tautsimlnerme Dansk Fiskerifor-
eningip suliagssanik ingerdlatitsissua
Munk-Simonsen KNAPPivdlo suliag-
ssanik ingerdlatitsissua Kaj Narup
peKatigigfit tåukua mardluk sulcKati-
gigsinaunigssånik oKaloKatigissute-
Karput. Dansk Fiskeriforeningip
ukiorpagssuarne misigissane kalåt-
dlit aulisartut piniartutdlo atautsi-
mut peKatigigfiånut iluaKutigitinia-
rumavai taimailiornigssaK ajor-
nångikångat.
HESS
BJØRNEOVN
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTIIISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
Indenfor hver type findes der mange mærker hvert med
sin særlige karakter. Den i Europa foretrukne type er frem-
stillet af maltbyg, der er tørret og røget over åben tørveild.
Den er destilleret i „pot-still" og lagret på egetræsfade.
whiskyt åssiglngitsorpagssuarnik mærkilersorneKartarput
tamarmigdlo ingmikut åssigingitsunik pitsåussuseKar-
tardlutik. Europame imiagssanit sanaussoK piumaneieiar-
nerssaussarpoK, ivssunit panerserneKardlunilo pujorneKar-
tarloK. ailarfigitineKartarpoK nåpartanutdlo (egetræsfade)
imiuncKartardlune.
er også fremstillet på denne måde, og den er den første og
eneste originale destillerede whisky i Skandinavien.
ama taimatut sananenartarpoK, Skandinaviamilo sujugdler-
sauvdlune kisiartauvdlunilo.
15