Atuagagdliutit - 22.11.1956, Síða 20

AsscWbk
supø£-
HURRArutigisigo!
nuånårnermik idmissårnermigdlo avatanger-
ncKarsimassarpoK! nangminea suputaussar-
talerniarit— ajornångilaK! suputaussaK imå-
ngalassumik nipigigsoic pisiariniaruk — pi-
nigsså ajornakusoruteKångilaK! KanoE itunig-
dlunit penarpugut, mikissut angisCitdlo, nu-
tåt atornikutdlo. katalogerput akenångitsu-
mik pisinaussat agdlagfigaluta piniarniaruk!
MUSIKHUSET

Frederikshorggade 7,
København K.
bedst giver en rettesnor. Eksempelvis
i årene under den første verdenskrig
fangede en noget mindre befolkning
end nu i Upernavik distrikt ca.
20.000 sæler om året. Det fangstår,
der sluttede 31/3 1050 viste, at der
var nedlagt 12.000 sæler i Upernavik
kommune. Dette år var under middel,
for et par år siden fangedes 15.000
sæler på eet år. Uanset svingninger-
ne fra år til år er der altså tale om et
mindre antal sæler og flere menne-
sker. I sydligere kommuner vil jeg
tro, forholdet er grellere, da klima-
ændringen mere er slået igennem.
For at afbøde virkningerne af den
befolkningskoncentration der er gen-
nemført heroppe (vist i højere grad
end i fiskeridistrikterne, hvor det er
særligt ønskeligt) trods det selvmod-
sigende heri af hensyn til sælfang-
sten, har vi fået anskaffet en del min-
dre motorbåde, der kan „forlænge"
kajakkens radius. Dermed kan fangst-
felter alligevel udnyttes, selv om be-
boerne derved er flyttet. Men disse
både kan nu kun anskaffes på er-
hvervslån, og med forrentning, me-
dens lånene før var rentefri, og der
ydedes ekstra tilskud, bl.a. fordi pen-
gene er små, så Jænge fangerne ikke
piumaneKatdlåraut
KmtJ y*?' yw/ *.«•*/ y*** yw/ vif/ ytps ytø/ *.***/ y*gj y*f> y**' y**'
fm~\ tm'x cii*% ^
lUlfAWUkWlfkUlL

taKLissat sånerpåt
får retfærdige priser, og fordi en båd
kun kan anvendes nogle få måneder
af året. Nytiden har altså betydet
mindre mulighed for anskaffelse og
afvikling af motorbådslån — og så
tænk på prisstigningerne for sådan-
ne både. Samtidigt er disse både me-
re ønskelige, og folk ønsker gerne at
anskaffe bådene, der jo også kan ned-
bryde den isolation, der på alle an-
dre af livets områder er en hemsko
heroppe. Når det erindres, hvor me-
get motorbådsassurancen har i over-
skud, føles det også urimeligt, at as-
surancen skal betales for hele året
heroppe, hvor en båd allerhøjest kan
anvendes et halvt år.
Mit spørgsmål 4) er da, kan der
ikke gøres noget herfor? Eller vil
man absolut „tabe" disse områder
og deres beboere?
5) Vi ved, at der bl. a. fra norsk
side drives stor jagt på sæler hvert
forår, bl. a. i hvad man kan kalde na-
turlige grønlandske farvande. Denne
fangst er risikabel, men indbringer
mange penge, endskønt 200.000 til
300.000 sælkroppe, i den måned
fangsten varer, blot smides væk. - -
Kunne det ikke undersøges, om Grøn-
land kan få nogen del i dette? Fly
anvendes jo nu om dage til så meget
og kunne bistå, så både resultatet blev
bedre, og sikkerheden blev større.
Sådan gør andre lande jo. Måske
kunne „Sonja" eller „Kista Dan" gø-
re et forsøg? Alene kødet kunne have
betydning for eksempel for sanato-
riet i Godthåb, og spæk og skind må
også kunne give mange penge. Mange
vil måske synes, at det er rovdrift,
men al jagt er jo ikke som dyre-
værnsfolk helst ser det, og denne
„jagt" er drevet gennem mange men-
neskealdre.
Før jeg slutter, vil jeg gerne minde
om, at fangere ikke er de ringeste
folk, som lever på denne kyst — og
en dag kan de få stor betydning igen,
dersom fiskeriet slår fejl. Mange le-
ver heroppe endnu livet godt og
sundt, men får for lidt — ikke hjælp
■ men retfærdig behandling. Og det
må ikke glemmes nogen i disse år.
Det er vigtigt, at de nye erhverv
fremmes, men hvorfor ikke også be-
vare de gode gamle, hvor dette er
muligt?
Jeg ved, vort landsrådsmedlem
tænker mange af de samme tanker
og også vil fremsætte forslag om no-
get af dette. Vi ved også, at folke-
tingsmanden ønsker at støtte fanger-
ne, men er der noget rigtigt i tanker-
ne, håber jeg ikke, at det har været
forkert at sætte flest mulige ind i
spørgsmålene, som jeg kun kan have
ønske om at se besvaret.
Laurits Møller
Amaliegade 48, København K.
Kolonial - Cigarer - Tobak
nerissagssat - sikåt - tupat
Kodak Retinette 24 x 36 mm
pingasunik linselingmik issilik f:3,5/
45 mm — ungasissutsinut 1 m-imit
sumorssuaK.
åssilivdluartartuliaK 1—1/500 sekunti-
mut kisalo B.
ingminérdlune åssillssutitalik, filmilo
tugdligssaK piaréréraraoiv.
erssarigsunik åssiliumaguvit Kodak
filmisiniarit.
Kodak
Kodak Retinette 24 x 36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f : 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synkroniseret Compur-Rapid-lukker
med indstillinger fra 1 til 1/500 se-
kund samt B.
Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
13 mili. kr. bevilget
til nyt Grønlandsskib
Finansudvalget har med støtte af
socialdemokraterne og de radikale
tiltrådt en bevilling på godt 13 miil.
kr. til et nyt skib til Grønlands Han-
del. Det drejer sig om det tidligere
omtalte atlantskib, der skal bygges
på Frederikshavns skibsværft og le-
veres i slutningen af 1958. Venstre
og konservative gik imod, idet de ik-
ke under den nuværende situation
ville binde så stort et beløb i et nyt
grønlandsskib. - Fra skibsreder
Lauritzen har man modtaget en hen-
vendelse, hvori det hedder, at det er
urationelt at bygge et statsskib, når
den fornødne tonnage er til rådig-
hed. Minister Kjærbøl har anført, at
12 årlige rejser med det nye skib vil
medføre en driftsudgift på 4 miil. kr.
mens leje af den tilsvarende trans-
portkapacitet vil koste 5% millioner.
Inden mødet i finansudvalget var
der enighed mellem de jiolitiskc par-
tier om skibets bygning, men skibs-
reder Lauritzens henvendelse bevir-
kede, at venstre og konservative faldt
fra. Under et følgende samråd med
Kjærbøl og vicedirektør Magnus
Jensen blev bevillingen så støttet af
socialdemokrater og radikale. Det
fremhævedes, at anskaffelsen af det-
te skib var på linie med Handelens
sædvanlige politik, nemlig at der kun
skulle anskaffes skibe, som kunne
beskæftiges 100 pct. I det lange
løb var det dyrt at chartre skibe, og
egne skibe vil i længden kunne fore-
tage transporten billigere.
Det planlagte kystskib er endnu
kun under forberedelse, men det
ventes, at Kjærbøl senere vil frem-
sætte forslag om bygning af et så-
dant skib, da „TikeråK" ikke længere
kan betragtes som tidssvarende un-
der den stigende kysttrafik i Grøn-
land.
katatauvdlune
ipissoK
iluliarmio Københavnime nåparsi-
mavigssuarme Rigshospitalime per-
KigsarsimassoK 32-nik ukiulik Sofie
Tobiassen Skotlandip avangnåne u-
miarssuarmit „Umanak“mit imånut
nåkarsimavoK ipisimavdlunilo.
Sofie Tobiassen uvdloicerKata mig-
ssåne kingugdlermik takuncKarsima-
vok, unukutdle arfinen-pingasut Ker-
Kata migssåne maKaissineKalersima-
vok. umiarssuarme ujårigaluardlugo
naninen saperamiko umiarssuaK uv-
dloKerKata migssåne kigdligfingmi-
nut utersimavoK, navssårinagule. nu-
name igdloKarfik KaningnerussoK ka-
lerrisimavåtaoK umiarssuit tamavssu-
ma erKånltut ilisimatineKarKuvdlugit.
Sofie Tobiassen imaK aulakujoiving-
mat meriångulersimasorincKarpoK,
avåmutdlo umiarssup sinåtigut uja-
ngi nermine nåkarsimasorineKar-
dlune.
„Umanak" K’akortumut pigpal kig-
il lisiuincKartugssauvoK.
ERK’AIMANIARUK jutdlimut
agdlagkatit portugkaldlo nagsiu-
niagkatit TB-mærkatilertåsagagkit.
taimailiornikut suliariniagaK aju-
ngitsoii tapersersusavat — tamatu-
muna iluanårutit kungip dron-
ningivdlo aningaussauteKarfiånut
pissugssåuput. tb-mærkatit agdlag-
kerissarfingne niuverneruvdlo pi-
siniarfine pisiarineKarsinåuput.
20