Atuagagdliutit - 22.11.1956, Blaðsíða 11

EN INDSAMLING
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kat. årnigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 10, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annoneeekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Xanortalik: Pastor Karl Chomnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianeliub: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen, l'rcderikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalagcr. ICuidligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lybcrth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnoment 10 kr. i Grønland
13 kr. kalatdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
aningaussanik
katerssuineK
Kalåtdlit-nunåne mérKanik pår-
KingnigtarfeKarneK pingårtumik „Red
Barnet“ip måne børnehavenut nuta-
nut arfiriilingnut aningaussanik ka-
terssuiniarnera pivdlugo „Ringkø-
Jiing Amis Dagl)lad“ taima KuIeKuta-
lingmik agdlagsimavoK. avise ilatigut
ima agdlagpoK:
igpagssigamlnaK avlsime atuarne-
KarsinauvoK suliniaKatigigfik Red
Barnet aningaussanik katerssuisitsi-
lersimassoK Kalåtdlit-nunåne børne-
havet nutåt arfinigdlit aningaussag-
ssaKartikumavdlugit.
kalatdlit mårartaisa pinguarneK ili-
niåsavåt, taima agdlagsimavoK.
.Tåpagssivdlune ingminut pusoriar-
dlunc kisiåne-una atuarKingniatdlar-
dlugo. tåssame, taima agdlagsimavig-
poK. suliniaKatigigfiup Kalåtdlit-nu-
nånut tungassortåne sujuligtaissussok
nangminerpiaK taima OKarsimavoK.
tåssa palase Fritz Lerche, avisinutdlo
oKausisa i lait åmåko:
„pinguarneK avdlanit mérKamut
inerikiartutaunerpaussarpoK, taimåi-
tumik kalåliariiat sujunigssånut bør-
nehaveminigssåt pingårtorujugssu-
vok, taimailivdlutik mérKap pingua-
rusussusia pigissartik periarfigssa-
KarligilersinaorKUvdlugo".
tåssa tåunarpiaunerdlune aningau-
ssanik katerssuiniarnermut tungavi-
gititaK? pisangavdluta atuaridlerpu-
gut. nangissulå tupingnakasigkalug-
tuan-una:
„børnehavet kalåliarKat peruing-
nigssånut pingårutilerujugssuput.
mérKat børnehaverne assagtarnigssar-
tik evKiluisårnermutdlo tungassut av-
dlat iliniartarpait, Kalåtdlit-nunanilo
avdlanisutaordle piumårpoK. børne-
havet funa angajorKflnik perorsaissu-
put“.
inutitdlune iliniartuartariaKarpoK.
sunauvfa tåssa kukutdluinarpoK nu-
kagpiarauvdlune kalåliarKat inunerat
oKalugtualiat nunaninertut takordlu-
sagåine — uvdlukut asimut angalaor-
fiusinaussoK kangerdlungmutdlo ava-
lagdlune aulisariarfiusinaussoK ima-
limit unukut aputåinarssuit Kulåne
arssarnertusitdlarångat assangneKar-
nane ermingneKaranilo teKerKumc
igsiavfigssaK utornait piniartorssuit
misigissartagåinik uloriarnartorsior-'
tarnerinigdlo. oKalugpalårtut tusar-
nårdlugit.
takordlugaK seKumisineKarpoK. ka-
låliarKat sunauvfa nangmingneii
pinguarsinåungitdlat.
nu kagpi arauvdlune takordlortagka-
nit amiåkussutuaii »tåssa kalåliarKat
nunarssuarme méraKaterpagssuamig-
sut avdlatutdle assagkumåsanatigdlo
ermingncii ornigissaringingmåssuk.
åssigingissutituauvordlo måna tamå-
na børnehavene iliniåsangmåssuk ...
ilikagartigdlo avdlanut ilikartisang-
måssuk. uvagut avdlat igdluvtine ili-
niarparput, anånavta tamatumane
misigssugaråtigut, paordlagtuanik pi-
ngilaK. »
tåssame, isuinalersuincK ajor-
nångitdlaraissoK.
„Ringkøbing Amts Dagblad" ag-
dlagkujortaoK aningaussanik kater-
ssuinerme inuit nangmingneK aulaja-
ngigagssarigajugtaråt tunissiumaner-
d lutik tunissiumånginerdlutigdlunil
kisiånile mana katerssuinerme
taimåingitsoK, tåssagoK nålagauvi'ik
ingerd la titsi nermut tapissussaung-
mat. avisilo naggasivoK aperKut tamå-
na Red Barnetip ikiuiniardlune suli-
ainut avdlanut pingårtunut ajoKutau-
lersin au nerard lugo.
Kalåtdlit-nunåne pissutsinik påsi-
simassaKångivigsunut palasip Ler-
chep oKausé erKumikulugsinauvdluar-
mata miserratigincKåsångilaK. kisiåne
Red Barnetip Kalåtdlit-nunåt pivdlu-
go suliniartuinut sujuligtaiSsup oKau-
sé tåukuinåungitdlat. kisalo - - suna
påsisiinångitdluinagaK agdlause-
ringitdluinaråinc ajunginerpaugajug-
POK.
Kalåtdlit-nunåmiut agfangajait —
40 50 pet.-isa akornåne — méråu-
put 14-it inordlugit ukiugdlit, mér-
natdlo tamåkua ilarpagssue uverssa-
gåuput. soruname tamåna ajussårnar-
poK, ilumortuvordle. mérKat ilarpag-
ssue atugarigsårtungitdlat Kalåtdlit-
nunåne igdloiiarnikut pissutsit sule
pitsåungeKingmata alcigssarsiorner-
dlo inuniarnerup akisussusianut na-
lcrKiutdlugo sule agpaseKingmat.
niorKutigssat amerdlanerssait Dan-
markimisut akeiiarput.
tamåkua avdlatdlo pissutigalugit
børnehavet Kalåtdlit-nunåne pissaria-
Kartiiput.
kalåtdlit inuiaKatigit ukiune måku-
nane nutarterivfigineKarput. Europap
kitåmiut atugartussusiat pilertortu-
mik erKuneKalerpoK, lamatumungalo
peKatigititdlugo kalåtdlit nutånik på-
sisiniartariaKarput. mérKat tåssåuput
påsisikuminarnerpåt - nutarterne-
KarSinåuput, nutåtdlo angajorKåming-
nit sungiutilertornerusinauvait. hør-
nehavene KavdlunårKanik pinguaKa-
teKartarput Kavdlunåtutdlo ilikagait
angnikikissagssåusanatik. agdlåme
tamåna aluartungorångata atuartitsi-
ssut misigivdluarsinaussarpåt, taimai-
livdlutigdlo sule angnerussumik ili-
kalertornerusinaussarput. børnehave-
nik nåkutigdlissut pinguartitsinermi-
kut mérKat pisinåungisaraluånik oiii-
mailoKutagssalcrniartarpait.
assangnigssaK sungitdluinarpoK
nigdlertumik kissartumigdlo Kiplnar-
tarissanik imilingne. igdlumile
ningiussumut nangmineK ungasigsu-
mit imertartariaKartumut imalunit
sermitarKårdlune augtitsissariaKartu-
mut evKiluisårniarneK imåinåungit-
llnder denne overskrift har „Ring-
købing Amts Dagblad" skrevet en ar-
tikel om børnehaverne i Grønland,
specielt med henblik på „Red Bar-
netts indsamling for at skaffe penge
til 0 nye børnehaver heroppe. Bladet
skriver bl. a.:
„For nogle dage siden kunne man
læse i avisen, at organisationen Red
Barnet har startet en indsamling for
at skaffe penge til seks nye børne-
hjem i Grønland,
De grønlandske børn skal lære al
lege, stod der.
Man kneb sig i armen som Jeppe
og læste det om igen. Jo, det var ikke
til at tage fejl af. Det er selve forman-
den for organisationens Gronlands-
udvalg, der siger det. Det er sogne-
præst Fritz Lerche, og her er et lille
udpluk af, hvad han sagde til pres-
sen :
„Leg udvikler barnet mere end no-
get andel, derfor betyder del så me-
get for de grønlandske borns fremtid,
at de kommer i børnehave og får lej-
lighed lit den udlosning af barnesin-
det, som legen giver".
Er det den egentlige motivering for
indsamlingen? Man læser spændt vi-
dere. Nej, der er dog en tilføjelse:
„Sundhedsmæssigt, slår der, er
børnehaverne for de grønlandske
børn af afgjort betydning; man får
her heri børnene at vaske sig og end-
nu lidt mere på hygiejnens vej, og i
Grønland kommer det lit at gå som
andre steder. Børnehaver opdrager
også forældrene“.
Man skal lære, så længe man lever.
Det er altså helt forkert, når man
som dreng forestillede sig de grøn-
landske børns verden som et slaraf-
fenland, hvor man om dagen kunne
gå til fjelds, til fjorden og fiske eller
om aftenen, medens nordlysene flam-
mede over de udstrakte snemarker,
sidde uvasket i en krog og høre de
gamle fortælle om storfangeres be-
drifter og farefulde oplevelser.
En illusion er bristet. De grønland-
ske børn kan ikke selv lege.
Det eneste, der er tilbage fra dren-
geårenes fantasiverden, er den kends-
gerning, at de grønlandske børn som
andre jordkloden rundt ikke så gerne
vil vaskes. Der er kun den forskel, at
de nu skal lære det i en børnehave...
og at de skal lade lærdommen gå vi-
dere, Vi andre lærte det hjemme, og
det var mor, der inspicerede og ikke
omvendt.
sukasiusinaussarpoK, nangminerdlo
evKiluisårneK imcKarnermik pitså-
ngoriartornermigut ingerdlaKatiging-
nigtuåinarneK ajorpoK. evKiluisårni-
kut pissutsit pitsåungikångata nåpau-
tit iluarinerussarpait, nåpautinigdlo
nungusainiarnermut uvdlumikut ani-
ngaussarpagssuit Kalåtdlit-nunåne a-
torneKarput. taimåitumik aningaussat
perorsautitut tuiiiussat ajungitsumik
atortitåuput. taimatutaoic aningau-
ssat sulinerdlo kalåliarKat errornig-
ssamik kigutinigdlo salinigssamik
iliniartineKartarnerånut tungassut
iput. taima itutaoK ilcrKuliuneKarsi-
nåuput, nangminerdlo pivdluaut
„Ringkøbing Amts Dagblad“ime ag-
dlagtup pigisså — iliniartitsissigisi-
naussamik anåneKarncK pigingikåine
avdlat pisinaungmata ajungitsuvon.
sule pissuseii avdlauvdluinartoii
puiortariaKångilartaoK. tuberkulose
Kalåtdlit-nunåne atugaoKaoK, nåpau-
tivdlo nungusarniagaunerane atau-
siungeKissumik anånaussoK atåtau-
ssordlunit imalunit atautslkordlutik
nåparsimavingmut san a to riamutd lu-
nit unigtincKartariaKartarput. tåssa-
nc mérKat pårineKarnigssåta tungåli-
gut ajornartorsiut pilcrsarpoK. ajor-
nartorsiut KångeruminaitsuvoK
mérKanut igdlut børnehavetdlo sule
nåmångeKaut, ikiuputdle, ikiunerat-
dlo ajungitsuvoK.
Ja, sådan kan man få vendt op og
ned på begreberne".
Videre skriver „Ringkøbing Amts
Dagblad", at ved en indsamling er
det normalt frivilligt, om man vil gi-
ve noget eller lade være - men ikke
i dette tilfælde, fordi staten skal give
tilskud til driften. Bladet konklude-
rer, at dette spørgsmål kan komme til
at skade det øvrige betydningsfulde
sociale arbejde.
Det skal indrømmes, at hvis man
er ganske uden kendskab til grøn-
landske forhold, kan de motiveringer
som pastor Lerche er fremkommet
med, se lidt mærkelige ud. Men det
var jo ikke all, hvad formanden for
„Red Barnct“s grønlandsudvalg sag-
de. Og iøvrigt hvis man er helt
uden kendskab lil en sag, er det altid
en god regel at lade være med at
skrive om den.
Fil sted mellem 40 og 50 pct. af den
samlede grønlandske befolkning er
børn under 14 år, og en meget stor
del af disse børn er født udenfor æg-
teskab. Det er selvfølgelig beklage-
ligt, men det er kendsgerninger. -
Mange, mange af børnene har del
mildest talt ikke godt, fordi boligfor-
holdene i Grønland endnu langt fra
er gode, og fordi det almindelige ind-
tjeningsniveau endnu ligger for lavt
i forhold til, hvad det koster at eksi-
stere. De fleste varer koster det sam-
me som i Danmark.
Af disse grunde og andre er der be-
hov for børnehaver i Grønland.
I disse år omskabes det grønland-
ske samfund. Den vesteuropæiske ci-
vilisation indføres i rask tempo, og
sideløbende hermed må man arbejde
på at få befolkningen til at forstå det
nye. Børn er i så henseende det let-
teste materiale, man-har de kan
formes, og de kan tage det nye lette-
re end deres forældre. I børnehaver-
ne leger de med danske børn og læ-
rer ikke så lidt dansk. Så meget, al
lærerne kan mærke forskel, når bør-
nehavebørn kommer i skole, og der-
ved får de mulighed for hurtigere at
lære endnu mere. Gennem legene sø-
ger børnehavelærerinderne at give
dem en ballast, de ellers ikke ville
få.
Det med at vaske sig lyder jo også
ganske enkelt, når man bor i en lej-
lighed med koldt og varmt vand og
træk og slip. Men når en husmoder
skal bære hver spand vand en kilo-
meter eller halvanden, eller hvis hun
skal transportere is og selv produce-
re vandet, så kan det godt stå lidt
sløjt til med hygiejnen. Og det er ikke
altid, den personlige hygiejne bedres
i takt med vandforsyningen. Sygdom-
me trives bedst under dårlige hygiej-
niske forhold, og der ofres mange
penge på sygdomsbekæmpelse i
Grønland i dag. Derfor er de beløb,
der ofres på forebyggende arbejde,
givet godt ud. Også de penge og det
arbejde, der ofres på at lære grøn-
landske børn nytten af at vaske sig
og børste tænder. Sådan noget kan
også blive en vane, og hvis man ikke
er så lykkelig som forfatteren til
artiklen i „Ringkøbing Amts Dag-
blad" - at have en mor, der kan læ-
re een det, er det godt, at andre kan.
Endelig spiller et helt andet for-
hold ind. Tuberkulosen hærger Grøn-
land, og sygdomsbekæmpelsen med-
fører, at mangen en mor eller far el-
ler begge lo samtidig må indlægges
til behandling på sygehus eller sana-
torium. Derved opstår et problem
med at få børnene passet. Det er
svært at løse — hverken de eksiste-
rende børnehjem eller børnehaver
er tilstrækkelige lil at dække dette
behov, men de hjælper til, og del er
en god hjælp.