Atuagagdliutit - 28.03.1957, Blaðsíða 4

nangminérsmaugaine ikiutinut någgårtariaKarpoK
(nangitaK Kup. 1)
kåtitsineKarmat agssuardlertoKarérsi-
mangmat (!). kisiåne atuarfik, ilagit,
inusugtut peKatigtgfé, imingernavér-
sårnikut peKatigigfit il. il. tåssane aki-
ssugssåussusermik pigissaKarput angi-
sumigdlo uningatinartariaKångitsumik
suliagssaKardlutik. — taimåitordle
isumaKarpunga påsisitsiniainikut . a-
ngussarineKarsinaussut angivatdlåmik
isumavdlutiginiarnigssåt mianerssuti-
gissariaKartoK. påsisitsiniainerit nang-
rnineK tarnikut nalungissutsip ,endg-
sisarnigssånik ilåtigut sangmiveKar-
tarput, inuit agssuardlerdlutik OKar-
itunagit ilisimatineKarsimanatik, soru-
namile inuit påsititariaKarput, kisiåne
påsisitsiniaineK akisingortitariaKångi-
laK. erKaimassariaKarpoK aperKutine
kinguågssiornermut tungassune timip
pisatai pineKarmata, taimåitumigdlo
tamåna amerdlanerpånut silaKåssutsi-
mit isumatussutsimitdlo avdlarujug-
ssungmat. sordlo Augo Lyngep erKor-
dluartumik tikuarå nunap inuisa aner-
såkut atugarigsårnikutdlo Kagfagsar-
nigssåt angnerungårtumik isumavdlu-
taussariaKarpoK. nakorsap Ronnen-
bergip Kalåtdlit-nunåne nåpautipiluit
nungusarnigssåt nakorsåinarnut su-
liagssausoringilå. ilumordluinarpoK.
niviarsiapilugtup avdlatutdlunit nå-
pauteKartup katsorsarnigsså soruna-
me nakorsap suliagssarå, nåpautitdle
nungusarniagaunigssåt inuiaiiatiging-
ne, nålagkersuinikut aningaussarsior-
nikutdlo atugarigsåleriartornikut su-
liagssauvoK nakorsap sujunersuissutut
atuvfigisinausså suliagssaringisåle. —
kalåtdlit anersakut sujumukariartor-
titdlugit timikutdlo atugarigsåleriar-
tortitdlugit nåpautit ilarpagssue ki-
nguariartulisåput pérutisavdlutigdlu-
nit. imigagssamik atornerdluineK ma-
ligtigiuagålo nåpautipilungneK taima-
tutaoK pisinaujumårput.
iliniartitsissupalåt.
Augo Lyngetutdle nakorsap Ron-
nenbergip agdlagå atuardlugo „nunap
inue“ pissai påsivåka tåssaussut „nu-
nap inue kalåtdlit". nakorsap imana
tåukorpiait pingisimasinaugaluarpai,
kisiåne tungavigssaKarunarpoK OKa-
savdlune kalåtdlit, imalunit ilait, nav-
sitigut uvagut Kavdlunåt pissusigssau-
soringisavtinik pissuseKarpata uvagut
nangmineu tamåna pissussuteKarfigi-
simagiputaoK, tåssame Kavdlunåt
ukiut 200-t sivnerdlugit Kalåtdlit-nu-
nåne åsseKångitsumik suniuteKarsi-
mangmata. — ajoraluartumingme ili-
niartitsissutut erKortutut atutuåinar-
tarsimånginguatsiarpugut. tamatuma-
ne eruarsautigåra danskit ilarpagssui-
sa, pingårtumik aussåinartartut, ita-
noK pissuseKartarnerat. danskit ilar-
påloKånguatsiarput nunamingnit Ki-
magunermik artuissunik, isumaKartu-
nik nunamut maunga piniariarunik
Kanorssuau imerniarsinauvdlutik inu-
nerdlungniarslnau vdlutigdlo; kalåt-
dlime ilisimatineKarérsimåput danskit
sapingisamingnik ilårniartåsagait nu-
ånårdluarumagunik erKasuteuarumå-
ngikunigdlo. taimåitumik imaica uiv-
ssuminångilaK Kavdlunåt iluarpatdlå-
ngitsut tamåkua ikingitsunik maligte-
Kalersarmata. danskit Kanon amerdla-
tigissut måne Kalåtdlit-nunåne niviar-
siapilugtitsissarnersut ilisimångilara
påsisinaunagulo, uverssagkatdlo Kav-
dlunånik angutiligpagssuit erKåisagåi-
ne ardlalikasiusagunarput, tamånalu-
me åma nakorsatut uvdlormut suliner-
me påsinarpoK. — taimåitumik kalåt-
dlit pissutiniåinarpatdlåKinatigik, u-
vagutdle akissugssaoKataunerpiitaoK
issertorniaKinatigo.
folketingimut ilaussortap onautigå
tamatorniarneK eskimutorKat akornå-
ne nalinginaussungitsoK. åma imer-
niartungitdlat. taimåitumik tåuko
mardluk ingmingnut ataxissut uvagut
danskit pilersitarisimésavavut, taimåi-
tumigdlo uvagut — nakorsat avdlat-
dlo — suliagssarissariaKarparput nau-
ssupiluit nangmineK siaruartersima-
ssavut piarniåsavdlugit. taimåitumig-
dlo nuname inuit tamaisa Kinuvigi-
ssariaKarpavut ikiorKuvdluta, taimalo
ingmingnutaoK ikiorKuvdlugit.
P. Smith.
— igdloKarfingne nunaKarfingnilo
avdlane tikisavne soruname sapingi-
savnik tamanik påsiniaissarsima-
vunga pissutsit tamékinerussumik ili-
sarilersinaujumavdlugit. igdloKarner-
dle ingmikut pingårtumik soKutigisi-
mavara.
— Kanordlo påsissaKarfigaiuk?
— igdlut — nutåt pisoncatdlo — pit-
såussusiata aussaunerane aulajanger-
niaruminåinera malugisimavara. tå-
ssane erKortumik OKautigingningnig-
ssaK ajornakusorpoK. igdlut issimut
anorimutdlo sernigssutausinåussusiat
éssigingitsorpagssuarnik pissuteKar-
tarpoK. ardlaligtigut takusoråra igdlut
pitsåungeKissutut issikugdlit ilumor-
tumik oKautigisagåine silamut igdler-
sutitut atorsinåussuseKartut, igdlua-
tungåtigutdlo igdlut ajungeKissutut
issikugdlit ardlalingnik amigauteKar-
dlutik igdlut nutaunerit ilarpagssuisa
ajoKutiginguatsiarpåt initaisa ilåt
ukiunerane kiagsagauneK ajormat a-
torneKåsananilo. isumaKarpunga ig-
dlut nutåt pivdlugit målårutaussartut
ilarpagssue nåmagtumik kiagsai-
ssånginermik pissuteKartut, — tamå-
na aningaussagssaileKinermik avdla-
nigdlunit pissuteKarsinauvoK. igdlune
evKiluisångineK ordneKånginerdlo a-
jussårutigalugo ardlaligtigut takusi-
mavara.
atuagagssiaK nutårsiagssanik imalik
nunamik tamåkissoK maKaissine-
KarpoK
— radiokut nålaorniartarneK nutår-
siagssanigdlo tusagagssaKarneK onau-
seKarfigilårusugpara, landshøvdinge
nangipoK. påsisimavara nunaKarfér-
Kat ilarpagssuine nålaorniarneK uiv-
ssuminartumik pitsaoKissoK igdloKar-
fingnut nålaorniarnermik akornuser-
suissunik pissorpalugtuliutilingnut
nalerKiutdlugo. atausiungeKissunile
radiot pitsaussut amigautigineKarput,
imalunit radioKartoKångilaK, ardla-
ligpagssuarnilo radiot pigineKartut
pitsaussungitdlat.
— nutårsiagssaKartitsinerdlo?
— Atuagagdliutit iluarusugdlunga
misigisimavåka — tåssa apukångata.
vanskelig at fastslå i sommerperioden.
Det er svært at vurdere rigtigt her.
Husenes evne til at beskytte mod kul-
de og træk er afhængig af mange for-
hold. Jeg mener ved flere lejligheder
at have set, at tilsyneladende meget
ringe huse i virkeligheden er nogen-
lunde, hvad angår opfyldelsen af
kravene om beskyttelse mod vejrliget,
mens omvendt tilsyneladende udmær-
kede huse lider af adskillige mangler.
Mange nyere huse skades utvivlsomt
af det forhold, at et af husets rum i
vintertiden står uden opvarmning og
ikke benyttes. Jeg tror, at mange kla-
ger over dårlige nye huse i virkelig-
heden skyldes utilstrækkelig fyring,
— der kan være forårsaget af penge-
mangel eller af andre forhold. Hist og
her har jeg i husene med beklagelse
konstateret manglende renlighed og
orden.
Landsomfattende aktuelt blad savnes
— Jeg vil gerne sige et par ord om
radio-lytteforhold og nyhedsspred-
ning, fortsatte landshøvdingen. Jeg
har konstateret, at lytteforholdene på
mange småpladser er forbavsende
gode i modsætning til forholdet i by-
erne, hvor den lokale støj adskillige
steder er ligefrem ødelæggende for
modtageforholdene. løvrigt savner
man mange steder ordentlige radioer
eller radioer overhovedet, og alt for
mange steder er de radioer, der er til
rådighed, ikke i orden.
— Og nyhedsspredningen?
— Jeg har noteret tilfredshed med
„Grønlandsposten“ — når den altså
når frem. Det er imidlertid min over-
bevisning, at der må søges udveje til
skabelsen af et virkeligt landsomfat-
tende, aktuelt blad. Der er behov for
det, selv om radioen, ved den nye ra-
kisiåne påsivdluarsimavara atuagag-
ssiamik nunamik tamåkissumik nu-
tårtugagssanik imalingmik pisårnig-
ssaK avKutigssarsiutariaKartoK. atua-
gagssiaK taima itoK atorfigssaKartine-
KarpoK, radio radiof onip nutåp atu-
lerneratigut tusåneKarsinaunerulera-
luarpatdlunit. atuagagssiaK taimåitoK
ilåtigut nunap ingmikortuisa ataKati-
gingnerånut pingårutilerujugssuå-
ngorsinauvoK, pingårtumigdlo Kalåt-
dlit-nunåne avangnå kujatålo ing-
mingnut atåssuteKartuartungortisi-
nåusagaluardlugit.
inuiaKatigingne ikiuinikut pissutsit
— inuiaKatigingne ikiuinikut aper-
Kutit atausiungitsut angalaningne o-
KauseKautigissarsimavatit?
—so, aperKutit tamåko isumaliutigi-
simavåka, påsissaralo unauvoK ikiu-
sersuineK ikiorneKarnigssamigdlo a-
torfigssaKartitsineK erKortumik sule
OKimaeKatigigsineKarsimångitsut. ne~
riutigåra taimatut OKimaeKatigigsit-
sineK landsrådip påsissai nåpertordlu-
git namagsineKarsinaujumårtoK, tai-
mailivdlune ikiorneKarnigssaK pissa-
riaKavigkångat ikiutisissarnigssaK tu-
pingnångitsutut pissariaKartututdlo
issigineKåsavdlune, tauvale pissuseK
imailerdlune nuname inugtaussut
nangmingneK tamåkissumik ilåtigut-
dlunit pisinaunertik nåpertordlugo
sujugdliuvdlutik pinaisertalerdlutik i-
kiutinik tigusinigssamingnut, tåuku-
nunga utor Kaliner siutit timimikutdlo
akornutilingnut ikiutaussartut ild-
ngutdlugit. isumaKarpunga pissortanit
ikiutisissarneii angnertusineKangåt-
siarsimaKissoK Kalåtdlit-nunåne ine-
rikiartornerup ingerdlarKingnigssåne
navianartungorsinaussoK.
— nunap inuisalo ukiunerane ilisa-
rilernerat nuånårutigåra, landshøv-
dingip Atuagagdliutinik OKaloKati-
gingningnine naggaserpå, tamanilo
inugsiarneKissumik ilagsineKartarsi-
mavunga. inuit aperKutigiumassait tu-
såsavdlugit kigsautaitdlo tusarnasav-
dlugit tamane periarfigssaKardluar-
tarsimavunga, — isumaKarpungalo
angalanera iliniagaKarfigingåtsiarsi-
maKigiga.
forsiden)
diofonis start, kommer til at nå vide-
re ud. Et sådant blad vil kunne få
den allerstørste betydning bl. a. i ret-
ning af at knytte båndene mellem
landsdelens områder og befolknings-
grupper og først og fremmest skabe
stadig kontakt mellem nord og syd i
Grønland.
De sociale forhold
— De har tidligere på rejsen udtalt
Dem om en række sociale problemer?
— Ja, jeg har overvejet disse
spørgsmål, og det er mit indtryk,
at man endnu ikke har opnået den
rette balance mellem ydelse af un-
derstøttelser og behovet for hjælp.
Det er mit håb, at en sådan balan-
ce i overensstemmelse med lands-
rådets opfattelse må trænge igen-
nem, således at det vel anses for
naturligt og berettiget at modtage
understøttelse, når hjælp virkelig
er påkrævet, men at indstillingen
iøvrigt bliver den, at den enkelte
borger selv er den første til at
vægre sig ved at modtage under-
støttelse, herunder aldersrente el-
ler invalideunderstøttelse, i det
omfang han helt eller delvis kan
klare sig selv. Jeg tror, at den be-
tydeligt udvidede adgang til at
modtage offentlig hjælp kan bli-
ve en fare for den videre udvik-
ling i landsdelen.
— Jeg har, slutter landshøvdingen
sin samtale med „Grønlandsposten",
været glad for at lære landet og be-
folkningen at kende ved vintertide, og
jeg er alle steder blevet modtaget med
stor venlighed. Jeg har alle vegne haft
god mulighed for at høre befolknin-
gens spørgsmål og lytte^ til dens øn-
sker, — og jeg tror, at jeg har lært en
del på denne tur.
»Nej« til understøttelserne, hvis...
(Fortsat fra
Lokalbladene får
en chance for
øget støtte
Rundskrivelse til redaktionerne fra
Grønlands kulturelle råd
Grønlands kulturelle råd har drøftet,
hvordan den grønlandske lokalpres-
ses trivsel kan sikres, og i denne for-
bindelse udgår der formentlig i løbet
af kort tid en skrivelse til bladenes
redaktioner fra rådet.
Den pågældende skrivelse vil mun-
de ud i et spørgsmål. Det kulturelle
råd er interesseret i at få tilkendegi-
vet redaktionernes syn på spørgsmå-
let om støtte til bladene ud over den
startstøtte, der hidtil har været ydet.
Rådet ved, at mange redaktioner
arbejder under store vanskeligheder,
og meddelelserne om blades periodi-
ske eller permanente standsning un-
derstreger problemets alvor.
Fra rådets side synes man nu ind-
stillet på — hvis det ønskes — at ud-
strække hjælpen til lokalbladene ud
over støtten ved bladenes start ud fra
den betragtning, at en grønlandsk
lokalpresse må anses for at være me-
get betydningsfuld.
Det hedder herom i skrivelsen:
„Kulturrådet vil, såfremt det ønskes
af redaktionerne, ikke være utilbøje-
lig til at overveje ydelsen af tilskud
til avisernes drift i almindelighed, og
man har intet at erindre imod, at et
sådant tilskud bevirker, at avisens
drift giver et passende overskud, som
tilfalder redaktionen."
Redaktionernes svar vil blive af-
ventet med spænding af rådet,
amerikamiup Norgeme inungorsima-
ssup Hjørtel Kittel Parkerip aussaK
kingugdleK Kalåtdlit-nunanitdlune
filmiliå „inuiait Kavdlunåt kalåtdlit-
dlo“ New Yorkime issigingnårtine-
KarsimavoK. inuata USA-me anga-
laordlune amerikamiunut avdlanu-
taoK takutitarérsimavå. filmiliaic ku-
ssanarnerarpåt.
Knud Rasmusseniugalup Peter Freu-
chen ilagalugo Thuleme ilisimassag-
ssarsiorKårnerminit agdlauserissai a-
tuagaerniarfingme Gyldendalime arfi-
niligssånik naKiterterKingneKarsimå-
put —■ atuagaK taimailivdlune måna-
mut katitdlugit 39.000-ingordlune na-
KineKarsimalerpoK.
aningaussauteKarfik Knud Højgaards-
fond nunavta ministériånut nalunaer-
simavoK Kalåtdlit-nunåne højskole-
liornigssamut. 50.000 kr-nik taplssute-
Karniardlune, højskolevdlo ingerdla-
titaunera ukiune Kavsine aningaussa-
nik ikiorsertarniarinisaoK.
%> ----------—------------------S}
Danmark har haft en ualmindelig varm
vinter, og foråret er nu ved marts måneds
slutning langt fremme. Der har i marts væ-
ret målt temperaturer helt op til 20 graders
varme. Havearbejdet og markarbejdet er be-
gyndt mange steder.
4