Atuagagdliutit - 28.03.1957, Blaðsíða 17

Kirken i hverdagen
Her i distriktet og mange andre ste-
der i Grønland har udstederne stort
behov for gode forsamlingssale og
hobbylokaler. På de mindste pladser
klarer man sig nogenlunde med sko-
lekapellerne, der kan anvendes til
møder, foredrag, lysbilleder. På de
større udsteder er man ofte dårligt
stillet, når et møde eller lign. træk-
ker mange mennesker til. Skolestuen
er da for lille, og forsamlingshuset
hvis der findes et, er ofte et temme-
lig ringe, gammelt og lille hus. Meget
naturligt er der da også mange ste-
der udtalt ønske om forsamlingshuse,
der foruden at gøre fyldest ved mø-
derne og ved dansemik også skulle
give mulighed for meget påkrævet fri-
HARTO kiagsautit iiliatoriut
ingmingnut ikumatitut
kiagsautit (iliatortut nangminérdlutik iku-
massartut igartairut angingitsunut atomeKar-
sinaussutuat. inip kiåssusia najorKutaralugo
kissarssfitip taimåitup ikumarna nangminér-
dlune avdlångorartarpoK niaKtissfitalo inig-
ssisimanera avdlångortineKarsinauvdlune
(combustion head SHELL/MONARCH type).
atupiluindngeKaoK, iktissorneitarsinauvordlo
kiagsautip igartå avdlångortitinglkaluardlu-
go.
Kaiatdlit-nunanut nagsiussissartoK.
HARTO OLIEFYR A/S
Fuglsangsalle 82,
Brh. — Bella 6822.
tidsbeskæftigelse til de unge. Det er
en stor opgave, og det vil koste man-
ge penge at realisere ønskerne. På eet
punkt synes man imidlertid at over-
drive vanskelighederne — i hvert fald
nogle steder — Der er i virkeligheden
mange udsteder, som har glimrende
sale stående. Her skal nævnes, at me-
dens man f. eks. i Kangåmiut trænges
sammen ' i skolen, som er uegnet til
større møder, så har man en glimren-
de kirkesal, der er velegnet dertil, og
som kan dække byens behov for mø-
desal fuldstændig. Men den må ikke
benyttes. Hvorfor må der ikke afhol-
des møder i kirkesalen, når man må
gøre det samme i skolekapellerne?
Disse er dog lige så hellige rum som
de rene kirkerum. I ny sogne i Dan-
mark især i de større byers omegn
bygger man nu om dage kirker såle-
des, at de kan benyttes til møder, lys-
billed- og filmsfremvisning, ja, endog
til skuespil, som er til opbyggelse for
menigheden, og ofte er der fritidslo-
kaler, bibliotek og lign. i tilknytning
til kirkesalen. I Kangåmiut afholder
man møder i den kristelige forening
ude i det kolde, mørke, lille våben-
hus i stedet for at gå ind i den smuk-
ke kirkesal, der kan opvarmes. Og
når landshøvdingen eller andre hol-
der møder eller der vises lysbilleder,
benytter man de små skolestuer, hvor
man ikke kan se eller høre hinanden
fra den ene til den anden. Spørger
man direkte hvorfor, får man til svar,
at man ikke kan benytte kirkerne u-
den tilladelse fra provsten. Det er helt
i sin orden. Men kan man så ikke rejse
spørgsmålet? Andre svarer, at verds-
lige møder vanhelliger kirkerummet.
Dertil kan siges: Hvorfor vanhelliges
da ikke skolekapellerne, hvor man
klarer sig med at afskærme alterpar-
tiet? Og naturligvis ville ingen finde
på, at kirken skulle fungere som bio-
graf endsige dansesal. Men kirkesa-
len burde kunne imødekomme tran-
gen til en rummelig forsamlingssal.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tommergravsgade i. Kobenhavn SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Og ville kirken ikke også derved kun-
ne få mere indflydelse og sætte præg
på den åndelige aktivitet i hverda-
gen?
(„Meteore").
TURISME I GRØNLAND
„Meteore“s tidligere artikel under
denne overskrift blev forleden angre-
bet i radioen. Vi ønsker derfor at slå
fast, at
1) Vi principielt er modstandere af,
at der eet sted i Grønland oprettes
landsforening, før foreninger med
ensartet formål er startet flere steder
i Grønland, og dette uanset om
landsforeningen oprettes i Godthåb
eller noget andet sted; så vor be-
mærkning i denne anledning var al-
deles ikke uoverlagt.
2) Det kan ikke undre, at vi midt
i februar efterlyser program for en
landsforening, der er oprettet i august
forrige år, og som tæller 500 medlem-
mer, der måske har tegnet sig i håb
om at vinde en af de udloddede rej-
ser.
3) Vi nærer ikke bekymring for tu-
risme som fænomen i Grønland, men
kun for, hvorvidt Turistforeningen
vil udvirke, at turismen bliver til
gavn for den grønlandske befolkning.
Vi kan til beroligelse for foredrags-
holderen, hr. Lars Lynge, meddele, at
redaktionen ikke har og ikke vil kri-
tisere noget nyt, blot fordi det kom-
mer fra Godthåb.
(„Meteore").
EN BERIGTIGELSE
Sådan som vi modtager stof til vor
avis sker det, at der smutter ting med,
som ikke er underbygget med beviser,
og som viser sig at være urigtige. Of-
test må vi stole på lokale kilder, som
kan være i god tro og dog galt under-
rettet. Vi skylder landshøvdingen og
„Rink“ .en stor undskyldning for et
indlæg, der bragtes i sidste nummer af
„Meteore" — det om, at „Rink" ikke
ville medtage post til Hbg „af hensyn
til passagerernes bekvemmelighed". I
og for sig var begrundelsen rigtig,
men indlægget havde en form, der
bibragte læserne indtryk af, at posten
med god vilje kunne have været med-
taget, og det kunne den ifølge de nu
indhentede oplysninger absolut ikke.
„Rink" var faktisk stoppet med post,
og da der skulle nogle vigtige medi-
kamenter med nordover, måtte man
ofre Hbg-posten ikke p. g. a. passage-
rernes bekvemmeligheder, men for at
de overhovedet kunne være i båden.
Fra oceantankanlæget i Færingehavn forsyner
Det grønlandske olieaktieselskab kolonierne og
fiskerflåden i de grønlandske farvande
med olieprodukter
Kalåtdlit-nunåne oliamik pigingneicatigit
Kangerdluarssorutsime oliausivingmit
niuvertoKarfit Kalåtdlit-nunåtalo imaine
aulisartut dlianik pilersugarait
Det grønlandske olieaktieselskab
Kalåtdlit-nunåne oliamik pigingneKatigit
Til vor undskyldning tjener kun, at
indlægget i første omgang blev be-
kræftet overfor os. Det er imidlertid
ingen god undskyldning, vi burde
have kunnet sige os selv, at landshøv-
dingen havde medtaget posten, hvis
det overhovedet havde været muligt.
(„Meteore").
SØMÆNDENES OPFØRSEL
I „Frederikshåb avis" skrives i anled-
ning af et forslag om kontakt med sø-
folkene på anløbende skibe:
Enhver ved jo, at det ikke altid går
lige fredeligt til, når der er skib i
Frederikshåb, men langt de fleste i
Frederikshåb kunne ønske sig det an-
derledes, og derfor vil jeg tillade mig
at foreslå, da et heldigt resultat af
forslaget ikke kan forventes, hvis ik-
ke også den anden part, nemlig sø-
folkene, til fulde forstår, hvad der er
ønsket i Frederikshåb, at man f. eks.
igennem den kreds af folk, der har til-
sluttet sig turistforeningen, gøres et
arbejde for at kontakte rederierne,
der besejler Frederikshåb, og forkla-
rer disse, hvad der er tanken med det
foreslåede „charmeoffensiv", og prø-
ver på at få rederierne til at gå ak-
tivt ind for et forståelsesarbejde, f.
eks. ved skibsadoption fra spejdernes
eller skolens side, arrangering af fod-
boldkampe, filmsaftener m. v., såle-
des at begge parter kan få fornøjelse
af skibsbesøgene.
C. C. Res ting-Jeppesen.
pujortuléraK iginiarfingmio inusugtui-
narnik sisamanik inugtalik ivsåinaK
Agtup tJmånåta sarKåne KaKivigdlune
ikardligsimavoK. tinigkiartornerane
pujortuléraK nåpariartulnardlune ki-
visassoK nalunarungnaermat angajug-
dlersåta 22-nik ukiugdlip ilane Kåina-
mik usiartardlugit KeKertamut 1 km-
itut ungasigtigissumut ikåussorsima-
vai, asulo nunap tungånit anorssarig-
kå. tåssunga atassumik pingårtitdlugo
erKaisitsissutigineKarKigpoK pu j ortu-
lérKat kalitaKangitsut Kainamik nag-
sataKartarnigssåt KanoK pissariaKar-
dluinartigissoK.
CITRON
SODAVAND
Special
{Dater..
fSpecial ciPalerr
Export Mineralvand.
O.
. mtj anjrr Drlkkt . ^
18