Atuagagdliutit - 28.03.1957, Blaðsíða 15

DEN UNGE MAND OG HAJEN
Clement Richer: Ti-Coyo og hans
haj. Hirschsprung. 144 s. 10,50 kr.
Man bliver vist aldrig for gammel til
at læse eventyr. Og når eventyret er
så charmerende som „Ti-Coyo og
hans haj", må man overgive sig.
Ti-Coyo vokser op i Saint Pierre på
Martinique som søn af en mundrap,
pukkelrygget Gal-Frans og en skeløjet
matrone, og i sig forener han fire af
menneskehedens racer. Men han er
både køn og velskabt, tumler sig i
vandet som en fisk og støtter hjem-
mets økonomi ved at dykke efter
mønter, som passagererne fra luksus-
linere kaster i havnen. Dog, konkur-
rencen er stor, og Ti-Coyo’s eneste øn-
ske er at tilkæmpe sig monopolet på
denne indbringende forretning. Kæm-
pechancen dukker op i form af en
haj-unge, som han ved megen tålmo-
dighed får dresseret — og dette var
midlet. Da et lille dusin konkurrenter
er forsvundet i hajens bug, er Ti-
Coyo en holden ung mand. Faderens
fattige rønne kan erstattes med et
stort hus med tegltag og altan, og den
ærbødighed, menneskene altid har
vist guldet, overføres automatisk på
familien Coyo, der ejer dette metal i
så store mængder.
Slangen i paradiset hedder i dette
tilfælde Mont Pelé, og er en vulkan i
Saint Pierres umiddelbare nærhed.
Udbruddet truer, og hajen bliver uro-
lig og stikker til havs. Coyo-eme føl-
ger den, og med i båden er Ti-Coyo’s
hjertenskær, en hvid pige, datter af
byens matador, der kan smykke sig
med fem adelige navne. Hajen viser
vej til en sikker havn, og i mellemti-
den udslettes Saint Pierre og dens
40.000 indbyggere.
Hvad der var ved at blive en kata-
strofe for Ti-Coyo og hans familie,
blev altså vendt til det modsatte, og
med lidt behændighed lykkes det at
opnå firedobbelt erstatning for det
fine hus. Inden længe kan den lille
familie, der imidlertid har fået endnu
et medlem, flytte ind i en nøjagtig ko-
pi af adelsmandens slot, og Ti-Coyo’s
far kan i reglementeret tropetøj in-
spicere sine sukkerplantager.
Det er, som man ser, et eventyr,
hvor moralen ikke er helt i orden: den
slemme dreng vinder prinsessen og
det halve kongerige. Men det er en
dejlig bog, skrevet med lune og en
smittende humor — man har det dej-
ligt i selskab med Ti-Coyo og hans
haj. nn.
DUEL I ØRKENEN
René Hardy: Bitter sejr.
Hans Reitzel. 212 s. 16,50 kr.
Det synes, som om de bedste krigsbø-
ger fra den 2. verdenskrig bliver skre-
vet adskillige år efter krigens ophør.
Den rene reportage viger og giver
plads for belysning af de menneskeli-
ge problemer. „Bitter sejr" er vel en
krigsbog, men det er nok så meget
den indre som den ydre dramatik —
der i parantes bemærket kan måle sig
med mangen anden krigsbogs — der
fængsler.
I en helt igennem spændende og
velskrevet bog følger vi to mænd, der
deltager i ørkenkrigen. Kaptajn
Brand og hans løjtnant Leith, har
sammen med en lille håndfuld solda-
ter fået tildelt en vanskelig og farlig
opgave i Benghazi, der på det tids-
punkt var besat af tyskerne. Opgaven
lykkes, og tilbagemarchen gennem ør-
kenen til Ismailia påbegyndes. Mel-
lem Brand, der betragter hele opera-
tionen som et middel til at blive „hel-
ten fra Benghazi", og den fuldkom-
ment illusionsløse Leith står Brands
hustru, Jane, som de begge elsker. —
Den udmattende ørkenmarch under
den sviende sol afklæder de to mænd
sjæleligt — alle svagheder kommer
til syne, og nerverne bringes til bri-
stepunktet. Uvished, had og foragt
resulterer i en skånselsløs psykisk
kamp mellem de to rivaler — og gør
læseren til vidne til et menneskeligt
1 drama.
Man undrer sig ikke over bogens
sukces i 11 lande — den forener ele-
mentær spænding med ægte skildring
af to mennesker, der på en pinefuld
måde er tvunget til et opgør med hin-
anden. — nn.
UNG LEG
Johannes Allen: Ung leg.
Branner & Korch. 174 s. 15,75 kr.
Bogen har givet anledning til vold-
somme diskussioner, og det er til-
strækkeligt til, at den ikke kan fra-
skrives enhver værdi. Allen får sagt
noget, omend ikke altid på lige
overbevisende måde.
Hovedpersonen Helle beretter, da
hun er blevet 19 år, om sine oplevel-
ser — navnlig de erotiske — som 16—
17 årig gymnasiast. Hun træffer i en
sommerferie en ung mand, hendes
første virkelige kærlighed —- tidligere
har det kun været romantiske drøm-
merier — og hengiver sig til ham. Da
hun imidlertid få dage efter overra-
sker ham i armene på en anden, skri-
der bunden under hende, og hun ka-
ster sig ud i det hektiske ungdomsliv,
der leves i Strandvejs-kvartererne. —
Alt synes hende tomt og hult, indtil
hun træffer en ung, jazzbegejstret
mand, der giver hendes liv indhold.
Men han må rejse til udlandet, og at-
ter står hun ene, en ensomhed, der
bliver endnu større ved forældrenes
skilsmisse.
De diskussioner, bogen har vakt, har
især drejet sig om, hvor almengyldi-
ge beskrivelserne af overklasse-ung-
dommens erotiske udskejelser er. —
Næppe nogen vil dog kunne give et
endegyldigt svar herpå; spørgsmålet
vil stå åbent. Men Allens fremlæggel-
se af det chokerende diskussionsstof
har unægtelig interesse. Han har i
miljø- og personskildringen adskillige
gange ramt centrum, og man tror næ-
sten på Helles bekendelser. — Men
alligevel. Man har en fornemmelse af,
at forfatteren har stirret sig, blind på
problemet i bogen og glemt at give
personerne liv. Deres handlinger er
ikke altid psykologisk lige velmotive-
rede, og der bliver lagt dem en del
forfærdelige banaliteter og fladtrådte
clichéer i munden.
Derfor: læs ikke bogen på grund af
dens kunstneriske værdi, men fordi
den beskriver forhold og problemer,
der åbenbart ikke udelukkende er
forbeholdt den del af ungdommen,
man almindeligvis betegner: fortabt
ungdom, og som normalt bor helt an-
dre steder i København.
— nn.
Finn Salomonsen: Fugletrækket og
dets gåder.
Det er en sen omtale af en bog, der er
udkommet for 3 år siden. Men den in-
deholder sådanne oplysninger om
grønlandske fugle, at jeg mener, at den
også bør anmeldes heroppe. Vi skal jo
gerne følge lidt med forholdene, ikke
mindst hvad oplysningerne om grøn-
landske forhold angår.
Forfatternavnet er en garanti for
bogen. Forfatteren er en videnskabs-
mand af international topklasse i or-
nitologien, og dette bekræftes ved gen-
nemlæsning af bogen. Her er et væld
af meget interessante oplysninger om
fuglenes træk i almindelighed, oplys-
ninger, der bygger på omhyggelige
undersøgelser i de allersidste år. Men
her vil jeg kun omtale oplysningerne
om de grønlandske fugles trækforhold
En del af disse oplysninger kender
vi i forvejen fra forfatteren Gitz-Jo-
hansens tidligere udgivne bog om
Grønlands fugle, men der er også en
del, der er nye.
Vi ved f. eks. i forvejen, at de grøn-
landske havterner har verdensrekord
blandt jordens trækfugle med hensyn
til trækdistance, men det forbavser
alligevel at høre om det igen. Denne
fugl, der yngler heroppe helt op til de
nordligste egne, trækker jo helt ned
til Sydpolarlandet. Længere kan den
jo ikke komme. Det nye i bogen er
imidlertid den oplysning, at trækket
mod syd ikke går langs den amerikan-
ske atlantkyst, hvad man ellers kan
forvente, men syd om Island til Eng-
land og Frankrig, langs Afrikas vest-
kyst, hvor mange overvintrer, mens de
fleste fortsætter til Sydpolegnene. En
terneunge, der blev mærket i juli 1951
i Diskobugten, genfandtes i oktober
samme år ved byen Durban i Sydøst-,
afrika. — De europæiske terner har
ikke så lang trækdistance.
F. S. oplyser i bogen, at transatlan-
tiske træk ikke er så sjældne som det
ellers antages. Ikke få mallemukker,
tateratter, lunde, kortnæbbede lom-
vier o.s.v. fra den gamle verden kryd-
ser regelmæssigt Atlanten for at over-
vintre i de næringsrige områder ved
New Foundland eller langs Sydvest-
grønlands isfrie kyster. Derimod er
den modsatte trækbevægelse ubety-
delig.
Ligeså interessant er det at få oplyst
— hvad man også delvis vidste i for-
vejen — at flere grønlandske land-
fugle hvert år foretager lange ture for
at overvintre mange tusinde km fra
Grønland, både i den gamle og den nye
verden. Den grønlandske stenpikker,
der yngler i Grønland og Nordost-
Canada, trækker ikke mod sydvest, til
Amerika, men til den gamle verden,
via Island, Færøerne, til England, Spa-
nien, men fortsætter også mod syd til
Senegal i tropisk Vestafrika, hvor den
overvintrer. Under efterårstrækket i
selve Grønland følger den kysten til
Kap Farvel og går så herfra over oce-
anet.
Den grønlandske snespurv og grå-
siskenen går den modsatte vej. De
trækker til Labrador, går langs Cana-
das østkyst og videre mod vest til de
store canadiske søer. Også den grøn-
landske laplandsværling trækker ned
til Canada.
Så er der de grønlandske og canadi-
ske præstekraver, grønlandske „is-
landske" ryler og stenvendere. De til-
hører ikke de amerikanske racer, men
de europæiske, og de overvintrer i
den gamle verden. — Også den grøn-
landske blisgås foretager lange ture,
men dens trækvej i Grønland er ikke
almindelig, idet den flyver fra sine
ynglepladser i Vestgrønland over ind-
landsisen, krydser Atlanten delvis
over Island og overvintrer på Irland
og Skotland.
De grønlandske kongeederfugle har
interessante fældningstræk. De gamle
hanner og de eetårige fugle samles om
sommeren til den mellemste del af
Vestgrønland for at fælde der. Men det
er ikke alene fra selve Grønland, de
kommer. De kommer fra hele den ark-
tiske Canada og fælder i området fra
Egedesminde distrikt til Upernavik di-
strikt.
I bogen omtales flere forhold, man
ikke kendte tidligere, men som den
moderne ringmærkning har bragt for
lyset. Det omtales f. eks. at andefug-
lene ikke altid vender tilbage fra vin-
terkvarteret til de gængse yngleplad-
ser, men kan yngle i fjerne lande. Her
nævnes som eks., at en af de i Disko-
bugten ringmærkede havlitter blev
fundet ynglende i Nordvest-Canada,
og at en anden grønlandsk ringmær-
ket havlit blev 4 år senere fundet som
vinterfugl ved Gedser Rev i Danmark.
Her er måske forklaringen på, at grøn-
landske havlitter, som ikke er meget
genstand for jagt og hvis æg kun tages
sjældent, ikke blev flere i selve Grøn-
land.
Endvidere oplyser F. S., at en storm
kan bevirke, at fugle under træk kan
føres til et andet sted end bestemmel-
sesstedet. Således blev der oplyst i bo-
gen, at en stor flok af norske sjaggere,
der i 1937 var på vej til deres vinter-
kvarter mod syd, blev overfaldet af en
sydoststorm over Nordsøen og ført til
Grønland. Og herom fortæller F. S.:
„Et pludseligt temperaturfald fik
den 19. januar 1937 en tusindtallig flok
sjaggere til at bryde op fra Vestnorge.
Over Nordsøen blev de grebet af en
kraftig sydoststorm, som med en ha-
stighed af 100 km i timen i løbet af
knapt et døgn førte dem til Nordost-
grønland. Efter et par døgns rast fort-
satte de i deres normale trækretning
(sydvest) over indlandsisen til Syd-
vestgrønland, hvor de forblev og
grundlagde en bestand, der nu har
bredt sig over en stor del af Juliane-
håb distrikt. Dette afdrift-træk er
enestående ved at have medført en
kolonisering af nyt område tværs over
et verdenshav".
Da jeg i år rejste rundt i Juliane-
håb distrikt, fik jeg den oplysning, at
sjaggerne stadig findes dernede, og at
de ligesom er blevet flere. Det kunne
derfor være interessant at få oplyst,
om de også stadig findes andre steder,
om der f. eks. stadig er nogle af de
sjaggere, der slog sig ned i Godthåb
distrikt i 1937 af samme flok som den
i bogen omtalte, tilbage 20 år efter ko-
lonisationen. Hvad har rensjægerne at
fortælle om den ting?
A. Lynge.
Finn Salomonsenip atuagkiå:
Fugletrækket og dets gåder
(tingmissat nugtarnerat nalunar-
tuilo). naKit. 1953.
ukiut 3 sujornatigutdle naKiterérsi-
mangmat erKartulårniarnera kingu-
sigkaluarpoK, kisiåne Kalåtdlit-nunå-
ta tingmiai pivdlugit soKutiginartunik
imaKarmat tailångitsorumångilara.
tåssame ilisimassagssat nunavtinut
tungassut pivdlugit alapernaisilårniå-
sagaluaravta.
atuagkiortua tusåinaråine nalussa-
riaKångilaK atuagan imåinausinåu-
ngitsoK. Finn Salomonsene-una ting-
missatigut ilisimassagssanut kåkavig-
sorssuaK, sjlarssuarme pikoringner-
nut ilaussoK. tamånalo atuagkap a-
tuarnerane malugissariaKarpoK. a-
tuagkamiput påsissagssarparujugssuit
tingmissat nugtarnerisa påsiniarne-
Karnerånut tungassut, ukiune kingug-
dlerne perKigsåvigdlune påsiniaissar-
nerne påsineKarsimassut. månile Ka-
låtdlit-nunåta tingmiainut tungassui-
nait erKartulåsavaka.
agdlautigineKartut ilait Finn Sola-
monsenip Gitz-Johansenivdlo Kalåt-
dlit-nunåta tingmiai pivdlugit atuag-
kiarisimassainit nalungeréraluarpa-
vut, kisiåne nutånik Kavsinik ilanar-
put.
sordlo nalungeréraluarparput Ka-
låtdlit-nunåta imerKutailai silarssuar-
me tingmissanit nugtartunit nungner-
tunerpaungmata, kisiåne tamåna ug-
pernarserKigdlugo tupigusuatdlalår-
nångitsungilaK. imerKutailåme nunav-
ta avangnardlersaine agdlåt emissar-
tut SikuiuitsoK — kujatdleK tikitdlugo
nugtartuput, ilarKigfigssaerutinartar-
dlugo. atuagkamile nutårsiagssaK må-
nauvoK agdlautigineKarmat sukut
ingerdlaortarnerat. tåssamigoK Ame-
rikap kangimut sineriåta avatåtigut
ingerdlaorneK ajorput — nauk tamå-
na ilimanarsinaugaluartoK —, kisiåne
imarpikut Islande kujarKutdlugo Tu-
luit-nunånut Frankrigimutdlo ikår-
tarput, tåsséngalo Afrikap kimut si-
neriånukartardlutik, ilarpagssuilo ta-
måne ukissardlutik. kisiåne amerdla-
nerit Sikuiuitsuliartarput. imerKutai-
laK 1951-ime julime K’eKertarssup Tu-
nuane nalunaerKutsigausimassoK
ukioK tamåna Afrikap kujåmut ka-
ngimut isuata ericåne Durbanime pi-
ssausimavoK. ■— Europavdle imerKu-
tailai taima nungnertutigingitdlat.
åma F. S.-p atuagkiamine agdlauti-
gå tingmissat Atlanterhave akimut
ikårdlugo nugtarnere KaKutigortungit-
sut. KaKugdluit, tåteråt, Kilångait ag-
patdlo Europap erKånit ikårtåinarput
imat nerissagssaligssuit Paggivigtap
Kalåtdlit-nunåtalo Kujatåta avatai-
nitut sikujuitsut neriniarfigiartordlu-
git. kisiåne Amerikamingånit Europap
tungånukartartut KaKutigortuinausi-
måput.
taimatut soKutiginartigaoK tusar-
dlugo — nauk tamåna åma ilåinaussu-
mik nalungeréraluarigput - Kalåtdlit-
nunåta tingmiaisa nunamiutat ilait
ukiut tamaisa km tusintiligpagssuit
ungasissusilingmut nugtarmata, nuna-
toKarssuarmut nunatårssuarmutdlo.
sordlo Kalåtdlit-nunåta kugsai nunav-
tine Canadavdlo avangnåne-kangiane
erniortartut kujåmut-kimut Amerika-
mut autdlarneK ajorput, kisiåne nu-
natoKarssuarmut, Island Savaling-
miutdlo avKUsårdlugit, åmalo Tuluit-
nunåt Spanialo avKutigalugit kujåmu-
karKigtardlutik Senegalimut Afrikap
Kitåta-KerKanut, tåssanilo ukissar-
dlutik. ukiåkutdlo nunavtinit autdla-
lernermingne sineriåkortarput Nunap
Isuata tungånut, tåssångånitdlo Imar-
pik ikårtardlugo.
tauvale Kalåtdlit-nunåta Kupalorar-
ssue orpingmiutailo kugsait autdlar-
fiat tunutdlugo autdlartarput. Labra-
dorimut ikåriardlutik Canadap kangi-
mut sineriå sinertarpåt, tauvalo ki-
16