Atuagagdliutit - 28.03.1957, Blaðsíða 16

mut Canadap taserssuisa tungånut
autdlartardlutik. åma narssarmiutat
Canadaliartarput.
ukule nunavta tujue, kajoruvé ta-
livfailo amerikamiungitdlat, Europa-
mitutdle erKardlerait, nunatoKar-
ssuarmutdlo ukiartortarput. — åma
nunavta nerdiere (blisgås) angalani-
kåjuput, nunavtinilo avKutigineKara-
jungitsiikut ingerdlaortarput Sermer-
ssuaK Karssutdlugo erniorfingmingnit
ingerdlaortaramik, Imarpik ikårdlugo
ilåtigut Island avKusårdlugo Irlandi-
mut Skotlandimutdlo ukiartortardlu-
tik.
nunavta mité Kingagdlit åma soku-
tiginartumik isaj artortauseKarput.
utorKait sujornalitsatdlo (kukujuit)
aussaunerane Kitåta KerKanut kater-
ssutarput isajartordlutik. tamaungalo
eKitertut nunavtlnit pissulnauneK
ajorpungoK, kisiåne Canadap issigtua-
nit tamarmit, Ausiaitdlo erKånit U-
pernaviup erKånut isavfigissardlugo.
atuagkame pissutsit Kavsit ilisimå-
ngisaraluavut ukiune kingugdlerne
isigangmiulersuinerup erssersisima-
ssai erKartorneKarput. sordlo OKauti-
gineKarpoK Kérdlutukut ilagissait uki-
ssarfingmingnit erniorfigissartagka-
mingnut utertuåinångitsut, nunanile
ungasigsune måniliorsinaussartut.
sordlo F. S.-p taivå agdlerit Disko-
bugtime nalunaeritutsigausimassut
ilåt Canadap avangnåne-kitåne er-
niortoK pissarineKarsimassoK. åmglo
agdleK avdla nunavtine nalunaerKut-
sigausimassoK ukiut 4-gssåne nalu-
naerKutsigauvfingme kingornagut
Danmarkime Gedser Revime ukior-
siortoK pissarineKarsimassoK. anersa-
me-una tamåna navsuiautåungila nu-
navtine agdlerit piniameKangangika-
luardlutik månigsarneKangåsanatigdlo
amerdliartortutut ingingmata.
kisalo F. S. agdlagpoK ilanigoK ting-
missat ingerdlaornermingne anorer-
ssualiutordlutik omingniagaringisa-
mingnut pisineKartartut. OKalugtua-
rålo kugsagssuit imalt. orpingmiutar-
ssuit (sjaggere) 1937-me Norgemit ku-
jåmut ukiorsiorfigssamingnut inger-
dlaniaraluartut Nordsøkortitdlutik
niggiliutordlutik Kalåtdlit-nunånut
tingitausimassut. imalo tamåna OKa-
lugtuarå:
„jan. 19-åne 1937 issileriatåriarmat
sjaggerit tusintiligpagssuit Norgep ki-
tå-tungånit kujåmut autdlarsimåput.
Nordsøkortitdlutik nigerssuarmit ti-
mimut 100 km-nik sukåssuseKartumit
pitoråuneKarput, taimailivdlutigdlo
døgnip ingerdlanerinåne Tunup a-
vangnå-tungånut pisimavdlutik. uv-
dlut mardlugsuit tamåne uningariar-
dlutik nugkångamik sangmivigissar-
tagkamik tungånut (kujåmut-kimut)
autdlarKigsimåput, taimalo Sermer-
ssuaK itivigdlugo Kalåtdlit-nunåta
Såvata kujatånut pisimavdlutik. tå-
ssane uninarput najugaKalivigdlutik,
K’aKortup erKåne siåmåukiartuinar-
dlutik. taima tingitausinaussoKarnera
åsseKarunångilaK tingitaussut Imar-
pik ikårdlugo nutåmik nunagssarsisi-
mangmata."
uvanga aussaK måna K’aKortup er-
Kåne angalagama påsivara sule sjag-
gerit tarKavanltut amerdliartuinaru-
PIR9TG5
STORE SALTPASTILLER

oKumiartagarssuit
tarajornitsut
nartutdlo. nuånisagaluarpordle påsi-
galuaråine åma avdlane sule peKar-
nersoK, sordlo kugsagssuit erKartor-
neKartut ilagissait 1937-me Nup er-
Kånut pisimassut sule måna ukiut 20
Kångiuneråne amiåkoKarnersut. tug-
tuniartartut tamåna pivdlugo KanoK
OKausigssaKarpat?
A. Lynge.
Læserbrev og klip
(Forisat fra side 10).
gen anden religion end den lutherske
kirke, fordi kun denne lære har eksi-
steret her fra Hans Egedes tid, så
det er da klart, at nu hvor landet er
åbent for enhver, ønsker disse andre
sekters folk at forkynde deres religiø-
se overbevisning for den grønlandske
befolkning.
I dag er der i Grønland flere reli-
gioner nemlig den luthersk evangeli-
ske kirke, syvende dags adventister-
nes samfund og pinsemenigheden,
og jeg synes befolkningen skal have
lov til at høre disse forskellige religiø-
se overbevisninger. Hvis den overvej-
ende del af befolkningen er af samme
mening som „F“, behøver man jo ikke
at være bange for nogen religiøs split-
telse, men kan da med bedre samvit-
tighed sige, at „befolkningen har sva-
ret“. J S.
Indsenderen forstår den omtalte le-
dende artikel sådan, at dens formål er
at tvinge befolkningen til at afvise
sektfolkene. Denne forståelse må ret-
færdigvis siges at være fremgået uaf-
hængigt af den pågældende leders
indhold. Citatet fra grundloven ses
heller ikke at stå i modsætning til le-
derens indhold, idet der i lederen net-
op tales om visse friheder, som ikke
ønskes begrænset. I lederen „tillader
redaktionen sig ikke at tale på befolk-
ningens vegne", men der søges udøvet
et skøn om sektfolkenes faktiske re-
sultater. Deres resultaters overordent-
lige beskedenhed indtil dato udlægges
som et udtryk for befolkningens svar
til de pågældende sektfolk. Udøvelsen
af et sådant skøn og tolkningen af det
skønnede er utvivlsomt i overensstem-
melse med grundlovens sikring af vis-
se frihedsgoder. Vi beder indsenderen
ved lejlighed tilkendegive, om han
mener, at skønnet er forkert, — eller
med andre ord om han mener, at den
grønlandske befolkning indtil dato i
blot nogenlunde betragteligt omfang
har godtaget sektererne og forkastet
folkekirken. red.
EN SKANDALE
Jeg overværede forleden filmen „K’i-
vitoK“s forevisning i Holsteinsborg
forsamlingshus. Filmen kørtes for hur-
tigt — jeg vil regne med 35 billeder
pr. sekund. Hastigheden reduceredes
efter henstilling. Toneanlægget er un-
der al kritik'. Kun enkelte dele af nog-
le sætninger i hele filmen var forståe-
lige, og danskere uden kendskab til
filmens handling kunne hverken få
hoved eller hale på handlingen. — Det
siges, at anlægget har været sådan i
flere år. For et par år siden blev der
dannet en filmsklub med eget films-
apparat. Klubben har nu ca. 70 med-
lemmer. Jeg finder, at tilstandene i
filmsbarakken er en skandale.
R. R.
K’IVITOK’
Efter min mening passer filmen „K’i-
vitoK“s handling slet ikke til grønlæn-
dernes tankegang og viser et helt for-
kert billede af danskernes liv og op-
førsel heroppe. Vi har aldrig set en
dansker, der går ned til stranden for
at smage den første sæls lever rå. Li-
geledes har danskerne i Grønland ikke
så nær tilknytning til grønlænderne,
som det vises i filmen; publikum i
Danmark tror måske, at danskerne
heroppe er småengle. Grønlænderne
er ikke så dumme, at de „går K’ivi-
toK“ bare de een gang får nej til en
dans fra en pige, og bare man laver
grin med defn efter en mislykket
fangst. Hvis det var sådan, så var vi
„gået K’ivitoK" allesammen. Billeder-
ne i filmen er pragtfulde, men hand-
lingen er lig nul og virker fremmed
på os. Mon manuskriptforfatteren no-
gensinde har set en grønlænder.
Jørgen Olsen,
Holsteinsborg
AGFACLACK
Det lille kamera med det
store format
åssilivérånguaK åssilisinåussu-
silik.
Billedstørrelse
6x9 cm.
åssilissap angissusia
6x9 cm
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera.
Agfamik åssiliveKardlune nuå-
nissusia misileriaruk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F eller
ISOPAN ISS
sikrer Dem det gode resultat.
filmisisaguvit erKaimajuk:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
tauva åssilissatit pitsaussusåput
Halbergip tupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit
PILSNEREN
MED EKSPORTSMAG
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksporlilul mamdssusilik
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie Skt. Annæ Plads 18, Kobenhavn K
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaerniarfit angnerssåt pi-
soKaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Grundlagt 1897 Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
karuinit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.
TERMORUDER SLIBNING SANDBLÆSNING SPEJLBELÆGNING GLAS igalugssat klssagsimatitsissut igalågssanik silissineK „ isortlsainea tarrarsstisinoK
STBNFBE.DT BM KOBENHAVN V.
17