Atuagagdliutit - 28.03.1957, Blaðsíða 14

Det nye Grønlandsskib
Bladet InutigssarsiortoK/Erhververen
er de grønlandske fiskeres og fangeres
blad, og der er måske en af læserne,
der synes, at det ikke er noget at skri-
ve om det nye grønlandsskib.. Imidler-
tid må vi huske, at de grønlandske
erhververes økonomi er meget nøje
sammenknyttet med staten, specielt
med Den kongelige grønlandske Han-
del. Hvis KGH disponerer forkert, så
kan de grønlandske fiskere og fangere
komme med til at betale, enten de vil
eller ej, thi indtil videre har grøn-
landske producenter ikke megen ind-
flydelse på de udgifter, som de skal
være med til at dække.
Derfor blander vi os nu i den dis-
kussion om KGH’s nye atlantgående
skib, som for tiden optager sindene i
Danmark. Men lad det være sagt med
det samme: At denne artikel står i
vort blad betyder ikke på nogen må-
de, at landsfiskeriforeningen officielt
går ind for synspunkterne. Ansvaret
for artiklen ligger hos undertegnede
alene.
Diskussionen mellem skibsreder
Lauritzen og minister Kj ærbøl er ført
om een eneste skibstype, nemlig det
kombinerede fragt- og passagerskib,
som dominerer KGH’s flåde i dag
(„Umanak“, „Disko“ m. fl.). Vi mener,
at man i stedet burde starte med at
diskutere, om det overhovedet er
økonomisk forsvarligt at bygge flere
sådanne skibe.
Grønlands-sejladsen har følgende
hovedopgaver:
1. Postbefordring til og fra landet.
2. Passagerbefordring til og fra landet.
3. Varebefordring til og fra landet.
Post-transporten sker allerede idag
delvis med flyvemaskiner, og der er
ingen tvivl om, at fremtidens post vil
blive transporteret ad luftvejen. Lad
os derfor se bort fra posten og nøjes
med at bedømme de to andre grupper
som også har langt den største betyd-
ning.
Det er et særkende for passagerbe-
fordringen til og fra Grønland, at den
er stærkt sæsonpræget. Vi ved alle, at
om foråret er der mange rejsende til
Grønland, om sommeren er der ret få
rejsende i begge retninger, og om ef-
teråret er der mange passagerer fra
Grønland og få til Grønland. Dette sæ-
son-præg vil nok blive noget mindre
udpræget i fremtiden, men det vil al-
drig forsvinde.
Den mest hensigtsmæssige — og i
fremtiden også den billigste — måde
at transportere folk på mellem Dan-
mark og Grønland, må blive pr. fly.
Denne hypotese bygger på følgende
argumenter: Grønland har i dag tre
flyvepladser: NAB, SAB og TAB alt-
så NarssarssuaK, Søndre Strømfjord
og Thule, og disse tre pladser dækker
faktisk landet. Enten der bygges at-
lantgående skibe eller ej, så står den
vestgrønlandske kyst-trafik foran en
betydelig forøgelse, idet både flyvere
og bedre fartøjer i løbet af få år sæt-
tes ind. Hvis man kan få folk billigt
til de grønlandske flyvepladser, så
kan de også komme billigt til deres
endelige bestemmelsessted. Så langt er
vi alle enige.
Nu må vi huske, at Danmark er med
i det skandinaviske luftfartsselskab
SAS, som hele året flyver på ruten
København-Søndre Strømfjord-USA’s
vestkyst. Endvidere, at SAS som alle
flyveselskaber har højsæson om som-
meren, altså råder SAS over en uud-
nyttet transportkapacitet forår og ef-
terår, netop på den tid, hvor der er
transportbehov mellem Danmark og
Grønland. På mange ruter giver luft-
fartsselskaberne rabat udenfor sæso-
nen, og da det i forvejen ikke er så
forfærdeligt meget dyrere at flyve end
at sejle til Grønland, og da fremti-
dens flyvepriser formentlig reduceres,
så må man kunne flyve folk til og fra
Grønland bililgere end det kan ske pr.
skib. I særdeleshed, når vi erindrer,
at en meget stor del af passagererne
hæver løn under rejsen.
Den kombinerede skibstype er såle-
des uegnet til passagertransport, og
KGH og SAS burde kunne finde en
ordning i fællesskab, som tilfredsstil-
lede alle parter.
Som lasteskibe er „Umanak“-typen
heller ikke praktisk. I øjeblikket må
alt. gods nødvendigvis — uanset op-
rindelseslandet — samles i København
før afsendelsen. Omvendt må alle re-
turvarer udlosses i København, uan-
set bestemmelsesstedet. Thi ingen vil
vel tro, at „Umanak“ på samme rejse
kan tage passagerer til København og
klipfisk til Brasilien. Endvidere er
disse skibe uegnede til andre farter
end grønlandsfarten, og for at de
overhovedet kan anvendes blot nogen-
lunde økonomisk forsvarligt, så må de
gøre en halv snes ture om året til
Grønland. Det betyder, at 1 a 2 ture
gøres midt om vinteren, og det kan en
dag nemt bevirke en katastrofe. Vi
har netop set, at „Urnanak" var i al-
vorlig fare for at komme i vanskelig-
heder grundet overisning, og selv om
det gik godt denne gang, så har vi in-
gen garanti mod gentagelser med et
andet forløb.
En rationel varetransport til og fra
Grønland må sikkert ske enten med
1000 tons coastere é la A. E. Sørensens
nyeste skibe eller med 3—4000 tons
moderne cargolinere til centralt belig-
gende transithavne, hvorfra en effek-
tiv kysttrafik viderebefordrer varer-
ne. Disse skibstyper kan altid sættes
ind på andre ruter, og de kan bringe
grønlandske eksportvarer direkte til
køberne i middelhavslandene og andre
steder.
Salig Hans Egede anvendte kombi-
nerede last- og passagerskibe, men
andre grunde til fortsat at bygge den-
ne type eller rettere alene at bygge
disse skibe er svær at få øje på.
Til slut blot et par bemærkninger
om spørgsmålet statsdrift contra pri-
vat. Vi har i flere år set, at folk næ-
sten slås for at komme til at sejle med
det 30-årige skib „Dronning Alexan-
drine“. Af uforklarlige grunde vil de
fleste hellere rejse sammen med 190
andre passagerere på dette skib end
tage med „Umanak“ eller „Disko“,
hvor der er meget bedre plads. Andre
folk har rejst med „Kista Dan“ og be-
rømmer skibet og forholdene ombord
i høje toner. Altså er der noget, som
tyder på, at privat-ejede skibe ikke er
upopulære i Grønland.
Danske skibsredere har i mange år
kunnet klare sig i konkurrencen med
store nationers statsunderstøttede re-
derier. Trods flagdiskriminering og
underhåndsaftaler kan danske skibe
stadig hævde sig på verdensmarkedet,
og det viser, at dansk privat skibsfart
er effektiv. De varemængder, som i de
kommende år skal transporteres til og
fra Grønland (bortset fra bly, malm
etc.) er — i sammenligning med de
godsmængder danske skibe ialt
transporterer — så beskedne, at vi vist
roligt kan gå ud fra, at de danske re-
dere, som har interesse for grønlands-
farten, overvejende har denne inter-
esse af idealistiske grunde. Endvidere
har vi notorisk set, at det rejsende
publikum foretrækker privat-ejede
skibe, og den tanke er da nærliggen-
de, om man ikke kunne finde en ord-
ning, som både sikrede Grønland den
tonnage, som er af livsvigtig betyd-
ning for landet, og som samtidig sik-
rede, at det private initiativs utvivl-
somme fordele kom besejlingen til
gode.
Man burde undersøge, om der ikke
kunne oprettes en et specielt grøn-
landsk rederi, ejet og drevet af de
større danske rederier. D. v. s. samme
system, som ligger til grund for „Det
grønlandske olieaktieselskab" eller
POLAROIL. Vi der bor i nærheden af
Færingerhavnen har lejlighed til at se
dette effektive selskab, som i samar-
atominik ilisimatorssuaK silarssuarme
tusåmassaussoK danskiussoK Niels
Bohr aussamut Tunugdliarfingmuka-
rusugdlune nalunaeruteKarsimavoK,
augtitagssat uran åma thorium —
atomip nukiliornerme atortartut —
kangerdlungme tassane navssårine-
Karsimassut misigssoriartorusugdlugit.
Niels Bohr sujornatigut nunavtinisi-
mångilaK.
Kalåtdlit-nunånut ministériap Køben-
havnime agdlagfeKarfia avKusiner-
mit Torvegademit igdloKénginerssa-
mut Kultorvimut nungnenarsimavoK,
Kåtiguliorneranilo avKusineK sumiv-
fia unaulerpoK: Hausergade 3. tekni-
kimut agdlagfeKarfit Torvegademili-
séput.
filme „K’ivitoK" Sverigeme igdloKar-
fit pingårnerssåne angnerssanilo
Stockholmime issigingnårtineKarsima-
vok. nuånarineKarsimaKaoK-åsit.
bejde med staten, men på en ren mer-
kantil basis, klarer hele olie og ben-
zinforsyningen til Vestgrønland, mari-
nen og til hele den store flåde af fi-
skerskibe, som om sommeren arbejder
i grønlandske farvande.
Et sådant grønlandsrederi kurlne
overtage KGH’s nuværende flåde og
ved lejemål sikre sig så stor tonnage,
som behøves til Grønlands besejling.
I selskabets vedtægter kunne man
fastsætte nærmere vilkår for driften,
således at man ikke risikerede pludse-
lig at stå uden egnede skibe til grøn-
landssejlads, men på den anden side
måtte besejlingen lægges således til-
rette, at man undgik de risikofyldte
ture i december—januar måned.
De 15 millioner, som er bevilget til
skibet kan gøre større gavn andre ste-
der i Grønland. Vi mangler boliger,
havne, frysehuse, hermetikfabrikker,
kuttere, og mange andre ting. Også
Grønland møder nu med sine store år-
gange, som vi i dag ikke kan skaffe
beskæftigelse til. De folk i Danmark,
som tror, at Grønland bliver lykkeli-
gere og rigere ved, at man bygger
kostbare passagerskibe og flotte em-
bedsboliger, disse folk gavner ikke
Grønland.
K. N.
Nanortagdlip asimioKarfisa ilåne Ig-
dlukasingme arnat angutitatik aut-
dlarsimatitdlugit nanorsiusimåKaut.
arnat oKalugtuarput nånup igdlut tu-
nganut orninavigsimagåtik, tingmiar-
siutinigdlo såkulersutdlutik sigssap
tungånut KimålersoK encausimagivtik.
imap kigdlingane toKusimanerarsima-
våt, angutitaisale tikikamik nanoK
nåniveKartisimångilåt.
K’eKertarssuarme piniartoK inusugtoK
20-nik ukiulik Simon Petersen pinia-
Kåminit autdlartorfigineKardlune to-
KutausimavoK. pautiminik ilane nigu-
lårdlugit sermlailersoK — sikume
niorKavdlutik — ilåta autdlaisine avå-
mut sågdlune imaersimavå, sulile a-
tautsimik imaKartoK malugingitsor-
simavdlugo. autdlåine puanut mangor-
Kilerdlugulo nusugtagå nusugtorsima-
vå. Simon Petersen ilame tungånut
avdloratsiaraluardlunilo toKuvdlune
upipoK.
„Holger Danske“
„ERHVERVEREN" REDIGERET AF PETER NIELSEN OG KAJ NARUP
,.InutigssarsiortoK“ årKigssornenarpoK Kaj Narupimit Peter Nielsenimitdlo
15