Atuagagdliutit - 28.03.1957, Blaðsíða 18

Turisme i Grønland
I sommer startedes af en kreds af
Godthåb borgere en turistforening for
Grønland.
Tanken om Grønland som turistland
er ikke ny. Allerede før århundred-
skiftet sejlede rigmandslystyachter
langs Grønlands kyster, og i de sene-
ste ar har man af og til i danske avi-
ser kunnet læse om smarte folks pla-
ner om millionærrejser til Nord- og
Østgrønland med bjørnefangst for
øje — i lighed med safarierne til Af-
rika efter elefanter. Turistforeningen
for Danmark har viet Grønland en af
sine årbøger, og i 1954 forsøgte DFDS
at arrangere en turistrejse til Grøn-
land med Dronning Alexandrine, den-
ne tur måtte (desværre) aflyses p. gr.
af mangel på tilslutning.
Det ville være naturligt og ønskeligt
om langt flere danske ved selvsyn lær-
te Grønland og grønlænderne at ken-
de, især på baggrund af den ringe un-
dervisning i så henseende, de danske
skoler hidtil har givet. Er det da med
det formål for øje at bibringe danske
— såvel lægmænd som folketings-
mænd — samt interesserede udlændin-
ge et ubesmykket billede af Grønland
i dag, dets natur, befolkning, erhverv
etc., for derigennem at vække inter-
essen for denne fjerne landsdel til
gavn for udbygningen, at Turistfor-
eningen for Grønland er oprettet, bør
den have al mulig støtte.
Er foreningen derimod startet for
—- i lighed med Turistforeningen for
Danmark at tiltrække besøgende, for
at disse under opholdet i Grønland
skal tilføre befolkningen og dermed
landet ekstraindtægter, må man vist se
med den største skepsis herpå.
I Danmark findes adskillige trans-
portselskaber, der arrangerer rejser
for fremmede til de forskellige egne
af landet under ledelse af fremmed-
fører, der behersker de deltagendes
sprog. Under disse rejser købes souve-
nirs og brugsgenstande, museer og
lignende modtager hårdt tiltrængt
entreindtægter, og de ved selskaberne
ansatte tjener til livets ophold. Under
turistbesøg tjener hotellers, restau-
ranters og forlystelseslivets personale
samt mange andre erhvervsdrivende
ekstra penge, og landet får gennem
de offentlige trafikmidler øgede ind-
tægter.
Skulle turisten, der ønsker at besø-
ge Grønland, ikke på forhånd (som
hidtil) lade sig afskrække af de høje
billetpriser for rejser til Grønland,
hvad har da Grønland at byde på
udover den smukke natur og befolk-
ningens egenart? Vi har fuglefjelde,
lakseelve og et iøvrigt rigt dyreliv,
som det vil være en oplevelse at jagte,
men for at komme derhen, hvor dyre-
ne færdes, må man sejle. Har man
tænkt herpå? Hvem skal sejle turi-
sterne rundt, hvis man ikke ønsker at
trække erhververne fra deres arbejde
i landets interesse? Hvorfra får man
både? Hvor skal turisterne bo under
deres jagt- og fiskeriudflugter? Hvil-
ke andre forlystelser kan man byde
på uden at gribe forstyrrende ind i
den grønlandske hverdag? Hvem skal
stryge indtægterne, og hvem skal vise
rundf på engelsk, fransk eller tysk?
Skal der bygges hoteller, fangsthytter
etc. med den komfort, nutidens turi-
ster kræver, bliver det meget dyrt,
hvorfra kommer kapitalen hertil, og
kan dagspriserne forrente investerin-
gerne?
Hvis ikke herboende eller tilflytten-
de danske med den fornødne forret-
ningsmæssige erfaring tilrettelægger
en grønlandsk turisme, kan man vist
foreløbig slå tankerne om en sådan
ud af hovedet, og er grønlænderne in-
teresserede i, at det bliver disse dan-
ske, der stryger det eventulelle over-
skud?
Turistforeningen arbejder energisk
med lotteri og arrangementer, men
„K!ivitoK“ var dog nok uden Turist-
foreningens mellemkomst kommet til
Grønland, og det landslotteri med
rejsepræmier, der er startet, kunne
passende være kommet andre formål
til gode, f. eks. hjælp til syge og en-
ker. Kan Turistforeningen for Grøn-
land forelægge planer for sin virk-
somhed, der på fyldestgørende måde
sandsynliggør, at turisme i Grønland
bliver til gavn og nytte for den grøn-
landske befolkning, skal „Meteore"
være parat til at støtte foreningens
arbejde. (,,Meteore“).
KaKutigorpoK taima ikigtigissut...
KaKutigorpoK taima ikigtigissut tai-
ma agtigissumik taima ikigtigissunut
suliniarsimanerat. radio mana piussoK-
pivdlugo taima nalerKutumik OKarneK
ajornarunångilaK. nungmiut tungånit
issigalugo nuånersut ilagåt sisamå-
ngornikut ingminut ima oKarfigexati-
gigtardlune: „nå, Jenseniåsit-una“,
atausingornikutdlo: „Petersenimilå ra-
diokut nipigigsungivigpoK", tåssalo
taima piuartarpugut! pissortaussutdle
nersorumavdlugit OKautigineKåsaoK
suleKatigssailexinertik pissussutigi-
nginguatsiavigkåt, taimatutdlo sule-
Kataussartut angnertumik issigingnig-
dlune sulinertik pivdlugo tamatigut
nersortariaKardlutik — radiokut suli-
ssugssatut sungiusarsimassungitdlat
atortorigsångivigdlutigdlo toKumut er-
singeKalutik suliagssatik ingerdlåpait
oKautigissariaKardlutigdlo nålaortar-
tut pisinaussax nåpertordlugo sunik
tamanik tuniorarait. issornartorsiut:
radio uvdluvtinut nalerxupatdlåranilo
Laurits Møller
Amaliegade 48, København K.
Kolonial - Cigarer - Tobak
nerissagssat - sikåt - tupat
Benyt Cheeri-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 iraerusuersautinut imigagssanutdlo
akCigkanut atortaruk
navianarpatdlångilaK (Danmarkip ra-
dioa pivdlugo tåuna oxausiussalera-
luarnikuvoK). åma radio uvdlumerni-
saK igpagssarnisardlo uvanga isumaga
maligdlugo Danmarkimit ikiorneKå-
ngipatdlåKaut, Kavdlunåtut oxausig-
dlip tungånit issigalugo. båndinut
imiussatigut radio atortulugtussox
Danmarkimit iluamik ikiorsernexå-
ngilaK. båndimut imiussanik tåkuto-
Katuarångame tamangajangmik tå-
ssaussarput katerssugausivingmit Fri-
landsmuseumimit, utornait igdloxar-
fiånit, angmagssagssuit pugssaliorfing-
mit il. il. imaxartut — imaKame ing-
mingne soKutiginaraluarput, puvfang-
nartumigdle avguatågarujugssussar-
dlutik kalåtdlisumit xavdlunåtumitdlo
imalunit paordlagtuanik nugterinikut
kipitineKartardlutik, taimalo nalunå-
ngitsumik kalåtdlinit Kavdlunånitdlo
tusarnårtunit xatsungnartinexartar-
dlutik.
uvanga nangmineK neriutigåra radio
nutågssax danskit statsradiofoniånik
suleKatigingnigdluarumårtoK, autdla-
kåtitagssiat nåmagdluartut kipisanatik
Kalåtdlit-nunåta radioanut tikiussor-
tuarumårtut ima amerdlatigalutik pit-
saunerit kisimik tiguneKartalerdlutik.
nipilerssugkat, OKalugiautit, issiging-
någagssiatut tusarnågagssiat autdla-
kåtitagssiatdlo pisimassunik autdlakå-
tiniagkanigdlunit avdlanik najordlugit
imiussausimassut pissariånguartigik.
nalungilara radio nutågssax sujugdler-
påmik tassåusangmat kulturikut suli-
niarfik — statsradiofonisaordle tamå-
kissungikaluartumik taimåitugssau-
vortaoK, tåssalo avdlanisutdle tåssa-
nisaoK pissariaKartoK unauvox kultu-
rivik pikorigsumik „malungnångitsu-
ssåmik" tuniussornexåsavdlune ang-
nertunårpatdlårdlugo sorssåunexaler-
GRUNDLAGT 1841
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssCit mångertoK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
GI. Kongevej 3
København V.
HILDA 1090
/ rakto re
pitsak
CATERPILLAR’s
(indreg. varemærke)
hydrauliske
læsselraktor
LANGREUTERS
Nakuångorusugkuvit
SOL GRYN-tortarniarit
SPIS SOL GRYN OG BLIV STÆRK
Sol-Grynit ivsingigagssat
mamarnerssaråt
sikatarsungnialåramingme
proteinimik, kalkimik,
saviminermik, fosforimik,
B vitamininigdlo akoKarput
KØBENHAVNS NY TØMMER Lygten 10 — København NV Telegramadresse: Tømmer - HANDEL %
Trælast Isoleringsplader Krydsfiner
Kissuit OKorsautigssat pingasorKiat
19