Atuagagdliutit - 01.08.1957, Blaðsíða 3

uvane agdlauseriniagaK imaKa atuartugssat ilaisa
KångJnarumanerusagaluarpåt atuagagssiardlo Kupe-
rarKigkumanerusagaluardlugo uvanga inussutigssar-
Kingnerussumik ujaissivdlutik. taimåisagune iluåså-
ngilaK, agdlagarme una mingnerungitsumik atuar-
tugssanut isumaliornikånut tungatitaungmataoK
tåukununga ama sågfigingnissutauvdlune.
ukiune måkunane KåumarsaineK Kalåtdlit-nunane
oKatdlisaoKaoK, imåinguatsiarpordlume Kåumarsa-
gaunermik pissariaKartitsinerup kisime taima OKa-
lungnerujugssuaK akimorsimagå. kisiane-una ilåne
misingnamissårtartoK sordlume Kåumarsainiaralua-
Kinerup KerKane puiguinermik pissoKarsimassoK.
tamåna matumuna ersserKigsarniaraluarneKåsaoK.
erKortumik kussanartumigdlo OKautigineKartåi-
narpoK pitsaunerussumik sulisinåusagaine suleKati-
gigsinåusagåinilo ajunginerussumik KåumaissaKar-
simanigssaK pissariaKartussoK. imalunit avdlatut
OKautigalugo: apernut akineKångitsoK „sok“ suli-
nermut suleKatigingnigssamutdlo iluaKutaussångit-
sok, isumatumigdle sok taimåineranik navsuiausi-
naugéine tamåna sulinerup suleKatigingneruvdlo
avKutånik ujaraiaunerusinåusagaluartoK — pingår-
tumik kingorKutsinane taima påsisitsiniartarsima-
gåine.
erKarsariauseK taima itoK sumiginarsimångikåine
ukiune kingugdlerne Kalåtdlit-nunane Kåumarsai-
nikut sulisimaneK inuinarnit, pissortanit, sujuner-
suissoKatigfngnit ingmikutdlo atautsimititalianit su-
liarineKarsimassoK Kujaniartumik Kimerdlorumane-
KåsaoK. atuagårKanik åssigissainigdlo sarKiimersit-
sissarneK imaKa inuit ilaisa Kuianapajårtutut issi-
gissarsimagaluarnerpåt, kisiåne angnertumik issi-
gingnigdlune KularutigssåungilaK pissutsit nåpertor-
dlugit angusimassat nikagmagagssausimångitsut.
silatuneruniat ima imatutdlo itariaKaraluamerai-
ssartut siaruarnerunigssåt kigsautiginartineKarpat-
dlårunångilaK avdlatutdlo suniuteKaratik taimåg-
dlåt ima suniuteKarKunarnerugunardlutik nancig-
ssutausinaussåsassut, tåssame suliaK sunalunit ag-
dlåt ajunginerpåmik sujunertaKaraluardlune nar-
KigssorneKarnigssamik atorfigssaKartitaKartarmat.
tauva atago Kulåne taineKartoK „puiguineK“ ikår-
sårfigigaluariartigo.
agdlagaK una igdloKarfigssuarme Nungme misili-
gutitut Kimerdlomiarsimassanik tungaveKarpoK,
Kularnångitsumigdle åma Kalåtdlit-nunane igdlo-
Karfingnut avdlanutaoK ardlaligtigut atorsinåusa-
gunarsinauvdlune.
uvdlumikut Kalåtdlit-nunane — pingårtumigdlo
Nungme — aulajangersimassunik iliniarsimassaling-
nik sulissorpagssuaKarpoK. inuit tåukua ilaisa inuit
aperKutitdlo avatangissitik atuartitsissup issaruainik
issaruaKardlutigdlusoK issigissarpait, avdlatdlo ava-
tangissitik påpiararpagssuartigut Kimerdlugarissar-
dlugit. ilaisa tarrarssutéraussånguaK Kårmiorissar-
tik savigdlo pilagtainermingnut såkugissartik pigi-
nagit erKigsiveKartångitdlat, sulilo avdlat inuneK ti-
tartagkatigut pilerssårusiatigut, migssiliusiatigut
nautsorssusiatigutdlo issigissardlugo. inuit tamåko
Kalåtdlit-nunåta pingitsorsinåungilai. uvagut „av-
Kusinermiussugut" angutit tamåko angisumik Kujå-
ssutigssaKarfigåvut.
kisiåne ilånikut isumaKarKajånartarpoK — erKor-
tumik erKungitsugaluarnersumigdlunit — angutit
tamåko ilisimaKissut Kavsitigut ajornartorsiortåså-
ing-mivtinut
Kiviakulane-
rulårdluta..!
isumaliuterssutimininguaK imaKa aperKu-
mik KuleKutaKartariaKarsimagaluarnersoK
nguatsiaKissut sanilimingne tåukualo iluåne pissut-
sit KanoK itut takusinåusavdlugit. isumaKarKajå-
nartarpoK imaKa ardlamik suliéinik ilisimassaKar-
Karsinaussut, tamånalo imaKa tamarmiussutsimik
téussumalo piumassainik Kimerdluinigssanut akor-
nutaussåsaoK suliat åssigingitsut tamarmiussumik
angussaKarfiusinaunigssanut ajoKutaussumik.
Nungme Dronning Ingridip sanatoriarujugssuane
påsisimånguatsiarpåt sulivfiup tåussuma nangmineK
iluane agdlåt ilisimateKatigigtarnigssaK pissariaKar-
tussoK. OKautigineKarporme ilfinériardlutik nakor-
sai ikiortaitdlo katerssoKatigigtartut suliatik piv-
dlugit påsissutigssausinaussunik OKaloKatigigku-
mavdlutik oKatdliseKarumavdlutigdlo oKatdlisigssa-
tut sarKumiuneKartunik. taima påsiseKatigingnig-
ssap pissariaKarneranik påsingningneK tamatumu-
nga pissutigåt, åma påsisimagamiko taimatut ilisi-
mateKatigigtarnikut sulivfiup tamarme iluane angu-
ssagssaK ajunginerussoK anguneKarsinaunerusassoK,
tamarmiussuseK nalominåinerussumik erssilisassoK,
suliamut pilerissuseK angnerulisassoK suleKatiging-
nigssardlo sule angnerussumik tamatumunåkut av-
KutigssiuneKåsassoK.
taima ilisimateKatigigtarneK sanatoriap avatåne
åma ingerdlåneKalersugaluarune. pissortaussut s. i.
Kåumatikutårtumik katerssoKatigigtaraluarunik uv-
dlume Kalåtdlit-nunåne suliagssatut pingårnerpåtut
ingerdlåneKartut pivdlugit nalunaiauteKatigitdlutik.
anersame tuberkulosemut nakorsaussup måne igdlo-
Karnermut tungassut angnerussumik påserusugka-
luåsångilai. palasimut pissariaKåsånginerdlune poli-
tit oKaloKatigissåsavdlugit inatsisinik uniorKutitsi-
ssut pitdlagkatdlo pivdlugit. kommunerne atorfeKar-
toK inusugtunut tungassunik tusagaKartarnigssami-
nik atorfigssaKartitaKåsanginerdlune, pissortaKar-
fingme atorfilik folketingime ilaussortat sulinera-
nik — il. il..
ukiune måkunane piorsaivfiussune naluneKångi-
laK Kalåtdlit-nunåne suliagssat åssigingitsut ing-
mingnut agtumåssuteKartitertorujugssungmata, u-
kiunilo sipårniarfiussune sule angnerussumik pissa-
riaKésaoK nangmineK sulivfigissat kisisa issiginiar-
patdlårnagit pisavdlune avdlat tungånut tagpitdler-
Kunane, tamarmiussutsimigdlo misigineK suliniar-
nemut sussunut tamanut tunuleKutautisavdlugo.
imaKa påsinarsisinauvoK igdloKarfik angigissag-
ssåungikaluaK sulivfeKarfit éssigingitsut akuner-
mingne atåssuteKaKatigingnerat uvane erKartorne-
Kartutut itoK angnikipatdlårtoK, taimailivdlunilo
sanatoriame sulissut ilerKorissåta avdlanitaoK ator-
neKalemigsså pingåruteKarsinaulisaoK — téssåusav-
dlune inuit avdlanik studiekredsertitsissaraluartut
nangmingneK studiekredsigssåt.
inuit agdlagkåkut matumuna sågfigineKartut ilai-
sa agdlagaK Karssupinåsångigpåssuk imåisinauvoK
OKarumassoKåsassoK atåssuteKarneK måna atortu-
ssok nåmagtoK, åma oi:arumassoKarsinauvoK suliv-
feKarfit avdlat atåssuteKarfiginigssåt atorfigssaKå-
ngitsoK imalunit pivfigssaKarfigineKångitsoK. aki-
ssut sujugdleK isumaKatigissutigineKåsagpat tauva
avdlatut isumaKameK ajornåsaoK ingerdlaneK aju-
ngeKissoK agdlauserissardlo una — agdlauserissar-
tagkat avdlat ilarpagssue åssigalugit— asule naKite-
rutinut Kernersåumik atornerdluinerusimassoK. a-
kerdlianigdle akissut kingugdleK isumaKatigissuti-
gineKarsimåsagpat tamåna nikatdluatdlangnalångit-
susångilaK.
tauva åma akissutigssat pingajoKarsinéuput av-
dlauvdluinartumik — aperKumik iluagtitsisitsissu-
mik. atuartugssat nipimingnik tusardlinigssaming-
nut tikitdluarKunarput. Kinutiginarumavarput — ag-
dlagaK pissuserissamine imarissaminilo sumigina-
gåusagaluarpat — KularerKunago tåssane sujuner-
tarineKartOK ajungitsumik isumaKartineKartunguå-
kulugaluarmat.
F.
Overskriften til denne
artikel er hentet fra det
kælne rollefag, og den
alvorsfulde læser, der
tager afstand fra den let-
benede muses tjenerin-
der og tjenere og disses
præsentation af banale,
men ofte evige sandhe-
der, vil forlængst have
bladet videre i avisen i
søgen efter mere gedigen
føde end den, der for-
venteligt var deponeret
under artiklens titel. —
Hvilket er skade! — Thi
det er just — eller i
I hvert tilfælde ikke
mindst — hin alvorsfulde
læser, som denne artikel
i ydmyghed og respekt
henvender sig til.
Der tales i disse år i
Grønland meget om op-
lysning. Den megen tale
herom overgåes vel i vir-
keligheden i omfang kun
af det eksisterende behov
for oplysning. Man har
imidlertid engang imel-
lem en fornemmelse af,
at der midt i omsorgen
for at bringe nødvendig
oplysning ud til den så-
kaldte brede befolkning
sker en forglemmelse. —
Hvilket vi i det efterføl-
gende nærmere skal søge
at pege på.
Det er tit på en både
rigtig og smuk måde ble-
vet sagt, at bedre ar-
bejde og samarbejde
stedse vil være betinget
af bedre oplysning. Eller
med andre ord: at et
ubesvaret „hvorfor" ik-
ke virker inspirerende
hverken for arbejde eller
samarbejde, mens et for-
nuftigt „fordi" vil kunne
rydde mange stene bort
fra arbejdets og samar-
bejdets sti — navnlig
hvis det fremsættes i
tide.
Anerkender man denne
tankegang vil man med
taknemlighed have iagt-
taget det oplysningsar-
bejde, der i de sidste år
er foregået i Grønland,
igangsat af private, af
myndighedspersoner, råd
og udvalg. Fra tid til an-
den har nogle måske
ment, at udleveringen af
en pjece eller håndbog
kan virke lige håndfast
nok og derfor lidt ko-
misk, men stort set el-
man uden tvivl oftest
nået til den efter om-
stændighederne bedst
mulige løsning. Den bed-
revidende moderetning,
der har kunnet spores,
og som har haft slag-
ord om „oplyseri", „kul-
tureri" og „kan noget
godt komme fra kultur-
rådet" kan man næppe
ønske udbredelse og
næppe anden virkning
end den korrigerende,
som ethvert arbejde —
selv det med de bedste
hensigter — har behov
for.
Og herfra til den oven-
for omtalte mulige „for-
glemmelse".
Disse linjer er skrevet
ud fra forsøgsvise iagt-
tagelser i det store Godt-
haab, men antagelig vil
adskilligt også gælde for
andre grønlandske byer.
— Der findes i dag i
Grønland — og i størst
mængde samlet netop i
Godthåb — en lang ræk-
ke fagfolk, specialister
på hvert deres område.
Nogle af dem ser menne-
skene og problemerne
omkring sig gennem sko-
mesterbriller, andre be-
tragter tingene gennem
stabler af papir. Somme
føler sig utrygge uden
pandespejl og opera-
tionskniv, mens andre i
plantegninger, projekter
og overslag ser livets
sandhed i een sum. Disse
mennesker kan Grønland
ikke undvære. — Disse
mennesker er alle vi
„mændene på gaden"
stor tak skyldige.
Det slår en imidlertid
— med rette eller urette
— at det tit må være
vanskeligt for disse me-
get vidende mænd at
overskue, hvad der rører
sig i naboens cirkler. At
de indbyrdes måske kan
savne kendskab til hin-
andens virksomhed, og
at dette måske kan for-
ringe de pågældendes ev-
ne til at anskue helheden
og dens krav til skade
for den samlede virk-
somheds slutresultat.
På det store Dronning
Ingrids Sanatorium i
Godthaab har man vist-
nok erkendt, at der selv
inden for dette områdes
grænser er behov for
gensidig orientering. Det
forlyder således, at man
der fra tid til anden
samles til faglig oriente-
ring og diskussion om
opkastede emner. Bag-
grunden for dette skal
dels være erkendelsen af
behovet for sådan oplys-
ning, dels erkendelsen af,
at orienteringen netop
vil kunne betyde et bed-
re resultat af den sam-
lede virksomheds indsats,
øget blik for helheden,
øget lyst til arbejdet, sti-
gende mulighed for sam-
arbejdet.
Man kan tænke sig
dette bredere oriente-
ringsarbejde udstrakt ud
over Sanatoriets græn-
ser. Man forestiller sig
f. eks. et månedligt con-
siliums sammentræde
med det formål at give
orientering på en række
af de hovedfelter, der
eksisterer inden for
Grønlandsarbejdet i dag.
Vil tuberkuloselægen ik-
ke have interesse i at læ-
re boligspørgsmålet her-
oppe nærmere at kende?
Vil præsten ikke have
behov for at snakke med
politiet om lovovertræ-
dere og straffede? Vil
kommunalmanden ikke
have brug for at høre om
ungdommens problemer,
administrationsmanden
om folketingsrepræsen-
tanternes virksomhed —
o. s. v.
Tingene griber som be-
kendt ind i hinanden i
meget høj grad i Grøn-
land i denne opbygnings-
periode, og i en sparetid
bliver det mere nødven-
digt end nogensinde, at
ingen stirrer sig blind på
sit eget område, men at
helhedsfornemmelsen er
baggrundsmusikken for
al indsats.
I praksis vil det måske
have vist sig, at kontak-
ten trods byens lidenhed
er for ringe mellem de
forskellige grupper på
(Fortsættes side 15)
Vi ser for lidt til hinanden
En enfoldig overvejelse, der måske retteligt
burde have haft et spørgsmål som overskrift.
3