Atuagagdliutit - 01.08.1957, Blaðsíða 5

Niels Borhip Narssame oitausé
professor Niels Bohr Narssame atarKinåumik xnugtångortitau-
nermine ima oKalugpoK:
nuskripter og oversættelser, som det
kan arbejde videre med. Der er tor
nogen tid siden udkommet et par bø-
ger, der bærer forlagets navn, og i den
kommende tid vil Jack Londons Ulve-
hunden følge. En bog om det grøn-
landske maler Jakob Danielsen er un-
der trykning, og Kr. Lynges Kalatdlit
aKalugtuait (grønlandske sagn) er ved
at være færdig. Denne sagnsamling er
et genoptryk på tre bind. Et udvalg
af Svend Grundtvigs Folkesagn og 3—
4 pjecer er under forberedelse. Tryk-
ningen er de nævnte bøger sker i Syd-
grønlands bogtrykkeri. I Nordgrøn-
lands trykkeri er 4 bøger trykt eller
under trykning, nemlig Gunnarssons
Borgslægtens historie, Tuteins Drama
i storisen, Hans Kirks Fiskerne og Jo-
nathan Petersens inunerup sarfåne —
(Med livets strøm).
Af bøger, som snart er klar til ud-
givelse har vi desuden 3 Orczybøger
og Gullbrandsens „Og bag dem synger
skoven". Trykning af Frederik Niel-
sens første bidrag af oversættelse af
H. C. Andersens eventyr venter blot
på klicheer. Det samme gælder Jørgen
Fleischers børne og Kale og Otto Ro-
sings slægtsskildring fra Østgrønland.
Enkelte færdigoversatte bøger venter
på udgivertilladelse og igen andre un-
der udarbejdelse. I denne forbindelse
er det på sin plads at gøre opmærk-
som på, at eventuelle oversættere med
trykning for øje må meddele forlaget,
inden de kommer i gang med arbej-
det. For det første måforlaget tage
stilling til, om bogen egner sig til tryk-
ning, og for det andet må forlaget for-
inden sikre sig udgivertilladelsen. —
Enkelte originale manuskripter er til
bedømmelse hos konsulenterne. — Af
større planer, der er på begyndelses-
stadiet har man udgivelsen af udvalg
af Knud Rasmussens sagnsamling ef-
ter hans originale manuskripter, som
findes på „Det kongelige Bibliotek" i
København. Der er også flere genop-
tryk på tapetet. Jakob Olsens bog fra
5. Thuleekspedition venter på klicheer.
Originale grønlandske bøger som Ma-
thias Storchs singnagtugaK — en grøn-
lænders drøm, A. Lynges ukuit 300-
ngornerat, Frederik Nielsens Tumarse,
Pavia Petersens ikingutigit, Karl Heil-
manns og Hans Lynges skuespil samt
Frederik Nielsens digte bør også gen-
optrykkes.
Man må stræbe efter at finde en be-
stemt linie i udgivelserne, således at
man kan tilbyde publikum det mere
underholdende og faglige stof i pas-
sende forhold til hinanden — alt efter
læsernes behov. Man må passe på ikke
at tilsidesætte de oplysende og faglig-
prægede bøger til fordel for de rent
underholdende. Man må ligeledes be-
stræbe sig på at give bøgerne et så-
dant udseende, at flere og flere men-
nesker får lyst til at købe dem og
samle dem for at have dem stående
på en reol i stuen.
Originale manuskripter — såvel pro-
sa som poesi, vil altid være velkomne.
Den form for kunst bør også opmun-
tres. Men reglen må ikke være, at al
grønlandsk original frembringelse bør
udgives — blot fordi det er af grøn-
landsk produktion, den slags manu-
skripter kræver en ekstra grundig be-
dømmelse. Den grønlandske nation er
— som andre nationer — bedst tjent
med at have litteratur og digtning, der
kan hævde sig i kvalitet og ikke blot
i kvantitet.
Antallet af de bøger, der udkommer,
vil til dels blive bestemt af omfanget
af bogsalget. Er der god gang i salget,
vil man ikke være bange for at udgive
flere bøger. Chr. Berthelsen.
måne Narssame, inoKatigitorKat ku-
ssanaKissumik nunaKartut mana nu-
tåmik umassumigdlo sujumukarfigi-
ssåne, inugsiarneKissumik tikitdluar-
KuneKarnerput tikeråt tamaisa sivner-
dlugit Kujåssutigerusugpara. uvanga
nangmineK kigsautigåra inoKatiging-
ne tåukunane ilasiariumaneKarnera a-
tarKinautitut misigissara Kamånga pi-
ssumik Kujåssutigiumavdlugo, tatigi-
neKamerdlo tamåna pakatsisitsissuti-
giumanago ilungersorusugpunga.
Narssap kommunalbestyrelseanit u-
vavnut oKauserineKartut inugsiarner-
sut kivdlissutigåka, kisiåne kialunit
iluanårdlune ilisimatussutsip iluane
sujuariautinut peKatausimassup nalu-
ngilå inugtut suleKatigingneK inup a-
tautsip tamatigut angnikitsuinarmik
takutitsivigissartagå tåssaningmat. —
kinguårit sujulerissavta suliarisima-
ssait tungavigalugit sulivugut, pisinau-
ssarputdlo nåpertordlugo taimågdlåt i-
kiuniarsinauvugut peicatigingnerup i-
luane avdlornikutårtumigdlusoK ilisi-
massavut angnertusarniardlugit pfisi-
ssavutdlo itisilerniardlugit.
inugtut suliniarnermut tungaviussoK
tamåna pingårtitdlugo sarKumiunia-
ravko pissutigåra måne Kalåtdlit-nu-
nåne inunerup sujunigssåne kulturimi-
lo ilimagissagssat danskit tamarmik a-
kornåne peKatigingneK tåuna tungavi-
gissariaKarmåssuk, peKatigingneK så-
kortumik misigisimassåt måne issigtup
imåta sineriaine imalunit nålagaufiup
kujasingnerussortåne pingortitatut pi-
ssutsimigut kiangnerussume najuga-
Karaluarunik. taima peKatigingnerup
imarissagssainut aperKutaussut tåssa
kikut tamarmik téssunga sumik nag-
sataKarnersut taimalo kikut tamarmik
sujumukamigssanut suleKatauvdlutik,
kialo ardlåinavtalunit tamatumunga
atassumik puiorsinåungilå Kalåtdlit-
nunåne kulturikut pissusitorKat KanoK
imaKartut.
månime erKarsautigissarput tåssauvoK
måne inugtut inuneK inuiangnut av-
dlanut sivisumik atåssuteKarfiusimå-
ngitsOK nunanilo nugasingnerussune
kulturinut arritsuinarmik atåssuteKa-
riartorsimassoK. ilaKutarit igdlugssåi-
nik årKigssuissarsimanerat åmalo imå-
ne nunamilo piniarnermingne napå-
ssutigissamingne periautsinik såkuti-
nigdlo piorsaisimanerat pikorissutsi-
mik isumagssarsiutdlarKissutsimigdlo
takutitsiviussut tusarångavtigik ner-
sortaraluardlugit pingårtumik kivdli-
ssutigissarparput atuardlugulo påsi-
ssarångavtigo KanoK kussanartigissu-
mik inugtut pissutsinik ajungitsorpag-
ssuarnik pigissaKarsimassut ingming-
nut ikioKatigigtardlutik taimalo inu-
nermikut kalåtdlit inonatigisorKat su-
jumukartisimavdlugit, tamatigut, tu-
ngavigalugo taigdliortutut erKumitsu-
liortuneK angisoK pingortitame misigi-
ssanik åmalo iniut sapitsuliortarnere
pivdlugit oKalugtuanik inuiagssuarne
pisussutinut ilaujuartugssanik tunga-
veKartoK.
Kalåtdlit-nunånik ataKatigingning-
neK danskit tamanit tugdlusimatigine-
KartuvoK, neriutigineKarpordlo kul-
turimut tungassutigut tamatigut naliv-
tine uvdlunut nåpertutumik måne su-
jumukarnigssaK nunap ingmikortuisa
tamarmik suleKatauvfigiumåråt. tai-
matut isumaKarneK mingnerungitsu-
mik kungivta dronningivtalo oKautsi-
mikut suliamikutdlo Kamånga pissu-
mik sarKumersitarsimavåt. åma nuå-
nårutigårput danskit inatsissartue tai-
ma suliniarnerit sujuarsarnigssånut
måna kalåtdlit nangmingneK inatsi-
ssartugssatut Kinigåinik tapersersor-
tigssaKalermata, sordlutaoK Kalåtdlit-
nunåta ingmikut ministerieKarfeKaler-
simanera nålagauvfiup tamarme ataut-
simortumik nålagkersuissoKarnerane
årKigssussinerup ilåtut pingårtutut
issigissariaKartoK.
måne Narssame takussagssarsioruvta
takussagssarput tåssatuåinåungilaK fa-
brikerssuaK aulisagkatigut savatigut-
dlo niorKutigssiomermut pitsångorsau-
taussoK, kisiåne åma misigalugo nuå-
nårutigårput uvdlut piumassånut nå-
pertutumik sulinikut, perKingnigsså-
kut igdlOKarnikutdlo pissutsit pi tså-
ngoriartulersimassut penatigigdlune
ilisimassatigut angussat angnertusiar-
tuinartitdlugit Kularingilarput sule
angnerussunik angussagssanarumårtoK
måne Kalåtdlit-nunåtalo ilaine avdla-
ne sordlo tamavse nalungikivse ilisi-
matussutsikut sujumukautit Kalåtdlit-
nunåne augtitagssatigut ilimagissag-
ssat nutåt iluaKutiginiagaunigssåt ta-
kuneKalersisimavåt Narssavdlo erKåne
KåKat suitsut neriugineKalersisimav-
dlugit augtitagssanik nalilingnik sar-
KumersitaKarsinåusassut atomit tu-
ngaisigut inungnut iluaKutigssamik
nåmagsissaKarniarnermut iluaKutausi-
naussugssanik.
tamatumunga, iluagtisaguvtigo Ka-
låtdlit-nunånut Danmarkivdlo sivne-
ranut angisumik pingåruteKartugssa-
mut, atassumik OKautigerusugpara tai-
matut ingerdlanerup ilungersornerpå-
mik erKaisingmatigut inuiait peKati-
gingnigssåta pingåssusianik. tåssame i-
nuiait tamarmik akissugssaunermik
tunineKarsimåput, pingortitap nukig-
ssuisa agtorsinaulersimassavta inugtut
inunermut aserutigssatut pinatik nu-
narssuarmile tamarme atugarigsårne-
rulernigssamut atorneKarnigssåt aki-
ssugssauvfigilerdlugo. neriutigiuma-
varputdle akissugssaunermik tamatu-
minga påsingningneK agdliartuinar-
dlunilo siaruariartuinåsassoK ima så-
kortutigissumik erKigsinartumik sule-
KatigingneK sujuarsåsavdlugo ikioKa-
tigingnigssamut kulturivdlo Kagfagsa-
gaunigssånut inuit Kangarssuarmitdle
isumavdluardlutik issigisimassånut å-
malo kalåtdlit nunaKarfitoKaisa akor-
nåne inunermut ataKatigingnermutdlo
misingnauteKarsimassumut.
danskerpagssuit avdlat åssigalugit
nuliaralo Kangale kigsautigissutoKau-
simavarput nuna måna alutornartoK
pisunik erKaimassaKarfiussoK sujunig-
ssarigsårtututdlo tamavta neriutigi-
ssarput tikerårumavdlugo. nuånåruti-
gårput ukiune kingugdlerne inger-
dlautsip kisame maungnarnigssavtinut
periarfigssarsitisimangmatigut, mau-
ngalo Narssamut ingerdlaornivtinile
pingortitap angingåssusia kussanåssu-
sialo itisumik puigunaitsumigdlo misi-
gerérsimavarput. uvdlune tugdliutune
ilisarissartårtornigssarput åmalo pi-
ssutsinik suliagssanigdlo påsissaKarne-
runigssarput Kilanårutigåvut. Kalåt-
dlit-nunånut tikerårtarsimassut tamai-
sa åssigalugit utencigsinaunigssarput
neriugårput nerinugnerputdlo tamåna
nakussagtineKarpoK måna Narssame
narssarmioKataussutut nautsorssusi-
nauleravta.
naggatågut Kalåtdlit-nunåta pivdlu-
amartumik sujunigssaKamigsså Kamé-
nga pissumik kigsåussissutigerusugpa-
ra. takornartatut pinanga tugdlusi-
mårdlungale nunarKativsitut nautsor-
ssusinauvdlunga tamavse Kinuvigåvse
kigsautigissaK tamåna ugpernarsar-
dlugo tamaviat pingasoriartumik hur-
råKatigerKuvdlunga.
Niels Bohr.
professor Bohr Nungmingånit aut-
dlalernermine Kalåtdlit-nunåta radio-
anut ima OKauseKarpoK:
— Kalåtdlit-nunånut tikerårnivta
nuliavnut uvavnutdlo puigunaeKissup
Kångiutilernerane kikunit tamanit i-
nugsiarnisårfigineKangårnerput åssigi-
ngitsutigut takutineKartarsimassoK
Kamånga pissumik Kujéssutigerusug-
parput.
Narssame Kamånga pissumik tikit-
dluarKuneKarnivta uvangalo tåssane
atarKinåumik pingårtingårtuagagssav-
nik åmalo Kalåtdlit-nunånik kalåtdli-
nigdlo ataKatigingningneK pivdlugo
tugdlusimårutitut danskinit tamani-
taoK pigineKartutut iluvne pigiugag-
ssavnik takutineKarnerma kingomati-
gutaoK nuåneKissumik iluvkutdlo su-
nerneKautaussiinik misigitineKartuar-
simavugut.
sume tikisavtine tamane pingortitap
angingåssusia kussanangåssusialo tai-
matutdlo kalåtdlit erKaimassatOKait
iunuleKutigalugit ilungersortumik suli-
niarneK uvdlunut nalerKutumik inu-
neKalerumanermik sujunertaKartoK
kivdlissutigissåinarsimavavut. tåssane
pineKartut tåssauginångitdlat inutig-
ssarsiornermut tungassut, åmale uv-
dlunut nalerKutunik atuarfiliorneK,
mencanut angerdlarsimavfiliomeK, u-
torKarnut igdluliorneK avdlarpagssuit-
dlo.
K’aKortoK Igalikulo tikerårérsimav-
dlugit misigissat katerssorneKartutut
iput måne Nungme inerssuarme kussa-
nartume Knud Rasmussenip åssinga-
nik Kiperugkamik åssiliaKartume Ka-
låtdlit-nunåta landsrådianik nåpitsi-
nivtigut. åma måne ipoK „Dronning
Ingridip sanatoriå", kussanartumik ta-
kussutigssaussoK suliagssat sut nå-
magsineKarsinausimassut, sujunigssa-
milo nukit kåtutut atordlugit sunut
nåmagsiniarneKarsinaussunut mali-
gagssatut Kiviagagssauvdlune.
ajornartorsiutit inunerup angnertu-
mik avdlångortitaunerata imarissai
puigungikaluardlugit isumarput una
nakussagtineKartuarpoK peKatigigdlu-
ne sulinikut nåmagsissaKarneK ajor-
nartångitsoK, Kalåtdlit-nunåtdlo Ki-
magkuvtigo erKarsautivtigut maligta-
riuåsavavse tamavse pivdlusilo aju-
nginerpånik kigsauteKartuåsavdluta.
5