Atuagagdliutit - 01.08.1957, Blaðsíða 7

Skridtet fra kyst- til bankefiskeri
tages næppe de nærmeste år
Direktør Hans C. Christiansen om fiskeriet. — 1957-underskud
på den samlede produktion på 1,5 miil. kr. forventes.
Det grønlandske fiskeri har også i
1956 arbejdet under ret vanskelige kår.
Der har været færre fiskedage end
årene umiddelbart forud, men vi har
haft en glædelig kraftig tilgang til fi-
skerierhvervet, således at flere fiskere
har været i aktivitet, og flere både har
været i fiskeriets tjeneste end året før.
Torsken er stadig vor vigtigste fisk, og
regnet efter antal fanges der stadig
større mængder, men over hele linien
har fisken været mindre end de fore-
gående år, og derfor har slutresultatet
— alle anstrengelser til trods — været
praktisk talt samme produktions-
mængde som året før.
Det fiskeri, der drives af grønland-
ske fiskere, er stadig fjord- og kyst-
fiskeri. En væsentlig ændring heri, f.
eks. ved overgang til fiskeri på ban-
kerne, kan ikke ventes de nærmeste år,
fordi vi ikke råder over så store fi-
nansielle midler og heller ikke over
mandskab og erfaring for at gøre så
stort et skridt.
JAGTEN PÅ HAVKATTEN
Med hensyn til bådeudstyr har 1956
dog bragt noget helt nyt, idet forsøgs-
kutteren „Sujumut", som er bygget for
midler, som vi har fået fra Produktivi-
tetsudvalget, er sat i drift. Inden vi
gennemfører de planlagte store inve-
steringer i nye og moderne produk-
tionsanlæg, må vi have større sikker-
hed for fiskeforekomsterne, og her
skal „Sujumut" være med til at fore-
tage det nødvendige forsøgsfiskeri. I
år er „Sujumut" sammen med en ræk-
ke andre både, såvel private som Han-
delens, og i samarbejde med m/s
„Greenland“ sat ind på jagten efter
havkatten. Vi håber, at vi vil opnå til-
fredsstillende resultater, ligesom vi
regner med, at „Sujumut“ vil hjælpe
med til at finde frem til nye fiskeme-
toder — herunder måske også søgåen-
de fiskeri.
FLERE FISKERE
I 1956 havde vi i Grønland 1.922 er-
hvervsfiskere. Det er en stigning fra
1954 på 159 fiskere svarende til ca. 9%.
Dette forekommer os at være særdeles
tilfredsstillende. Grunden til denne
glædelige udvikling må uden tvivl sø-
ges i dels forhøjelsen af fiskepriserne,
der gennemførtes 1. april 1955, og dels
udbygningen af fiskerianlæggene især
i Frederikshåb og Sukkertoppen, som
har givet fiskerne væsentligt forbedre-
de indhandlingsmuligheder. Aldersfor-
delingen blandt fiskerne er blevet
gunstigere, idet tilgangen er kommet
fra de unge. Det må være glædeligt, at
den grønlandske ungdom fatter inter-
esse for dette vigtige erhverv, som ef-
ter alt at dømme skal danne grundlag
for det grønlandske samfunds opbyg-
ning.
Der har i 1956 været 1.741 fartøjer til
fiskernes rådighed, nemlig 1.252 robå-
de og 489 motorbåde. Robådenes antal
er fra det forudgående år gået ned
med ca. 100, medens motorbådenes an-
tal er steget med 18. ■
FISKERBÅDE OG FISKEDAGE
Vi mener, at udviklingen bør gå og
også går i retning af større bådtyper.
Heldæksbåde på 30—35 fod med køje-
pladser gør fiskeribefolkningen mere
bevægelig og vil fremme udviklingen
hen imod den af mange grunde ønske-
lige koncentration af tilvirkningen.
Det må dog være på sin plads her at
understrege, at både på 30—35 fod ik-
ke giver mulighed for effektiv delta-
gelse i fiskeriet på bankerne. Hertil
skal bruges langt større og meget mere
bekostelige fartøjer.
Der har i 1956 i gennemsnit været
122 fiskedage pr. fiskeristation. Fiske-
sæsonen er selvfølgelig af forskellig
længde i nord og syd, men der synes
desværre at være en tendens til, at fi-
skesæsonen i de nordlige områder be-
gynder senere og slutter tidligere end
før.
Det giver en mindre spredning af
fangsten over årets måneder. Det illu-
streres af, at vi i 1956 i de to måneder
fra 15. juli til 15. september indhandle-
de 50 % af hele årets samlede ind-
handling af torsk til saltning, medens
vi i 1953 i samme periode kun ind-
handlede 43 %.
Antallet af tabte fiskedage har i 1956
været 1.288. Heraf kan 1.205 tilskrives
vejrforholdene.
FLERE, MEN MINDRE FISK
Det bedste udtryk for fiskeriets re-
sultater og det eneste, der gælder, er
selvfølgelig den fiskede mængde. I
1950 og 1951 blev der fanget ca. 5 mili.
torsk om året regnet efter styk, og i
1956 blev der fanget næsten 8 mili.
torsk, men torsken er fra år til år ble-
vet mindre og mindre, således at
vi i vægt stadig kun har samme
mængde i 1956 som i 1950. På størrel-
serne fra nr. 1 til 4, som vi får de bed-
ste priser for, faldt i 1950 79 %, men i
1956 kun 37 %, og vi har næppe endnu
nået bundet.
Baggrunden for denne nedgang i
størrelserne må søges dels i udviklin-
gen af bundgarnsfiskeriet og dels i
torskens ringe væksthastighed i de
grønlandske farvande. Torskens stør-
relse er vigtig for vore afsætningsmu-
ligheder, men trods de faldende stør-
relser har vi kunne hævde vor anseel-
se og vor placering på det spanske, ita-
lienske og græske marked til priser,
som ligger over det, andre lande op-
når. Dette har kun kunnet lade sig gø-
re, fordi den grønlandske saltfisk be-
handles anderledes og bedre end andre
landes fisk.
I 1956 gjorde vi et forsøg med at ind-
rette m/s „Sværdfisken", som er udta-
get af atlantfarten, til produktionsskib.
Skibet kom til Godthåbfjorden i april
måned og blev derefter dirigeret til
Sukkertoppen og Egedesminde distrik-
ter, og det modtog ialt ca. 800 tons fisk
til flækning. Forsøget mødte stor in-
teresse i Grønland, men ikke tilstræk-
keligt samarbejde fra fiskernes side.
Det endte derfor med et ikke ubetyde-
ligt tab og har således ikke kunnet
gentages i år, hvilket vi meget bekla-
ger, fordi det afskærer os fra en mu-
lighed for forøgelse af produktionen.
NYANLÆG OG UDVIDELSER
Vor investering i nyanlæg og udvi-
delse af bestående fiskerianlæg er
fortsat i 1956 og fortsætter også i år.
Blandt de vigtigste nyere anlæg kan
nævnés saltehuset i Nanortalik, fiske-
rianlægget ved Sydprøven, udvidelsen
af fiskehus m. m. i Frederikshåb, de
nye salterianlæg ved Fiskenæsset, Ka-
pisigdlit, K’ornoK, ItivdleK. Foruden
anlæggene i land har vi også i 1956
haft et samarbejde med fryseskibet
„Greenland". For at bevare dette skib
for det grønlandske fiskeri har vi for
ganske nylig været nødt til at erhver-
ve det, såldes at det nu indgår i Han-
delens faste flåde.
FISKERIETS ØKONOMI
Desværre har udviklingen i fiske-
riets økonomi ikke været gunstigt.
Fra 1952 til 1954 gav den grønland-
ske produktion i sin helhed over-
skud, som indbetaltes i K-fonden.
Fra 1955 har den samlede produk-
tion desværre givet stigende under-
skud:
I 1955 kr. 35.000, i 1956 kr. 696.000,
og i 1957 må vi regne med, at un-
derskudet på den samlede grøn-
landske produktion kan løbe op til
1,5 mili. kr.
Disse underskud skal formentlig
(Fortsættes side 16)
Skandinavisk Reproduktionsanstalt
Læderstræde 26 København K
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie Skt. Annæ Plads 18, København K
HMV Rejsegrammofon
med batteriforstærker og højttaler
oKalugtartOK angatdlagtagaK
nutåinarnut nutérKanutdlo atortartoK
kan spille både alm.
og 45 omdr. plader
Kr. 395,00
GODTHÅB
SERV! C E
Den blå fra Galle & Jessen
Fløde-chokolade
sukulåtiliå imulik tungufortumik pulik
Den gule fra Galle & Jessen
Fløde-nødde-chokolade
sukulåtiliå imulik KaKortarialik sungår-
tumik pulik —
a/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kgl. danske Hof
kungikormiunut niomuteKartartut sanåvat.
7