Atuagagdliutit - 01.08.1957, Blaðsíða 18

r
— Kanga nåparsimangmat, Jåko — tåssauna iler-
Kungua. KordlortoK tugdleK avKiitigileruvtigo iti-
saoK!
— Hør, han er vel ikke syg, den kære Skæg, for
nu sover han igen?
— Ork nej, Jakob, det er bare sådan en hyggelig
vane lian har, han vågner ved det næste vandfald!
— takuvakasik, atsa-Susåt autdlarsartuatårtoK.
Kordlortumut sujugdliunialikaseKaoK!
— Hej, vil I se, tante Susanne har løbet skuden
op; der er sandelig fart i futterne, med den fart
kommer hun først til vandfaldet!
— Pildskadde-å, sialugsiut siårtagait aserusanga-
tingiliuk?
— jum jokkedejok jum!
— Kårne, taimaigpat pinguautiginarniarsiuk!
— Halløj, Pildskadde, tror du, paraplyen kan tåle
at blive til en karrusel?
— Jum jokkedejok jum!
— Jamen, så leg I bare videre!
— suvdlorssuåkårnigssaK »ilanårnavigpoK. Kuja-
naKaorme torugdlinik ugperissaKarane!
— s6, igsåriardluta KanoK pissoKåsanersoK nålag-
kaluarniartigo!
— Det bliver vel nok interessant at sejle igennem
den tunnel, og hvor er det godt, at vi ikke tror på
trolde!
— Ja, kom, lad os sætte os ned og se, hvad der
sker!
— Pingo, pøh-rtordlutit suaortaidnak, ersingika-
luarpunga. arrå, sule inivsine igsiavise, uva’ takusi-
nåunginavse ilivse åma uvanga takusinåungilisinga?
— nåmik, Klump — tusåsinauvavtigitdle!
— Pingo, du må endelig ikke råbe bøh, ikke fordi
jeg er bange — ikke spor. Sidder I stadig, hvor I
sad, kan I heller ikke se mig?
— Nej, Klump, men vi hører dig •— meget!
— Pelle, taima tårtigissorssuaK nuånaringilara!
— ersisårissoKartågaluarune nuånernerusagaluar-
KorpoK!
— Jeg synes ikke, det var spor sjovt, Pelle, det
var jo kun sort det hele!
— Det havde vistnok været morsommere med et
ordentligt „bøh“ derinde!
— uvdlumikut iluanåmerssuaKarpunga. nal.
akunere arfinilinait aulisardlunga sårugdlig-
ssuit mardlorårtarerérpåka!
— Jeg har vel nok heldet med mig idag. Jeg
har kun siddet her i 6 timer, og allerede fan-
get to store torsk!
— Jåko-å, Ursula tusarsimångisåinaragko? tåssa silar-
ssuarme tamarme nånut niviarsiarKat ineKunarnerssåt. angi-
sungoruma nuliartåriniarpara, uvdlutdlo tamavisa pånakågi-
narnik issaKalisavdluta!
— Jamen, Jakob, har du aldrig hørt om Ursula? Hun er
den dejligste bjørnepige i hele verden, og når jeg bliver stor,
skal jeg giftes med hende, og så skal vi have pandekager
hver eneste dag!
— takasak, kérpatdlaTKerérpå. sårugdligssuau-
simagame OTtimåipatdlåKaoK, aulisautiga kigto-
rånginiartugssaK, ohiv-ohøj !
— Hovsa, allerede bid igen, det må være en
meget stor torsk puh-ha, hvor er den tung, bare
snøren holder, ohiv-ohøj !
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jlsnsip åssersutai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
Den fortabte søn III (Lukas evang. 15, 11—31) erneK tdmaraluartoK III (Luk. ivangk. kap. 15 v. 11—31).
„ukiorpagssuarne ilumårdlunga perKUssatitdlo tamaisa nå-
lagdlugit kivfartusimånginerpagit? savårånguamigdlunit åle
tuningisåinaringma ikingutivnut savssaitdliutigisinaussavnik .
„Har jeg ikke tjent trofast i mange år og aldrig gjort andet,
end hvad du bad mig om? Men mig har du aldrig tænkt på at
give så ineget som et lam, som jez i lystighed kunne sætte på
bordet for mine venner.“
„ernentdle niviarsiapalånik ilaKartardlune aningaussautitit
nungulugsmarersimavdlugit uteriånguarmat perKarniarung-
naerdlutit nerssutéraK puatdlarsiaa atarKinautigssåtut savssait-
dliutigåt!“
„Men da denne din fortræffelige søn kom hjem, efter at han
havde bortødsl et dine penge sammen med uartige pigebørn,
kunne du ikke tænke dig noget mindre, end at du absolut
skulle servere fedekalven til hans ære!“
tauva angutåta pilerpå: „erninguara! ivdlit uvavnltuarputit,
såt pigissåka tamaisa pigåtit. månale nuånårutigissariaKarpar-
put nukat toKugaluardlune umarmat tåmaraluardlunilo nani-
ssaorKingmatI“
Så sagde faderen til ham: „Min kære dreng! Du er jo altid
hos mig, og alt, hvad jeg besidder, er jo dit. Men nu bør vi
glæde og fryde os, fordi din bror var død, men er blevet le-
vende, og var fortabt, men nu atter er fundet!”
19