Atuagagdliutit - 01.08.1957, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: XJvdlorianguaK Kristiansen
_ REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Banelédet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 Bast 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanorta.lik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dominer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen, Christianshåb : Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kal&tdlit nun&ta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nfmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
l___________________________________________________________________________i
Bevar din arv
kingornussatit pårikit
Det er ofte og med rette blevet sagt
i de sidste år, at den grønlandske fol-
kesjæl i opbygningsperioden er udsat
for et voldsomt pres i kraft af de
strømninger, der går hen over landet
fra en kulturkreds, der adskiller sig
væsentligt fra den gammel-grønland-
ske.
Det vil nok i denne forbindelse være
rigtigt at pege på, at ganske vist er
dette pres opstået med stor pludselig-
hed og hurtigt er blevet koncentreret
til stor styrke, men selve fænomenet,
at et lille folks egenart og særpræg ud-
sættes for kraftig påvirkning udefra,
er ikke ukendt uden for Grønland. Ser
man f. eks. på det sydlige Danmark,
finder man også der en kamp for at
„bevare sig selv“ gennem en tid, hvor
påvirkningen udefra er meget stærk.
Verden står i en situation, hvor det er
de store nationer eller grupper af na-
tioner, der præger billedet. Økonomisk,
militært og politisk får det lille folk
en slags underordnet stilling med ud-
sigt til, at også det lille folks kulturel-
le særpræg kan komme i farezonen.
Man kan bare forestille sig, hvad fæ-
nomener fra amerikansk militær hjælp
til amerikanske films betyder af på-
virkning for det danske folk.
For ethvert lille folk gælder det i en
sådan situation om at mobilisere kræf-
ter dels til at modtage og omforme det
udefra kommende til folkets bedste
og gavn, dels at bevare den arv, som
gammel historie og kultur repræsente-
rer, — at bevare forbindelsen til fæd-
renes liv, hverdag og virke.
Det bør vel forståes, at det udefra
kommende ikke over een kam kan af-
vises eller mødes med modvilje og
træghed. Ethvert folk har tværtimod
brug for inspiration og igangsætning
ved mødet med andre folk, og syste-
matisk modvillighed og mistillid vil
kun sinke en udvikling, der er nød-
vendig og ønskelig. Thi intet kan på
disse områder stå stille, uden at det
betyder tilbagegang i forhold til en
avancerende omverden. Men ved siden
af, at det lille folk — det være sig
det grønlandske eller danske — så-
ledes med åbenhed vurderer, sorterer,
tager imod eller forkaster det udefra
kommende, ved siden heraf må der
altså ske en nænsom fastholden ved
arven fra fortiden. — Digtere både i
Grønland og i det sydlige Danmark
har hjulpet folket til at forstå dette
sidste. Og forståelsen af spørgsmålets
betydning synes voksende i begge de-
le af landet. Men det må erindres, at
!
•
man på dette punkt aldrig når til vejs
ende, at en stadig kamp er nødvendig,
at man aldrig kan lægge hænderne i
skødet og lade stå til i tilfredshed over
opnåede resultater. Nye digterord og
ny indsats fra praktiske foregangs-
mænd vil der altid være brug for —
for kampen er ikke let.
I landsrådet er museumsspørgsmålet
blevet nævnt. Et af rådsmedlemmerne
pegede på det ønskelige i, at intet vær-
difuldt museumsobjekt gik uden om
det grønlandske nationalmuseum, der
i disse år så sagte er under opbygning.
Tanken om ved lov at give museet for-
købsret til sådanne effekter blev
nævnt, men hvordan det nu går eller
ikke går med en sådan tanke — vist
er det, at sagen haster, og at det på-
gældende medlem rørte ved en sag af
stor interesse, der da næppe heller får
lov at forsvinde mellem landsrådets
righoldighed af dagsordenspunkter.
Bedre og lykkeligere end lovfæstel-
se på det her nævnte område ville det
formentlig også være om der kunne
skabes en praksis grundet på befolk-
ningens almindelige forståelse af
spørgsmålets vigtighed bl. a. ud fra de
i det ovennævnte påpegede synspunk-
ter. Det kunne ske derved, at befolk-
ningen overalt følte sig som medar-
bejdere ved det kommende museum i
den forstand, at alle objekter, der
skønnedes at have museumsmæssig in-
teresse, før anden afhændelse blev for-
søgt, blev tilbudt museet evt. efter for-
udgående henvendelse til kateketer,
kommunalbestyrelsesmænd, præster,
landsrådsmedlemmer etc. I det sydlige
Danmark sker der ofte det, at bonden
standser ploven, når den er ved at
afdække et historisk fund, og tørve-
arbejderen lader spaden hvile, når
mosen afslører en af sine skatte, hvor-
efter der straks går bud til national-
museet eller til andre eksperter på
området. Mange uvurderlige fund er
blevet sikret nationalmuseet ved me-
nigmands påpasselighed og forståelse
for sagens betydning. Også i Grønland
er der skatte, arv fra forfædre, at sik-
re. Måtte der i den kommende tid blive
tale om, at en strøm af historiske ob-
jekter tilbydes det grønlandske lands-
museum. F.
ukiune kingugdlerne ericortumik o-
KautigineKartåinarpoK inuiait kalåtdlit
anersåvat ukiune nutångorsaiviussune
tatineKalersimaKissoK — kulturimit
kalåtdlit kulturitOKånit avdlauneroKi-
ssumit sunigaujartorneK pissutauvdlu-
ne.
tamatumunga atassumik tikuåsav-
dlugo erKortusagunarpoK taima tati-
ssaulerneic tåssångainarsimagaluaKi-
ssok såkortusilertorsimagaluaKissordlo
taimåitOK inuiånguit taima avatiming-
nit sékortumik sunigaussarnerat Ka-
låtdlit-nunåta avatånisaoK takomar-
tåungingmat. Danmarkip kujasigsua é-
ssersutitut Kiviåsaguvtigo takusavar-
put tåssanisaoK „ingminut påriniar-
dlune“ akiuneKartoK avatånit sunigau-
nerup såkortusivfiane. silarssuarme
nålagauvfigssuit imalunit nålagauvfit
ataKatigikutårtut silarssup åssingane
erssaringnerssångorsimåput. inuiait
mikinerit aningaussarsiomikut, såku-
toKarnikut nålagkersuinikutdlo ator-
filigtut atdleKutåinartut pissuseKaler-
simåputdlusoK taimailivdlutigdlo åma
kulturikut ingmikorutait navianartor-
siulersinauvdlutik. amerikamiut såku-
toKarnikut ikiunerat amerikamiutdlo
filmiliait KanoK inuiangnut danskinut
suniuteKarsinaussut encarsautigina-
riaKarput.
inuiånguit kikussutdlunit taima pi-
ssoKarnerane sitdlimarsartariaKarput
nukit kåtutut atordlugit avatånit ti-
kiutut tigusinaujumavdlugit ingming-
nutdlo nalerKutungorsardlugit inuiåu-
ssutsimingne iluaKutigssångortisinau-
jumavdlugit, åmalo nangmingneK o-
Kalugtuarissaunermingne kulturiming-
nilo kingornussarsiatik påriumavdlugit
— sujulimik inunerat, uvdluinarne pi-
ssuserissait sulineratdlo atåssuteKarfi-
ginarsinaujumavdlugit.
avatånit tåkutut tamarmik sumigi-
nåinagagssåungingmata imalunit ag-
ssuarmamiagagssåungingmata påsineK
ajornarunångilaK. tåssame inuiait ki-
kussutdlunit tamarmik inuiangnik av-
dlanik nåpitsissarnermikut anersåg-
ssamik autdlartinigsarnigssamigdlo a-
torfigssaKartitaKartarput, suj umukar-
nigssardlo pissariaKartoK kigsautigi-
nartordlo kinguarsåinarneKarsinauvoK
sut tamaisa piumångitsutut tatiginå-
ngitsututdlo pissuseKarfiginiåinartåsa-
gåine. tamåkununatigut uningåinar-
neK ajornaKaoK, taiméisagaine avata-
ngissit angumaneK ajornarsiartuinåså-
put. kisiåne tåssa inuiånguit — kalå-
liussut danskiussutdlunit — avatånit
pissunik tigoraivdlutik, ilåinik tigusiv-
dlutik ilåinigdlo pérsivdlutik, iluaKU-
tigssarsiornermik saniatigut sujuli-
mingnit kingornussarsiamingnik åma
mianerssortumik aulajangiusimang-
ningniartariaKarput. Kalåtdlit-nunåne
Danmarkivdlo kujasigsuane taigdlior-
tut kingugdliup taineKartup påsine-
Karnigssånut inuiaKatimingnik ikiui-
ssarsimåput, tamatumalume tungåtigut
påsingnigneK nunap ingmikortuine
tåukunane mardlungne tamane ag-
dliartunguatsiarpoK. kisiåne erKaima-
ssariaKarpoK avKut tåssanitoK nåvfe-
Kångitsungmat, akiutuarnigssaK pi-
ssariaKarmat, angussat nåmaginardlu-
git agssait sardlissiutinameK ajorna-
Kingmata. taigdliortut OKausé nutåt i-
nuitdlo suliniartut suliait nutåt ator-
figssaKartineKartuåsaput — akiuneK
oKitsuinåungingmat.
katerssugaisiveKarnigssamik aper-
Kut landsrådime taineKarsimavoK. i-
laussortat ilåta kigsautiginartitdlugo
tikuarpå katerssugautigssatut iluating-
nartoK sunalunit Kalåtdlit-nunåta ka-
terssugaisivigsså ukiune måkunane pi-
lersiniagaulersoK avarKutinardlugo i-
ngerdlatineKåsångingmat. katerssugai-
sivigssap tamåkununatigut tamatigut
sagdliutineKartarnigsså inatsisitigut
aulaj angersarneKarsinaunersoK isuma-
liutitut sarKumiuneKarpoK; inatsisiliu-
tigineKåsanersoK taimailisångikaluar-
nersordlunit naluneKångitsoK unauvoK
suliagssaK nukinginartungmat, ilau-
ssortavdlo OKautsimigut suliagssaK ag-
tugå angeKissumik soKutiginauteKar-
poK landsrådivdlume OKaluserissar-
pagssuisa akornåne åma témåinarna-
viarunarane.
inatsisiliutigineKarnigssånit sule pit-
saunerusagaluarpoK nunap inue aper-
Kutip pingassusianik tungaveKartumik
påsitineKarsinåusagpata, ilåtigut isu-
mat Kulåne tikuarneKartut tungaviga-
lugit. nunap inue tauva katerssugaisi-
vigtårnigssamut suleKataussutut misi-
gilersinåusagaluarput taimalo navssåt
åssigissaitdlo iluatingnartut katerssu-
gautigssatut piukunarsorissat sule av-
dlanit tiguneKarnialeriartinagit Kalåt-
dlit-nunane katerssugaisivigssamut
piukuterKårtalerdlugit, imaKa ajoKit,
kommunalbestyrelset, palasit, lands-
rådime ilaussortat kikutdlo avdlat ta-
måna pivdlugo sågfigerKårsimavdlugit.
Danmarkip kujasigsuane ima pisso-
KartéinarpoK naussorigsaissup ag-
ssatdlagterutine unigtitardlugo Ka-
nganitsamik sarKumersitaKarångat
oKalugtuarissaunermut tungåssuteKar-
tumik, imalunit ivssortartut nivåuta-
tik unigtitardlugit masarsuk sulivfigi-
ssartik akisujutime ilånik sarKumersi-
taKarångat. tauva erninaK nålagauv-
fiup katerssugaisivigssua imalunit er-
Kamingne tamåkuninga påsisimang-
nigtut sågfigissarpait. taimailiornikut
navssåt iluatingnartorujugssuit nåla-
gauvfiup katerssugaisivigssuanut tu-
niuneKartarput inuinait soKutigingnig-
tumik suleKataunerat iluaKutauvdlu-
ne. Kalåtdlit-nunane månisaoK sujuai-
ssat pigissåinik kingornussanik ilua-
tingnartunik torKortugagssaKarpoK.
Kanortorme-una ukiune aggersune Ka-
låtdlit-nunåne katerssugaisivigssaK ta-,
måkuninga tuniorKarneKartalerniarile.
F.
aulisarneK 1957-ime ingerdlavdluar-
nialinguatsiarpoK. julip 15-iata tungå-
nut sårugdlit tissåt 5438 tonsit tunine-
Karsimåput, 1956-imingarnit 15 %-
ingajangmik ainerdlaneruvdlutik. tai-
måitumik Kularnaitsumik nautsorssu-
tigineKarsinaugunarpoK pissat sujor-
nartut amerdlatigiumårtut, ilarpag-
ssuilo akilersitdluardlugit Græken-
landime tunineKarsinausimåput.
KérKanik tunissat sujornarnit 10%-
ip migssånik amerdlaneruput. „Green-
land" UpernavingmukarsimavoK. auli-
sarfit avangnarpasingnerssåne taima
KérKanik misilinerme „Sujumut" åma
„Immanuel" nangminerssortutdlo ku-
jasingnerussormiut pujortulérait pi-
ngasut suleKatigineKarput, Uperna-
vingmitdlo pujortulérKat 14-it umiau-
ssårKatdlo katitdlutik 85-inik inugtag-
dlit peKatauj umavdlutik nalunaersi-
maput. kingomatigut Kangerdlungme,
Sisimiune kisalo sule tamatuma ki-
ngornagut kujasingnerussume misili-
neKagssamårpoK.
9