Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.08.1957, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 01.08.1957, Blaðsíða 19
Indbydelsen fra Moskva er blevet afslået Tre grønlandske unge kunne komme gratis til festivalen i Moskva i disse dage — men der kom afbud. Som bekendt har der gennem de sid- ste år i det sydlige Danmark været ud- foldet betydelige anstrengelser for at interessere ungdommen dér i deltagel- se i forskellige mere eller mindre ca- muflerede kommunistiske demonstra- tioner, møder, etc. Dette gælder ikke mindst spørgsmålet om dansk ung- doms deltagelse i de såkaldte „Ung- doms-Festivals", hvoraf der har været afholdt fem. Den sjette finder netop sted i disse dage i Moskva, Sovjetunio- nens hovedstad. Til denne sidste „Ung- dommens og studenternes sjette ver- densfestival for fred og venskab", som den kaldes, har man også søgt at få grønlandsk ungdom med — men som det synes uden resultat. Det forsøgsvise fremstød i Grønland stemmer godt overens med den inter- esse, der iøvrigt i de sidste år er vist Grønland fra kommunistisk side. F. eks. kan det i denne forbindelse næv- nes, at det kommunistiske dagblad „Land og Folk" med påfaldende inter- esse og nogen enstonighed i konklusio- nerne følger de grønlandske proble- EN HENVENDELSE I NANORTALIK- BLADET. . Forsøget på at få grønlandske unge til at deltåge i det kommunistiske ung- domsstævne er bl. a. kommet til ud- tryk i Nanortaliks lokalblad, hvor en hel spalte i et nummer er helliget af- trykningen af den danske festivalko- mites venlige indbydelse til grønland- ske unge og det dermed forbundne fa- vorable tilbud. I indbydelsen gøres der først rede for festivalens angivelse for mål, nem- lig at „give ungdom fra hele verden lejlighed til at være sammen og lære hinanden at kende" og derefter hed- der det videre: — Da den danske fe- stival-komite anser det for at være af stor interesse også for den grønlandske ungdom at deltage i dette stævne, har vi henvendt os til den grønlandske fol- ketingsmand Frederik Lynge og bedt om hans råd. På grundlag af den sam- tale vil vi indbyde nogle unge grøn- lændere, helst en ung mand og en ung pige. Det eneste ønske, vi har, er, at de medbringer deres grønlandske natio- naldragter, og at de evt. kan synge nogle grønlandske sange og muligvis kan vise grønlandsk trommedans. Hvis det hertil,er nødvendigt at have to un- ge mænd, vil vi godt indbyde en tre- die deltager. GRATIS REJSE. Som det vil ses, stiller man sig me- get rundhåndet i indbydelsen, men dermed er det ikke forbi. Det hedder nemlig videre, at man er klar over, at eventuelle grønlandske deltagere vil være nødt til at være 5-ff uger hjem- mefra, og at ingen grønlænder for- mentlig vil have råd til at betale en sådan rejse selv. Man slutter derfor af med at tilbyde at betale fuldt og helt de grønlandske deltageres rejse fra Grønland over København til Moskva og retur samt alle udgifter under op- holdet. Ligeledes ville man være rede til at betale deltagernes evt- tabt ar- bejdsfortjeneste. AFBUD FRA DE TILMELDTE. Af indbydelsen fremgår det, som det vil ses, med al tydelighed, at det har været indbyderne magtpåliggende at få grønlandske unge med til det kom- munistiske stævne i Moskva. Det ser imidlertid ud til, at de unge i tide har mærket hensigten med de fagre løfter og er blevet forstemt. I hvert tilfælde meddelte Moskva Radio i forbindelse med ungdomsstævnets åbning i denne uge, at man oprindelig hayde modta- get deltagelses-tilsagn fra tre unge fra Nanortalik i Grønland, men at der se- nere kom afbud. Speakeren i Moskva Radio beklagede, at det ikke var lyk- kedes at få repræsentanter for den grønlandske ungdom med. Afbuddet, sagde han, var motiveret med den sto- re afstand mellem Nanortalik og Moskva. Indtil andet foreligger oplyst vil vi imidlertid gå ud fra, at de unge i Na- nortalik nok så meget har hæftet sig ved stævnets politiske karakter som ved afstanden i forbindelse med deres afbud — med mindre man da kan for- mulere afslagsårsagen sådan, at de un- ge er indstillet på netop at opretholde den størst mulige afstand fra Moskva. Og ligeledes vil vi, indtil andet fore- ligger oplyst, gå ud fra, at der i bedste fald foreligger en misforståelse fra indbydernes side, når de i opråbet an- tyder, at folketingsmand Frederik Lynge har anbefalet grønlandsk ung- domsdeltagelse i Moskva-festivalen. Fåreholderne ønskes hjælp! NarssaK-fabrikken får i år kun 50 pct. af sidste års lamme- slagtninger. Sydgrønlands fåreholdere har nu på den årlige generalforsamling haft lej- lighed til at opgøre erhvervets tab i sidste vinter. Tabene er betydelige, hvilket bl. a. vil fremgå af NarssaK- fabrikkens slagtninger. „A/G" har bedt om et par udtalelser i denne anledning. Fåreholder Erik Egede, NarssaK, udtaler, at^ vinteren har påført Sydgrønlands fåreavl de hidtil største tab. Man har, siger han, foretaget en rundspørge til distrikter- nes fåreholdere, og resultatet er blevet, at man i år kan regne med slagtninger svarende til 50 pct. af sidste års. Ned- gangen er naturligvis af største alvor for fåreholderne, ligesom den vil-på- virke beskæftigelsen på fabrikken. HJÆLP TIL SELVHJÆLP De to store fåreholdersteder Igaliko og K’agssiarssuk har haft de største tab, fortsætter Erik Egede. Fårehol- derne har for at modvirke nedgangen i bestanden besluttet at 1500 gimmer- lam, der ellers skulle være slagtet, skal udlånes til de to pladser og der forde- les til de fåreholdere, der har haft de største tab. Man er imidlertid indstil- let på, at skal de store tab virkelig genoprettes må man først og fremmest sørge for at sikre foder og staldmulig- hed for fårene i fremtiden. Spørgsmålet om fårestalde har været et af de vigtigste punkter på vore mø- der, fortsætter Erik Egede. Man er klar over, at store lån næppe vil kun- ne ydes til dette formål, men man øn- sker hjælp til selvhjælp, således at små erhvervslån ydes til fåreholderne, der derefter selv må yde en stor ind- sats for at skaffe stalde. Fåreholderne ønsker til dette formål let forståelige tegninger udarbejdet, sådan at de selv kan tage fat. Eget arbejde skulle efter denne plan med andre ord gå ind i stedet for kontant indskud. SLAGTNINGERNE UDSÆTTES NarssaK-fabrikkens driftsleder Ri- chard Høegh siger i en udtalelse, at fa- brikken i år fra fåreholderne har fået opgivet, at der ville være 6500 slagte- lam til disposition, men at der herfra går de 1500 gimmerlam, der er omtalt ovenfor, hvorfor det totale antal lam til slagtning altså bliver 5000 lam. Driftslederen oplyser videre, at der t ildato er indhandlet 15 tons uld, men at denne mængde ikke kan tages som den endelige, idet indhandling ikke har fundet sted fra en række mindre pladser. Indhandlingen sidste år lå på ca. 20 tons. På fabrikken foretages sor- tering, rengøring, pakning og embal- lering af ulden, og denne metode sy- nes at have stimuleret indhandlingen i forhold til sidste år, idet den giver få- reholderne mere tid til arbejde på hjemmemarkerne med høbjergning etc. Slagtningerne plejer, slutter Richard Høegh at begynde omkring 10. august, men på grund af det langt mindre an- tal slagtelam i år har vi besluttet at udsætte slagtningerne til 1. september. Slagtningerne påregnes herefter af- sluttet omkring 15. oktober, og forde- lingen af de frosne lam og de øvrige produkter kan så begynde langs ky- sten. Canadap kangimut sineriåta avatåne imame Atlantikume perKungniarneK angnertu- ngåtsiuKaoK. pujortulérKat mikissut kalåtdlit normultiaisa åssipajue angatdlatigalugit karsiussanik Kissugtait akunilingnik piniarneKartarput. putdlatit tamåko livdlåkut Kautinago kivisineKartarput orningneKaKåtårtardlutigdlo pulassissa.it aningaussarsiv- dluarnartut tigorariartordlugit. I Atlanterhavet udfor Canadas østkyst drives et ret omfattende hummer-fiskeri. Dy- rene fanges i tremme-fælder — såkaldte hummer-tejner — fra små både, der kan minde om de grønlandske nummerbåde. Fælderne sættes ud før daggry, og derefter inspiceres de med regelmæssige mellemrum for at bjerge den kostbare fangst. FERD’NAND Ferd’nåt ikiueru- sulermigame. Ferd’nand gi’r en håndsrækning.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.