Atuagagdliutit - 01.08.1957, Blaðsíða 6

Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere
Porte og Laager
Alt Smedearbejde — Alle Reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat. korérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERLING
Glasvej 10 — København NV Ægir 103
£VEHTlLERi6HANER
-4-iAAeAÅedfol
Ventiler og haner i 1.
kl.s udførelse fra DAN-
MARKS STØRSTE AR-
MATURFABRIK
vcntilit kiasiussatdlo
sanavdluagaunerpåt
Danmarkip såkullorfl-
sa angnerssånit pissut.
HAVNEN HORSENS TIF. 2 11 00 AFDELINGSKONTOR. HØBENHAVN V NYROPSGADE 22 PALÆ 5414 5415
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
Niels Bohrs tale i Narssak
Ved den højtidelighed i NarssaK, hvor
professor Niels Bohr blev udnævnt til
byens æresborger, holdt professoren føl-
gende tale:
På alle gæsternes vegne vil jeg ger-
ne takke for den hjertelige modtagelse
her i NarssaK, hvor i så skøn en egn et
gammelt menneskesamfund er i ny og
levende udvikling. For mig selv ønsker
jeg at give udtryk for min dybtfølte
taknemmelighed over, at man har vil-
let vise mig den ære at optage mig i
dette samfund som en af Deres egne,
og jeg skal stræbe efter at vise mig
værdig til denne tillid.
Jeg er rørt over de venlige ord, som
fra NarssaKs kommunalbestyrelse er
rettet til mig, men enhver, der har haft
den gode skæbne at deltage i frem-
skridt på videnskabens område, er sig
klart bevidst, at det drejer sig om ud-
foldelsen af en fælles menneskelig
stræben, hvor den enkeltes bidrag al-
tid må være meget beskedent. Vi byg-
ger på, hvad forudgående generationer
har frembragt, og vi kan kun efter
bedste evne hjælpe hverandre til
skridt for skridt i fællesskab at øge
vor viden og uddybe vor forståelse.
Når jeg har lagt vægt på at fremdra-
ge dette for alt menneskeværk afgø-
rende træk, er det, fordi fremtidsmu-
lighederne for livet og kulturen her i
Grønland må bygge på det fællesskab
mellem alle danske der føles så stærkt,
hvad enten de bor heroppe på ishavets
barske kyster eller i de sydligere dele
af riget med de mildere naturforhold.
Hvad sådant fællesskab kan indebære
afhænger af, hvad hver især kan med-
bringe dertil og derved bidrage til
fremgang for alle, og ingen af os kan
i denne forbindelse forglemme, hvad
de gamle kulturtraditioner på Grøn-
land rummer.
Vi tænker jo her på det menneske-
liv, der trivedes heroppe, så længe af-
skåret fra samkvem med andre folke-
slag og med en kun langsomt voksende
forbindelse med kulturer under fjer-
nere himmelstrøg. Det opfylder os ikke
alene med beundring, når vi belæres
om den dygtighed og sindrighed, der
under de hårde livsvilkår lagdes for
dagen ved indretningen af boliger for
menneskefamilier og udviklingen af
metoder og redskaber til den fangst-
virksomhed på søen og i fjeldet, hvor-
på livets opholdelse afhang. Men især
betages vi ved at læse om og forstå
den smukke måde, hvorpå mange af de
værdifuldeste menneskelige egenska-
ber som gensidig hjælpsomhed udvik-
ledes i de gamle grønlandske samfund.
Alt på baggrund af en stor digterkunst,
hvilende på oplevelser i naturen og
sagn om menneskedåd, som altid vil
tilhøre menneskehedens skatte.
For stoltheden over samhørigheden
med Grønland, der deles af hele det
danske folk, og for forhåbningerne om,
at der fra de andre landsdele vil kun-
ne bidrages til en udvikling heroppe,
svarende til nutidens fremskridt på al-
le kulturens områder, har jo ikke
mindst vor konge og dronning givet så
varmt udtryk i ord og handling. Vi
glæder os også over, at det danske
folketing til fremme af sådanne be-
stræbelser nu kan støtte sig på viden
og erfaring hos de af grønlænderne
selv valgte tingmænd, ligesom opret-
telsen af et særligt Ministerium for
Grønland må betragtes som et vigtigt
led i organisationen af den for hele ri-
get fælles regering.
Når vi ser os omkring her i NarssaK,
har vi jo ikke blot en stor fabriksvirk-
somhed til forbedret behandling af fi-
skeri- og fåreavlsprodukter for øje,
men glæder os tillige ved at mærke,
at en til nutidens krav svarende ud-
vikling af arbejds-, sundheds- og bo-
ligforhold er undervejs. Med den sta-
dige forøgelse af den fælles viden og
kunnen stoler vi på, at meget andet
snart vil komme til, her som andet-
steds i Grønland. Som De alle ved, har
videnskabens fremskridt også henledt
opmærksomheden på mulighederne for
at udnytte Grønlands mineralrigdom-
me på nye områder og skabt forhåb-
ninger om fra de øde fjelde i NarssaKs
nærhed at kunne fremdrage nogle af
de værdifulde materialer, hvorpå be-
nyttelsen af atomforskningens resulta-
ter for menneskelige formål beror.
T forbindelse med dette anliggende,
der, om heldet skulle følge os, kan
blive af så stor betydning for Grøn-
land såvel som for det øvrige Dan-
mark, vil jeg gerne indskyde, at det
drejer sig om en udvikling, der på den
mest indtrængende måde har mindet
os om hele menneskehedens fælles-
skab. Alle folkeslag er jo stillet over
for ansvaret om, at de uhyre natur-
kræfter, der er kommet inden for vor
rækkevidde, ikke benyttes til menne-
skelivets fordærv, men til forbedring
af levevilkårene overalt på jorden.
— Vi tør dog sætte vor lid til, at
forståelsen af dette ansvar vil vokse
og brede sig så stærkt, at den vil frem-
skynde det fredelige samarbejde til
fælles hjælp og kulturens højnelse,
som mennesker alle tider har set frem
til, og som også på sin vis prægede li-
vet på og samkvemmet imellem de
gamle grønlandske bopladser.
Ligesom for mange andre danske
har det for min hustru og mig længe
stået som et levende ønske at besøge
dette eventyrland med de rige minder
og, som vi alle håber, store fremtids-
muligheder. Vi er lykkelige for, at den
seneste udvikling endelig har givet os
lejlighed til at komme herop, og vi har
allerede undervejs her til NarssaK fået
et dybt og uforglemmeligt indtryk af
naturens vælde og skønhed. I de kom-
mende dage glæder vi os til at stifte
nærmere personlige bekendtskaber og
at få større indsigt i forholdene og i de
opgaver, man står overfor. Vi vil som
alle, der har besøgt Grønland, håbe
at kunne komme tilbage, og i dette
håb bestyrkes vi derved, at vi nu kan
regne os som hørende med til samfun-
det her i NarssaK.
Jeg vil gerne slutte med at udtale de
varmeste ønsker for en lykkelig frem-
tid for Grønland. Det er jo ikke som
en fremmed, men som en, der er stolt
af at turde regne mig som en af Deres
egne, at jeg beder Dem alle bekræfte
dette med et rungende trefoldigt hur-
raråb. Niels Bohr.
—o—
Ved afrejsen fra Godthåb udtalte
professor Bohr følgende til Grønlands
Radio:
Ved afslutningen af besøget i Grøn-
land, der for min hustru og mig har
været så uforglemmelig en oplevelse,
vil vi gerne give udtryk for vor dybt-
følte taknemmelighed for den store
venlighed, som man fra alle sider og
på så mange måder har vist os.
Lige siden, den hjertelige modtagelse
i NarssaK, 'hvor man viste mig en ære,
som jeg altid vil skatte højt, og som
stadig i mit sind vil styrke den følelse
af stolthed over samhørigheden med
Grønland og skæbnéfællesskabet med
grønlænderne, der deles af alle dan-
ske — har vi jo haft en uafbrudt ræk-
ke af vidunderlige og inspirerende
indtryk.
Overalt betoges vi af naturens stor-
hed og skønhed og af de bestræbelser,
der så målbevidst udfoldes for på bag-
grund af de gamle grønlandske minder
at skabe levevilkår svarende til nuti-
dens krav. Dette gælder jo ikke alene
foranstaltningerne til erhvervslivets
fornyelse, men også oprettelsen af tids-
svarende skoler, børnehjem, alder-
domshjem og meget andet.
Efter besøgene i Julianehåb og i Iga-
liko samledes indtrykkene ved. mødet
med Grønlands landsråd her i Godt-
håb i den smukke sal med Knud Ras-
mussens ansporende buste. Også her
står jo „Dronning Ingrids Sanatorium"
som et strålende vidnesbyrd om, hvad
der har kunnet udrettes og som et for-
billede for hvad der ved forenede
kræfter fremtidig kan skabes.
Uden på nogen måde at undervur-
dere de vanskeligheder, som en så
gennemgribende ændring af livsvilkå-
rene rummer, styrkedes vi stedse i
overbevisningen om, hvad der i fælles-
skab kan nås, og når vi forlader Grøn-
land vil vi stadig i tankerne følge Dem
alle og indeslutte Dem i vore inderlig-
ste ønsker.
6