Atuagagdliutit - 12.09.1957, Blaðsíða 3

Ved Peter Freuchens død
Peter Freuchen er død i Edmon-
ton i Canada. Han blev 71 år gam-
mel. Freuchen var sammen med en
gruppe journalister på vej til Alas-
ka. Ved ankomsten til Edmonton
tilbød en journalist at bære Freu-
chens kuffert, men Freuchen afslog
tilbudet og sagde, at han ikke var
blevet ældre, end at han kunne kla-
re den sag selv. — Kort efter styr-
tede han om ramt af et hjerteslag.
*
Peter Freuchen tilbragte en stor del
af sit liv på rejser. Han har rejst i
mange dele af verden, men det var
først og fremmest de arktiske egne,
han holdt af, og Grønland havde frem
for noget andet land hans hjerte —
vel nok først og fremmest, fordi det
var her han lagde sin ungdomsger-
ning, her mødte han mennesker, der
blev hans venner for livet, og her kom
han ind i det samarbejde med Knud
Rasmussen, der mere end noget andet
synes at have haft betydning for Peter
Freuchen. Freuchen blev aldrig træt
af at fortælle om vennen og forbille-
det Knud Rasmussen, der for Peter
Freuchen blev en igangsætter og in-
spirationskilde for livet.
Efter studentereksamen fra Nykø-
bing Falster deltog Freuchen 1906-08
i Danmarksekspeditionen,
som Knud Rasmussens højre hånd
var han i 1910 med til anlæggelsen af
stationen Thule,
i 1912 deltog han i den første Thule-
ekspedition,
1913-19 bestyrede han Thule,
han deltog i den femte Thule-eks-
pedition 1921-25 og deltog iøvrigt se-
nere i ekspeditioner og rejser i ark-
Peter Freuchen — PitarssuaK to-
kuvok 71-nik ukioKardlune Edmon-
tonime Canadame. PitarssuaK avi-
siliortunik ilaKardlune Alaskamut
ingerdlaorsimagaluarpoK. Edmon-
tonimut pingmata avisiliortut ilåta
PitarssuaK kuffertianik tigumiuku-
masimagaluarpå, Pitarssuardle aki-
simavoK sule taima utorKautigingi-
name nangmineK sapingitsumik u-
nerdlune. kinguningua upisimavoK
umåminik unigtordlune.
PitarssuaK inunerme ilangåtsiarssua
angalaortuarsimavoK. silarssup ilåne
sume tamåne angalaortarsimavoK, pi-
ngårtumigdlo nunane issigtune nuåna-
reKissamine. Kalåtdlit-nunåtdle tama-
nit sagdliutitdlugo eritaissartuarunar-
på, inusugtunermine suliane tamåne
autdlarnersimagamiuk, kalåtdlimik
nuliardlune kalåtdlit akornåne inu-
nermigut, aliasungneråne nuånårne-
rånilo peKataussarnermigut KaKuti-
gortumik kalåtdlit inussausiat erKar-
sartausiatdlo påsissaKarfigisimavdlu-
git. tamånp inunine tamåt ikingutigi-
lersimassane nåpisimavai, tamånilo
ikingussuane Knud Rasmussen ki-
ngorna inunermine suniuteKangårsi-
massoK suleKatigilersimavdlugo. Pi-
tarssup inutitdlune erKartortuåinarsi-
mavå Knud Rasmussen inusungner-
mine ikingussuane angutitutdlo suka-
rugtorame peKatigisimassane, nåpisi-
magamiuk Kujaniardlune tåuna KanoK
itunik nalautaKarnigssaminik aulaja-
ngissordlusoK.
Nykøbing Fålsterime iliniarnertutut
soraerumérame PitarssuaK 1906—08
Danmarkimik Tunup avangnånut ili-
simassagssarsiortunut ilauvoK. 1910-
tisk Rusland, i Vestgrønland, i Alaska,
i Nord- og Sydamerika, Sibirien og
Lapland. Karakteristisk nok døde den
store rejsende Peter Freuchen altså
undervejs på en ny rejse.
Freuchen vandt sig et navn i USA
me Knud Rasmussenilo mardluvdlutik
Thule tungavilersimavåt, 1912-milo
sujugdlermérdlune Thulimik ilisima-
ssagssarsiornerme peKatauvdlune.
1913-mit 19-mut Thulime niuvertuvoK,
1921-mitdlo 24-mut tatdlimagssånik
Thulimik ilisimassagssarsiornermut
ilauvdlune. tamatuma kingorna Rus-
landip avangnårssuanut, Kitånut,
Alaskamut, Amerikamut kujatdler-
mut låpitdlo nunånut angalassarsi-
mavoK. asume PitarssuaK angalator-
ssuaic, tåssåsit angalajartordlune
ingerdlaorniardlune naggatiginarujå.
Pitarssup atuagkiortarnine oKalug-
som forfatter og fortæller. Hans rige,
'alsidige natur og usnobbede karakter
gjorde det naturligt for ham engang
imellem at optræde en kende i gøg-
lerfaget, og når han gjorde det, var
han ypperlig også på dette område.
palårtarninilo USA-me tusåmasséngu-
tigisimavå. tamatigortorssugame Kuia-
sårumatugamilo, ilånikut åma Kuiaså-
rininangajagdlune ingminut tåkordliu-
tarsimavoK, asulume åma taimailiorå-
ngame torratdlaissékuloKalune.
Pitarssup toKunerminut Danmarke
Kalåtdlit-nunåtdlo asajuåinarsimavai.
ukiorpagssuit USA-me nunasivdlune
najugaKarsimagaluartoK, nunanut
tåukununga asangningnera mingneru-
lingilaK, Kalåtdlit-nunånilume ine-
riartorneK pisimassutdlo åssigingitsut
soKutigingnigdlune maligtariuarsima-
vai. Kalåtdlit-nunånitartutorKat åssi-
Sin kærlighed til Danmark og Grøn-
land bevarede Freuchen til sin død.
De mange år, han var bosat i USA,
betød ikke nogen afsvækning af denne
kærlighed så lidt som af hans levende
interesse i alt, hvad der foregik i
Grønland. Modsat visse andre gamle
Grønlands-folk gik han med begej-
string ind for de goder, som den nye
tid bringer til Grønland, og deltog
trods sin forelskelse i det gamle Grøn-
land ikke i en falsk romantisering af
forholdene dengang, så lidt som i den
ubillige kritik af den nye tids for-
anstaltninger, der fra anden side en-
gang imellem er fremkommet. Hem-
meligheden ved Peter Freuchen var
formentlig, at han til sin død var en
stor begejstret dreng, der bevarede
sin åbenhed og oplagthed over for op-
gaverne og det nye usvækket.
I Grønland var han allerede før sin
død — og vil vedblive at være det —
en myte. Karakteristisk i denne hen-
seende var udtalelsen og udtrykket
hos en ung grønlænderpige, der for-
leden fik forelagt meddelelsen om Pe-
ter Freuchens død. „Er den store Peter
død“, sagde hun, og et udtryk af vir-
kelig sorg gled over hendes ansigt. —
Den sorg og den respekt, man viser,
når en høvding er gået bort.
*
I anledning af dødsfaldet udtaler
landshøvdingen:
Peter Freuchen er død.
Denne meddelelse gør et dybt ind-
tryk på alle i Grønland fra nord til
syd.
Vi vil mindes hans indsats for hele
befolkningen og landet, og ikke mindst
hans indlevelse i befolkningen — alene
og sammen med Knud Rasmussen i
hans tidligste ungdom i Thule.
(Fortsættes side 16)
ginagit pitsånguatdlautigssat nutåmik
årKigssussinerup kinguneriumågai a-
kyerssordluarsimavai, måssalo Kalåt-
dlit-nunåt itsarnisaK taima asatigiga-
luardlugo taimanikut pissutsit kussa-
narsardlugit OKauseKarneK ajorpoK,
manåkutdlo åndgssussanik ilåne så-
kortumik såssussissarnerit ilårKuvfi-
gissarnagitaoK.
Pitarssup ångigissartå unaugunar-
poK: tOKunine tikitdlugo nukagpiarKa-
tut Kimagtarnermik pigissaKartutut
isimangmat, taimatutdlume issertuå-
ngitsumik pissuseKarnine suliagssa-
nigdlo piumåssuseKardluardlune i-
ngerdlåssiniartarnine inunine tamåt
étåtuåinarsimavdlugo.
sule umavdlunile Kalåtdlit-nunåne
OKalugtualiåinartut issigineKalerérsi-
mavoK, taimatutdlo takordlorneKar-
tuartåsavdlune. tamatuma erKortune-
ranik takutitsivoK kalåtdlip niviarsiap
Pitarssup toKuneranik nalunaerut tu-
saramiuk oKausia: PitarssuaK toKuva?
kinå nalunarane agsut aliasumersoK,
tamatumuna aliasungneK atarKing-
ningnerdlo pissartaK pérukångat niv-
tarneKartartoK erssersitdlugo.
Pitarssup toKunerane landshøvding
P. H. Lundsteen OKauseKarpoK:
Peter Freuchen toKUvoK.
nalunaerut tamåna Kalåtdlit-nunå-
miunut tamanut kujatånit avangnånut
tupåtdlangnaKaoK.
nuna inuilo pivdlugit sulissussiniar-
simanera encainiarparput, mingneru-
ngitsumigdlo inutsarugtorame kisi-
mitdlune Knud Rasmussenilo åipara-
lugo Thulime avanerssuarmiut akor-
nåne tåukunatordluinaK inusimanera.
erKainiarparput tamatigut Kimag-
(nangisaoK nup. 17).
Danmarkip FN-me autdlartitarisså Hermod Lannung
Pitarssup radiukut aperssorå.
Freuchen interviewer Danmarks delegerede ved FN,
Irs. Hermod Lannung.
Pitarssup toKunerane
3