Atuagagdliutit - 12.09.1957, Blaðsíða 14

pisiniarfingme
aperKutigeridkit
CHOKOLADE -SANDWICH
kågéricat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmlkut sukulåtiligkat"
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
Luksus-skønhedssæben
med den fornemme
franske duft
til almindelig pris!
NY LECITON indeholder
tilmed lecithin, vidunderstof-
fet, der kendetegner al ung,
smuk hud.
NY LECITON tupingndinar-
tumik sunisinaussumik ledt
hinimik inusugtut aminitar-
tumik akulik.
KaKorsaut pinersinartOK pitsagssu-
aK franskit tipigigsuliåtut tipilik
avdlanit akisunerungivigpoK!
SÆSONENS ENESTÅENDE SÆBE-NYHED
ukioK måna KaKorsautit pitsaunerssåt
i stand til at gå videre på lige fod med
de danske. Men hvad med de andre
børn, som i børneskolen kun kan nå
til at lære „at samtale om dagligdags
ting og læse og skrive små meddelelser
på dansk?" Bente Mogensen spørger:
„Skal vi virkelig bruge flere timer om
ugen på at lære disse børn så meget
dansk, at de kan forstå, hvad danske
heroppe siger til dem om dagligdags-
ting?" Jeg selv er overbevist om, at
det er meget værd, blot børnene ved
udgangen af 7. klasse kan nå så vidt,
at de kan forstå at udtrykke daglig-
dags ting — ikke blot fordi de skal
kunne gøre sig forståelig over for de
danske, hvilket også kan have sin be-
tydning. men også fordi disse kund-
skaber ligesom danner grundlaget for
videre udvikling, så de kan få lidt ud
af at se på danske billedbøger og let-
læste bøger. Den grønlandske littera-
tur og andet oversat læsestof er end-
nu så begrænset, at den langtfra mæt-
ter de mennesker, der gerne vil vide
lidt mere om andre forhold. Ingen kan
vist heller underkende betydningen af
at kunne klare sig på dansk til daglig
brug netop i denne tid, hvor så mange
danske må forestå Grønlands admini-
stration. og hvor det hele er blevet
mere indviklet end før. Mange misfor-
ståelser ville kunne undgås derved.
Efterhånden som kontakten med Dan-
mark og den øvrige verden vokser,
stiger behovet, for danskkundskaberne
ganske naturligt. Håndværkerne må
kunne kende en hel del til de danske
fagudtryk, og det. man har lært i bør-
neskolen, letter tillæringen af faglig-
prægede udtryk i teknisk skole. Jeg
tror, der vil rejse sig et ramaskrig,
hvis man stryger dansk i a-klasserne.
Man vil derved på en uheldig måde
yderligere understrege, at denne afde-
ling er ringere end b-klasseme. løv-
rigt er det jo ganske frivilligt, om for-
ældre lader deres børn gå i b-afdelin-
gen eller ej. Et andet spørgsmål er, om
de bøger, vi bruger i a-klasserne er de
rette til formålet. Måske kan her en
omlægning af metoderne være påkræ-
vet, så man kan gøre danskundervis-
ningen mere praktiskbetonet. Der er
i det hele taget muligheder for at ind-
føre nogle af arbejdsskolens metoder
netop i a-klasserne, og så vidt jeg ved
giver vores skoleplan ingen hindringer
for den slags forsøg. — tværtimod gi-
ver skoleplanen mulighed for at prak-
tisere bl. a. emneundervisning. Det er
en kendsgerning, at de moderne meto-
der kræver lærere, der er interessere-
de og går ind for disse tanker. En på-
tvungen indførelse af disse metoder
kan udmærket have en modsat virk-
ning.
Bente Mogensen siger, at der ikke
burde være undervisning i dansk i de
fem første skoleår. Jeg er absolut mod-
stander af denne tanke, idet jeg me-
ner, man lettest får en veltilrettelagt
undervisning i faget, når der startes
fra de små klasser. Man kan diskute-
re, om man behøver at bruge bøger i
dansk i de første to år i børneskolen.
Selv om man ikke skal bruge bøger,
bør man allerede i første og anden
klasse indføre dansk i form af gloser,
nemme udtryk og nøje indøvelse af
udtalen. Jeg vil dog tro, at de fleste
lærere, undertegnede iberegnet, fore-
trækker at have en bog at gå efter. Jeg
synes, de første 7 år efter nyordnin-
gens indførelse har givet tilstrækkeli-
ge beviser for, at man kan nå en del
igennem veltilrettelagt undervisning
i børneskolens 7 klasser. Oprettelsen
af et 8. skoleår har tidligere været
fremme, men det er først og fremmest
strandet på mangelen af lærere og
klasselokaler, ligesom en gennemført
praktiskpræget undervisning vil stille
store krav, hvad lærerkræfter og fag-
lokaler angår.
Jeg er enig med Bente Mogensen i,
at undervisningen i de ældste klasser
trænger til at gøres mere praktisk-
præget. Jeg tror vi — uden at ændre
undervisningsplanen så meget — vil
være i stand til at gøre mere ud af en
form for erhvervsvejledning og under-
visning i samfundskundskaber, blot vi
har midler dertil. Man må i det hele
taget stræbe efter mere praktiskpræ-
get undervisning særlig i a-klasserne.
ALT 1 JULETRÆSPYNT
OG DEKORATION S ARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
G. Ahrenkiel
Abel Cathrinesgade 7
København V
Balticame sitdlimasineK

MINERVA 572 K
- kvaliteten ligger
langt over prisen
m__________( MINERVA 572 er
en ægte LL. Trods
sin populære pris
har den bl. a. 7
rørfunktioner, ind-
bygget FM-anten-
ne, 5 bølgeområder,
2 ferritantenner og
10.000 gauss højtta-
ler. — Det er kort
sagt en modtager,
De kan være stolt
• af at ejel
- en smukkere form
en skønnere tone..!
— iluseringneK
nipigingneK - -!
Minerva 572 radiot LL pitsauvdluartut
llagåt. nauk akisorujugssuångikaluar-
dlune arfineK-mardlungnik rørenarpoE,
karsertame iluatigut FM-antenneKardlune
tatdlimanik avdlångortautilingmik nå-
laorfigssartaKardlune mardlungnigdlo
ferritantenneKardlune kisalo pitsagsauar-
mik høj ttal er eirardl une. aitsåme t&ssa
radiotsialakl
— stirdlume akisunerusagaluaK
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
U