Atuagagdliutit - 12.09.1957, Blaðsíða 13

Stort udvalg i
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
dssillssutinut atortugssainutdlo
agdlagtitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Vesterbrogade 6 E København V
Tlgr.-adrs.: Hilding Foto
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarr-sualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
lamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput, imap itissusianut dgtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
ASSONO THE
MAMARTAK’AOK’
åma pårtugkat iluine mérKanut frimær-
kinik navssågssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til børnene
i pakken
-c#mt°K
HURRÅrutigisigo!
nuånårnermik Kimissftrnermigdlo avatanger-
ncKarsimassarpoii I nangminea sl'iputallssar-
talerniarit —ajornångilaK I sdputaussaa imå-
ngalassumik nipigigsoK pisiariniaruk — pi-
nigssft ajornakus6rutCKångilaKl Kanon ltunlg-
dluntt peKarpugut, mikissut anglsfttdlo, nu-
tit atornikutdlo. katalogerput akenångltsu-
mik pisinaussat ngdlagfigaluta plniamiarukl
MUSIKHUSET

Frederiksborggade 7,
København K.
Den grønlandske skoles
målsætning
(Fortsat fra side 10)
kendelse, at et lille samfund som vort
på en meget langstrakt kyst vil have
svært ved at være nok i sig selv, hvad
kultur og erhvervsmuligheder angår,
må vi nok finde os til rette med. Vi
må også gøre os klart, og vi på grund
af de forbedrede trafik- og kommuni-
kationsforhold er blevet draget nær-
mere til den store verden uden for os
og tvunget til at følge med i, hvad der
sker omkring os. Såvel åndeligt som
materielt må vi ruste os til at møde
de voksende krav udefra og indefra,
og det gør vi bedst ved at søge den
rette balance imellem vor egen oprin-
delige kultur og den udefra indtræn-
gende vesteuropæiske indflydelse.
Denne sidste er vel den, Bente Mo-
gensen kalder „noget fremmed, der
bliver påtvunget grønlænderne". Ordet
„påtvunget", mener jeg, er for stærkt.
Udviklingen er sket gradvis, og selv de
mest konservative grønlandske poli-
tikere og digtere har — ved siden af
fremhævelsen af den gamle kulturs
værdier — erkendt, at det ikke er nok,
vi klamrer os udelukkende til det
gamle grønlandske. Vi må også lære
noget af andre nationer, og i denne
forbindelse har man i særlig grad
knyttet forventningerne til skolen.
Den af Bente Mogensen omtalte un-
dervisningsform — arbejdsskolen —
har også sit udgangspunkt i fremtræ-
dende europæiske pædagogers ideer.
Også den — i tilfælde af den bliver
praktiseret — tilpasses de grønland-
ske forhold. Det er forkert at påstå, at
det fremmede, der er blevet indpodet
os igennem skolen, er påtvunget, der-
imod kan man sige, at der på andre
områder uden for skolen er blevet på-
tvunget noget, som skolen igennem
sin undervisning har søgt at bøde på.
Bente Mogensen skriver, at man er
blevet klar over, at kundskaber ikke
har hjulpet menneskene til at leve i
fred med hinanden, og spørger: „Vil
de, (kundskaberne) da kunne hjæ’pe
det grønlandske folk til at nå højere i
åndelig og materiel udvikling?" og
svarer sig selv: „Jeg tror det ikke." —
Lad os vende spørgsmålet om: Vil
kundskaberne da kunne hindre det
grønlandske folk i at nå højere i ån-
delig og materiel udvikling? Jeg tror
det ikke. Har vi behov for åndelig og
materiel udvikling? Ja, det har vi.
Igennem tilegnelse af kundskaber bli-
ver man bedst klar over sit eget værd.
Det er rigtigt, når Bente Mogensen
skriver, at for mange børn er Dan-
mark som et slaraffenland og meget
bedre end børnenes eget land. Ingen
kan undre sig over. at børn kan have
denne opfattelse af det land, hvorfra
alt det dejlige sukkergodt, så meget
legetøj, så meget mekanik og alt an-
det attråværdigt kommer. Vil vi
forhindre, at denne opfattelse kommer
til at udarte sig til ringeagtelse af de-
res eget land, er dette ikke gjort blot
ved at fremhæve det gode ved børne-
nes positive og faktiske oplysninger
om eventyrriget Danmark, og det sker
bl. a. ved, at børnene tilegner sig så
meget dansk, at de egenhændigt kan
få glæde af danske billedbøger og bør-
nebøger. som de nu om stunder har
adgang til at låne og købe.
Jeg er ikke enig med Bente Mogen-
sen i hendes meninger angående
dansk-undrvisningen. Såvel inden for
skolen som blandt den grønlandske
befolkning i almindelighed betragtes
kundskaber i dansk at være af funda-
mental betydning ved siden af moders-
målet, om hvis placering i første ræk-
ke der ikke kan herske nogen tvivl.
Det kan vel ikke nægtes, at det er de
intellektulle, der begyndte at råbe op
om betydningen af at besidde dansk-
kundskaber, men det kan heller ikke
bortelimineres, at det er den brede
befolkning, der idag ønsker at få del
i de kundskaber — særlig i dansk —,
som hidtil har været forbeholdt de in-
tellektuelle. Det er blevet bevist igen-
nem mange eksempler, at de børn, der
af naturen er forsynede med evner
igennem deres undervisning er blevet
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvemermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
kukarnåK Toms GULD-KARAMEL sukulåmut misutaK
kærlighed
ved første
bid...
OMA
margarineJ
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
ima ateicarpoK:
13