Atuagagdliutit - 12.09.1957, Blaðsíða 12

Knud Rasmussenip erkåissutigssa
mmmmmmm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanorta.lik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dominer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunftta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nhngme sinerissap kujatdllup naniteriviane na&itigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Knud Rasmussens minde
For et par dage siden meddeltes
det i radioavisen, at der nu er ud-
skrevet en konkurrence om et min-
desmærke for Knud Rasmussen.
Mindesmærke-komiteen, der har
fået professor Niels Bohr som for-
mand, råder ialt over et beløb på
265.000 kr., og heraf har man ud-
sat de 24.000 som præmie i kunst-
nerkonkurrencen, til hvilken for-
slag kan indleveres indtil 20. marts
1958. Resten af pengene og forment-
lig lidt til vil blive brugt til monu-
mentets opførelse, der skal knyttes
til 25 års-dagen for Knud Rasmus-
sens død den 21. december 1933.
Videre oplystes det, at det er me-
ningen at placere monumentet på
pynten ud for Hvidøre nær ved
Klampenborg. Det skal vise Knud
Rasmussen i hel figur, iført eskimo-
dragt og eventuelt med et hunde-
forspand. Opgaven er altså til en
vis grad bunden, men bortset fra
hovedfiguren får kunstnerne frit
valg med hensyn til mindesmærkets
udformning og det materiale, det
skal laves af.
Vi har tidligere her i bladet frem-
hævet det smukke i den tanke, at
man vil rejse et minde for Dan-
marks og Grønlands store søn,
Knud Rasmussen. Det er så natur-
ligt, at det kun er beklageligt, det
har skullet vare 25 år, før tanken
blev realiseret. Men når det er sagt,
vil vi også gerne have lov til at
gentage, at det efter vor mening er
forkert at bruge så mange penge
på et dødt mindesmærke, når man
Fiskeriinspektion fra fly
ved Island
Med en højesteretskendelse i ryggen
har myndighederne på Island beslut-
tet at forstærke kontrollen med uden-
landske trawleres „piratfiskeri" inden
for den islandske fiskerigrænse. Høje-
sterets-kendelsen går ud på, at obser-
vationer fra flyvemaskiner af trawle-
res bevægelser ved Islands kyst kan
betragtes som retsgyldige, hvilket har
medført, at fiskeri-inspektionen i
højere grad end før vil tage luftobser-
vationer i anvendelse for at afsløre
ulovligt fiskeri.
Hidtil har man fortrinsvis anvendt
fem marinekuttere, af hvilke kun een
er hurtig nok til at indhente trawlere,
der bliver grebet i ulovligt fiskeri og
forsøger at undslippe.
Den kendelse, der nu er afsagt ved-
rører en belgisk kutter. Den blev op-
daget fra en catalina-flyvebåd under
fiskeri inden for fiskerigrænsen. Fra
flyvemaskinen blev der foretaget må-
har mulighed for at skabe et le-
vende.
Forholdet er jo det, at man gerne
inden ret mange år vil have rejst
en folkehøjskole i Grønland — en
skole, der kan give ballast til en del
af den ungdom, der ikke kommer
på efterskole og realskole eller på
seminariet. Tanken om denne skole
har taget så fast form, at der er ud-
peget byggegrund til den i Hol-
steinsborg, ligesom man har fundet
et forstander-emne, men samtidig
har vanskelighederne ved at skaffe
den tilstrækkelige kapital bevirket,
at det oprindelige projekt er blevet
nedskåret. Landsrådet bevilgede
forleden 100.000 kr. som tilskud for
at undgå den store nedskæring,
men den fornødne samlede kapital
til byggeriet er endnu ikke tilstede.
Det bedste minde, man kan sætte
Knud Rasmussen, vil være en skole
for den grønlandske ungdom, bæ-
rende hans navn. Hvis man ikke
vil gå så vidt, at man helt vil sløjfe
det døde mindesmærke for at skabe
ham et levende, bør man i hvert
fald alvorligt overveje at begrænse
omfanget af den mængde granit el-
ler bronce eller marmor, man vil
anbringe på pynten ved Hvidøre.
Vi er overbevist om, at alle parter
i denne sag — også Knud Rasmus-
sens eftermæle — vil være bedre
tjent med en lille sten ved Klam-
penborg og en stor skole i Grøn-
land end med et stort monument i
Danmark og en mindre eller evt.
ingen skole i Grønland.
ling af trawleres position, og en mari-
nekutter blev alarmeret. Trawleren
trak omgående sit net ind og sejlede
bort, men blev indhentet af kutteren
efter at der var affyret advarselsskud.
Den belgiske skipper nægtede at ha-
ve været indenfor fiskerigrænsen og
hævdede, at han kun var sejlet så
hurtigt bort, fordi han skulle have
landet fangsten i Skotland, medens
den endnu var frisk.
I de to år, sagen har stået på, har
en kommission bestående af et par
professorer og andre sagkyndige fore-
taget talrige prøver for at finde ud af,
hvor nøjagtigt et skibs position kan
bestemmes fra en flyvemaskine. Re-
sultatet blev, at der kun var et be-
skedent spillerum for fejltagelser, og
højesteret fandt derpå den belgiske
skipper skyldig og fastslog, at målin-
gerne fra luften var pålidelige. Cata-
linaen bliver nu flittigere anvendt end
før og er blevet udstyret med en ka-
non til at affyre varselsskud mod „pi-
ratfiskerne".
igpagssånitsåinånguaK radioavi-
sikut nalunaerutigineKarpoK Knud
Rasmussenimut erKåissutigssiap xa-
noK issikoKamigsså erKumitsulior-
tunit unangmissutigineKarnialer-
sok. erKåissutigssamut komitit pro-
fessor Niels Bohrimik sujuligtaisso-
Kalersimassut måna 265.000 kr. ka-
terssorérsimavait, tåukunångalo
24.000 kr. erKumitsuliortunut u-
nangmeKataussunut akigssarsiag-
ssångordlugit ingmikortineKarsi-
måput, sujunersutigissaussutdlo
marsip 20-at 1958 tikitdlugo tuniu-
neKarsinautitauvdlutik. aningau-
ssat sivnere — Kularnångilardlo
§ma ilagssaKåsagunardlutik — er-
Kåissutigssiap sananeKarnigssånut
atorneKåsåput, erKåissutigssardlo
inerneKarsimassugssaugaluarpoK
Knud Rasmussenip toKuneranit åi-
pågo decemberip 21-åne ukiut 25-
ngornigssanut tungatitdlugo.
ilångutdlugo nalunaerutigineKar-
poK erKåissutigssiaK Hvidørip nu-
nguane Klampenborgip erKåne
inigssineKasassoK. Knud Rasmus-
senivngoK inugtå tamåkerdlugo a-
vanerssuarmiutut atissalerdlugo å-
ssilineKåsaoK imaKa åma Kamutinik
Kingmertalingnik ilavdlugo. tåssa
KanoK itumik erKåissutigssialior-
nigssaK ilåtigut sujumut aulajange-
rigaugaluarpoK, inugtagssåle erKåi-
sångikåine erKumitsuliortut pisi-
nautitåuput isumartik maligdlugo
erKåissutigssiaK ilusilersinåusav-
dlugo taimatutdlo aulajangisavdlu-
go ujarKamik kångusangmigdlunit
erKåissutigssiaK sananeKåsassoK.
sujornatigut måne Atuagagdliuti-
ne erKartorérsimavarput Danmar-
kimut Kalåtdlit-nunånutdlo erne-
ruvdluartoK nunanigdlo tåukuninga
silarssuarmioKativtinut angneru-
ssumik ilisaringnilersitsisimassoK
taimatut erKåissutigssiuniarneKar-
mat erKarsaut tamåna kussanaKi-
ssok. ajoraluaKaordle ukiut 25 Kå-
ngiuneratigut erKarsaut tamåna
aitsåt piviussungortiniarneKaler-
mat. tamånale oKautigineKarérsi-
mangmat erKaerKingniarparputaoK
aningaussarpagssuit erKåissutig-
ssiamut umåssuseKångitsumut atu-
sagåine kukunerussoK, måssa nalu-
nago Knud Rasmussen erKaimane-
Kartuartugssamik erKåissutigssiu-
neKarsinaussoK.
ukiorpagssungitsut Kångiunerisi-
gut måne Kalåtdlit-nunane højsko-
lertårniarpoK — atuarfingmik inu-
sugtut atuarfingnut angnerussu-
mik iliniarfiussartunut pisinåungit-
sut pissariaKartunik iliniarfigisi-
naussånik. atuarfigtågssamik piler-
ssårutit angnertunerussungordlugit
iluarséuneKarérsimåput, Sisimiune
atuarfigtågssap sukut tungavilior-
neKarnigsså aulajangerneKarérsi-
mavdlune, åmalo sujuligtaissugssa-
tut piukunartumik navssårtoKarér-
simavdlune, atuarfigtågssavdle sa-
naneKarnigssånut aningaussagssai-
leKineK pissutigalugo sujugdlermik
pilerssårutaugaluit migdlilertaria-
Karsimåput. landsrådip ivsatsiåinaK
pilerssårutaussut migdlilerneKar-
patdlårKunagit 100.000 kr. tapissu-
tigssatut akuerssissutigisimavai,
taimåikaluartordle sule atuarfilior-
nigssamut namagtunik akigssaKå-
ngikatdlarpoK.
Knud Rasmussen pitsaunerpåmik
erKåissutigssiorneKarsinaugaluar-
poK kalåtdlit inusugtut atuarfigsså-
nik tåussuma arKanik atserneKarsi-
massumik. erKåissutigssiaK umå-
ssuseKångitsoK erKaimaneKartug-
ssamik taorsivingniångikåine, pimo-
rutdlugo isumaliorKutigineKartaria-
KaraluarpoK ujarKap marmorip kå-
ngusauvdlunit Hvidørip nunguane
inigssineKartugssap angnikitdliler-
neKarnigssålunit. Kularingilarput
erKåissutigssamik norKåissuteKar-
tut kikutdlunit Knud Rasmussenip
erKaineKarnigsså — isumagalugo
ajunginerpåmik namagsissaKarsi-
måsagaluartut Klampenborgime u-
jarånguamik nåpaissugunik Kalåt-
dlit-nunanilo atuarfigssamik nå-
paivdlutik, tamåna pitsauneruv-
dluinåsagaluarmat Danmarkime a-
ngisorssuarmik erKåissutigssiomer-
mit Kalåtdlit-nunanilo mikissumik
atuarfiliomermit imalunit atuarfi-
liungitdluinarnermit.
Islandip erKåne tingmissartumik
aulisartunik nåkutigdlineK
erKartussissut Kutdlersaisa aulaja-
ngisimanerat tungavigalugo Islandime
pissortat aulajangersimåput nunat av-
dlamiut kilisautaisa kigdligerKussap
iluane piniartarnerat angnertuneru-
ssumik nåkutigilerumavdlugo. erKar-
tussissut Kutdlersait aulajangisimåput
tingmissartumingånit nunat avdlamiut
kilisautaisa nakutigineKamigssåt inat-
sisitigut maligtarineKartugssatut issi-
gissariaKartoK, tamånalume tungavi-
galugo månåkornit angnerussumik
tingmissartumit kilisautit nåkutigi-
niarneKalerdlutik inatsisinik uniorKu-
titsissarnerit påsiniardlugit.
måna tikitdlugo sorssutérKat tatdli-
mat nékutigdlissutut atorneKarsima-
galuarput, kilisautitdle kigdligerKu-
ssap iluane aulisartut nåmagtorneKar-
dlutik Kimåssut sorssfitérKat ilåta
atautsip kisime angusinaussarsimavai.
erKartussissutigut aulajanginerup
tungavigisimavå belgiamiut umiar-
ssuåråt, catalinamik takuneKarsima-
ssok kigdligerKussap iluane aulisartoK.
tingmissartumit kilisautip sumivfia
ugtortarneKarsimavoK sorssåténcatdlo
nåkutigdlissussut kalerrineKarsimav-
dlutik. kilisaut amuapatdlariardlune
KimagunialersimavoK, sorssutérKavdle
kalerrisårumik igivfigisinardlugo a-
ngusimavå.
kilisautip nålagå misiarpoK kigdli-
gerKussap iluamsimångitsumik uner-
dlune, OKarsimavdlunilo tuaviordlune
autdlartariaKarsimagame pissutaussoK
pissane nutautitdlugit Skotlandimut
nuniguniåsagamigit.
ukiune mardlungne tamatuma mi-
sigssorneKamerane påsiniaisitat pro-
fessorit mardluk avdlatdlo tamatuma
tungåtigut påsisimassaKartut misili-
gaisiméput påsiniardlugo tingmissar-
tumit umiarssup sumissusia KanoK er-
Kortigissumik aulajangerneKarsinau-
nersoK. tamatuma kingunerå påsine-
Karmat tingmissartumit umiarssup su-
missusia misigssoråine angnikitsuinå-
nguamik kukussuteKartoKarsinaussoK,
erKartussissutdlo Kutdlersåta aulaja-
ngerpå tingmissartumit ugtortainerit
tatiginartussut taimaingmatdlo belgia-
miut nålångisåruteKarsimassut. cata-
linat manakut nékutigdlissutut atu-
gauniarnerulerput Kamutililerdlugit
nålångisårtut kalerrisårumik igivfigi-
ssarsinångordlugit.
12