Atuagagdliutit - 12.09.1957, Blaðsíða 11

Læserbreve
OG
X
KLIP
FORFLYTTELSE VED TVANG
Overskriften vil nok ikke tiltale
myndighederne, idet de vil sige, det
ikke passer, for de plejer at sige: „Det
er ikke ved tvang, folk flytter“. Skal
det siges på rette måde i dag, lyder
det: Det er ikke altid sådan. Der er
tale om tvang, og man vil også gerne
tvinge.
Lad mig nævnte to ting:
1. I nogle byer siger myndighederne:
Der er ingen, der må få lån til at byg-
ge hus. Når det nægtes, så er der tale
om tvang. Når folk bliver truet, bliver
de nødt til at flytte, skønt de nødig
vil.
.2. I A/G har vi haft lejlighed til at
læse følgende: „Det er tanken, at der
skal oprettes huse i K’utdligssat og
ved Godthåbsfjorden, da Skansen-be-
boerne ønsker at flytte". Sådanne ord
er løgn. Beboerne ønskede ikke at flyt-
te, de blev simpelthen tvunget til det.
Det er kommunalbestyrelsen, der
sørger for de tvungne flyttelser.
Sagen angående flytning blev drøftet
i sommeren 1956 og blev genoptaget
til drøftelse i efteråret 1956. Kommu-
nalbestyrelsen går fra hus til hus for
at få flytterne til at sige ja. Imidler-
tid er det vist kun en lille del af flyt-
terne, der flytter frivilligt.
I begyndelsen af 1957 kom kommu-
nalbestyrelsen på gennemrejse, og da
var der besøg fra hus til hus. Ved
denne lejlighed blev folk tvunget til
at flytte, og de var nødt til at flytte,
da der ikke var andet at gøre; og der
blev endda vist dem hustegninger som
lokkemad.
Der blev slet ikke holdt møder an-
gående den sag, måske har der været
ængstelse for at få sandheden frem,
fordi der netop er tale om tvang.
Ja, det er sandt, der er tvang her
i vort land, og det sørger by-myndig-
derne for.
Benjamin Storch.
Svar til Benjamin Storch jra lands-
høvdingen.
Jeg forstår godt, at folk, der har
boet i mange år, ja, måske hele deres
liv på eet sted, føler sig usikre over
for fremtiden, hvis de skal flytte til
en anden plads.
Det er forståeligt, at beboerne i
Skansen føler på den måde, som Ben-
jamin Storch giver udtryk for i sit
læserbrev, men Benjamin Storch, De
gør Dem skyldig i en afgørende mis-
forståelse, når De siger, at beboerne i
Skansen er blevet tvunget til at flytte.
Det er meget vigtigt for mig at un-
derstrege, at intet menneske i Grøn-
land bliver tvunget til at flytte fra et
sted til et andet, og det står enhver
frit for at blive boende på det sted,
hvor han hidtil har boet.
Forholdene på en enkelt plads kan
imidlertid udvikle sig sådan, at er-
hvervsmulighederne for befolkningen
er så ringe, at det for deres egen skyld
bliver nødvendigt for dem at søge til
et nyt sted, hvor de har mulighed for
at tjene til livets ophold. Som sagt
står det folk frit for at blive boende,
men hvis erhvervsmulighederne på
den gamle plads ikke længere er til-
stede, er det en naturlig ting, at man
fra myndighedernes side gør, hvad
man kan for at hjælpe folk til at flytte
til et nyt og bedre sted.
I Skansen har befolkningen hidtil
levet af kulbrydningen. — Kullene i
Skansen var imidlertid af en så ringe
kvalitet, at det ikke økonomisk kunne
svare sig fortsat at indhandle kullene.
Da kulbrydningen i Skansen i virke-
ligheden var beboernes eneste indtje-
ningsmulighed, og når indhandlingen
af kullene er blevet standset, vil der
ikke fremover være nogen mulighed
for befolkningen for at opretholde li-
vet på en tilfredsstillende måde. Man
har derfor fra kommunalbestyrelsens
og boligstøtteudvalgets side lagt vægt •
på, at der på andre pladser opføres
nye huse til beboerne i Skansen.
Så vidt jeg kan se af Deres indlæg,
er De imidlertid inde på den tanke-
gang, at tvangen for Dem og Deres
bosted-fæller ligger deri, at De ikke
kan blive boende på stedet, blandt
andet fordi det offentlige ikke vil yde
Dem lån til nye ordentlige boliger på
det pågældende sted, og fordi Den
kgl. grønlandske Handel indretter sig
på at holde op med almindelig ind-
og udhandling på stedet.
Ja, men er denne tankegang nu ikke
at stille tingene på hovedet?
De vil jo ikke alene have lov til at
blive boende på stedet; De går videre:
De kræver af samfundet, at det skal
bruge kapital og afholde løbende ud-
gifter, som ingen fornuftige menne-
sker ville binde til det pågældende
sted, men som til gengæld placeres
med rimelighed andre steder.
Jeg beder Dem prøve at se sagen
på denne måde. Jeg nærer ikke tvivl
om, at De — hvis De selv sad i de for-
skellige myndigheders sted — ville
handle på ganske samme måde.
Nogle af Skansen-beboerne har øn-
sket at flytte til K’utdligssat, hvor de
kan få arbejde i kulbrudet, medens
andre af beboerne har ønsket at flytte
stedet til Godthåb-fjorden, hvor de
fremtidig vil ernære sig som fiskere.
De pågældende er blevet gjort op-
mærksomme på, at det for deres egen
skyld vil være bedst, hvis de søger
andetsteds hen, og man har for at
kunne træffe de nødvendige disposi-
tioner i forbindelse med beboernes
flytning forespurgt hver enkelt, hvor
han helst ville flytte hen. — Det må
åbenbart være det, De, Benjamin
Storch, hentyder til, når De taler om,
at kommunalbestyrelsen i begyndelsen
af 1957 kom til Skansen på gennem-
rejse og der gik på besøg fra hus til
hus.
Hvis nogen af beboerne fra Skansen
stadig ønsker at blive boende, står det
dem frit for. De huse, som man er
igang med at opføre til dem på andre
steder, vil uden vanskelighed kunne
overdrages til andre folk, der ønsker
et nyt boligstøttelån, men jeg ønsker
at gøre befolkningen i Skansen op-
mærksom på, at erhvervsmuligheder-
ne, efter hvad man kan se, fremtidig
vil være så minimale, at det for deres
egen skyld — og måske først og frem-
mest for børnenes skyld — vil være
uforsvarligt ikke at flytte til et andet
sted, hvor de vil kunne skabe sig en
bedre tilværelse.
Det har været mig magtpåliggende
så udførligt som muligt at redegøre
for baggrunden for de flytninger, der
nu vil ske fra Skansen. Jeg håber, at
De, Benjamin Storch, og eventuelle
andre, der har set med bitterhed på
udviklingen, herefter vil forstå, at de
bestræbelser, der er udfoldet af kom-
munalbestyrelsen og andre myndig-
heder i denne sag, er udtryk for øn-
sket om at hjælpe befolkningen med
de midler, der står til rådighed, og
ikke udtryk for ønsket om at forbitre
nogens tilværelse.
Med venlig hilsen.
P. H. Lundsteen.
„Unge Hjems Blad" udkommer dob-
beltsproget.
Ved samarbejde mellem „Unge
Hjems" bevægelse og „Grønlandsk
Kirkesag" er der åbnet mulighed for,
at „Unge Hjems Blad", som i Dan-
mark sælges i et stort antal eksempla-
rer, fremtidig kan udkomme i dobbelt-
sproget skikkelse i Grønland (forelø-
big med 4 sider grønlandsk stof for-
uden det danske stof).
Det første dobbeltsprogede nummer
håber vi at kunne udsende som jule-
nummer.
Prisen bliver 50 øre pr. nummer, så
længe det grønlandske stof er på 4
sider (man håber senere at kunne gå
over til 8 sider grønlandsk-sproget
tekst). Det første grønlandsk-sprogede
nummer vil blive udleveret gratis.
Dansksprogede læsere kan rekvirere
„Unge Hjems Blad" med udelukkende
dansk tekst gennem Unge Hjems Blads
ekspedition (Klosterport 6, Aarhus) el-
ler gennem provstikontoret i Godthåb.
Abonnementsprisen for det udeluk-
kende dansksprogede blad er 10 kr.
årligt.
Man behøver ikke at være særlig
stiv i hovedregning for at finde ud af,
at det ville kunne betale sig også for
dansksprogede at købe de dobbelt-
sprogede eksemplarer. — Jeg vil dog
gerne opfordre danske købere til at
„snyde sig selv" og gavne de grøn-
landske købere ved at abonnere på
det rent dansksprogede blad — det
dobbeltsprogede blad trykkes nemlig
i et begrænset antal eksemplarer, og
skulle derfor gerne stå til rådighed
for dem, som ikke fuldt ud behersker
det danske sprog. løvrigt vil prisfor-
skellen mellem det dansksprogede og
det dobbeltsprogede blad antagelig
kun blive et overgangsfænomen.
Præsterne i Grønland er opfordrede
til at skaffe sælgere til det dobbelt-
sprogede blad og vil kunne give op-
lysninger om, hvor det kan købes.
H. Balle.
I A/G nr. 17 griber J. Felbo sig selv
i at overveje om man ikke er gået for
flot til værks ved indretningen af de
nye skoler i Grønland — spec. med
hensyn til bredden af gangene i det
ny skolekompleks i Julianehåb.
Inden hr. Felbo fortsætter sine over-
vejelser privat og offentligt bør han
kigge lidt i overlæge Erik Uhls bog:
Sundhedsplejen i skolen. Denne bog.
kap. IX hedder: Skolebygninger og in-
ventar. Heri står blandt meget andet
godt, at i større skoler med korridorer
bør disse være mindst 3 m brede.
Undertegnede har ikke målt bredden
af gangene i nogle af de nye skoler
heroppe, men har nøjedes med at glæ-
de mig over, at der er plads, så ele-
verne kan færdes uden at skulle gnub-
be og gnide sig op ad hinanden.
løvrigt kan jeg huske, at jeg tilfæl-
digt har hørt en bemærkning, at gan-
genes dimensioner er noget mindre
end ønskeligt efter ovennævnte cite-
rede bog; de mindre dimensioner skyl-
des hensyntagen til opvarmningen og
det dermed forbundne brændselsfor-
brug — altså økonomiske hensyn på
langt sigt.
Med venlig hilsen
H. J. Weitze Olsen.
Redaktionen har pålagt hr. J. Felbo
(der er medarbejder ved A/G) at ind-
stille sine overvejelser „privat og of-
fentligt" — dog kun af det nævnte
problem — indtil det anbefalede pen-
sum er gennemgået. Vi bemærker iøv-
rigt, at der i den citerede artikel kun
blev forebragt en strøtanke i forbin-
delse med gangbredden i den nye sko-
le i Julianehåb, og at denne tanke
byggede på et almindeligt førstehånds-
indtryk, der også noteredes af andre
af de besøgende ved den pågældende
lejlighed — uden at nogen af den
grund havde trang til at gå hverken
i dybden eller i bredden med spørgs-
målet. løvrigt deler vi — som det og-
så fremgik af artiklen — hr. cand.
mag. H. J. Weitze Olsens glæde over
de gode og smukke skoleforhold, der
flere og flere steder bydes landsdelens
elever.
red.
R. & H. MEYER
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering i Grønland:
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
A/s Dansk ilt- & brint-
fabrik
øbenhavn
ilt- ama brintiliorligssuaK
danskit peKatigit piat
København
tgfial&t mlm'ltlnmt Kalagtartut
igfiat
ivlt Kernertut
navgutérKat
KapflssifirKat
måna sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 - København Valby.
HEllERE HALBERG
Halbergip tupai piuminarneriiput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit
11