Atuagagdliutit - 12.09.1957, Síða 6

Grønlandske fiskepriser
kontra norske og andre priser
Et svar fra direktør Hans C. Christiansen, Kongelige
grønlandske Handel, i anledning af Kaj Nar up’s
artikel »Hvad tjener de grønlandske erhververe« i
Grønlandsposten nr. 10,
Det er i høj grad et spørgsmål om
man overhovedet kan sammenligne fi-
skeri ved Grønland — både hvad om-
kostninger og priser angår — med fi-
skeri andre steder, d.v.s. Danmark,
Færøerne eller Lofoten. Det er ialt
fald det samme som at sammenligne
jordbrug i de norske fjelde eller et be-
skedent husmandsbrug på den vest-
jydske hede — deres omkostninger og
deres priser — med en bondegård på
det frodige Fyn eller på Lollands fede
jord. Selvfølgelig skal det ikke afskæ-
re os fra at gøre visse sammenlignin-
ger, men det ville være forkert og vild-
ledende ikke fra starten at gøre sig
klart, at der arbejdes under helt for-
skellige forudsætninger.
Med disse indledende bemærkninger
og forbehold har jeg intet imod at
drøfte en sammenligning af denne art,
men lad os først blive klar over, hvil-
ke forskelle det drejer sig om.
Der er bådtyperne, som i Norge i
gennemsnit er langt større end i
Grønland. Det ser man af mandskabs-
tallene, idet der f. eks. ved linefiskeri
i gennemsnit er over 4 mand pr. båd,
og om bådstørrelsen oplyses det, at den
ligger mellem 31,3 og 43,5 fod — vel
at. mærke i gennemsnit.
Jeg vil se bort fra, at materialet er
ufuldstændigt, fordi det også vil være
ufuldstændigt, hvis vi engang får et
lignende talmateriale frem, men det
øger selvfølgelig ikke sikkerheden, at
f. eks. kun 7% af linebådene er med i
undersøgelsen — og iøvrigt understre-
ger beretningen, at man ikke kan sige
noget om, hvorvidt materialet giver
udtryk for helhedsforholdet.
Dernæst er det vigtigt, at der kun
delvis er tale om samme fangstmeto-
de, og at derfor heller ikke redskaber-
ne er de samme.
Vi lægger mærke til, at den forelig-
gende norske undersøgelse har kon-
stateret stor spredning i fangsterne,
samt at den gennemsnitlige fangst-
mængde stiger med fartøjets størrelse.
Heroverfor står dog de større bådes
større omkostninger, så man åbenbart
ikke er helt sikker på, at de større bå-
de bringer flere penge hjem.
Lad mig endelig som et yderligere og
meget væsentligt forbehold tilføje:
Lofotfiskeriet er typisk sæsonfiskeri,
d.v.s. at de samme både resten af året
fisker andre steder, og at Lofotfiske-
riet derfor ikke kan betragtes som ty-
pisk for norske forhold eller for de
samme bådes fiskeri resten af året ■—
lige så lidt som man ud fra en kort
periode i Sukkertoppen kan beregne
sig frem til resten af året.
Det oplyses således, at Lofotfiskeri-
ets driftstid kun udgjorde 35% af
garnfartøjernes samlede årlige drifts-
tid, og at der i gennemsnit var tale om
30—35 og 48 fiskedage for de forskel-
lige bådtyper. Der er således absolut
ikke tale om årsresultater, men kun
om et udsnit for en mindre del af året.
Overfor disse forbehold kan man
selvfølgelig indvende, at i alt fald een
ting er realistisk og meget afgørende,
nemlig oplysningen om de af fiskerne
opnåede priser. Linebådene har såle-
des fået 82,7 øre pr. kg råfisk, og heraf
er ved udbyttefordelingen gået
til fartøjet .............. 30,8 øre
til redskaber ............. 11,1 øre
til arbejdskraft .......... 40,8 øre
Det er forbløffende høje tal — det
kan der ikke være nogen som helst
tvivl om. Det oplyses ganske vist, at
23-5, 1957
prisen indbefatter biprodukter, d.v.s. i
alt fald lever og muligvis også rogn.
Det er måske ikke store ting, men dog
noget, som man må have med i bille-
det. På den anden side er det ikke uin-
teressant, at priserne i 1956 var lave-
re end i 1955, hvor de lå helt oppe på
95,4 øre. Det ser ud til, at prisnedgan-
gen i nogen grad skyldes forøgede
fangster også på andre felter, men al-
ligevel lå 1956-fangsten under gen-
nemsnittet for 10-års perioden 1946—
55. Jeg kan hertil føje, at priserne i
1957 er gået yderligere ned. Ifølge op-
lysninger, som vi har modtaget i slut-
ningen af juni, betaltes på dette tids-
punkt for sløjede og hovedløse torsk
i Lofoten n. kr. 0,70 pr. kr.
i Finmarken kr. 0,66—0,67 pr. kg.
Hertil må endelig bemærkes, at alle
de nævnte priser, når de skal omsæt-
tes i danske kr. på grund af kursfor-
skellen bør reduceres med 3% svaren-
de til 2 å 2,5 øre pr. kg.
Uanset disse reguleringer er det sto-
re spørgsmål selvfølgelig for os alle,
hvorledes det er muligt, at den norske
fisker — ganske vist incl. prisen for
biprodukter — i 1956 har fået 82,7 nor-
ske øre, når den grøndlandske fisker
for det samme produkt kun har fået 29
danske øre.
I Grønland vil man nok føje spørgs-
målet: Giver KGH for lidt for fisken,
og hvor bliver forskellen af?
Disse spørgsmål hænger sammen.
Det sidstnævnte belyses i en særlig
artikel, og derfor vil jeg her se på det
første, omend jeg erkender, at jeg
ikke helt kan besvare det, fordi vi ved
for lidt om enkeltheder bag tallene.
Alligevel kan det være nyttigt at prø-
ve på at kaste lidt lys over dem.
Vi har for nylig fået oplyst, at det
norske riksdirektorat i 1956 har god-
kendt en råfiskpris på kr. 0,59 pr. kg
for torsk uden hoved og indvolde, men
med helt rygben. Samtidig er blevet
bestemt, at arbejdsomkostningerne må
beregnes til 6,07 øre pr. kg råfisk incl.
ydelser til sociale formål (sygekasse
etc.), samt at driftsomkostninger, leje
af fiskerianlæg, administrationsudgif-
ter, forrentning og fortjeneste må be-
regnes med 6,3 øre pr. kg råfisk.
Vi har prøvet på dette grundlag at
kalkulere fremstillingsprisen for norsk
saltfisk, hvorved vi må forudsætte, at
denne svarer til vore saltfisk med ca.
50% vandindhold. Denne kalkulation
ser ud som følger:
1000 kg torsk a 0,59 .... n. kr. 590,00
360 kg salt a 0,15 ...... n. kr. 54,00
n. kr. 644,00
Arbejdsomkostninger n. kr. 60,70
Driftsomkostninger ..... n. kr. 63,00
n. kr. 767,70
Af de 1000 kg indhandlet råfisk ud-
kommer til saltning 900 kg, idet ryg-
benet, der skal fraskæres, repræsente-
rer 10% af vægten.
Regnes der med et gennemsnitsud-
bytte på 50% saltfisk, bliver nettoud-
byttet af de 1000 kg indhandlet fisk:
450 kg saltfisk, der har kostet kr.
767,70 at fremstille eller pr. kg norske
kroner .................... 1,71
Lægges hertil:
Emballage og lasteomkost-
ninger pr. kg mindst ...... n. kr. 0,05
Fragt til Grækenland ...... n. kr. 0,10
bliver den samlede omkost-
ning pr. kg ............. n. kr. 1,86
Den anførte godkendte råfiskpris på
59 øre pr. kg er som sagt en mini-
mumspris. Forudsætter man, at der
ved de forskellige indhandlingspladser
er betalt henholdsvis 70 øre og 82,7 øre
pr. kg råfisk, bliver produktions- og
fragtomkostningerne for et kg saltfisk,
leveret i Grækenland, henholdsvis kr.
2,10 og kr. 2,38, når foranstående kal-
kulation anvendes.
Vi har meget nær føling med de
markeder, som også nordmændene
sælger til, blandt disse eksempelvis
også det græske, så det ikke falder os
svært at foretage sammenlignende
beregninger. Den sidste norske pris,
som vi har fået oplyst, vedrører nem-
lig det græske marked, som vi her har
benyttet som kalkulationseksempel.
Her opnåede nordmændene £ 93—/—
c og f, svarende til n. kr. 1,86.
Det ser således ud til, at de salgs-
priser, der opnås for eksempel i Græ-
kenland lige knapt kan give dækning
for minimumsprisen — forudsat at vi
i vor lille kalkulation har fået alle om-
kostninger med, og at de omkostnin-
ger, der godkendes af den norske stat,
er tilstrækkelige til at dække udgif-
terne.
Livgarden i Galla før afmarchen til Amalienborg. - kungip såkutue assusissårtut
6