Atuagagdliutit - 12.09.1957, Blaðsíða 19

Hajfinne- og svaleredesuppe - en fin spise
En vidtberejst grøntænder fortæller
Kun få grønlændere har fået chan-
cen for at komme på en jordomsej-
ling, — det er naturligvis søfolk, og
blandt dem Stephen Høegh, ansat hos
A. P. Møller som maskinchef. I år kom
han på ferie til Julianehåb for at be-
søge sine forældre. Faderen, Hendrik
Høegh, har i mange år været bestyrer
i Scoresbysund og nyder nu sit otium
i sin fødeby, Julianehåb.
At Stephen har været på farten si-
den krigens afslutning, vidste man jo
godt. I to år — 1945—47 — sejlede han
med styrelsens skibe, hvorefter han
var ansat hos forskellige rederier, bl.a.
„Esso“ og andre mindre rederier, ind-
til han kom hos A. P. Møller 1948. Si-
den har han fartet rundt på samtlige
verdenshave undtagen Sydpolen. Kun
i ferierne kommer han til Danmark.
Et er det at høre om hans færd
rundt omkring i verden, men en anden
ting er det at se hans værelse i Julia-
nehåb hos forældrene. Da får man
lyst til at høre lidt nærmere om, hvad
han har set og oplevet, for værelsets
møblement er holdt udelukkende i
østerlandsk stil.
En duft af kamfer kommer een i
møde, når man træder ind i værelset.
Den stammer fra tre originale kinesi-
ske kamfertræskister med indlagt sæ-
besten, som i forskellige stærke og
skinnende farver forestiller billeder
fra Kina. Duften trænger sig stærke-
re frem. når man letter låget på ki-
sterne. Stephen oplyser, at disse kister
svarer til de grønlandske, hvor man
opbevarer klædningsstykker og andre
ejendele. Han selv har nu valgt at
nutte forskellige østerlandske sjælden-
heder i disse kister, — såsom japanske
snisestel dekoreret med bambusmoti-
ver. spisebestik med skafter af bam-
hus. kaffestel — håndmalede med mo-
tiver fra forskellige dele af Japan, te-
skeer med lignende motiver, smykker
besat med ægte jananske perler og
mange andre spændende ting. Blandt
møblerne er der en bar. også af kam-
fertræ med samme dekorationer af
indlagt sæhesten som kisterne. Den er
ualmindelig snildt indrettet med alle
mulige slags rum til flasker og glas.
Stephen mener, at dette møblement
kun eies af mere velhavende kinesere
og fremstilles iøvrigt med eksport for
øje.
Andre nipsgenstande på hylder og
vægge tyder også på. at Stephen har
haft. sans for at udvælge virkelig pæ-
ne ting fra sine reiser: Håndmalede
vaser. Buddha-figurer ; elfenben, en
elefantfigur af ibenholt omdannet til
en lampe samt yderst dekorative plat-
ter giver værelset yderligere øster-
landsk præg Det svære gulvtæppe af
kameluld udmærker sig ved. at det
ikke kan brænde. — Vi har prøvet det
med cigaretstumner' og tændstikker,
siger Stephen, men det er ganske
umodtageligt. — To Balihoveder af
meget hårdt træ kigger på os fra væg-
gene.
Blandt siældenhederne er også en
indonesisk kris. en slags sabel i træ-
skede. som går i arv igennem genera-
tioner. Den har Stephen fået af en in-
donesisk apoteker.
Hvornår kom du første gang om-
bord på Mærskbåede. Stephen Høegh?
Det skete i 1948 i Marseilles i Syd-
frankrig som tredie maskinmester.
Derfra fortsatte vi igennem Suez til
Madagaskar. Singapore til New York,
hvor skibet har sin station.
Hvilken rute bruger skibene ellers?
Skibene anløber forskellige byer i
Nordamerika, så går turen ellers vide-
re igennem Panamakanalen til Los
Angeles i Veststaterne over San Fran-
cisco til Japan, Formosa, Kina, Fillip-
pinerne, Bagindien og tilbage til New
York.
Hvilken last havde skibene?
Fra New York var det først og frem-
mest industrivarer; ellers tog vi fra
Østen alle mulige slags østerlandske
varer såsom mahognitræ, kokusmel og
mange andre ting. Som kuriosum kan
jeg også nævne, at vi fra Hongkong til
Fillippinerne havde tonsvis af rådne
æg med. Det er en særlig delikatesse
for beboerne på Fillippinerne. Når de
rådne æg er kogte, er de helt grønne
indvendig, og de ser ikke særlig appe-
titlige ud. Lasten fra Japan bestod
først og fremmest af legetøj og ja-
pansk porcelæn, som er meget billigt.
Hvad består jeres besætning af?
Alle officererne er danske, og den
menige besætning består som regel af
skandinaver på de både, som sejler fra
Amerika til Østen, da det er forbudt
kinesere at komme i land i USA. Men
for Østenbådenes vedkommende (d.v.s.
de både, som sejler hele tiden på
Østen) er der som regel kinesiske sø-
folk, som er billig arbejdskraft, men
kineserne er ikke vellidt i samtlige
Østens og Mellemøstens lande. For ek-
sempel er der landgangsforbud for
skibenes kinesiske besætning på Fi-
lippinerne. Man er bange for de vil
benytte lejligheden til at rømme. Ja-
panerne bruges ikke så meget som be-
sætning, da de er organiserede og
kræver mere i løn.
Har du også været på andre ruter?
Jeg har to gange været med på en
rute, der kaldes „Jorden rundt". Ja,
man sejler virkelig rundt om jorden
på den bredeste del af den igennem
Panamakanalen og tilbage igennem
Suezkanalen. Når vi når Genua i Ita-
lien, får vi vore forsyninger med køle-
vogne direkte fra Danmark, og mand-
skabet bliver udskiftet med rutebiler.
Det var noget, rederiet arrangerede.
1950—52 sejlede jeg også i en fast rute
Japan—Bankok i Bagindien udeluk-
kende med krigserstatningsvarer, be-
stående af jernbanematerialer. Iøvrigt
kan man komme ud for de mærkelig-
ste laster. Fra Bangkok til Japan be-
stod lasten altid af dyr til japanske
zoologiske haver, som var blevet helt
ødelagte under krigen. Blandt dyrene
var 115 aber, — så var der ellers ma-
lajbjørne, tigre, elefanter, slanger, kro-
kodiller og utal af forskellige fugle.
Hvordan bor japanerne?
De store byer er efterhånden bygget
som vesteuropæiske, og husene er af
beton. Men de ægte eller gammeldags
japanske huse er bygget af træ —
klinkbyggede — med papir indvendig
uden nogen anden isolation. Skille-
rummene består kun af papir, som er
stivet af med trælister. Disse skille-
vægge er forskydelige, så når beboer-
ne skal i seng, kan det ene rum blive
omdannet til mange forskellige små
soverum. I japanske hjem tager man
fodtøjet af, inden man træder ind i
huset, og ifører sig sivsko. Helst skal
man tage bad først, og det er altid
kvinderne, der sørger for at bade de
fremmede, hvorefter man får udleve-
ret en kimono. Så først kan man træ-
de ind i stuen, hvis gulv er dækket
med en tommetyk sivmåtte, og man
sætter sig til bords, det vil sige på
gulvet ved ganske lave borde.
Har du også smagt de østerlandske
lækkeriet-?
Ja, både hajfinnesuppe og svale-
redesuppe. Den førstnævnte suppe er
geleagtig, — iøvrigt smager begge de-
le ganske dejligt. Det skete engang, vi
var med til en fest, hvor østerlandske
specialiteter blev serveret. Vi var midt
i svaleredesuppen, da hovmesteren
trak en svaleunge ud af munden. Da
mistede han appetitten helt.
Der er vel mange mærkelige skikke
såvel i Japan som i Kina?
Det er der, og specielt for Østens
folk er noget, man kalder „at tabe an-
sigt". Et menneske, der har „tabt an-
sigt" foretrækker at dø. Jeg hørte en
historie om en tilsynsførende ved en
maskinfabrik, hvorfra der blev leve-
ret en motor til et skib. Det viste sig,
efter at motoren var blevet monteret
helt færdigt, at der var en fejl i den,
så man skulle skille det hele ad, for
at udbedre skaden. Da opsynsmanden
blev klar over dette, sprættede han
uden tøven og i andres påsyn sin mave
op med en kniv og døde på stedet.
Har du været vidne til elendighed i
Østen?
Man undres i Bombay over at se så
mange mennesker ligge på gaden og
sove. Når trafikken begynder om mor-
genen, vågner de op igen. Men mange
af dem bliver liggende døde af sult
eller af sygdom. Så kommer der en
lastbil og samler de døde op. Sandsyn-
ligvis bliver ligene brændt. Der går
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Gentral978 (5 Ledninger)
tupat pitsaussut
toKunartugiautigigsut
mamavigsutdlo
MED DET EFFEKTIVE
MILLECEL-FILTER
EN BROWN & WILLIAMSON CIGARET
FREMSTILLET AF
'-z/i&retzz??/
19