Atuagagdliutit - 12.09.1957, Blaðsíða 24

Pitarssup Atuagagdliutinut agdlagå . .
(Kup. sujugdlermit nangitan)
KautigineKåinåsaoK, sujugdlersauv-
dlune kujatåta sikuiuitsuane tingmi-
ssartorKårtusimassoK. Hubert Wilkins
ama — Bengt Eilson — åiparalugo si-
kuiuitsoK Karssutdlugo Alaskamit
Svalbardimut sujugdlersauvdlune
tingminikuvoK, taimanikutdlo K’ala-
serssuaK Kulåusimavdlugo. Wilkins
australiamiuvoK.
Lowell Thomas 1893-me inungorsi-
mavoK, tåuna issigtunut angalassartu-
viungikaluarpoK. silarssuaK tamåker-
dlugo angalassarsimavoK, Avangnår-
ssuanile ama angalaornikuvdlune.
tåussuma atortugssat atissagssatdio
isumagissagssarai, tingmissartornig-
ssaK sujulerssusavdlugo filmiliagssat-
dlo åridgssutisavdlugit.
Bernt Balchen angalassugssat nu-
kardlersaråt. 1897-me inungorsimavoK
60-inarnigdlo ukioKarame ilåusavdlu-
ne inusugpatdlåraluardlune. tingmi-
ssartutdlangmagssugamile åmalo sule
inusugtunguvdlune ilisimassagssar-
sioKataussalersimagame ilisimassag-
ssarsiortartutorKanut ilausinångorsi-
mavoK, tåssalo tåuna Norgep sivni-
ssorå, angut issigtunik påsisimangnig-
tut akornåne ilisimårissarssuaK. ilåti-
gume Bernt Balchenip Kangerdlug-
ssuarme tingmissartunut mitarfilior-
neK sujulerssugarisimavå.
meriardlutik fil'miliortugssåuput, ting-
missartumingme Kulimigut sarpiling-
mik émordluinaK mitardlunilo Kumor-
dluinaK Kangåtartartumik tåvungnar-
tugssaugamik.
isumaliorKutigineKarsimavoK ukiali-
vingnerane tåjavna K’alaserssuaK or-
ningniardlugo, seKinérutilernigsså u-
tarKimissåi-Kårdlugo tåjavna septem-
berip 23-åne seKinérutarmat seKineK
pukiligångat Kalipautit kussanarneru-
lersarmata, filmiliagssarme Kalipaute-
Kartugssaungmat, åmame taima ukiar-
tigititdlugo siagdlernigsså aputivdlu-
nit augtornigsså ilimanånginerusang-
mat.
Kitå åma filmiliarineKartugssauvoK.
Cmåname iluliarssuit åssilineKagssa-
mårput kangerdluk alianaitsoK ivnar-
ssuartalik ilångutdlugo. tauva K’eKer-
tarssup tunuanukarniarput pingårtu-
mik Ilulissanut, Ilulissat kangerdluat
iluliarpagssualik PitorKermingånit fil-
miliariartordlugo. iluliarpagssuit tå-
ssuna aniassut umiarssuarnut uloria-
naKissut tusåmaneKartut ajunårfiu-
ssaKissutdlugoK, månåkut Lowell
Thomasip filmiliariniarpai ulorianå-
ssusiat pinago piningårssusiat alutor-
nåssusiatdlo issigingnårtugssanut niv-
tarniardlugo. filmiliagssaK tåuna ku-
larnångivigsumik Kalåtdlit-nunane
turistf oreningertåmut iluaKutéusa-
KaoK. P. F.
sikut-KeKertaussånit Omånamut.
kungikut imiorfigssuarmut Tuborgimut pulårnerånit. pulårfigssåt nag-
dlilinarmat direktørit, sulisitsissut sulissartutdlo tamarmik katerssuput
pulårtugssatik ilagsiniardlugit. måne takugssauvoK kungip maskin-
arbejderit C. V. Petersen Kurt Olsenilo ilagsigai, talerpia’tungåne dron-
ningip ilagsivå arnat sodavandiliorfingme sulissussut torudmavigissar-
tagåt fru Viola Jacobsen.
angatdlavigssaK isorartorssugaluaK
pilertortumik ingerdlavigisangavåt.
Seattlemingånit tingmissartumik Ala-
skame Anchoragemukåsaput. téssånga
Fairbanksimut ingerdlarKigdlutigdlo
Amerikap nunavigtåta avangnamut
isuanut Point Barrowimut.
tåssanga imavikordlutik „Station
A“-mukarniarput, tåssa tåuko „Keicer-
tat såvtersut" soKutiginaKissut åma
„T—3“nik imalunit Fletcherip KeKer-
tai“nik pissagkat. tåuko sermingåt-
dlugssugaluarput såvtersut, Kularnå-
ngitsumik ukiune 700-ne tamåne K’a-
laserssup erKåne kaujalukårussårsi-
massut, kujåmut igdluaraluåsanatik.
ukiumåna nunat issigtut tamåkerdlu-
git ilisimatutut misigssuinigssarssuar-
me tåukunane åma misigssuivfeKar-
niarpoK.
tåssångånit tingmissartumik Thule-
mukarniarput. nalunaerutigineKarpoK
„asiamiut nuagdlugssuat“ amerika-
miuf sékutoKarfiåne atutilersoK nalu- -
naerutigineKarmat matussinerugaluaK
måna atortujungnaersimassoK. tåssalo
taimåisagpat ThulertåK tikerårneKar-
tugssåusaoK tåvanerssuardlo inuit
inunerat sujumukarsimaneratdlo fil-
miliarineKåsavdlune.
Thulemingånit Kalåtdlit-nunåta a-
vangnamut isua Kap Morris King Jes-
sup orningniarneKarpoK. taimane
Peary nalunaerutinik inugsungmut
KimataKarsimavoK. MacMillan oKar-
poK nangmineK inugsuk sumitoK er-
Kaimagunardlugo. nalunaerutit tåuko
Amerikamut orKuniarneKagssamårput.
tåssångånit sikuiuitsup imåtigoriar-
dlune K’alaserssuarmut. ungaserujug-
ssuångikaluartoK tamaunga ardlånut
Peter Freuchen sidste artikel til Grønlandsposten
(Fortsat fra forsiden)
påvisning av, at man kan klare sig
også i vanskelige vilkårs lande, når
man ved en smule besked om hvordan
og hvornår, der skal sættes ind. Det
bliver kort og godt en ekspedition av
ældre herrer — alene dette skal give
almenheden indtryk av, at det hele
ikke er så vanskeligt.
Alderpræsidenten i forsamlingen er
Donald B. MacMillan født 1874, altså
83 år gammel. MacMillan var første
gang i arktiske egne med Pearys
ekspedition 1909, hvor Nordpolen først
blev betrådt. MacMillan er ameri-
kaner.
Den næste i år er Peter Freuchen,
født 1886; hans første ekspedition var
Mylius-Erichsens DANMARKS-EK-
SPEDITION 1906—08. Det bliver Dan-
marks repræsentant. Så kommer sir
Hubert Wilkins, født 1888. Hans be-
drifters blad er langt og det skal bare
her bemærkes, at han var den første
til at benytte flyvning i antarktiske
egne. Hubert Wilkins var også den
første til — sammen med Bengt Eil-
son — at flyve tværs over Polarhavet
fra Alaska til Svalbard, hvorved han
altså passerede Nordpolen. Wilkins er
australier.
Lowell Thomas er født 1883, og er
ikke egentlig arktiker av fag. Hans
rejser har ført ham over den ganske
klode, men han har været rundt i
arktiske egne, og hans opgave her er
at klare udrustning, lede flyvningen
og lægge programmet for filmsopta-
gelserne.
Bernt Balchen er Benjamin i selska-
bet. Født 1897 er han jo kun 60 år
gammel og egentlig for ung til at være
med. Men hans fremragende evner
som flyver, og hans tidlige start be-
rettiger ham til at være blandt vete-
ranerne, og Norge får derved en re-
præsentant, hvis navn har den bedst
mulige klang i polarkyndiges øjne. Bl.
a. har Bernt Balchen jo anlagt flyve-
basen ved Søndre Strømfjord.
Fra flydende is-øer til Umanak.
Ruten bliver lang i kilometre, kort
i tid — håbes det.
Fra Seattle flyves til Anchorage i
Alaska. Derfra til Fairbanks og videre
til Point Barrow, det nordligste punkt
på Amerikas fastland.
Derfra går det ud over oceanet til
„Station A“, hvilket vil sige en av de
interessante „Flydende øer“ de så-
kaldte „T—3“ eller „Fletchers øer“.
Det er i virkeligheden bræer, som
flyder på havet og driver rundt om-
kring' polen uden i de sidste 700 år i
det mindste at have kunnet komme
bort fra dette faste punkt og i drift syd
over. Her er en videnskabelig station
der skal opretholdes i det geofysiske
polarår.
Herfra flyves til Thule. Det medde-
les, at den karantæne, der var etable-
ret, da der meldtes „asiatisk influen-
za" i den amerikanske militærbase,
nu er hævet. I så tilfælde skal det nye
Thule besøges og film fra eskimoer-
nes liv dér vise den moderne udvik-
ling længst mod nord.
Fra Thule vil man søge op til Kap
Morris King Jessup, Grønlands nord-
ligste punkt. Der har Peary efterladt
nogen varde beretninger. MacMillan
mener at vide, hvor de ligger. Dem
vil man søge at hente hjem.
Og herfra igen ud over polarhavet
op til selve Nordpolen. Det er ikke
nogen lang rejse, men man vil ned og
tage film der. Rejsen heroppe vil fore-
gå i helicopter.
Man har valgt at flyve til polen på
et ret sent tidspunkt. Solen forsvinder
jo derfra den 23. september. Men da
hele filmen skal optages med farver,
formenes det at der vil være størst
farvepragt, når den står lavt, og tillige
vil man på den tid være sikker på
frost deroppe, hvilket er lettere at ar-
bejde i end i tøsjap og muligt regn-
vejr.
Men Vestgrønland vil få sin beskri-
velse også. I Umanak vil man foto-
grafere def vældige fjeld og de smuk-
ke fjorde med de stejle klippevægge.
Og så vil man tage til Diskobugten,
navnlig Jakobshavn for at se den be-
rømte Isfjord fra Holmens Bakke, det
varfartssted ingen kan blive træt av
at beskrive. Her foregår året rundt
en produktion av de isfjelde, som man
kun hører om som farer for skibe og
årsag til mangfoldige ulykker. Nu vil
Lowell Thomas gerne vise isfjeldenes
skønhed, og som et led i den nydan-
nede Grønlandske Turistforenings
propagandaarbejde, vil denne film
være et plus, man vanskeligt kan
overvurdere. P. F.
FERD’NAND
En uventet fangst
9)
aulisagausori-
niardlugo