Atuagagdliutit - 22.05.1958, Side 5

Det ap ministeren for
Grønland nedsatte anlægs-
udvalg, hvis formand er ci-
vilingeniør P. Kerrn-Jesper-
sen, har i marts måned 1957
og i marts måned 1958 afgi-
vet to betænkninger vedrørende reor-
ganiseringen af GTO. Der skal i det
følgende gives en oversigt over bag-
grunden for denne reorganisering og
for dens konkrete udformning.
Anlægsudvalget behandler i sin før-
ste betænkning af marts 1957 hoved-
linierne for GTO’s fremtidige struk-
tur og fastlægger den detaillerede
plan for opbygningen af GTO’s konto-
rer i København. I udvalgets anden
betænkning af marts 1958 behandles
udelukkende den detaillerede plan for
GTO’s reorganisering i Grønland.
HOVEDRETNINGSLINIERNE FOR
GTO’s OPBYGNING
Det grønlandske samfund må som
bekendt i løbet af en kortere årrække
undergå en gennemgribende omstil-
ling for at tilpasse sig moderne sam-
fundsforhold med specialiserede er-
hverv, højt udviklede tekniske hjæl-
pemidler, arbejdsdeling og pengeøko-
nomi — en omstilling der er en livs-
betingelse for det stærkt voksende
grønlandske samfund, som er blevet
afhængig af økonomisk og anden for-
bindelse med omverdenen.
Disse forhold er baggrunden for de
meget omfattende investeringer i tek-
niske og industrielle anlæg, bygninger,
trafikmidler og erhvervsmæssigt ma-
teriel, der i de senere år er foretaget,
og som forestår i den kommende tid.
Da der ikke har været grundlag for
Anlægsudvalget fastslår endvidere
på linie med grønlandskommissionen,
at GTO’s centralledelse må placeres i
København. Baggrunden for udvalgets
standpunkt er, at GTO ikke er en in-
stitution, der kan hvile i sig selv, men
som må have utallige tekniske og ø-
konomiske kontakter udadtil. GTO må
således have et meget intimt samar-
bejde med ministeriets administrative
afdeling i København vedrørende
spørgsmål i forbindelse med bevillin-
ger, planlægning, anlægsprogrammer
m. v. Endvidere må GTO have en me-
get nær kontakt med leverandører,
entreprenører vedrørende indkøb af
materialer og materiel, samt tilrette-
læggelse af arbejdets udførelse. Kon-
trollen med bevillingernes overhol-
delse må ligeledes udøves på det sted,
hvor bevillingerne gives og indkøbene
foretages.
Udvalget understreger den vægt, det
må tillægges at opnå en langsigtet
planlægning som grundlag for det tek-
niske arbejde i Grønland. Med de om-
fattende investeringer, der forestår,
må denne planlægning anses for en
nødvendighed for at skabe størst mu-
lig garanti mod risikoen for fejlinve-
steringer. Det er imidlertid udvalgets
opfattelse, at et sådant grundlæggende
planlægningsarbejde ikke i tilstræk-
kelig grad er blevet iagttaget i forbin-
delse med den anlægsvirksomhed, der
hidtil er foregået. Det må herved erin-
dres, at dette arbejde har været
stærkt forceret, og at de presserende
konkrete opgaver har lagt så meget
beslag på teknikerstaben, at der inden
for de hidtidige organisatoriske ram-
har den af tidsmæssige grunde mang-
lende kontakt mellem de projekteren-
de og bygherrerne givet anledning til
utilfredshed, idet det færdige arbejde
ikke altid fuldtud kom til at dække
bygherrernes behov, eller den for sent
konstaterede mangel var så alvorlig,
at der måtte udføres fordyrende æn-
dringer. Endelig udføres detailprojek-
tering.
Før udførelsen af de enkelte arbej-
der påbegyndes efter de færdigudar-
bejdede projekter, skal der i videst
mulig omfang udarbejdes arbejdspla-
ner, hvori angives arbejdets omfang,
terminerne for de enkelte arbejds-
præstationers færdiggørelse og de
nødvendige arbejdsstyrker. Der skal
endvidere foretages indkøb af mate-
rialer, og der skal antages mandskab
og drages omsorg for dettes udsendel-
se og indkvartering.
Når der skal tages hensyn til samt-
lige ovennævnte betingelser for et ar-
bejdes vel tilrettelagte og dermed øko-
nomisk forsvarlige udførelse, må man
påregne, at der skal medgå mindst 2
år fra det tidspunkt, da bygherren
fremkommer med programmet for et
arbejde, til det tidspunkt da arbejdets
udførelse kan påbegyndes. Levnes der
teknikerne mindre tid, må bygherrer-
ne være forberedt på ubehagelige
overraskelser, der kan have brugs-
mæssige og økonomiske konsekven-
ser.
Anlægsudvalget fastslår videre, at
det til varetagelse af den tekniske
hjælpetjeneste i Grønland er nødven-
digt at råde over offentlige værker,
værksteder m. v. Der er på nuværen-
de tidspunkt ikke basis for at få dæk-
Reorganisering af Grønlands
tekniske Organisation
Af chefingeniør
Gunnar P. Roscndahl
Anlægsarbejdernes og vedligehol-
delsesarbejdernes udførelse må i over-
ensstemmelse med hidtidig praksis
fordeles i passende forhold mellem
private firmaer og GTO som selven-
treprenør. Forholdet mellem hvilke
arbejder GTO selv skal udføre, og
hvilke arbejder der skal overdrages
til danske entreprenørfirmaer og lo-
kale håndværksmestre, må afhænge af
arbejdernes omfang og art, idet det
må være GTO’s pligt ud fra en hel-
hedsbetragtning at søge arbejderne
udført på den mest økonomiske måde.
Det skal tilføjes, at GTO i videst mu-
lig udstrækning vil fortsætte den hid-
tidige linie, hvorefter først og frem-
mest de i Grønland bosiddende priva-
te mestre får tildelt arbejde, dog un-
der forudsætning af, at der kan opnås
rimelige prisaftaler, at arbejdets kva-
litet er tilfredsstillende, og at mestre-
ne kan overholde de aftalte tidsfrister.
Anlægsudvalget påpeger, at da dej
udsendte personale i Grønland på
grund af rejseudgifter, udgifter til bo-
liger m. v. er ca. dobbelt så dyr som
den tilsvarende arbejdskraft i Dan-
mark, må organisationen i Grønland
på ingen måde udbygges videre, end
at den netop kan varetage de opgaver,
der kun kan løses i Grønland.
Erfaringerne har vist, at de lokale
GTO-organisationer i for høj grad har
været overladt til sig selv. Der er der-
for mellem kontorerne i København
og lokalorganisationerne i Grønland
behov for et mellemled, som gennem
hyppige besøg effektivt kan støtte og
tilse GTO’s lokalorganisationer. Erfa-
ringerne har endvidere vist, at det
nødvendige mellemled ikke kan sikres
i form af et centralt kontor i Grøn-
land (Teknisk kontor i Godthåb). På
grund af de geografiske forhold vil et
sådant centralt kontor ikke være mere
effektivt end et kontor, placeret i Kø-
benhavn. Det foreslås derfor at opdele
organisationen i Grønland i 4 distrik-
ter, der hver ledes af en distriktsinge-
niør, under hvem byggetjenesten, el-
tjenesten og den nyoprettede værk-
stedstjeneste sorterer. Teknisk kontor
nedlægges, og i stedet oprettes GTO’s
rådgivende sektion i Godthåb, der skal
udøve den nødvendige tekniske råd-
givning for landshøvdingen.
Anlægsudvalget fremhæver ligesom
grønlandskommissionen, at der ikke er
uddannet grønlandsk arbejdskraft til
rådighed i tilstrækkeligt omfang, og
at det iøvrigt vil være uforsvarligt i
almindelighed at beskæftige ufaglært
grønlandsk arbejdskraft ved midlerti-
dig anlægsvirksomhed, idet dette ville
formindske grønlændernes mulighed
for at dygtiggøre sig inden for de nor-
male grønlandske erhverv. Der må
derfor fortsat regnes med udsendelse
af danske håndværkere under de
kommende års udbygning af de grøn-
landske anlæg.
Mange af de nuværende værksteder
ligger spredt i byerne i forældede og
for små bygninger. Flere værksteder
er installeret i brandfarlige, uegnede
og uforsvarligt opstillede arbejdssku-
re. Lagerbygningeme er utilstrække-
lige og ofte af dårlig kvalitet. Disse
forhold medfører en uhensigtsmæssig
arbejdsgang med megen spildtid og et
stort spild og ødelæggelse af materia-
ler. Til brug ved udførelsen af arbej-
derne må derfor sikres tilstedeværel-
sen af egnede værksteder og lagre.
Radiotjenesten i Grønland skal fort-
sat være direkte underlagt radiokon-
toret i København på grund af den
specielle karakter af opgaverne, der
kun har periferisk tilknytning til di-
striktsingeniøremes arbejdsområde.
privat investeringsvirksomhed i Grøn-
land, har staten selv måttet foretage
hovedparten af disse investeringer.
Anlægsudvalget fastslår, at løsnin-
gen af de tekniske opgaver mest for-
målstjenligt vil kunne varetages af en
teknisk organisation, der har det fulde
ansvar for forvaltningen af de bygge-
og‘ anlægssager, der gennemføres for
ministeriet og handelen samt for bo-
ligstøtte- og erhvervsstøttebyggeriet
og for de byggesager, som kommuner
og landsråd måtte overdrage denne,
ligesom al teknisk driftsvirksomhed
må samles under denne organisation.
mer ikke har været lejlighed til at va-
retage disse planlægningsopgaver.
Den langsigtede planlægning, der
bør udføres, består for det første i en
forberedende regionsplanlægning. I
fortsættelse heraf skal udføres en by-
planlægning for de enkelte pladser.
Forud for realiseringen af de enkel-
te anlægsarbejder må der udføres en
nøje undersøgelse af byggegrundene.
Derefter udføres skitseprojekterne,
som ledsaget af et overslag sendes til
udtalelse hos de respektive bygherrer
(handelen, sundhedsvæsenet, skolevæ-
senet, kommunerne etc.). Alt for ofte
ket behovet for værkstedstj eneste ad
privat vej. Man må dog være op-
mærksom på, at det ad åre ved de
større byer kan blive hensigtsmæssigt
at afhænde eller forpagte visse kate-
gorier af statens værksteder til priva-
te. Derimod må driften af elværkerne,
vandværkerne og radiostationerne
fortsat varetages af GTO, idet det må
påhvile det offentlige at have ansva-
ret for opretholdelsen af de livsvigti-
ge forsyninger og kommunikationer i
Grønland på lignende måde, som dette
normalt er tilfældet i det øvrige Dan-
mark.
ORGANISATIONEN I KØBENHAVN
Kontorerne i København har med
hensyn til deres opbygning og arbejds-
fordeling ikke været tilstrækkeligt
samarbejdede. I hovedtrækkene vare-
tog således radiokontoret, elsektionen,
ingeniørkontoret og arkitektkontoret
hver for sig alle opgaver i forbindelse
med projektering og udførelse af deres
egne bygnings- og anlægsarbejder.
Hovedlinierne i den nye organisa-
tion, der trådte i kraft pr. 1. april
1957, er, at ensartede og parallelle
(Fortsættes side 9)