Atuagagdliutit - 22.05.1958, Side 10

radio avångunartOK!
G RØN LANDS POSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum.
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tus ag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Julianehåb: K reds dominer Klaus Lynge.
X ar s sok : Pastor Gerli. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder
Bastian s en, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer Grundtvig Hansen. Uolsteins-
borg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer Jakobsliavn: Telbet.
Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christiansliub: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Wi 11 umsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NClngme sinerissap kujatdliup naniteriviane nasitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Den kedelige radio!
Som venteligt er der begyndt at
falde ukvemsord om den nye radio —
venteligt fordi det nu engang er den
skæbne, der overgår alt nyt og alle
nye i dette land: først at ophøjes ind-
til det urimelige og dernæst — til
indre styrkelse for kritikerne — at
nedstyrtes i det sorteste Hades.
A/G håber i førstkommende nummer
at kunne bringe resultatet af en
rundspørge dels pr. spørgeskema i
Godthåb dels pr. forhåbentlig velvillig
assistance fra bladets korresponden-
ter rundt om i landet. Man vil her
høre folkets røst, der jo ifølge mund-
heldet har guddommelig gyldighed.
Vi vil, allerede før tilkendegivelser-
ne foreligger, driste os til nogle al-
mindelige betragtninger om emnet.
Vi er ganske enige i, at ledelsen af
„den gamle radio" var dygtig, klart-
skuende, initiativrig, talentfuld, vir-
kelysten, sprudlende og iderig. Det er
os en personlig tilfredsstillelse at no-
tere dette! Ingen venlig bemærkning
om den nye radio bør derfor tages
som en kritik af den gamle!
Men vi vil advare imod, at man i
glæden over det henfarne henfalder
til ilde mytedannelse om det nye!
Det bør bemærkes, at der er sket
fremskridt på centrale punkter i den
nye radio. Vi tænker på betjeningen
af de grønlandsk-sprogede lyttere, der
repræsenterer lytternes flertal. Den
gamle „radiopresses" faste grønland-
ske medarbejdere var hårdt hængt
op. De ydede mere, end man kunne
forvente, men de havde A-G og en
daglig hverdagsradioavis ved siden
af. Det dansksprogede eller danskin-
spirerede indslag var derfor og måtte
derfor være betydeligt.
Nu sidder der derimod i radioens le-
delse to grønlændere, Frederik Niel-
sen og Hans Hansen, der har det pri-
vilegium at kunne koncentrere sig om
radioarbejde. Tillige møder Mogens
Kilde med megen vilje til indlevelse
i grønlandsk behov for levende og i
muligt omfang grønlandskpræget mu-
«ik. Disse ting har været til at mærke
på programmerne, og det fortjener
skelligt at tegnes an!
Der har rejst sig røster imod ra-
dioens „underholdningsafdeling". —
Landshøvdingen er blevet citeret ind-
til trivialitet for en udtalelse til Mo-
gens Kilde om, at dpn nye radio bør
være en let og munter radio. Nu er
landshøvdingen jo i kraft af sin stil-
ling henvist til at fremsætte udtalel-
ser om alt mellem himmel og jord
med korte mellemrum, og ved at
glemme visse af udtalelserne og frem-
hæve andre, vil man næsten i enhver
tænkelig situation kunne finde et ci-
tat, der kan styrke ens private opfat-
telse af tingene. Landshøvdingens ud-
Frederik Nielsen
— køkkenchef
talelser i og om radio opnoteret over
en længere periode vil imidlertid gi-
vetvis afkræfte en evt. formodning
om, at han ønsker et instrument til 5
millioner kroner anvendt til spøg og
skæmt døgnet rundt. Vi tillader os at
hælde til den fortolkning, at lands-
høvdingen ønsker radioens oplys-
nings- og inspirationsarbejde i opbyg-
ningsperioden gjort under iagttagelse
af den kendsgerning, at lødige igang-
sættende udsendelser, tilrettelagt og
præsenteret med let hånd, oftest har
de tungest vejende resultater.
Hertil kommer naturligvis et bredt
lytterønske om ind imellem at få en
kende morskab og afslappelse præsen-
teret. Enhver husmor ved, at skal hun
få gæsterne til af tage bravt fra ved
bordet, må suppen være hed og æg-
gende, fisken uskyldig, men løfterig
som et håndtryk under bordet, stegen
og dens sauce bjergtagende og udfor-
drende alle ens smagsløg og desserten
sagte kærtegnende — pegende fremad
mod nye oplevelser og glæder.
— Vi gentager vor tidligere opfor-
dring om at give Frederik Nielsen og
hans folk tid til i deres køkken at til-
berede og sammensætte sådanne mål-
tider programmæssigt.
Vi kap ikke se, at han endnu har
brændt noget på — men lad og nu sc,
når dåsemaden efterhånden slipper
op.
sordlume ilimagineKarsimassoK ra-
diortåK oKautiginerdlungniarneKarta-
lerporåsit, tåssame sut nutåt tamarmik
nuname måne autdlarKåumut ner-
sualårujugssuarKåriardlugit samu-
ngarssuaK naKitåuneKartarmata.
neriutigårput A-G normorume tug-
dligssame radiortåK pivdlugo aper-
ssuinikut oKausertssaussut ilångusi-
nåusavdlugit. tamatumane Nungme
aperKutit agdlagtorigkat iminagagssat
akissutait ilånguneKartugssåuput, å-
male atuagagssiap tusagagssiortuisa
nuname tamarme siåmarsimassut i-
kiutdluamigssåt neriutigårput, inuime
isumåt tusarumaneKarmat.
isumat assigingitsut sule sarKumiu-
neKångikaluartut taimåitoK sujumut
sapitdlisårdluta oKauseicalårniarpugut.
isumaKatauvdluinarpugut „radioto-
KaK" ingerdlåneKardluarsimassutut o-
KautigineKartarmat. radiotorKap pi-
korigsumik, tagpigsumik, kajumigtu-
mik ericarsautigssaileKinanilo suli-
niardluarfiussumik ingerdlåneKarsi-
manera tåisavdlugo namaginartitdlui-
narparput!
radiortåp pitsaussumik OKauseicar-
figineKarnera radiotorKamut issomar-
torsiutitut isumaKarfigissariaKéngi-
laK.
mianerssorKussutiginiarparputdle
KangångorérsoK nuånårutigiuånguar-
dlugo nutåK kussagkérsorneKarKuna-
go.
taineKåsaoK pingårnerussukut ra-
diortåK sujuariåtdlagfiusimangmat. —
kalåtdlisut autdlakåtitaus.sut, nålaor-
tut amerdlanersSåinut tungatineKartut
tamatumane pineKarput. radiotoncame
kalåtdlit suleKataussut pissagssaKar-
tarsimaKaut, nåmagsisinaussartik Kå-
ngerdlugo agdlåt suliniartariaKarsi-
mavdlutik, tåssame radiome suliag-
ssat saniatigut åma A-G uvdlutdlo ta-
maisa radioavise isumagissugssausi-
magamiko, taimaingmat autdlakåti-
taussut Kavdlunåtut angnertungåtsiar-
tariaKarsimåput.
månåkutdle radiop ingerdlåneKar-
nerane kalåtdlit mardluk penatåuput,
tåssa Frederik Nielsen Hans Han-
senilo, radiomut tungassuinait isuma-
gissagssaralugit, angisumik autdlu-
niarsinauvdlugit. åmåtaoK Mogens
Kilde nipilerssutinik kalåtdlinut tu-
nganerussunik pingårtitsivdlunilo so-
KutigissalerujugssuvoK. taineKartut
tåuko autdlakåtitaussartune suniusi-
måput, ingmikutdlo taineKångitsorta-
riaKaratik.
radiop „allkusersuissarfia" issornar-
torsiorneKarsimavoK. landshøvdingip
Mogens Kildemut OKauserisimassai a-
vångunåinartumik agdlåt issuarneKar-
simåput, landshøvdingimigoK oKarsi-
mangmat radiortåK OKitsunik Kima-
nartunigdlo autdlakåtitsissariaKartoK.
landshøvdingiuna atorfine nåpertor-
dlugo akugtungitsunik éssigingitsor-
pagssuit pivdlugit OKauseKångitsårsi-
nåungitsoK, OKausisalo ilait puigordlu-
git ilåinait pugtarssiniaråine nangmi-
neK isumamut nakussagssautausinau-
ssut sukut ardlåtigut Kagfartingitsu-
gagssåungitdlat. landshøvdingivdle ra-
diomut tungatitdlugo OKauserissarsi-
massai atautsimut misigssuatåråine
påsineK ajornångilaK suliniarfigssaK
5 miil. kr.-nik akenarsimassoK aliku-
tagssiåinarmut atorneKartugssatut
kigsautigingikå. — oKarsinausoraugut
nutåmik piorsainerup nalåne radiop
Kåumarsainikut isumagssarsiviussug-
ssatutdlo pingåruteKarnerata ersser-
KigsarneKarnigsså landshøvdingip
kigsautigigå. tamatumungale tungatit-
dlugo puigortariaKångilartaoK ilånikut
ilumorsårtuinéungjtsunik autdlékåti-
taKartamigssaK nålaortut amerdlane-
rit såruname kigsautigingitsorsinåu-
ngingmåssuk. ningiussup kiavdlunit
nalungilå KaerKussat nerisitdluarsi-
naujumavdlugit neris,sagssiane perKig-
sårtumik mamasårdlugitdlo suliarissa-
riaKaramigit. sujornatigut kajumigså-
rutigisimassarput mauna nangitdlugo
OKautigerKisavarput: Frederik Nielsen
suleKatailo pivfigssaKartiniarsigik i-
luasågkanik akulerigsårdluagkanigdlo
autdlakåtitagssiornigssamut.
autdlakåtitagssiaminik sule ajutuga-
KarsimagunångilaK — takoriartigule
imiussat tikiusimassait nungugpata
KanoK pissoKarumåmersoK.
Kalåtdlit-nunane
akigssarsiat
departementschef Eske Brun Grøn-
landsk Selskab’ime atautsimmerme a-
perKutinik Kalåtdlit-nunane akigssar-
sianut tungassunik sangmissaKarsima-
vok. OKauserisimassai imåitut avisip
„Berlingske Tidende“p issuarsimavai:
,,1939-ime kalåtdlit niorKutigssanit
pisiarissartagait ukiumut 4 millioner
kr. encåne naleKarput. 1957-ime inuit
taimanernit 25%-imik amerdleriarsi-
massut pisisinaussalersimåput 60 mil-
lioner kronet nalinginik. tåssalo Ka-
låtdlit-nunane ilaKutarit tamaisa
nautsorssutigisagåine pisisinåussuseK
1939-mut nalerKiutdlune pingasoriåu-
mik agdlisimavoK. tamatumunga pi-
ssutaussut tåssa Kalåtdlit-nunane a-
kigssarsiorfiusinaussut amerdlisima-
nerat. akigssarsiarissat taimanernit
KagfariarsimaKaut. kommissioneKa-
rérsimalersordlo isumaK una siåma-
riartuinalersimavoK, Kalåtdlit-nunane
pissutsit nutåf atortulerneratigut Dan-
markime akigssarsiat angnertussusiat
ama Kalåtdlit-nunånut malungniusi-
malisassoK. taimatutdlo isumaKarneK
Kal.-nunåne pissortaussut ingerdlatsi-
niamermingne tungavigåt. tamatumu-
ngale peKatigititdlgo aporfigssat ang-
nertoKissut sarKumersimåput. tåssame
imaingmat, Danmarkime akigssarsiat
tungavigalugit Kalåtdlit-nunane akig-
ssarsiaKartitsineKalisagpat Kalåtdlit-
nunane aningaussarsiomikut pigssar-
siarisinaussat siporujugssuardlugit a-
kigssarsiaKartitsineKalersugssåusav-
dlune.
Kalåtdlit-nunånile Danmarkimilo a-
kigssar,siat åssigigsiniameKalisagpata
aperKuterparujugssuit aj ornakusortut
pugtatdlartugssåuput, tåssame nang-
minerssordlune inutigssarsiutit iserti-
tarisinaussat tungaisigut malingnausi-
naujungnåisangmata. tamatumungalo
peKatigititdlugo åma aperKutigineKar-
sinaulerpoK: akigssarsiagssaK tamanut
naligigtugssaK suva? erKaimassaria-
Karporme Kalåtdlit-nunane suliagssat
nåmagsisinaujumavdlugit sule ukior-
pålugssuame sulissugssanik nunalisit-
sissariaKartåsangmat, Danmarkimitdlo
aggersitat kalåtdlisut akigssarsiaKar-
titdlugit Kalåtdlit-nunane sulissorine-
Karsinåungitdlat. sulissugssat pitsau-
ssusagunik tapisiagssaKartineKarta-
riaKarput— tauvalo aperKutaulerpoK:
Kalåtdlit-nunåmiume kikunut naligi-
tineKardlutik akigssarsiaKartineKåså-
pat? nunalisitanut? tåssa imåinerpoK
kalåtdlit nangmingneK nunamingne
sulinertik pivdlugo tapisiaKartineKå-
sassut?
nålagauvfiup aningaussatigut pigi-
ssaKarnera erKarsautigalugo piuma-
ssarineKarsinåungilaK aningaussanik
akuerssissartut tungavigssaKångitsu-
mik Kalåtdlit-mmåne akigssarsiaKar-
titsilisassut. taimailioraluaråine asule
Kalåtdlit-nunåt ajunårutigssiorneKåi-
nåsaoK, — kisalo ama nålagauvfiup
tapissuteKartuarneratigut Kalåtdlit-
nunåt Danmarkimitdlunit aningau-
ssarsiorfigingnerulersugssångusaga-
luarpoK."
11