Atuagagdliutit - 14.08.1958, Page 5

Her bringer vi Peter Nielsens
velkomsthilsen.
Vi, som har deltaget i den af
Grønlands landsråd i 1956 udsendte
ekspedition til Baffin Island med
„H. J. Rink", har fået en hjertelig
modtagelse af eskimoerne og deres
myndigheder, og det siger vi tak
for med glæde. Vi håbede dengang
også at se jer her i vort land, for at
I med egne øjne kan se og få ind-
tryk af, hvordan vi lever. Den dag,
vi med glæde har set hen til, er
kommet i dag. Vi, som bor hinsides
af det store hav og er stammefræn-
der, træffes igen i dag i Grønland.
Med tak herfor byder vi jeg vel-
kommen til vort land.
Vi har folk til jeres disposition
fra Godthåb, det første sted, I kom
til, og disse folk vil følge jer, for at
I kan være trygge under jeres op-
hold i Grønland. Der er mange be-
boede steder i Grønland, men I be-
søger kun ganske få af dem, men
vi håber, at I vil se og få indtryk
af livet i Grønland. Vi ønsker jer
en god rejse og en lykkelig hjem-
komst til jeres hjemsteder i Cana-
da.
En håndsrækning til jer alle.
Canadame eskimot niuverfigisinaussatuaisa
ilåta lludson Bay Company-p niuvertarfiutå.
lludson Bay Company er den største handels-
virksomhed i arktisk Canada.
De canadiske eskimoers besøg
Som et medlem af den af Grønlands
landsråd i 1956 udsendte ekspedition
til Baffin Island med „H. J. Rink“ re-
degør kredsdommer Peter Nielsen her
for, hvilke indtryk man ved besøget
fik hos de canadiske eskimoer.
Som bekendt får Grønland genbesøg
af 12 canadiske eskimoer, der forven-
tes at ankomme hertil d. 19. august.
Den canadiske ekspedition vil blive
ledsaget af følgende: oplysningskon-
sulent Christian Berthelsen som rejse-
leder, styrmand Dragør Petersen som
kendtmand, udlånt fra KGH, lærer-
inde fru Ida Ebbesen som tolk i dansk,
engelsk og grønlandsk og laerer Lars
Chemnitz som reporter.
De canadiske skimoer vil antagelig
tilbringe ca. 14 dage i Grønland og vil
besøge en række byer fra Godthåb til
Umanak. De skal studere den grøn-
landske hverdagsliv og vil bl .a. være
gæster hos grønlandske familier i de
byer, de kommer til at anløbe.
Godthåb er det første sted, hvor gæ-
sterne kommer til, og her vil de blive
budt velkommen som landsrådets gæ-
ster. De får overrakt en grønlænder-
indes nationaldragt, og hver deltager
får overrakt „Bogen om Jakob Daniel-
sen“ og bogen om „Rink-ekspeditio-
nen“.
piarérsautaussumik landsfiskeri-
foreningip formandia Karl Egede 21.
juli oaaloaatigerérsimavdlugo auli-
sartut peHatigit kåluvfiata bestyrel-
sea handelsinspektørip agdlagfiane
Nungmltume atautsiméaatigineaar-
poK. atautsiminerme tamatumane ma-
tuma atågut atsiortup saniatigut a-
tautsiméaatåuput handelsinspektør
Helge Andersen, landsfiskerifor-
eningimitdlo
Karl Egede
Albrekt Josefsen
Hans Holm
Nikolaj Karlsen
Kaj Narupilo.
atautsiminerme navsuiarpara auli-
sarnikut angussaussartut avdlångo-
rarpatdlårnerat pissuligalugo tunissa-
nik akitsuinigssaa ajornakusortoru-
jugssussoa. aulisarnermile nautsor-
ssutit 1950-ime åmigartoruteaarsima-
ssut åmalo 1957-ime ajungéaissumik
sivneKartugssåunguatsiartut 1956-imc
tunissagssiornerup angneru ler sin igssånut
kaldtdlit aulisartuisa Kimagsautigssait
sarugdlingnik tarajugkanik 5000 tons KangerneKarpata
saniatigut aulisartut præmiesisineKartalisassut
kalåtdllU aulisartut sårugdlingniarnermingne præmisisinenarta-
lernigssånik handelsdirektør Hans C. Christiansen landsrådime
navsuiauteKarsimavoK. navsuiaut tamåna Atuagagdliutit manna
sarKumiupåt.
amigartorutausimassut amerdlåssutsi-
mikut migssigissåinik aiviaråine na-
lorninaitsumik takussariaKarpoK ka-
titdlugit sarugdlingnik tarajugkanik
5.000 tons pigssarsiarigåine tauva au-
lisarneK amigartornertaaaraajåsa-
ssok, tamalumungale akerdliussumik
1957-ime 0.800 tons angugavtigo ajii-
ngeKissumik sivncKarsimavugut. tai-
måitumik pingårutcKarnerpåK tåssau-
vok — aulisarnerup amigartorutauna-
ne ingerdlasinaunigsså kigsautigalugo
tunissat akitsornigssånik aperKiit issi.
gisagåine—- amerdlasunik tunissaaar-
niarnigssaa.
taimåitumik tunissat akisigut år-
aigssussineaåsagaluarpat eraortulior-
nerusaoK aulisartut aningaussatigut
angnerussumik pigssarsisinaunigssåt
tunissat amerdlinerunigssanut tunga-
likåine. taimailiornigssaK åssigingit-
sut pingasul atordlugit pisinauvoK:
1. nunaaarfingne aulisagkerivit
aningaussartutitaaånginerussut aki-
gingncrussumik tuniniaivfigineaartar-
sinåuput. ungasingnerussugssaa er-
Karsautigalugo taimailiornigssaK sila-
tusårnerusagaluartoK kisiåne uvdlu-
mikut pitsåungilaK. nunaKarfit auli-
sagkerivigtigut piorsarneaarnerat å-
ssiglngitsorujugssuvoK, taimalo år-
aigssussinerup riagsatarisagaluarpa-
go aulisartut pissatik nioraainikut a-
tortorigsårnerussunut tulåuniarneru-
lerdlugit, tauva taima itume avatånit
tuléussuivfigineKarnigssaK nautsor-
ssutigalugo aulisagkeriveKartitaungit-
sune inigssaileuilernigssaK pissutiga-
lugo itikåtitsissariaKåsaoK. eraar-
sautdle nangminea ajungivigsugaluar-
mat aaaugo fabrikiliortiternigssaa a-
kuerssissutigineaariarpat taimalo
piorsainigssaa sivisunårupatdlårnago
namagsineaarsinaulerdlune tauva ta-
måna uterfigeraingneaarumårpoa.
tamatumunga atassumik ama eraar-
sautigisimagaluarparput nunaaarfit
atausiåkåt tunissagssiornikut sujua-
riartussusiat najorautaralugo præ-
miesisinéaartarnigssåt, taimailiornig-
ssardle 5ma nåpertuivdluångisorånar-
sinauvoa, tåssa angussagssanut silap
(imap) pissusé suniutilerujugssusi-
naungmata, sordlume ukiormåna siko-
aarnera pissutigalugo Påmiune Ar-
sungmilo aulisarnea agsut kingusi-
nårdlune aitsåt autdlarnersimåssoa.
2. tauvalo igdlua’tungånit sujuner-
sutigineaaraluarpoa angatdlatit atau-
siåkat kigdligssatut aulajangigagssaa
aångerångamiko aanoa aånginerup a-
ngitigissusia njorautaralugo præmie-
sisineaartåsassut. taimatut åraigssu-
ssinerme angatdlatit angissusiat na-
jorautaralugo ingmikortitingikåine
nåpertuivdluångitsorujugssusaoa ag-
sutdlo issoriniarneaåsavdlune, tauvalo
ama nalorninartorujugssuvoa taimai-
liordlune anguniagaa anguneaarsi-
naunersoa. soruname sujunersut tamå-
na iluarsartuneaarsinaugaluarpoa a-
ngatdlatit angissusé najorautaralugit
mingnerpåmik angussagssat aulaja-
ngérsarneratigut, taimailiornigssamile
nAmagigtaitdliutausinaussoaaaaoa i-
ssorinmgagssaaarsinaussoaaKaluinlo.
kisalo åma angatdlatit åssigigkaluar-
tut nunaaarfingne åssigingitsune a-
ngusinaussait åssigmgitsorujugssusi-
nåuput.
3. pissaussutdle tamavingmik ataut-
simut katineral anguniagkamut pi-
ngårnerpaungmat tunissat tamåker-
dlutik amerdlåssusiånik tungaveaar-
tumik præmielersuinigssaa, taimåitor-
dle ama aulisartut atausiåkåt aanoa
pissaaartigisimanertik najorautaralu-
go pigssarsisinångordlugit, eraarsau-
tikut unigfigisimavara. sujunersutdlo
tamåna angnikinerussutigut navsuiar-
para.
taimailingmat isumaaatiglssutigisi-
mavarput 1. januar 1958-imit atuler-
sumik ima åraigssugkamik præiniesi-
sitsissarnea ingerdlåneaåsassoa:
sårugdlit tarajugagssångordlugit,
aernertOrtaaångitsut aernertortagdlit-
dlo, tunineaarsimassut, aulagsangna-
git, niaaulnardlugit, tissarérdlugitdlu-
nit tunineaarsimanerat aiviarnago —
kisiåne tarajorigkatut tunissausima-
ssut pinagit (tamåko akigigsåréaing-
mata) ukiumut 5.000 tons aångersi-
magpåssuk tauva akimuissutit 100
tonsikutårtumik imånak agdliartortu-
mik handelip akilertåsavai:
sårugdlit ta-
rajugkat ukiu-
mut anierdlå-
ssusiat
tons
5.000—5.500
5.500—6.000
0.000—6.500
0.500 aångerdl.
100 tonsi,ku-
tårtumik
handelip aki-
liutigssai
kr
15.000
20.000
25.000
30.000
ukiumut angussausimassut nautsor-
ssornerat inerniariarångat handelip
aningaussat akiliutigissåsavai. auli-
sartut atausiåkåt aanoa pissaaartigi-
simanerat tunississarnermingne ag-
dlagartaisigut normunik nalunaeauta-
aartitdlugit avalagtitaussarsimassut
najorautaralugit nautsorssorneaartå-
saoa maskinat nutåliat putuler-
suissartut atordlugit. aulisartutdlo a-
tausiåkåt aanoa agtigissumik pigssa-
aarnigssåne pissaisa oaimåissusiat pi-
nane aningaussarsiarisimassaisale a-
merdlåssusiat tungaviussåsaoa.
taimatut åraigssussinea misiligutau-
ssumik 1958-ime atortineaåsaoa. ator-
neaaraingnigssa isumaaatigissutigine-
aåsagpat tauva aulisartut atausiåkåt
ukioa kaujatdlagdlugo pissarisima-
ssait tungavigalugit præmiesiagssat
avguåuneaartåsåput. ukiormånale
1958-ime aåumatine sujugdlerne arfi-
nilingnc aulisartut atausiåkåt aanoa
pissaaartigisimanerata nautsorssor-
niarnigsså suliarujugssussugssauvoa,
imaaalo åma aåumåmut julimut tunga-
titdlugo nautsorssornigsså ajornaku-
kup. 10-me nangisaoa
O