Atuagagdliutit - 14.08.1958, Blaðsíða 23

— Kujanauaorme nungutdluta neringinavtigut, tåssame silarssuarme nå-
Kat. portunerssåinukartuinguakasigavta KanoK-una OKarpit, Kåuait? umå-
nguaK, tåssame åma issåjapalårmigavtigit, utaridssunghniaritdlc erninaK
i s umagisavåvtigit.
— takåna, aulisagkat-åsit aitsåt aulisagartortugssaugaluaravta anfini-
ngortorsiordluta nåmaglnarumårparput. ingininut ncrissagssarsisinaugu-
vit soruname åma nangminoK nerlsagaluarpat. åKåtåriånguåsagitit, fimå-
nguån!
— Det var sandelig godt, du ikke kom til at spise os, vi er nemlig på
vej til verdens højeste bjerg. Hvad siger du, er du skrupsulten? Jamen
kære, vi har jo også taget maden ud af maven på dig, men venity det
skal vi snart ordne!
— Værsågod, her har du fiskene igen. Vi skulle ellers have holdt
plukfiskemik i aften, men så nøjes vi med lørdagsmikken. Når du selv
har fanget din mad, skal du selvfølgelig øgså selv spise den. Lad dem
nu rigtigt smage dig, kære ven!
«=»
—- ~
—. arfinguaK inåvdluarna, kingugdlermigdle an er så r-
nialeruvit inisigssornerulårniarna Kå, Kanal portuner-
ssånut autdlamiarta. — Kå, Pingo, sujumordluinaK i-
ngerdlåinåsause såmiup tungånut saKiatdlagtiartåinar-
dluse.
— Farvel, kære hval, pas nu lidt bedre på næste
gang du snapper frisk luft. Nu sejler vi af sted til ver-
dens højeste bjerg.
— Ja, gør endelig det. Pingo. I skal lige ud hele ti-
den — med små slag til venstre!
— liurrå, nåpitsileKaugut, imågdlå-
ine avKutigssavtinik aperisavavut, na-
lunaeKfrtavdlo Kavsingomeranik jCit-
dlilernersordlo; avdlamigd lunit nuå-
nersumik tusagagssaKamerson!
— Hurra, vi møder nogen, dem kan
vi også spørge om vej, og om hvad
klokken er og om det snart er jul, el-
ler noget andet morsomt!
— umiarssuapalangilaK. tingerdlautilik ipigtauti-
lik Kåmigutdlo igdluarartaKarivdlune. å, akilerdlugCi-
na åtartugaK. suaoraluaKilåka kutårdlugit, Pelle?
— Det er et flot skiv. Der er sejl og ropinde og et
sommerhus på, det er nok udlejet. Må jeg snart be-
gynde at råbe goddag til dem, Pelle?
— Goddav ukorslngult, goddav, sumungnarnerivisime ikingutinguit? uvagut silarssuar-
me KåKat portunerssånukarpugut. kåkåk nasaringuatsiaKautit ivssumåk. taimåitut sumit-
pis i a ri s sfarp ai t ?
— pisiauneK ajorput, Klump, ukiutorKame nerrinenne taimåitut pisårissarpait!
— Nikkelaj lier, goddaw, goddaw. Hvorhen går turen, kære venner?
;— Vi sejler mod det højeste bjerg i verden. Det er vel nok en smuk hat du har,
Nikkelaj, hvor køber man sådan en?
— umiartutdlarivigsut tamaisa Katångutigåka, ipunermigdlo
iliniartisavåka. iporiardluarnerit tamaisa banåninik akilertå-
savåka, sulime penarpugut. taKuausivigput imaerugpat anger-
dlaratdlarumårpugut lmerKigdlugulo. avdlamigdlo suliagssaKå-
nguångi lagut.
— Alle de raske sømænd der er mine brødre, jeg lærer dem
at ro. Hvergang de har taget et godt tag, får de en banan, så der
går jo nogle stykker til. Men når lysthuset er tomt, sejler vi
bare hjem og fylder det igen. Vi har ikke andet at bestille.
TEGNINGER: TORKILD MØLLER Jlsusip åssersutai — Jesu lignelser TEKSTER: PROP. DR. PHIL. SØREN HOLM
nautstagssanik siaruarterissumik (Matthæus kap. 13 vers. 1—3). DE FIRE SLAGS SÆDEKORN (Matthæus kap. 13, vers 1—8)
tauva angut narssautiminut nautstagssanik siaruarteriartorsi-
massoK oKalugtuarilerpå. — siaruartigaisa ilait av ku siner mut
tugsimåput tingmissatdlo tikiussortut erninaK pukulugdlu-
git nungusimagait.
Og så gav han sig til at fortælle historien om manden, der
gik ud på sin mark for at så. Men det var ikke så let, for
noget faldt på vejen derhen, og fuglene kom og spiste det
straks.
narssaut pitsaverKigsausimångilaK, ilåtigut ujaragtåjuvdlune.
tamaungalo tugtut nauleraluåinaK toKuput ivssortakinermit
ivsigssaKångihamik fimåssutigssamingnik.
Marken var ikke så nem al have med at gøre* Det var store
klippepartier, og det, der faldt her, voksede nok op, men det
visnede hurtigt,' fordi det manglede den dybe og fugtige jord,
der kunne give det næring.
ilait naussupiluit akornånut tugput naussupilungnitdle ipiti-
tauvdlutik. Kujanartumigdie ilait ivssorigsumut tugsimåput
taimalo inerititaKardluardlutik 30-riagkanik 60-eriautimingnik
agdlåme untritileriautimingnik.
åssersåt tåuna tåssa Gutip OKausia tusartutdlo pissusé ilag-
singningnermingne.
Andet igen faldt blandt tidsler, der kvdlte det, men heldigvis
var der også noget, der faldt i den gode og nærende jord, og
det bar mange fold, noget tredive, andet tres, og det bedste
endog hundrede.
Det var lignelsen om ordet og dets hørere.
23