Atuagagdliutit - 14.08.1958, Side 6

eskimoKarfingn.it nunavtmitdlo
katerssugautinik takornariarneK
itsarnisaunerussiinik agssagkatigutdlo navssånik katerssugkat
silarssuarme piginemrtut amerdlanerssait Nationalmuseumime
Københavnimitut
Iglulik-eskimot arnartåt åssutilik. sa-
pangartaisa agdlalersornerat indiå-
nernit kimineKarsimanerinut ugper-
narsautauvoK. sapangåraat amermut
merssunagit ånoråminermut merssu-
ssåuput.
Kvinde i festdragt fra Iglulik-eski-
moer. Perlemønstrene viser indiansk
påvirkning.
Danmarkip katerssugausiverujug-
ssuisa ilåt, Nationalmuseet, arfinen-
mardlungnik ingmikortortalik Køben-
havnimlpoK tåssauvdlunilo Danmark-
ime kultureKarnikut oKalugtuagssat
katerssorsimavfisa angnerssat. ingmi-
kortue arfinigdlit igdlorssuarujug-
ssuarme atautsime Prinsens Palæmik
taineKartartume iput, ingmikortuisa-
lo arfineK-åipåt Frilandsmuseumimik
tåineKartartoK Københavnip avater-
Kajånguane Lyngbymitdlune.
Nationalmuseumip ingmikortuisa i-
låt måne erKartutsiagagssarput tåssa
etnografisk såmlingimik taineKartar-
tOK, imalunit ingmikortup tåussuma
ilå eskimonut pingårtumigdlo nunav-
tinut tungassortå. etnografisk sam-
lingime takunenarsinauput agssaini-
kut navssårissat åmalo inuit Kangå-
nitdle atortorissait atissarissaitdlo. —
Danmarke eskimonut tungassutigut
silarssuarme katerssugauteKarnerpau-
vok, eskimoKarfit -fiusimassuedlo ta-
måkiussavigdlugit danskinit misig-
ssuivfigineKartarsimangmata; kater-
ssorneKartutdlo inigssaKartitdluar-
niåinarnagit årKigssuterKigsågkamik
takornarianut påsiuminarsarKigsår-
dlugit iluarsåuneKarsimåput uvdlor-
pagssuitdlo atordlugit misigssuatåra-
luaråinilunit iternga tikitdlugo påsi-
ssagssarsivfigssaugunaratik; sume ta-
maisa takusimasoriniardlugit kingu-
mut isernigdlune nutårsiagssaKartuåi-
nartutut misigisimassariaKarmat. ta-
måna pivdlugo agdlagaminen una ta-
måkivdlune agdlagkatut issigineK a-
jornaKaoK.
1925-me Danmark tamåkerdlugo a-
ningaussanik katerssuisitsinikul ka-
terssugaussivigtut atornenartoK Prin-
sens Palæ (kungip ernerata igdlussår-
ssua) agdlissutigssineKarsimavoK,
1938-milo agdlissutigisimasså ilångut-
dlugo atulerneKardlune. tamatuma su-
jornagut, 1800-p autdlartilårneragut,
katerssugkat atautsimut eKiterniarne-
Kalersimåput etnografisk museumilo
(inuiait atausiåkåt anersåkut silavdlo
pisigut kultureKarnerinik takutitsi-
niardlune katerssugausivik) silar-
ssuarme sujugdlerpåK C. J. Thom-
senimil 1841-me pilersineKarsimav-
dlune.
kulturit åssigingitsut.
Nationalmuseumip eskimonut tu-
ngassunik katerssugautai takornarnia-
råine iserfigereågagssat låpinik ta-
kutitsiput. init tugdliussut tatdlimat
Asiap issigtuane inussut nagguveKa-
tigit åssigingitsut Kulit sivneKartut i-
nussausiånik tåkuvigssåuput initdlo
tugdliussut arfinen-pingasut eskimot
nunavta avatånitunik takutitsiviuv-
dlutik. init pingasut nunavtinermiunut
tungassunik imaK arput thulemiunit
autdlarteriardlutik kitåmiut avKusår-
dlugit tunumiunik naggaserneKardlu-
tik. init sisamat issigtormiut inussaut.
simikut Kanon nunamut inutigssarsi-
orfigissamingnutdlo nalerKutungor-
sarsimanerinik takutitsiniartuput
(tåukunånga init pingasut narKup a-
tåniput), eskimonutdlo tungassut init
naggaterdlersåt Knud Rasmussenimut
erKåissutigssausivigtut atorneKardlu-
ne.
Asiame eskimot pigissåinik kater-
ssugauteKangångilaK. katerssugauti-
gineKartutdlo mardlungordlugit ing-
mikortiterneKarsinauvdlutik: etnogra-
fiske kisalo arkæologiske (agssaini-
Et besøg i Nationalmuseets
Etnografiske Samling
— Nationalmuseet i København
rummer bl. a. en etnografisk sam-
ling, og her finder man verdens
største samlinger — etnografiske
og arkæologiske. I artiklen for-
tælles om et besøg i een af sam-
lingerne i „Prinsens Palæ“ ved
Frederiksholms Kanal. Her kan
man gå rundt i flere dage endda
uden at kunne trænge til bunds i,
hvor meget samlingerne kan sige
een. Vel er der kun 16 rum med
eskimoiske sager, men hvis man
skal gennemgå en udvikling, der
har taget 3—4000 år, er der nok at
tage fat på. Her kan man få et
indblik i, hvilken tilpasningsevne,
eskimoerne havde haft og hvilken
kultur de havde, inden civilisatio-
nen indfandt sig.
init nunavtinut tunganerussunik saiKu-
mersitsiviussut sujugdlersåt. KajaK ta-
manik pisatsersugan naterme, igkanilo
katersugautit ilaminingue.
Det første værelse, hvor sagerne fra
Grønland er samlet. En fuldt udrustet
kajak midt på gulvet, og ved væggene en
lille brøkdel af samlingerne.
6