Atuagagdliutit - 14.08.1958, Qupperneq 24

Thuleme fangerådip ...
Kup. 1-mit nangitaK.
Peter Nielsenip taivå Thule Tunulo
sule nunasiatut inerisimångitsigissut.
atåssuteKarfiginerunerisigut isumagi-
ssariaKarpoK pfssusiussut avdlångor-
tiniartariaKarput Kitåne inuniarnerup
tungågut angusimassat Avangnåne
Tunumilo anguneKariartornigssait. —
Jørgen Olsenip tunumiut Kångiatågi-
narneKartutut misigisimåsangatipai.
landsrådip autdlartitaisa Kåumåme
tugdlerme tunumiutdlo landsrådip a-
tautsimlnigssåne tugdlerme autdlarti-
taKarnigssaisa tunumiut takutisavai
puigorneKarsimångitsut.
sujuligtaissoK OKarpoK atåssuteKar-
nigssamut måna piarérsautaussut nu-
nap ingmikortuis a åssigingitsut kå-
tunigssanut landsrådip kigsauteKar-
nerata erssernerata pitsaunerpårtari-
gå. landsrådip autdlartitagssaisa Kåu-
måme tugdlerme tunuliarnigssåt er-
Kaigamiuk sujuligtaissoK OKarpoK
Scoresbysundimut tingmissartorniar-
neKaraluartOK, tåssångånit „Kista
Dan“-imik AngmagssaliliarneKåsav-
dlune kisalo „H. J. Rink“-imik anga-
laorneKariardlune åma tåussuminga
angerdlarniarneKåsavdlune. kialunit-
dle taima angalaniarnigssap erKorti-
neKarsinaunigsså ilisimarérsinåungi-
lå Scoresbysundile tikineK sapisaga-
luaråine Angmagssalik angungitsor-
neKarniångilaK.
Thule fangerråd inviterer...
Fortsat fra forsiden,
under landsrådsformandens ledelse
agter at aflægge besøg på østkysten,
medbringe en invitation til Scoresby-
sund og Angmagssalik om at lade sig
repræsentere ved observatører under
næste landsrådssamling på linje med,
hvad Thule for anden gang har gjort
linder indeværende samling.
Peter Nielsen fandt, at Tbule og
Østgrønland endnu faktisk befandt
sig på kolonistadiet. Man måtte gen-
nem livligere kontakt sørge for, at
dette forhold ændredes så vestkystens
levevilkår kom til at gælde også for
nord og øst. Jørgen Olsen skønnede,
at østkystbefolkningen følte sig tilsi-
desat. Afsendelsen af næste måneds
landsrådsdelegation og besøget af
østkystrepræsentanter ved næste
landsrådssamling ville vise østkysten,
at den ikke er glemt.
Formanden sagde, at de kontakter,
der nu forberedes, var det bedste ud-
tryk for landsrådets ønske om den
kommende formelle sammensmeltning.
Om næste måneds landsrådsrejse til
Østkysten oplyste formanden, at man
havde sigtet imod direkte flyvning til
Scoresbysund, vidererejse med „Kista
Dan“ til Angmagssalik, derefter rund-
rejse med „H. J. Rink“ og endelig
hjemrejse med dette fartøj. Ingen
kunne imidlertid garantere, at dette
program ville blive holdt, men skulle
man blive forhindret i at nå Scores-
bysund, ville man i hvert tilfælde
sørge for at komme til Angmagssalik.
radareKarfit nutåt...
Kup. 1-mit nangitaK.
galuaK tåuna radareKarfigssat mar-
dluk sananeKarnigssåinut atortineKar-
sinausimångilaK. — radareKarfigssat
tåuko mardluk Kitåne Tunumilo sana-
neKartugssåuput.
radareKarfigssat sananeKarnerat u-
kiut mardlugsuit ingerdlanerine sana-
neKartugssaussut ilåtigutdlo danskit
suJivfeKarfinit suliarineKartugssau-
ssut aussaK måna autdlartineKartut
tamanut tusagagssiaussoK naggaser-
neKarsimavoK.
radareKarfit tåuko sananeKarnerisi-
gut Kalåtdlit-nunåt måna tikitdlugo
nålagauvfit kitdllt igdlersorneKarnig-
ssap tungågut piarérsimaniarnerinut
sule angner ussumik ilautineKalisaoK.
radiokarnerme akiliutigss. . .
nup. 1-mit nangitaK.
dluarsinåungitsut radioKarnerme a-
kiliutigssamik piniarfigineKartåså-
ngitdlat, nunaKarfit elektriciteteKå-
ngitsut radioKarnerme akiliutigssara-
lue landskassip akilertåsavai igdlo-
Karfingnilo nålaortartut elektriciteti-
mut ikutagkanik radiogdlit ukiumut
radioKarnermingnut 15 kr-nik akili-
ssalisåput.
taima aulaj angigaKarsimanermut
OKatdlisaussut autdlarKautåt tåssa ra-
ssa radioKarnerme danskit akiliutigi-
ssartagaisa angeKatigisagåt. Ole
Brandtip piumassarigaluarpå danskit
akiliutigissartagåta agfåinånik akili-
ssoKartarKuvdlugo. taivå nålaorniar-
nerme, radiunik aserorsimassunik i-
luarsaisitsiniarnerme ajornartorsiute-
Karnera kalåtdlitdlo aningaussarsia-
kingnerat. Erling HøeghivtaoK kalåt-
dlit radioKarnerme akiliutigssåta
Danmarkime akiliutaussartut angiti-
ginigsså pissariaKarsoringilå. OKaut-
sine ilavai ersissutigigine radioKar-
nerme ukiumut akiliutaussartOK angi-
vatdlåsagaluarpat radiomut soKutigi-
ssaKarnermik migdlisitsisinaungmat.
sujuligtaissup tikuarpå Danmarkime
radioKarnerme akiliutigssap angeKa-
tånigdlunit akiliuteKartaraluaråinilu-
nit kalåtdlit akiliutigissartagaisa ra-
diop ingerdlatineKarnerane aningau-
ssartutit agfåinaitdlunit matusinåu-
ngikai.
Små landsrådsnoter
Fortsat fra side 11.
nes øjne op for den store verden uden
for Grønland. Netop denne linje har
A/G ofte og også i de sidste numre
peget på som sin, og anerkendelsen
var derfor en opmuntring til fortsæt-
telse ad de lagte linjer. Den forståel-
se, der kom til orde, for betydningen
af en fri og uafhængig redaktion, var
ligeledes værdifuld.
☆
A/G vil gerne fremkomme med en
enkelt kommentar til bemærkninger-
ne, der faldt om et andet led i ny-
hedstjenesten heroppe — nemlig ra-
dioavisen. Vi vil tro, at radioavisens
redaktion er taknemlig for faldne
bemærkninger om radioens populari-
tet, og vi regner med, at den pågæl-
dende redaktion har bemærket, at
der ikke fremkom kritik af radioavi-
sernes nyhedsbetjening. For en sådan
kritik ville der heller ikke være
grundlag! — Man beskæftigede sig
imidlertid dadlende med radioavisens
sprog både på dansk og grønlandsk,
og formanden fandt anledning til at
nævne, at moderne sprog i udstrakt
grad modtager påvirkning fra „gade-
drenge og journalister". Radioavisens
redaktion vil nok med glæde have
bemærket, at der trods alt blev fore-
taget en skelnen! Radioavisen vil
sikkert gerne modtage gode råd fra
retskrivningsudvalget, men man må
nok se i øjnene, at med det tempo en
stor stofmængde dag ud og dag ind
skal behandles og oversættes af et få-
talligt personale, vil sproglige fejl
næppe kunne undgåes. I virkelighe-
den præsterer de grønlandske journa-
lister ved radioavisen et meget stort
og hæderværdigt dagligt sprogligt
arbejde, når arbejdspresset tages i
betragtning! løvrigt ser man jo også
andre steder særpræget sprogbrug
præsenteret -— man kan nævnte, at
en taler i landsrådet forleden efter-
tænktsomt anbefalede, at man „skulle
sørge for at gå uden om, hvor gærdet
er lavest". Sproget modtager således
også bemærkelsesværdige impulser
fra andre kategorier end de af lands-
rådsformanden nævnte!
lir
Landsrådets radiolicens-debat endte
som bekendt med, at man vedtog at
anbefale en grønlandsk radiolicens
på 15 kroner. — Debattens udgangs-
punkt var forslaget om en licens på
højde med den danske, vistnok 20
kroner. Der blev henvist til, at man
ikke skulle skræmme folk fra radio-
lytning ved en for høj licens, ligesom
man gjorde gældende, at grønlandske
lønninger fortsat på mange felter ik-
ke er ligestillede med danske, og at
der derfor heller ikke var grund til,
at licensen lå på højde med den dan-
ske. Vi synes, at beslutningen om de
15 kr. var en dårlig udgang på de-
batten. Den grønlandske befolkning
har forlods fået stillet en radiofoni
til godt 5 mili. kr. til rådighed, hvil-
ket vi finder rimeligt og rigtigt og
godt og naturligt! Men dermed er der
fra det samlede danske samfunds side
blevet taget hensyn til „særlig for-
hold" i Grønland, som nok kunne mo-
tivere, at der fra befolkningens side
blev ydet licens i lighed med, hvad
der sker i Danmark. Selv med en 20
kr.s licens vil store tilskud til ra-
dioens drift jo være nødvendige. —
Hvilket er helt i orden. Spørgsmålet
er imidlertid, om en radiolicens på
linje med den danske ikke alene ville
have givet lytterne større interesse
for radioen — ud fra den betragt-
ning, at det, man skal betale for, føler
man sig nærmere knyttet til ■— men
også om licensbetaling etc. etc. på
linje med danske forhold til syvende
og sidst sammen med så meget andet
ville vise sig at være virksomme løf-
testænger i den kamp for en fornuf-
tig løsning på lønspørgsmålet her-
oppe, som også A/G er talsmand for.
Nye radarstationer bygges...
Fortsat fra forsiden.
beboede områder, men — tilføjes det
— de specielle krav, der må stilles
m. h. t. terrænmæssige forhold m. v.
har dog nødvendiggjort, at dette øn-
ske ikke har kunnet opfyldes for så
vidt angår to af stationerne, der etab-
leres henholdsvis på vestkysten og
østkysten.
Anlægsarbejderne, der kan ventes
at ville tage et par år, og som delvis
foretages af danske firmaer, er påbe-
gyndt i sommer, slutter den officielle
meddelelse.
Grønland vil med disse radarstatio-
ners etablering blive inddraget i end-
nu højere grad end hidtil i den vest-
lige verdens defensive foranstaltnin-
ger.
NU også i Grønland
^ KLIP ANNONCKM TTD TIT. SSKMP.HK TU
de kendte LEA-ure med 3års LEA-GARANT1
Eneste urfirma i Danmark med denne garanti, der
dækker alt ved de ægte schweizerure: fjeder, glas,
balance, rensning
Kun 25 kr. om måneden for et ægte schweizer-ur
— ingen udbetaling, første måneds rate gælder som
udbetaling
KLIP ANNONCEN UD TIL SENERE BRUG
KLIP HEBHBMHHBMBI
Nr. 7. Det elegante dameur i guld-
double (20 micron) med st&lbund;
15 og 17 rubis, optisk glas, cordel-
b&nd 1 flatterende farver. 3 års
LEA-garanti ............ kr. 198,00
Lænker fra ............. kr. 25,00
LUKSUS-HERREUR nr. 14
Et meget elegant schweizerur
i 20 micron gulddouble med
amerikansk lænke, hvor så-
vel urets som lænkens bag-
sider er 1 stål, med skiver 1
flere modeller og farver.
Uret har INCABLOC. 17 ru-
bis, er antimagnetisk, vand-
tæt, bery balance, stenlejer
ved btdynator og stor se-
kundviser, det er et luksus-
ur af højeste klasse og pri-
sen er kim .. kr. 295,00
Nr. 5. En geutleman's smukke ur i
stål, med berybalance, stødsikret
med INCABLOC, vandtæt, antimag-
netisk 17 rubis, stor eller lille se-
kundviser og talmarkering. Et luk-
susur — der kan gå i arv til Deres
søn. 3 års LEA-garanti.
Stålur med rem ....... kr. 168,00
HELSTAL MED REM ....... kr. 198,00
Nr. 4. Samme urtype, men med rem
og i 20 micron gulddouble. 3 års
LEA-garanti ........... kr. 218,00
Lænker fra ............ kr. 25,00
URHUSET LEA Æ
Landemærket 21 — København K.
URHUSET LEAA/s
LANDEMÆRKET 21, KBHVN. K.
TIL URHUSET LEA A/S Landemærket 21,
København K.
Undertegnede, der er fyldt 21 år, bestiller
herved pr....................
på sædvanlige KONTO vilkår
stk. nr.... schweizerur å kr.
.... stk. nr. ... schweizerur å kr.........
som betales med 25 kr. som første måned-
lige rate ved urets modtagelse og derefter
med 25 kr. pr. måned eller med det fulde
beløb ved modtagelsen (overstreg det ikke
ønskede). Efter urets modtagelse indbetaler
Jeg de månedlige afdrag hver måned uan-
set skibslejlighed.
Jeg har fuld ret til returnering, når dette
sker ved første skibslejlighed efter urets
modtagelse.
BEMÆRK: Urene sendes pr. efterkrav ved
første skibslejlighed efter ordrens modta-
gelse. Send venligst kuponen, og De får det
ønskede ur tilsendt hurtigst muligt.
Fulde navn ................................
Stilling ..........
Fødselsår- og dag
Fødested ..........
Bopæl ..............
B
0.
3
B
Sæt kryds her [ ], dersom De ønsker uret
tilsendt pr. kontant.
G. P. 14.-8-.58.