Atuagagdliutit - 14.08.1958, Síða 10

Læserbreve
“ KLIP
MISVISENDE SATIRE
I „Grønlandsposten“ af 6. juni 1957
findes en artikel „Fra en skonnertfø-
rers hverdag", skrevet af Niels Un-
derbjerg, skonnertfører ved Ang-
magssalik. Da denne artikel på visse
punkter afviger ikke så lidt fra det
sandfærdige, føler jeg trang til på de
få danskes vegne, som sad ved Ang-
magssalik under krigen, at gøre
Niels Underbjerg opmærksom på
følgende:
I det afsnit, der hedder Striden om
Basen, står, at nu startede først rig-
tig krigen for de få, der havde siddet
heroppe i fem lange år. Videre står
der, at alle beskyldte alle for at
stjæle. Dette er den reneste usand-
hed og det pure opspind. Hvis det er
for at gøre sig interessant eller for
at prøve på at være morsom, er det
i hvert fald en meget dårlig måde at
gøre det på.
Vi danske havde det måske på flere
måder bedre end dem derhjemme.
Her kendte vi ikke til rationering, vi
kendte ikke til mangel på tobak og
andre ting; men der var måske også
mange ting, vi savnede, hvilket jeg
dog ikke vil komme nærmere ind på.
— Ydermere var amerikanerne i
højeste grad meget hjælpsomme og
forstående over for os, og de gjorde
deres til, at savnet af meget blev af-
hjulpet.
Jeg kan dristigt sige, at i de 4 dan-
ske hjem, som var her, ikke fandtes
og heller ikke findes noget, der er
stjålet under den krig, som Niels
Underbjerg påstår blev startet, da
amerikanerne forlod basen. — Hvor
Niels Underbjerg har sin viden fra,
kunne jeg godt lide at vide. Han har
i hvert fald ikke fået den ved selvsyn.
Endvidere kom Niels Underbjerg til
Angmagssalik i 1950, så det undrer
mig noget, hvordan han kan vide så
god besked om, hvad der foregik ved
basen efter krigen. Nej, de der rib-
bede basen, var de danske, som kom
op for at afløse os efter krigen, da
vi fik permission, og det gik vistnok
lidt hårdt til. —
Men skal der fendelig beskyldes for
at stjæle, så kan man jo gå lidt læn-
gere ned i Niels Underbjergs artikel,
hvor han udtaler sig til en passager,
der ofrer sig på dækket: „Står han
ikke her i denne stemningsfulde mor-
gentime og besudler Den kgl. grl.
Handels skibsdæk" o. s. v. Dette styk-
ke har stået omtrent ordret i bladet
„Vikingen" og stammer fra en gam-
mel bådsmands udgydelser over for
en marinegast, som var i samme si-
tuation som Niels Underbjergs passa-
ger. — Dette er jo også en slags ty-
veri!
Angmagssalik i april 1958
Aksel Christensen .
tunissagssiornerup angnerulersinigssånut...
Kup. 5-mit nangitaK.
susavdlune. taimåitumik landsfiskeri-
foreningip akuersimavå misiligdlugo
aulisartut atausiåkåt julime pissaisa
amerdlåssusiat nautsorssorniarneKa-
raluåsassoK, nåmasineKarsinaugpat-
dlo tauva ukiup Kåumatai kingugdlit
arfinigdlit avguåussinigssame tunga-
vigineKåsassut, julimile pissausima-
ssut nautsorssornigssåt pissariuvat-
dlårpat avguåussinigssame Kauinatit
kingugdlit tatdlimat tungaviunigssåt
akuerssarneKarpoK.
taineicartut tungavigalugit aulisar-
tut atausiåkåt præmiesiagssatik pi-
ssåsavait. handelivdlo misigssorniar-
på ajornåsånginersoK aningaussat
tåuko martsip autdlarKautåne aulisar-
tunut tuniuneKartarnigssåt. aulisartut
tungånit martsip autdlarKautata nalå
aulisartut aningaussarsiakinerpauv-
figissartagåt præmiet akiliutigine-
Karfigssåtut pingårtiniarneKarpoic.
åmåtaoK oKatdlisigineKaraluarpoK
præmiesinigssame aulisartut atausiå-
kåt peKataunigssånut ikingnerpåmik
angussagssaicartitaunigssaK atorne-
KartariaKånginersoK, taimailiornig-
ssavdle issoriniarneKarujugssuarsi-
naunera pivdlugo erKarsaut taimaiti-
narneKarpoK.
erssendgsarsimavara styrelsesrådip
akuerssinigsså ånugssussinerup ator-
tulernigssånut aulajangissugssauju-
mårtoK, kisiåne åma taisimavara pia-
rérsautaussumik OKaloKatiglssutigisi-
magavtigo OKarsinåunguatsiaramalo
sujunersumul tamatumunga styrelses-
råde akuerssågssamårunartoK.
præmiesiagssap aulisartut avguåu-
ssagssåta angissusiata nautsorssorne-
Karnigssånut åssersutitut taineicarsi-
nauvoK pissaussut (tarajugångorér-
dlutik) katitdlutik 7.500-tonsiugpata
tauva præmiesiagssaK ima angissuse-
Kartugssaujumårmat:
100 tonsikCi-
pissaussut tårtumik 'præmi egs saK
katitdlugit præmiegssait katitdlune
tons kr. kr.
5.000—5.500 15.000 75.000
5.500—0.000 20.000 100.000
0.000—6.500 25.000 125.000
6.500—7.500 30.000 300.000
600.000
nautsorssutigigåine sårugdlik nutfiK
aulåpgitsoK 2 kilossoK tarajortigka-
mik 1 kilomik pigssarsiviussartoK,
åmalo måna tikitdlugo avguaaatigig-
sitdlugo sårugdlik kilomut 25 øremik
akilertarsimagigput, tauva præmiesi-
sitsissarneK kilomut akiussunik ima
avdlånguteKartitsisaoK:
kilomut
5.000—5.500 tons 7,5 øre
5.500—6.000 tt 10,0 tt
6.000—6.500 tt 12,5 tt
6.500—7.000 tf 15,0 tt
7.000—7.500 tt 15,0 tt
7.500—8.000 tt 15,0 tt
tunissat tamarm i k
avguaKatigigsitdJugo
kg-mut akiat
25.68 øre (kg-mut)
26,46 „ „
27,30 „ „
28,21 „
29,00 „
29.68 „
tåssa imåipoK aulisartut sujornar-
tut amerdlatigissunik handelimut tu-
nissaKarsinaugunik tauva 10 pro-
centimik akisunerussumik akilersit-
dlugit sårugdlértugssåusassut, sulilo
amerdlanerussunik sårugdligsinaugu-
nik 15-20 pct. anguvdlugo sarugdliup
akia agdlisisinåusagaluaråt.
Hans C. Christiansen.
SPÆKHUGGERE OG SØUHYRER
— Spækhuggere er ikke populære
blandt fangerne. Sælerne forsvinder,
så snart spækhuggerne viser sig. —
Hvidhvalerne flygter ind til stranden,
når spækhuggerne er på spil, og man
fanger som regel adskillige hvidhva-
ler fra stranden i en sådan situation.
Spækhuggerne er ganske vist ikke
ret store i forhold til andre hvaler,
men de er stærke. Jeg har engang set
en spækhugger løfte en stor hvid-
hval med de bare tænder.
IT917 var jeg på vej nordpå med
„Hans Egede" fra Godthåb. Dengang
fik jeg lejlighed til at se spækhug-
gerne i aktion. Det var en stor flok
og ofret var et uhyre, der lignede en
slange. Den ragede 6—8 meter op af
havet. Det var på een gang uhygge-
ligt og interessant at se flokken an-
gribe uhyret, og det varede heller
ikke længe, før ofret gav op og flok-
ken kastede sig over det. Mon der
har været tale om en havslange?
Fra flere sider har man ytret øn-
ske om at bekæmpe spækhuggerne, og
sagen har endog været til behandling
i landsrådet. Det er en kendsgerning,
at spækhuggerne, hvor de viser sig,
ødelægger sælfangsten. Men hvordan
bliver det muligt at bekæmpe dem?
Det er el spørgsmål, som ikke er let
at besvare.
Edv. Kruse.
BRUG KRÆFTERNE!
Det er for at give tilslutning til
Jens Simonsens indlæg i A-G nr. 7
1958, at jeg skriver.
Simonsen skriver bl. a., at det er
højst nødvendigt at diskutere spørgs-
mål, der vedrører spiritus i Grønland.
Hvor har han ret. I vore dages Grøn-
land er restaurationerne et stort
spørgsmål. Endelig skrev provsten, at
restaurationerne i Grønland bør helt
afskaffes. Det er vist for tidligt at
tage en sådan beslutning, og hvis det
skal ske ved tvang, kan det have til
følge, at der sker en forværring.
Grønlænderen må nu benytte sig
af det store ansvar, der i disse dage
er pålagt ham. Enhver — og særlig
ungdommen — må i vore dage gå
frem og benytte sig af sin ret til at
svare som en grønlænder.
Nationen sætter sin lid til os unge,
og vi må ikke misbruge den.
Jeg lager ikke parti for dem, der
ønsker at spiritus skal frigives helt;
men jeg ville mene, at det ville være
bedre, dersom man lidt efter lidt
kunne stramme forbudet mod uvæse-
net.
Lad os, der forsager de våde varer,
holde fast ved vore forsætter og be-
skytte vort land. — Lad os unge gå
fremad og opad! — Vi er vort lands
fremtid. Vi ville opnå noget mere,
hvis vi er årvågne og flittige.
Akugdlit, den 9. maj
Hans Didriksen.
BARRE
sukulåt silarssuarme tamarme tusåmassaK
den verdensberømte chokolade
ROMEO0G JULIE
Tomip sukulåtiliai igdlingnartut mardluk
Toms to lækre chokoladeplader
kungiku-
nut
niuvertartoK
Tcmfr
10