Atuagagdliutit - 15.01.1959, Qupperneq 4

RADIOEN og LYTTERNE A
radio nålaortutdlo

| GÆSTEANMELDEREN:
Tegnestift af Kierkegaard
fra Umanak til radio-staben
Svend Erik Rasmussen, Umanak, {remsælter randbemærkninger til radio-
programmerne i julen og nytåret.
Radiofonichefen, der havde placeret
et fint foredrag om Knud Rasmussen
tidsmæssigt alt for beskedent i pro-
grammet, omtalte i sit foredrag „Tan-
ker ved årsskiftet" de mange sympati-
tilkendegivelser, der var modtaget i
anledning af juletidens radioprogram-
mer. Jeg ser det her ikke som min
egentlige opgave at dryppe malurt i
dette af jubil tilfredshed bugnende
bæger. Men lige så lidt angler jeg ef-
ter at leve op til de professionelle an-
melderes påtagne surhed. Om da nog-
le skruptudser skulle smutte med alli-
gevel, så bedes man venligst optage
dem som udtryk for medleven og in-
teresse i Grønlands radios virksomhed.
Og hvis nogle af mine domme fore-
kommer kategoriske, kan man passen-
de skyde det på telegramstilens konto.
Ikke stirre sig blind på storebror
Hovedindtrykket er, at vi har en fin
radio. Den vil blive bedre, hvis man
har flere ambitioner i retning af at
skabe sig sit eget fysiognomi og ikke
bare stirrer sig blind på den fine sto-
rebror i Rosenørnsalle og eksempelvis
sågar føler sig forpligtet til at spille
Heliosouverturen nytårsnat!
Det naturlige broderskab med den
danske radio kommer til udtryk ved
opsendelse af gode bånd som dem
med „Sparekassen", „Danmarkseks-
peditionen" med mere. Det negative
ligger i de ofte indtil de mindste en-
keltheder slaviske efterligninger af
den hjemlige radio hvad angår ideer
og tilrettelægning af egne udsendel-
ser.
Kirkelige udsendelser
Tak for mange lødige musikudsen-
delser. — Af juleudsendelserne und-
drager de mange gudstjenester sig
kritik. Kun så meget vil jeg gerne
sige — ikke på embedets vegne, men
helt personligt — at den grønlandske
befolkning efter min mening er van-
skeligere at mætte med kirkelige ud-
sendelser end mange tror — jævnfør
læserbrevsbemærkninger om „rigeligt
grædekoneri" og lignende flabetheder.
Den bjæffende Hans Gabrielsen
Methlings julespil var et pletskud.
Tillykke med det! At tænke sig, hvad
en lyrisk dramatiker kan få ud af den
gamle beretning. Det gik mig som den
gamle engel i himlen: jeg glémte, hvad
ordet „kedelig" betyder, mens jeg var
i Methlings julehimmel.
Jeg beder om snarlig udsendelse af
hans „ImaKa" •— ligegyldigt hvad „In-
formation1^ trofast bjæffende kom-
mentator Hans Gabrielsen i misfor-
stået forsvar for landsmænd mener
om stykket. Julespillet var i særklasse.
Det samme var udsendelsen „Jul i
studiet", men på en anden måde. Den
var under lavmål. Gid de implicerede,
landshøvdingen indbefattet, til næste
år vil fejre julen i hjemmet. Her kan
de så lege trampeland og lignende,
alt efter hvordan hver enkelt synes,
at juleaften bør anvendes. Det ved-
kommer ikke lytterne.
En doktor kom med natron
Begrebet jul skal åbenbart også i
Grønland gøres mangetydigt, og vi
skal åbenbart heller ikke her, f. eks.
mens' vi pakker julegaver, slippe for
alt det pladrende om „Den kloge mand
og tåben har samme julesind" o. s. v.
og andre lignende sentimentale rari-
teter. Det virkede i den forbindelse
velgørende at høre doktoren læse Pla-
ton juleaften. Det var en god dosis
natron til hjælp ved fordøjelsen af
juletidens megen sukkerstads.
Boplads-udsendelsen glædede mange
Reportagen „Juleforberedelser på
en boplads" har glædet mange, selv
om en Godthåb-boplads sammenlignet
med nordgrønlandske bopladser synes
at mangle kolorit, hvorfor reporteren
var henvist til at vade rundt i kræm-
merhuse og hjertekurve. Men Hans
Hansen laver dygtigt arbejde! — Dog
forekom reportagen indrammet på en
søgt måde af „funklende stjerner",
„urolige nordlys", „død måne" og jule-
glade vandrere på dobbelthvid sne!
Tillad mig med dette som udgangs-
punkt at gøre opmærksom på, at af-
standen mellem den lyriske stemning
og det banalt sentimentale ikke er
stor.
Tegnestiften
Da radioen i al almindelighed navn-
lig i mange musikudsendelser ynder at
bevæge sig i denne lidt sødmefyldte
sfære, vedlægger jeg som venlig hil-
sen til radiofolkene en tegnestift af
Søren Kirkegaard. Han siger: — „Lax
er i og for sig en meget delicat spise,
men når man får for meget deraf, er
det skadeligt for helbredet, da det er
rørig mad. Da der derfor engang i
Hamborg blev fanget en stor mængde
lax, befalede politiet, at enhver hus-
bonde kun måtte give sine tjeneste-
folk lax een gang om ugen. Det var at
ønske, at der måtte udkomme en lig-
nende politiplakat angående sentimen-
talitet".
Set. Jørgen — til bevidstløshed
Hvad endelig radioavisen og aktuelt
kvarter angår, må den afdeling, hvis
redaktionen kan tåle at høre det —
betegnes som fremragende! Aktuelt
kvarter er tit præget af elegance! Lad
mig imidlertid sige med henvisning til
det i „pressehjørnet" udtalte ønske
om gennem AKs lydkulisser alterna-
tivt at irritere lytterne — at dette øn-
ske fuldt ud forekommer mig at være
indfriet. Lydkulisserne er tidsrøvende,
idet de som oftest kræver oversættel-
se, og fremdeles tit af tekniske grunde
er uforståelige. Man får tankerne ledt
hen på en dreng, der indtil bevidst-
løshed vil demonstrere brugen af sit
nyerhvervede legetøj — in casu Set.
Jørgen med en båndoptager!
Svend Erik Rasmussen.
Lydkulisser fra trampeland
4