Atuagagdliutit - 15.01.1959, Síða 10

Tanker om forbindelsen med
stammefrænderne i Nordcanada
Begyndelsen til udvekslingen imel-
lem Grønland og Nordcanada er gjort.
I sommeren 1958 gav vi vore canadi-
ske stammefrænder en modtagelse,
som de sikkert sent vil glemme. Som
en af eskimoerne sagde: „Jeg kan slet
ikke finde ord, der fortæller, hvor
taknemlige vi er for modtagelsen". —
Samtidig har dette besøg givet stof
til eftertanke. Hvad så? Har vi dermed
sagt pænt tak og farvel til hinanden
og efter gensidigt at have besøgt hin-
anden sat os til rette i forventningen
om, at der senere vil blive arrangeret
lignende besøg herfra og fra den an-
den side af strædet? — Det sidste be-
søg bør resultere i en naturligere for-
bindelse, og vi bør lægge hovederne i
blød for at finde frem til tilgængelige
midler, der kan føre de to stamme-
frænder til varig forbindelse.
Radioen er allerede et vigtigt redskab
De ugentlige udsendelser „Hallo
Nordcanada" er værdifulde, og vi ved,
at de øvrige udsendelser også bliver
aflyttet flittigt. Det fortalte vore es-
kimoiske gæster i sommer, og en af
dem kunne — før han kom til Grøn-
land — synge melodien til den grøn-
landske nationalsang, og der er ingen
tvivl om, at interessen for at lytte til
Grønlands radio er vokset yderligere,
idet vore gæster var indstillet på at
opfordre folk til at lytte til den, lige-
som båndene fra tirsdagsudsendelserne
bliver sendt videre til den canadiske
regering til videreudsendelse. Endvi-
dere talte de canadiske repræsentan-
ter om muligheden af at sende bånd
fra Canada til Grønland.
Brevveksling er også en udvej
Vore eskimoiske gæster rejste hjem
med mange navne og adresser i lom-
men, og vi heroppe fik også gæsternes
adresser. Vore venner har også lovet
at lade høre fra sig. Det er anbefalel-
sesværdigt at benytte sig af denne
mere personlige forbindelse, der kan
skabes igennem brevveksling. Som det
flere gange er blevet nævnt i radioen,
er der den ulempe, at de canadiske
eskimoer mangler et skriftsystem, og
det kan tænkes, at denne omstændig-
hed vil afholde folk fra at sende bre-
ve. Udspillet bør sikkert gøres herfra
Grønland, og så skal vore venner nok
gøre, hvad de kan for at besvare bre-
vene, ligesom en af de canadiske mis-
sionærer fornylig skrev til radioen og
stavede ordene som de selv udtaler
dem derovre — og på en sådan måde,
at det er forståeligt for os. Eskimoer-
ne er i stand til at læse vort skrift-
system, blot man holder sig til nem-
me, korte, almindelige og oprindelige
grønlandske ord. Man skal så vidt
mulig undgå at bruge danske beteg-
nelser samt ord, der er konstrueret
igennem oversættelser fra dansk. —
Man må endvidere gøre sig klart, at
det tager tid, før brevene når til be-
stemmelsesstederne i Canada og om-
vendt fra Canada hertil.
Jeg tror, radioen og brevvekslingen
er de mest naturlige forbindelsesmid-
ler, vi har i øjeblikket.
Af: Chr. Berthelsen
Fælles retskrivningssystem!
Den canadiske skolemand, der var
med på turen i 1958, udtalte, at det
vigtigste for ham ville være skabelsen
af et fælles retskrivningssystem for
eskimoere og grønlændere. Da eski-
moerne ikke har et retskrivningssy-
stem, er det nærliggende at antage,
at man vil skæve til vores retskriv-
ning som et naturligt udgangspunkt.
Men kan vores ret komplicerede ret-
skrivning bruges som det er — eller
bør det ændres? En eventuel ændring
af et retskrivningssystem sker ikke
fra det ene år til det andet. Problemet
bør holdes i live, og til undersøgelse
af dette problem er der foruden folk
med praktisk erfaring brug for bistand
fra videnskabsmænd, der har indblik
i det eskimoiske og det grønlandske
fælles sprog.
En opgave for det nye landsråd!
Uden i første omgang at komme ind
på den praktiske side af sagen, fristes
jeg til at foreslå som en fælles opgave
for det grønlandske landsråd og den
canadiske regering at foranstalte ud-
veksling af varigere karakter. — Det
kunne tænkes at lade en fanger, f. eks.
fra Jakobshavnsegnen og- en fanger
fra et sted i Nordcanada bytte gårde
for et års tid. Formålet skulle først og
I nummer 24 af A/G bragte vi
et udførligt referat fra „Spiritusrej-
sen" til Frederikshåb. Her kommer vi
nærmere ind på, hvordan man ser på
samme spørgsmål i NarssaK.
Overdreven snak!
Landsrådsmedlem Carl Egede:
— Artiklerne om spiritus er over-
drevne. Vi kan ikke bortforklare, at
der findes folk, der misbruger spiritus
her i Grønland, og det er deres skyld,
at vores renomme bliver ødelagt. Al
den snak om spiritus er så overdrevet,
at nogle af de danske aviser nu er be-
gyndt at skrive om spiritus uden vir-
kelig baggrund. Jeg tror ikke, at drik-
keriet i Grønland er værre end andre
steder i verden. Jeg er imod ratione-
ringens genindførelse. Dog kan jeg
være med til at forlange, at maltud-
salget standses, da jeg ved, hvilke fa-
rer der findes i dårlig brygget øl —
sundhedsmæssigt set.
Der er ingen, der har ret til at blan-
de sig i, om folk drikker eller ej. Så-
længe de passer deres arbejde og ikke
overtræder loven, må man vare sig for
at stikke næsen i deres private liv.
Man har overdrevet snakken om spi-
ritus. Kun de dårlige sider fremhæver
man, og man går alt for let hen over
fremmest være at lære indbyrdes
forhold at kende i det daglige liv, som
først og fremmest er præget af arbej-
de og ikke af feststemning, som vil
være det dominerende under et kor-
tere besøg. Den eskimoiske fanger vil
bl. a. lære af vinterfiskeriet, ligesom
den grønlandske fanger vil kunne stu-
dere de eskimoiske fangstmetoder
grundigt. For begges vedkommende
vil det dreje sig om et ganske udmær-
ket sprogligt eksperiment blandt de
jævne folk.
En anden form for sprogligt
eksperiment
Selv om jeg fuldt ud er klar over,
at vi på vore egne skoler har brug for
hver eneste grønlandsk lærer,. vover
jeg alligevel at foreslå en foranstalt-
ning igennem den danske og den ca-
nadiske regering, som går ud på at
stationere en ung grønlandsk lærer,
en af dem fra det grønlandske semi-
narium et års tid på en eskimoisk
skole, for at vedkommende kan samle
erfaringer om, hvorvidt et års under-
visning efter en grønlandsk begynder-
bog blandt de eskimoiske børn kan
give resultater, der opfordrer til vi-
dereførelse.
De ovennævnte forslag har økono-
miske konsekvenser, som først bør
overvindes.
de positive sider hos grønlænderne.
Man behøver ikke at lukke restau-
rationerne. Hvis de skulle lukkes, ville
drikkeriet foregå i hjemmene, og der-
ved ville en mængde børn opleve no-
get, som de ikke har godt af at opleve.
Der findes altid overgangsvanskelig-
heder. Derfor må vi ikke udsætte at
løse spiritusproblemet men forsøge at
overvinde vanskelighederne nu.
Hvorfor man ønskede
af standse malfudsalgef
Medlemmerne af kommunal-
bestyrelsen:
Formanden: — Begrundelsen for, at
vi ønskede maltudsalget standset er,
at efter vores mening er hjemmedrik-
keriet ved at være den største ødelæg-
gende faktor for hjemmene. Børnene
ser og oplever de mest skændige ting
under drikkerierne.
Et kvindeligt medlem: — Jeg har tit
tænkt over at hellige den smule tid,
jeg har tilbage, til at starte en kaffe-
bar, hvor de helt unge kan tilbringe
den tid, de ellers anvender til at strej-
fe om. Derved ville de blive sparet for
de små fristelser, som er en begyndel-
se for deres lovovertrædelser. Det er
for meget med to resturationer.
Som medlem af forsorgsudvalget
har jeg set, hvor megen skade imiaK
gør og ønsker derfor, at maltudsalget
standses.
Savner et forsamlingshus
Lægen:
— Jeg synes, at omgangen med spi-
ritus her i NarssaK ikke er af det vær-
ste. Man drikker, når man har fået sin
ugeløn, akkurat det samme som hjem-
me. Tidligere var der flere, der drak
deres understøttelse op. — Det er der
ikke mere. I week-end’en og under
skibsbesøg er der ligeledes trang til
drikkeri; men der er ingen voldsom-
heder eller slagsmål i forbindelse med
spiritus.
— Forholdene mellem danskere og
grønlændere er gennemgående gode,
men der er een ting, jeg er bekymret
for. Det er de helt unge, der ikke må
komme ind i restaurationer. De strej-
fer rundt på gaden og får læderjakke-
mentalitet før eller senere. Vi savner
et forsamlingshus. Ganske vist har
kommunen eller byen fået en barak
foræret af amerikanerne. Materialerne
ligger her, men huset er ikke rejst.
Fabrikkens kantine har vist været en
god ertsatning for forsamlingshuset.
Detention efterlyses
Da kommunefogderne i NarssaK i de
senere år har skiftet flere gange, talte
vi med to nattevægtere. Til spørgsmå-
let om der er overdreven spiritusny-
delse, blev der svaret, at der ikke fin-
des så store problemer som andre ste-
der. Dog findes der nogle — særlig de
helt unge — der stjæler mindre ting i
garderoberne ved restaurationerne, og
de tager til i antal. Ialt er de kommet
op på henved 10. Nogle af dem er ble-
vet så snedige, at de tilegner sig deres
bordfællers tegnebøger, uden at ofret
mærker noget.
Slagsmål under fuldskab er blevet
sjældent. Uro og støj forekommer
mest om fredagen og lørdagen. Trusel
på livet er meget sjældent. Vi har op-
levet et par tilfælde, hvor man om-
gående sendte mændene til Juliane-
håb.. Sådanne skridt har forskrækket
lovovertræderne grundigt. I NarssaK
savner man en detention. Der findes
een i Julianehåb; men det er for dyrt
at benytte den fra NarssaK. Folk, der
laver uro hjemme, efter at de er kom-
met hjem fra restaurationerne, kan
man ikke passe på hele natten. Derfor
er det ønskeligt at få et sikkert sted,
hvor man kan anbringe fulde folk
med alt for voldsom temperament.
De yngre menneskers trang til at
drikke sig fulde, tegner et trist billede
for fremtiden. Særlig tilflytterne har
behov for hjælp eller vejledning i om-
gangen med spiritus, og kvindernes
tilbøjelighed til at komme ombord i
skibene skaber også vanskeligheder.
To restaurationer i NarssaK er et stort
minus for byen.
De to mænd anser spiritusratione-
ringen som den bedste løsning for
vanskelighederne.
Hvad siger restauratørerne!
Poul Bjarnholt:
— Hvis der ikke findes restauratio-
ner, ville drikkeriet i hjemmene være
meget værre, end det er nu.' — Dette
kunne medføre, at børnene først og
fremmest tager skade af åt høre og
opleve de mindre pæne ting, fulde
folk kan komme med. Det er kun godt,
at folk kan komme ud og more sig,
når de har lyst. Der er ikke noget ondt
i det.
Johan Egede:
— Da jeg startede min restaurant,
var det ikke altid nemt. Folk drak sig
sanseløse og lavede optøjer. Efter at
der var gået knap 2 år, kan jeg sige,
at man er blevet vant til at drikke
med måde.
Janus.
Spiritus ikke det store
problem i NarssaK
Er man ved at overdrive snakken om spiritus! — For og imod restaura-
tioner. — De helt unge skaber bekymringer.
10