Atuagagdliutit - 15.01.1959, Page 12

AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniar-
tut peKatigit
ARMY-TØJ
Iiliakibenklæder, heluldne, qrågrønne (brugte) kr. 10,00
'Batllebluser, heluldne, grå- grønne (som nye) kr. 10,00
Pilot jakker med teddubear- foer og krave, lynlas og skrålommer (nye) kr. 90,00
Luffer, foret med teddybear (nye) kr. 10,00
Korealiuer med teddybear (nye) kr. IS,00
Poncho-presenninger, 220 X 160 cm., fine til overdæk- ning, kan også bruges som bivuaktelt kr. 15,00
Stortrøjer til børn, fin kva- litet (som nye) kr. 25,00
U. S. Anorakbluser, med halssnørring, blå og hvide (nye) kr. 15,00
Tømmerbenklæder, bag- samt tommestoklomme (fin ny kvalitet) kr. 15,00
U. S. Marinebenklæder, blå (nye) kr. 15,00
Fedtlædetrs tøvier, (gode brugte) kr. 10,00
Opgiv venligst mål.
Leveres overalt mod fremsendelse af be-
løbet på blå anvisning -f- kr. 5,00 til
forsendelse.
Amerikansk Overskudslager
Ndr. Frihavnsgade 17 - København F.
pitsaunerpagi-
nait pigdvut
ukiorpagssuarne tugtussaK
pigsigartoK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIRSCHSPRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
Ung grønlandsk fisker
på færøsk uddannelse
Markus Janussen fra Narssax, der har været på fiskerhojskole i Middel-
— Hvor længe skal De være på
Færøerne?
— Det ved jeg ikke endnu, men når
jeg kan nok, skal jeg tilbage til Nar-
ssaK og fiske. Jeg håber engang at få
min egen båd.
— Hvor mange fiskere er der i Nar-
ssaK?
— Ikke så mange, de fleste af dem
driver rejefiskeri i sæsonen, det giver
ganske godt udbytte. Uden for sæso-
nen fisker de torsk, og hvad der ellers
OMÆ
MARGARINE
fart og på fiskeri i Vesterhavet fra Kiitmøller, skal nu ombord på 70 fons er.
Færo-kufter.
Der er nu og da sagt om Grønland,
at kulturekspressen kører forbi, mens
grønlænderne står med hænderne i
lommen og ser til.
Det er jo ikke rigtigt, selv om det
er en kendsgerning, at ikke alle vil
være med i den nye hverdag, men lige
så sikkert er det, at mange unge
grønlændere fuldstændig er klar over,
hvor vigtigt det er, at de uddanner
sig, så de som dygtige fagfolk kan
gøre en kvalificeret indsats for det
grønlandske samfund.
Den 19-årige grønlænder Markus
Janussen er en af disse unge. — Han
stammer fra NarssaK, hvor hans far
David Janussen er fanger og fåre-
avler. Markus, der vil være fisker,
kom til Danmark for et år siden.
— Hvordan er så Deres fiskerimæs-
sige uddannelse forløbet indtil nu?
■— Da jeg kom til Danmark i no-
vember 1957, kom jeg først på fisker-
højskole i Middelfart. Det var et rart
sted at være, og jeg synes selv, jeg
lærte meget. Efter 5 måneders ophold
der, sørgede Den kongelige grønland-
ske Handel for, at jeg kom til Klit-
møller i Thy.
— Var det for at få den praktiske
side af fiskeriet?
— Det var det netop. Jeg kom til at
bo hos fisker Niels Olsen Krogh, hvor
jeg har haft det godt.
Ingen havn men 15 både
— Vi må have lidt at vide om Klit-
møller, som kun få af Grønlands-
postens læsere kender noget til.
— I Klitmøller, der er en lille fi-
skerby ved Vesterhavet, er der ingen
havn, men der er alligevel ialt 15 fi-
skerbåde, som hver er på ca. 25 fod
eller ca. 10 tons. Hver båd har en be-
sætning på 4 mand. Når bådene kom-
mer hjem fra fiskeri, trækkes de op
på stranden ved hjælp af et spil.
Man fisker hver eneste dag, det er
muligt at få båden i søen.
— Hvad fisker man og hvordan?
— Vi drev mest linefiskeri, og vi
fangede torsk og kuller. Kuller er og-
så en torskefisk, men vi brugte også
snurrevåd, når vi var ude efter rød-
spætter og andre fladfisk.
Jeg var meget glad for at være i
Klitmøller, folk var så flinke, og jeg
gled helt ind i den travle hverdag og
blev betragtet som en af deres egne.
Naturligvis havde jeg også fritid,
som jeg brugte til at se mig om. Der
var en del, der mindede mig om Grøn-
land, især når lyngen duftede.
ler har en god tilværelse, men jeg må
sige, at skatterne er høje, og det er jo
noget, grønlandske fiskere ikke ken-
der til. Fiskerne i Klitmøller lever me-
get sparsommeligt, de drikker ikke
spiritus og bruger, aldrig deres penge
ufornuftigt. Når man har fri, cykler
man ud og besøger hinanden og slud-
rer hyggeligt over en kop kaffe.
—- Tjente De noget i Klitmøller?
■—■ Kun lige til mine livsfornødenhe-
der; det er Den kgl. grønlandske Han-
del, der betaler min uddannelse, og
naturligvis tjente, jeg ikke så meget
som de danske fiskere, for de har jo
part i bådene. De afsætter fiskene til
fiskeriforeningen, som sørger for eks-
porten, og som udbetaler fiskerne de-
res fortjeneste.
— Og nu skal De videre i Deres ud-
dannelse?
— Jeg skal til Færøerne, hvor jeg
skal ombord på en 70 tons fiskekutter,
en såkaldt skovler, og der skal jeg læ-
re det mest mulige om færøsk torske-
fiskeri.
De fortalte, at Deres far var fan-
ger og fåreavler, hvorfor ville De ikke
være det?
— Jeg vil hellere være fisker, fordi
det interesserer mig mere, og fordi det
giver mere variation i tilværelsen. Jeg
tror også, at man kan tjene mere, hvis
man er flittig.
sic.
A/s Dansk ilt-& brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
ima ateKarpoK:
Drikker ikke spiritus
— Hvilket indtryk fik De af fiskeriet
i Klitmøller?
— Jeg tror, det er en helt god leve-
vej. Fiskepriserne er højere end i
Grønland, men til gengæld er der flere
fisk at fange hjemme i Grønland. —
Sommetider fik vi i Vesterhavet kun
en meget beskeden fangst, så tænkte
jeg på Grønland, hvor man kan fange
alt det, man vil. Fiskerne i Klitmøl-
12