Atuagagdliutit - 15.01.1959, Side 16

A / G-rundspørge
AG.p tamanut aperssuinera
Hvad læserne mener om
GRØNLANDSPOSTEN
atuartartut Kano« isumaKarfigigåt
A/G-p årKigssuissoKarfiata tusagagssiortune Kalåtdlit-nunåne tamani-
tut Kinuvigisimavai A/G-p måna ingerdlåneKarnerata KanoK igineKarne-
ra aperssutigerKuvdlugo. årKigssuiveKarfiup Kinutigå atuartartut issor-
nartorsiutimingnik, kigsautigissamingnigdlo agdlagaKamuvdlugit. måna
akissutit tiguneKartut ilånguneKåsåput. årKigssuiveKarfiup sujorna ardla-
leriardlune kajumigsårutigineKartarsimassoK atuartartut agdlagåinut sa-
pingisamik naitsunik agdlagaKartarKuvdlugit erKaisitsissutigerKingneKar-
poK OKautigerKingneKardlunilo uangatut agdlagkusugtunut Al G angma-
juartoK. årKigss.
A/Gs redaktion har hedt bladets korrespondenter overalt i Grønland
om at indsamle tilkendegivelser om A/G i dets nuværende skikkelse.
Redaktionen anmodede om, at læserne ville fremkomme med kritik,
ønsker og forslag i konkret form. Her er de indtil nu modtagne læser-
tilkendegivelser. Redaktionen erindrer om de talrige opfordringer sidste
år om indsendelse af — helst korte — læserbreve, om hvad der måtte
ligge læserne på sinde og gentager, at bladets spalter nu som før står
åbne for læserne. red.
Til gavn for landet og befolkningen
X julenummeret af Godthåbs lokale
blad, „SermitsiaK“, var der en artikel,
der på en ubehersket og uforståelig
måde gav luft for utilfredshed med
indholdet af A/G, der i modsætning til
sin eetsprogede forgænger hævdes at
have mistet „det rene og inderligt
grønlandske præg“.
Jeg indrømmer med det samme, at
jeg ikke forstår det citerede udtryk.
Også for ca. 30 år siden — i årene
efter den første redaktørs død — var
det ret almindeligt, at man var util-
freds med indholdet af „Atuagagdliu-
tit“. Kritikken sigtede dengang især
til, at spændende fortsatte underhold-
ningsromaner blev skubbet mere i
baggrunden til fordel for oplysende
og aktuelle artikler.
Kritik af indholdet af „Atuagagdliu-
tit“ og dermed redaktionen er altså
ikke noget, der specielt er knyttet til
årene efter „Atuagagdliutit“s overgang
til et to-sproget blad med deraf føl-
gende dansk redaktør.
Det er klart, at det moderne, tids-
svarende A/G ikke kan drives efter de
samme retningslinier som „Atuagag-
dliutit" i gamle dage; „Atuagagdliutit"
varetog dengang delvis også opgaver,
der nu varetages mere effektivt af
Det grønlandske Forlag. Jeg tror, at
mange fornuftige og besindige grøn-
lændere vil give mig ret i, at befolk-
ningen i Grønland med den nuværen-
de to-sprogede form for A/G har
langt, langt bedre mulighed for at
henvende til sig offentligheden i Dan-
mark.
Problemet er ikke en grønlænder
eller en dansker som redaktør. Det er
og må være kun et spørgsmål om kva-
lifikationer. Jeg vil herved gerne be-
nytte lejligheden til offentligt at ud-
tale min uforbeholdne anerkendelse af
den nuværende meget dygtige og våg-
ne redaktion af A/G og radioavisen
med aktuelt kvarter. Jeg kunne med
mange eksempler have underbygget
mine ord, men jeg vil nøjes med at
fremhæve tilrettelæggelsen af stoffet
i A/G umiddelbart før ministerbesø-
get i sommer, hvor Grønlands mest
presserende problemer ligesom blev
lagt frem på et bord på den mest frem-
ragende måde. Eller må jeg erindre
om bladets klare og sikkert meget
værdifulde støtte til bestillingsmæn-
dene under deres bestræbelser for at
forbedre deres lønvilkår. De byer i
Grønland, som ministeren ikke fik tid
til at besøge, fik ved vågent initiativ
fra redaktørens side lejlighed til at
stille spørgsmål til ministeren. Hvis
redaktørens navn ikke havde været
kendt af offentligheden, var der sik-
kert mange i Danmark, der ville tro,
at det var en grønlænder, der redi-
gerer A/G. Jeg er ikke i tvivl om, at
redaktør Jørgen Felbo med sine med-
arbejdere har ydet den grønlandske
befolkning en stor tjeneste, en tjene-
ste, som befolkningen heroppe forhå-
bentlig har forstået at værdsætte efter
fortjeneste. Jeg vil håbe, at Jørgen
Felbo endnu i en årræke vil fortsætte
sit arbejde ved A/G og radioavisen til
gavn for landet og befolkningen.
Peter K. S. Heilmann.
Ønsker grønlandsk redaktør
I foregående numre var indholdet
meget tyndt. Det gjaldt f. eks. artik-
lerne om Afrika. Men i de sidste num-
re er der' sket en fornyelse til det
bedre, og sådan bør det være. Jeg me-
ner, at sålænge, der ikke kommer en
grønlandsk redaktør, vil vor trang til
at skrive i bladet ikke blive vakt. Det
er ikke opmuntrende at se de grøn-
landske indlæg optaget som læser-
breve i stærkt forkortet form. Vi bør
ikke blive berøvet læsestof, blot for
at bladet kan dække så meget af sit
underskud ved hjælp af de mange an-
noncer — særlig når AvangnamiOK går
ind. Forny jeres meddelere. De er for
tavse!
Johs. Lund,
Christianshåb.
Lkke lange oversættelser
Det er føleligt, at der er sket en for-
bedring af A/Gs indhold i de senere
år. Det glæder mig. Bladet er meget
alsidigt og mange emner behandles.
Det er godt. Jeg ønsker, at man vil
holde sig fra alt for lange artikler,
særlig oversættelser. Jeg ved, at an-
noncerne er en god indtægt for bladet,
men ikke desto mindre ville jeg øn-
ske, at de samme annoncer kun kom
een gang om måneden. De tager for
meget plads op — den kunne bruges
til nyttigere ting. Vi vil gerne have
flere artikler om de frie erhverv og
flere grønlandske fortællinger om
fangst, som de unge kan lære af. —
Går prisforhøjelserne på A/G ikke for
hurtigt?
Peter Nathansen,
Fiskenæsset.
Klage over A/Gs redaktion
Af bibliotekar HANS WESTERMANN
I Godthåbs lokalavis, „Ser-
mitsiaK“s julenummer skriver
hr. Jens Poulsen under over-
skriften „Vi er mange, der
klager over A/Gs redaktion"
bl. a.:
„Med stor interesse har
jeg i den senere tid bladet
de gamle „Atuagagdliutit“
igennem og er kommet til
den slutning, at de seneste
år i grunden har været me-
get brogede for det vær-
dige og værdifulde blad,
der nu som følge af udvik-
lingen helt har ændret ka-
rakter. — Samtidig har jeg
kigget i „Grønlandsposten“
og forskellige lokalblade og
er derved blevet overbevist
om, at A/G ikke længere
har det gamle „Atuagag-
dliutit'^ rene og inderligt
grønlandske præg. Det er
måske fordi, det moderne
blad er redigeret mere for
danske og dansktalende
grønlændere, mindre for
dem ved udsteder og på bo-
pladser
Jeg er ikke ganske klar over,
om det er Jens Poulsens egne
meninger, der her kommer til
orde, da dette og flere andre
afsnit af artiklen er direkte
afskrift efter Knud Oldendow:
Bogtrykkerkunsten i Grønland,
Kbh. 1957, side 124-26, men da
Jens Poulsen har signeret ar-
tiklen, er det vel til ham mit
lille indlæg skal adresseres.
Indledningsvis bør det må-
ske bemærkes, at Jens Poul-
sens klage over redaktionen
vel næppe specielt er rettet
mod den nuværende, da Ol-
dendows bedømmelse kun
dækker tiden til og med Palle
Brandt/UvdloriånguaK Kri-
stiansens redaktionsperiode.
Stadig med Oldendows bog
som kilde skal et par træk af
„Atuagagdliutit“s historie rid-
ses op:
— De ældste årgange af
„Atuagagdliutit" var i realite-
ten et årsskrift, og dens for-
nemste indsats var den „at den
jævnt og stille fik det grøn-
landske folk til at gro, svej-
sede det sammen til en enhed,
som lidt efter lidt lærte at ret-
te blikket også uden for det
nærmeste dagligliv og det iso-
lerede lands snævre grænser".
Det noget novellistisk præ-
gede tidsskrift ændrede efter-
hånden karakter og fik mere
aktuelle indlæg af og om
grønlændernes egne forhold
politisk, kulturelt, erhvervs-
mæssigt og socialt. Og i 1922
opfordrede Kr. Lynge ved sin
overtagelse af bladet dets læ-
sere til stadig at fremkomme
med deres tanker og ønsker i
bladet, således at mottoet måt-
te være „Ej blot til Lyst", ved
kun at bringe fortællinger og
oversættelser, „men og til
Gavn", gennem selvstændigt
formede indlæg fra befolknin-
gen. — Fra redaktørside lyder
stadig disse opfordringer.
Knud Oldendow (Jens Poul-
sen) har ret, når han påpeger,
at „Atuagagdliutit" efter sam-
mensmeltningen i 1952 med
det under krigen opståede
„Grønlandsposten" til A/G
fuldstændig har ændret ka-
rakter — på grund af udvik-
lingen. Men spørgsmålet er,
om det ikke er en naturlig ka-
rakterændring liggende fuldt
Nungme avisérKap normoruane jut-
dlilernerane sarKumersume påsinar-
Kigsångitsunik såkortunigdlo oKauser-
talingmik Atuagagdliutit-Grønlands-
postenip imarissait nåmagigtaitdl'iuti-
gineKarput Atuagagdliutit Kanga ima-
risimassånut nalerKiutdlugit „mingu-
itsumik kalålerpalorråringner“mik
Kimatsisimaneragauvdlutik.
tusagagssamik A/G-p, radioavisip ak-
tuel kvarterivdlo åndgssuneKarnerata
pikorigdluinartumik ingerdlåneKarne-
rat OKautigiumavara. åssersuterpag-
ssuit atordlugit tamåna tungavilersor-
sinaugaluarpara, tagdlileriumanangale
åssersutitut taiginarsinauvåka aussaK
ministerit tåkutilernerata nalåne imer-
sornerata årKigssunera Kalåtdlit-nu-
A/G pivdlugo KanoK isumaKartunga
erninaK OKautiginarsinauvara issau-
ssalerdlugo issuagaK uvanga påsendg-
sanginavko.
åmåtaoK ukiut 30 migssiliordlugit
matuma sujornagut — Atuagagdliutit
årKigssu'issuata sujugdliup toKunerata
kingorna — Atuagagdliutit imarissåi-
nik nåmagigtaitdliorneK tusarssauni-
koKaoK. taimane nåmagigtaitdliorni-
kut pineKarneruvoK oKalugtualiat ali-
kutaussut pisanganartut tunuartine-
■ Karneruvdlutik agdlauserissat Kåu-
marsautausinaussut pissutsitdlo sar-
8 Kumersartut oKauseKarfigineicarnig-
ssåt pingårtineKarnerulermat.
/ Atuagagdliutit imar'issåinik taimalu-
me åndgssuissuinik issoringningneK
! ardlaringnik OKausilerdlugit naKine-
Kartalerneragut tamatumalo kingune-
ranik Kavdlunåmik åricigssuissoKaler-
nerinågut aitsåt pilersimångitsoK ta-
matuma erssersipå.
soruname kiavdlunit påsisinauvå
A/G uvdluvtinut nalerKutuniåsagune
Kanga Atuagagdliutit ingerdlåneKar-
neratut ingerdlasinåungingmat; Atua-
gagdliutit taimane isumagissaisa ila-
gisimassåt tåssauvoK måna Kalåtdlit-
nunåne atuagkanik naKiterisitsissarfi-
up suniuteKardluartumik suliariligå.
Kularingilara kalåtdlit silatusårdlutik
Pissutsinik erKarsautigignigtartut ilu-
morneråsagånga oKaruma måna Ka-
låtdlit-nnunåmiussugut A/G kalåtdli-
sut Kavdlunåtutdlo oKausertaKardlune
naKineKartartoK avKutigalugo Kangar-
nit pivfigssaringneruj ugssuångorsima-
ssugut Danmarkimut siaruarsinaussu-
nik OKauseKåsavdluta.
W aperKut pingårnerussoK tåssåungi-
laK årKigssuissoK kalåliunersoK Kav-
dlunåjunersordlunit. tamatumunga a-
tassumik aperKutigssatuaK tåssa nå-
magtunik piginåussuseKarneK pikorig-
ssuserd'lo. iluagtitdlugo måna tamanut
nåne ajornartorsiutit pingårnerpåt —
igdluliagssat ikigpatdlårujugssuartar-
tut, inutigssarsiutit KanoK ikiorsertigi-
ssariaKartut, il. il. — torratdlagauner-
påmik nerrivingmut iliorKarneKartu-
tut itdlutik atuagagssångortitaungma-
ta. igdloKarfit ministerit pivfigssaisu-
aneK pissutigalugo tikisinåungisait år-
Kigssuissup eKingassumik periatåme-
ragut tamanut sarKiimiussanik minis-
terimut aperssuteKarsinausimåput. i-
malunit erKaisissutigilara bestillings-
mandit akigssautitik pitsaunerusiniar-
dlugit ilungersorneråne paitsugagssåu-
ngitsumik Kularnångitsumigdlo suni-
uteKardluartumik årKigssuissup ag-
dlagarissartagaisigut tapersersordluar-
neKarsimangmata. årKigssuissoK ava-
tåne ilisimaneKångitsugpat ilimanaru-
naraluarpoK Danmarlcime Kavsérpag-
ssuit isumaKåsagaluartut årKigssui-
ssoK kalåliusoralugo. Kularingivigpara
årKigssuissup Jørgen Felbop suleKa-
taisalo kalåtdlit mikingitsumik kivfar-
tukait. neriutigissariaKarpordlo kiv-
fartussineK tamåna kalåliussugut på-
sivdluarsimåsagigput. neriutigiumava-
ra Jørgen Felbo sule ukiune ardlaling-
ne A/G-mik radioavisimigdlo sulia-
Karnerminik ingerdlåssiumårtoK nu-
namut inuinutdlo iluaKutaussumik.
Peter K. S. Heilmann.
inutigssarsiortunut tungassut
amerdlanerussut
Atuagagdliutit ingerdlanerat tamåt
issigalugo ajoringilara, kigsautigalu-
gule inutigssarsiortunut tungassunik
amerdlanerussunik imaKartarnigsså.
kisalo Atuagagdliutit amerdlanerussut
pisiniarfingnut pisiagssångordlutik ti-
kisineKartarnigssåt kigsautigåra. niu-
vertoKarfingmiuinait oKauseKartine-
Kartarput asimioKarfit atåssuteKarfi-
ginere måssåkut akugtoKingmata.
piniartoK David Clasen, Ausiait.
A/G-p åmgssorneranik målårut
agdl. bibliotekar Hans Westermann
Nungme avisérKap Sermitsiap jutdlip normoruane hr. Jens Poulsen agdlaga-
KarpoK KuleKutalingmik „ardlaligpagssuvugut A/G-p åncigssomeKameranik
måtdlateKartut" — ilåtigut ima:
„soKutigeKalugit AtuagagdliutitorKat Kanigtukut Kuperartarsimavåka påsisi-
mavdlugulo pissuserissamigut avdlångordluinarsimassoK, ukiune kingugdlerne
tamalårpagssuarnik nalautaKartarsimassoK. tamånåtaoK peKatigalugo „Grøn-
landsposten" avisérKatdlo åssigingitsut Kimerdlorsimavåka Kularutigiungnaer-
simavdlugulo „Atuagagdliutit" kalåtdlisut akuneKångitsumik ilumortumigdlo
malungnautåinik A/G ilaKarungnaersimassoK. KularnångilaK atuagagssiaK nu-
tåliaussoK Kavdlunånut kalåtdtinutdlunit Kavdlunåtut OKalugsinaussunut ag-
dlagaunerungmat, niuvertoruseKarfingmtunut asimiOKarfingmltunutdlo pingi-
neruvdlune."
påsisimarKigsångilara Jens Poulsenip nangmineK isumai tamatumunåkut sar-
KumersineKarnersut, OKautigineKartut tåuko agdlautigissamilo avdlåkut OKau-
serissaussut ardlaKartut Knud Oldendowip Kalåtdlit-nunåne naKiterissarnermik
atuagkiåne Københavnime 1957 sarKumersume Kup. 124—26-me agdlautigine-
Kartut issuåinardlugit agdlagaungmat, Jens Poulsenivdle agdlautigissaK atsior-
simangmago agdlautigissaminera téssunga tungatiniarpara.
autdlancautigalugo imaKa emaissariaKarpoK årKigssuissoKameK pivdlugo Jens
Poulsenip målårutigisså månåkut åmigssuissussunut tungatineKarsinaugunå-
ngitsoK, Oldendowip oicauserissaisigut Balle Brandtip UvdloriånguaK Kristian-
senivdlo åntigssuissunerata nalå tikinardlugo pineKarmat.
Oldendowip atuagkiå tungavigalugo Atuagagdliutit OKalugtuarissagssartaisa
ilait erKartorneKalåsåput:
Atuagagdliutit pisoKaunerussut ukiumortumik atuagagssiåuput suliaisalo pi-
ngårnerssåt unauvdlune „tåssångåinångitsumik nipaitsumigdlo kalåtdlit inuiait
ineriartortiniåsavdlugit, atautsimut kåtuniåsavdlugit, arritsumik uvdluiname
pissartut ungatånut Kiviarsinautilerniåsavdlugit".
atuagagssiaK tåuna OKalugtulianik imaKarnerussaraluartoK kingunerilermat
avdlångorpoK kalåtdlit nangmingneK akornåne pissutsinut tungassunik, nålag-
kersuinermut, Kåumarsainermut, inutigssarsiornermut inoKatigingnermutdlo
tungassunik agd.lautigissanik imaKarnerujartuinardlune. 1922-milo Kr. Lynge
årKigssuissungorame atuartunut kåmagtuteKarpoK encarsauterssutimingnik
kigsautigissamingnigdlo ilångussissarKuvdlugit, atuagagssiaK alikutagssiåinåu-
séngingmat, OKalugpalåginarnik nugtigåinarnigdlo imaKarane, åmale iluaKutau-
niåsangmat inuit nangmingneK erKarsauterssutåiik imaKardlune. — årKigssui-
ssup tungånit sule taimatut kajumigsåruteKartoKarpoK.
Knud Oldendow (Jens Poulsen) tikuaramiuk Atuagagdliutit sorssungnerup
nalåne sarKiimersunut „Grønlandsposten“imut 1952-ime kåtuneKamermigut av-
dlångordluinarsimassoK — ineriartorneK pissutigalugo ilumorpoK aperKutau-
vordle taimanernit ukiune Kångiutune Atuagagdliutit avdlånguteKarnerat pi-
ssusigssamissuginarsimånginersoK 1900-p autdlartilerneranitdle KimangneKaler-
simassoK atuagagssiap oKalugpalåginangajangnik imaKartineKartarnera uter-
figerKingniångikåine. — månåkut pisimassut taissariaKartut suliagssatdlo ima
amerdlatigilersimåput atuagagssiaK avdlånguteKartariaKarsimavdlune. pissut-
sinutdle kalåtdlinut avdlanutdlo tungassunik Kåumarsaissumik ingerdlatitsineK
kipuneKartariaKångilaK, Jens PoulsenivtaoK atuagagssiap nalivtine pisimassu-
nut malingnauvdluarnigsså kigsautigå, taigamiuk A/G-me nangmineK kalåt-
dlitdlo inusugtut avdlat isumait sarKumerfigssaKartariaKartut.
åmåtaoK Jens Poulsenip agdlagkamine atuartut kåmagtorpai A/G-mut nag-
sitsissarKUvdlugit, isumaKardlune tamatumunåkut månåkut A/G Atuagagdliu-
titorKanut erKainarnerulersinaussoK. Jens Poulsenip taimatut OKarnera erKu-
(Kup. 20-me nangisaoK)
Pa linie med den udvikling
„Atuagagdliutit" havde gen-
nemgået i de foregående år-
— hvis man da ikke ville
Vende tilbage til det, man brød
’Ped allerede før århundred-
skiftet: det novellistisk præ-
Sede tidsskrift uden aktualitet.
— De aktuelle begivenheder
°g problemer er nu blot så
rnange og så påtrængende, at
Illadet må se anderledes ud.
klen tanken med bladet — et
! virkeligt om grønlandske og
i andre forhold oplysende organ
må dog vel siges at være
videreført. Jens Poulsen øn-
sker da også selv et aktuelt
blad, idet han i sin artikel ud-
trykker ønske om spalteplads
i A/G for sine og andre unge
grønlænderes egne meninger.
Jens Poulsen opfordrer lige-
ledes i artiklen læserne til at
indsende bidrag til A/G, idet
han mener, at man på den må-
de kan nærme det nuværende
A/G til det gamle „Atuagag-
dliutit". Jens Poulsen har næp-
pe ret, thi i denne forbindelse
bør man nok gøre opmærksom
på, at læserbidragene i de for-
løbne år ingenlunde synes at
være blevet færre — tvært-
imod. Men de har i dag et an-
det indhold. Tidligere offent-
liggjorde HanséraK uddrag af
sin østgrønlandske dagbog,
UngaralaK skrev en lang ræk-
ke kulturhistorisk interessante
artikler osv. osv. Nu derimod
slår man ned på dagens pro-
blemer og ønsker dem belyst
og debatteret.
Fællesbladet A/G antages af
Jens Poulsen (Oldendow) at
være redigeret mere for dan-
ske og dansklæsende grønlæn-
dere, mindre for dem ved ud-
steder og på bopladser. — Jeg
tror, det snarere er redigeret
for dem (grønlændere og dan-
ske her og i Danmark), der
virkelig ønsker at følge med i
dagens problemer i Grønland
— og mennesker, der har så-
danne ønsker, findes vel også
ved udsteder og på bopladser.
Det rent underholdende, det
alment oplysende og det meget
værdifulde grønlandsk-kultur-
historiske stof, som gamle år-
gange af „Atuagagdlitut" var
så rige på, står nu at læse i
grønlandsksprogede bøger —
de var nemlig meget få, da
„Atuagagdliutit" startede i
1861. Og stof — navnlig af
sidstnævnte art — der måtte
være for kortfattet til at kun-
ne finde optagelse i bogform
er mig bekendt stadig særdeles
velkomment i A/G.
Når de senere års udvikling
betragtes som uværdig for det
gamle „Atuagagdliutit", tror
jeg, man ser forkert. Ligger
der ikke i denne betragtning
en — her og vist alle andre
steder meget almindelig — for-
herligelse af svundne dage?
Lad det være slået aldeles
fast, „Atuagagdliutit" har haft
en uvurderlig betydning —
den gav grønlænderne lyst til
at læse og lære, man elskede
det gamle blad og sled det til
laser. Men mon ikke en del af
kærligheden er opstået ved, at
den så at sige var den eneste
skrift med indhold af almen
interesse, man kunne kaste sin
kærlighed på. Tiden har med-
ført, at disse ting, som nævnt,
nu i vid udstrækning kan fin-
des mange andre steder —
kærligheden skal udstykkes
noget mere — og jeg mener, at
de mange læserindlæg i dag
peger i retning af, at man net-
op ønsker en aktuel avis, der
ikke er bange for at drage pro-
blemerne frem og sætte dem i
det rette lys.
Flere læsermeninger på næste side