Atuagagdliutit - 15.01.1959, Qupperneq 30

r
-i
Pingo, Kainiarit, ingerdlaniarnialisaugut Pelle mi-
kissuarKatdlo ornisavavut pigsigatdlarKingnivtinigdlo
takutitdlugit!
ila, ilivse mardluk, silaiseriungnaersinåu-
ngitsut pitaigungnersinåungitsutdlo!
ingmakåneK pigsigartåsassuse
lime pigserulungncK saperputit.
luaruma sapisagaluarpara.
OKarpunga, Pingo su-
uvanga pigseaåtåsaga-
— Kom så, Pingo — små hop til at begynde med,
vi må hen og vise Pelle og de små, hvor dygtige vi
er til at springe!
— Nå, I to, mon I ikke snart skulle holde
op, I bliver jo helt rundtossede og alt for
kåde!
— Jeg sagde, små hop, Pingo, de store kan du ikke
endnu. Få futterne på jorden, så skal jeg puste på ho-
vedet.
Klump, uvatsilåK, sule autdlarnialisångilase tag-
pavane Kåne ivigarigsunguamltoKarpoK, minutit
mardluk Kångiugpata månérlsaoK.
tauva niuverniartut niuvertarfiliåsåput.
auna Kesse-raa, sapåtit tamavisa niuve.r-
niartarpoK pisugtuautigalune, mardlung-
nigdlo atdleKutsissartardlune!
ikingutérKat inuvdluamiarise, Kujanardlo pulåravse!
Masse inuvdluama, uujanardlo ajorungujuitsunut. tåssa
Kåitap ingianukarnialisaugut!
sunauvfa, aputip inua inCivdluarKutiniarisiuk!
— Vent lidt, Klump, I må ikke sige farvel end-
nu. Der er en på græstoppen deroppe, om to mi-
nutter er han her!
— Så er der kunder i butikken igen.
Det er lille Kesse, han kommer hver søn-
dag og tager sig en tur, han får altid en
dobbeltmadras !
— Farvel, kære venner, og tak for besøget!
— Farvel, Mads, og tusind tak for fjedrene. Vi tager op
på toppen med det samme!
— Jamen, så hils endelig snemanden!
onarfigerlsavavse, una KUvnerssuaK pigseréruvko,
igdluane Kasuerserniartunga, Kasonigama!
Pelle, tauva uningassariaKåsaugut kisiåne saper-
pugut. isumagssarsiorfigisinåungilinga pitsaussu-
mik. ingerdlassaréKaugut, „Mary“inut angerdlåinar-
n i arta!
— Nej, hvor det går, vi flyver fra den ene store
sten til den anden!
— Jeg synes (forresten ikke, det er sa sjovt at
hoppe mere, som det har vajret!
— Det vil jeg sige jer, når jeg har sprunget over
det dybe hul, så vil jeg hvile mig. Jer er meget
træt! ‘
— Pelle, vi vil så gerne standse, men vi kan ikke.
Kan du ikke få en af mine gode ideer. Vi ejr helt
udkørte — bare vi var vel hjemme på „Mary“ igen!
j
-J
TEGNINGER :TORKILD MØLLER
profete Jona — Profeten Jonas TEKSTER: PROF. DR. PIIIL. SØREN HOLM
anorerssuangdlermat ernlnati iimiarssuuK umtåsangatinarsivoK.
umiarssuarmiut nunanil tamalårpagssuarnit pissul Gtiliqissa-
mingnut Kinulerput någdliungårncrminge ikiormivdlutik.
Snart var siormen sa stærk, at det så ud til, skibet ville gå
undej' Sømændeiie, der var fra mange forskellige lande, be-
gyndte al bede til hver sin Gud om hjælp i noden.
nav ia nartor siorner tig dlo m igdl isarn iaraluard lug o lama I anik
emåiput. kisiåne ardlåinåtaluntt Gtitia ikiuniangilan, usitig-
dlo erKaraluatdlarmatigik tamånaluntt iluaKUtåungilaK.
For også selv al hjælpe lidt til i faren, gav de sig til at
kaste fragten over bord. Men ingen af de mange guder ville
hjælpe, og det gavnede heller ikke, at de havde kastet lad-
ningen.
Under alt det lå Jonas nede i det underste rum i skibet hvor
han sov sin tryggeste søvn. Han var jo i sikkerhed, lanqt borte
fra Gud Jahves ansigt.
31