Atuagagdliutit - 29.01.1959, Qupperneq 10

NOGLE FORSLAG
om kunsten at kritisere
Af H. BALLE
De kritiske bemærkninger, som sen-
des til de forskellige blade, er et livs-
tegn (et tegn på, at man tænker over
tingene) og har sikkert ført til mange
forbedringer (her ser jeg bort fra de
indlæg, som ikke har andet formål end
at kværulere).
Men at kritisere på sådan en måde,
at der kommer noget ud af kritikken,
så den kan bidrage til at rette fejl og
til at vise vej til forbedringer (i stedet
for blot at skærpe modsætningerne el-
ler tage modet fra den uretfærdigt
kritiserende) — det er en kunst, som
vist ingen af os er udlærte i.
Uden at jeg vil give mig ud for at
være udlært, har noget af den senere
tids kritik i bladene (sidst Hans Lyn-
ges kritik af de danske lærerinder)
givet mig lyst til at komme med nogle
forslag til de kritiserende og til at
gøre opmærksom på, hvordan kritik
efter mine erfaringer bedst kan foregå
sådan, at den virkelig bygger op.
Mit første forslag: Lad kritikken pe-
ge på ganske bestemte ting, der skal
rettes eller gøres. En kritik, der siger
„De danske lærerinder nyder bare li-
vet" — gavner intet. Hvorfor ikke? —
Fordi den generaliserer" på en måde,
som ikke svarer til virkeligheden.
Hans Lynge har formodentlig hørt om
en lærerinde, som ikke gjorde nogen
særlig indsats i kulturlivet ud over
sin skolegerning. Og her kommer det,
der gør Hans Lynges kritik virknings-
løs: Hvad han har hørt om en eller
nogle få danske lærerinder, det lader
han gælde alle.
Til den der kommer med den slags
generel kritik med alt for ubestemt
og almindelig adresse (f. eks.: „Alle
kontorfolk er fede jakkemænd, der
ikke bestiller noget", “lærerinder ny-
der bare livet", „præster bestiller kun
noget om søndagen", „journalister er
overfladiske" o. s. v., vil jeg sige: —
Brug fantasien og prøv at forestille
Dem, hvordan sådan en kritik (der
beskriver en hel gruppe af mennesker,
som om de alle var dovne eller fede
eller ligeglade) vil virke på dem, som
kritikken retter sig imod. Tror De
f. eks., at de af præsterne eller lærer-
inderne, der faktisk er dovne, bliver
mere flittige af at få at vide at „præ-
sterne" og „lærerinderne" (d. v. s. alle
præster og lærerinder) er dovne? —
Tænk også på, hvordan kritikken må
virke på dem, som har alt for meget
at bestille, prøv at forestille Dem,
hvordan det virker på en mand, del-
er overkørt af alt for meget arbejde,
at få at vide, at man anser hele den
arbejdsgruppe, han tilhører, for unyt-
tige snyltere.
Forslag nr. 2: Gå så vidt muligt
først direkte hen til den, De vil kriti-
sere, og kritiser ham direkte, ansigt
til ansigt. Alene det, at man snakker
Vi må op af skidtet
Kan man lære af Norge?
Det er ikke til at lade være med at
undre sig en lille smule over alt det,
man har hørt om spiritusmisbrug i
Grønland i årets løb, talen derom bå-
de her og i Danmark er endelig nået
den jævne befolknings øren. Jeg er af
dem uden ansvar — i modsætning til
myndighederne — det vil sige, jeg
er en af dem, der bare hører og lyder
ligesom den øvrige befolkning. Det er
netop derfor, jeg nu har blandet mig i
diskussionen, skønt det måske havde
været bedre, om jeg havde holdt min
mund. Da jeg står udenfor det hele,
begynder jeg bare, selv om jeg på for-
hånd ved, at de alt for snakkesalige
blot bliver skældt ud.
Da der allerede er brugt en mængde
ord — også mindre pæne ord — om
brug og misbrug af spiritus, vil jeg
nøjes med at sige følgende: Hvis vi
virkelig er sunket så dybt, som der
skrives, må det stå meget alvorligt til
med vort samfund. Er vi så langt nede
i skidtet, må vi se at komme op af det.
Myndighederne har givet frit salg af
spiritus, for på den måde at gøre det
så retfærdigt som muligt, og følgerne
deraf har blot været bekymringer. Da
landsrådet vedtog dette, har det på
forhånd vidst at have med en vanske-
lig opgave at gøre. Så lad os da spør-
ge: Nu er der frit salg af spiritus, og
vi har fået restaurationer nu midt i
oplysningstiden. Har det ikke været
lovlig tidligt at give tilladelse til frit
salg?
Jeg personlig vil ikke give svaret.
Jeg vil blot give følgende forslag: For
at give al denne spiritussnak en fore-
løbig slutning, kunne man så ikke la-
de folk stemme om to spørgsmål: 1.
Skal der overhovedet være salg af spi-
ritus? 2. Skal der være rationering?
Hvis der som nævnt blev holdt af-
stemning, kunne resultatet blive, at
alle fik deres ønske opfyldt. Da det
drejer sig om et alvorligt spørgsmål,
er der ingen tvivl om, at folk vil være
interesserede. — Det kunne måske
være af interesse for landsrådet at
lade folk stemme.
Må jeg samtidig have lov at nævne
de ting, da det kan give folk en ide.
Hos folk, som er endnu mere oplyst
end os — i Norge — er der ikke frit
salg af spiritus og øl, disse varer kan
kun købes i større byer, og de, der for-
langer de ting, kan få dem som bestil-
lingsvarer. Endvidere kan der købes i
tog, på færge og på hoteller, og nogle
gange må de måske købe dem i dyre
domme.
I byer, hvor der er ca. 3—4.000 ind-
byggere, er der ingen, der på spise-
restaurationer kan købe øl, kun alko-
holfrie drikke. Jeg ved intet om, hvor-
dan det har forholdt sig tidligere, rpen
i den korte tid, jeg var der, så jeg
ingen, der drak. Men de er i stand til
at more sig og er meget venlige.
Abel Kristiansen,
Eicaluit.
direkte sammen, gør næsten altid den
kritiserendes kritik mere ansvarsbe-
vidst og klar. Kritikeren kan få en hel
del at vide om de forhold, han kriti-
serer, og den kritiserende kan lære
meget mere af kritikken. Når man bor
i samme by, som den eller de perso-
ner, man kritiserer, er det en uskik
at lægge ud med en stor kritik i bla-
dene uden at have ulejliget sig med
først at snakke tingene igennem med
dem, man vil kritisere.
Forslag nr. 3: Hvis der ikke er gan-
ske exceptionelle grunde til at skrive
anonymt, så stå ved det, De skriver
ved at sætte navn under. (I den ret-
ning har Hans Lynge givet et godt
eksempel). Der kan vel være ganske
enkelte tilfælde, hvor anonymitet kan
forsvares, men i de fleste tilfælde får
de indlæg, der gemmer sig bag for-
bogstaver eller mærker, læserne til at
tænke på verset: „Vil dansken i ver-
den fægte, men dølger åsyn og navn".
Forslag 4: Hvor der er mulighed fol-
det (og det er der i mange flere til-
fælde, end man tror) så prøv at gøre
bare en lille indsats selv (udover kri-
tikken) for at forbedre forholdene. —
Eksempelvis: En indsender til et lo-
kalblad kritiserede bladet, fordi det
gav for lidt nyheder om et bestemt
nyhedsområde. Med god grund hen-
stillede den daværende redaktør, at
kritikeren selv gav en håndsrækning
med at indesnde forslag.
Det er også en stor hjælp for den
kritiserede, at kritikeren ikke nøjes
med at sige, hvad han synes er for-
kert, men giver så bestemte og kon-
krete forslag som muligt, om hvad han
mener, der bør gøres, og hvordan det
kan gøres.
H. Balle.
Fremmede nationers fiskere
fisker indenfor fiskerigrænsen
Klageråb fra Agio
Engang i september hørte vi over
Grønlands Radio Chr. Venøs hårde ud-
talelser i forbindelse med fiskerigræn-
sespørgsmålet og om landsrådets krav
om, at fiskerigrænsen bør udvides.
Andre nationer udvider deres fiske-
rigrænse for at beskytte deres eget
fiskeri. Der findes mange, store traw-
lere, der ødelægger fiskepladserne. —
Jeg, undertegnede, der bor i Agto,
fiskede i sommer udenfor kysten og
fiskede blandt de andre nationers fi-
skere. Engang fiskede jeg blandt ca.
30 udenlandske trawlere, der fiskede
indenfor og lige udenfor fiskerigræn-
sen. Når der har været særlig mange
trawlere lige udenfor os, resulterer
det som regel i, at mindre både, der
fisker ved kysten, ikke kan fange fisk.
Derfor kan vi ikke lade være med at
harmes over tilstedeværelsen af de
store trawlere så tæt op mod vores
hjemlige fiskepladser, og at der ikke
findes inspektion på sådanne steder.
Jeg har lige nævnt, at jeg fiskede
udenfor kysten, og det er utroligt at
se, at andre nationers fiskere fiskede
hele sommeren indenfor fiskerigræn-
sen.
Som et eksempel kan jeg nævne, at
da jeg en sommerdag var ude blandt
de fremmede fiskere, hørte vi over
Grønlands Radio, at inspektionsskibet
befandt sig i Godhavn, og besætningen
ville spille fodbold, skønt der fandtes
en mængde fremmede fiskere inden-
for fiskerigrænsen. — Når man kom
hjem efter at have fisket sammen med
lovovertræderne og klagede til kom-
munefogden, kunne han ikke stille no-
get op. Engang talte jeg de skibe, der
fiskede i nærheden af Agto. Jeg kom
op på 120, så kunne jeg ikke mere
holde rede på dem. Der var fransk-
mænd, englændere, islændere, italie-
nere og portugisere. En dag, mens
skibene fiskede indenfor fiskerigræn-
sen, viste der sig et inspektionsskib.
Det var et fransk skib, og det jagede
fiskerne ud. Fiskerne viste sig ikke i
tre dage.
Jeg vil derfor mene, at dersom man
skal have inspektionsskib, må områ-
det udfor Agto have et inspektions-
skib, der næsten aldrig fjerner sig fra
stedet. — I Nordgrønland fisker de
fremmede fiskere mest fra Agto og til
SimiutaK, og i sommer så vi over-
hovedet ikke noget til et dansk in-
spektionsskib her på stedet. Jeg har
dog set politibåden een eneste gang.
Den sejlede forbi, skønt der fiskede
ca. 10 fremmede skibe indenfor fiske-
rigrænsen. Skibene kan til tider kom-
me så nær til land, at man kan skelne
besætningsmedlemmerne.
Karl Siegstad.
Vi kan ikke lukke øjnene for
den åndelige fattigdom
Def kristne liv må styrkes.
Ganske få år er gået siden spiritussen
blev frigivet heroppe. Derfor undrer
det mig sommetider, at man næsten
altid skylder skylden på spiritussen,
når talen er om de mange uægteskabe-
lige børn og kønssygdomme. Dette kan
imidlertid ikke være hele forklarin-
gen på den ulykkelige udvikling. —
Selvfølgelig kan jeg ikke nægte, at
spiritussen har en stor andel i de
uholdbare tilstande. Det har jeg også
selv erfaret.
Men når jeg tænker grundigt på tin-
gene, hæfter jeg mig ved den tilbage-
gang i det åndelige liv, der er blevet
mere og mere mærkbar siden 1930-
erne. Mon dette ikke er årsagen til
den rodløshed, der præger tiden?
Med den nedgang i det åndelige liv,
er vore kirkelige tjenere blevet mere
eller mindre sløve overfor det, der
sker i det daglige blandt menigheden.
I dag er der kun ganske få, som tør
tale til menigheden ud fra bibelens
ord. Ungdommens forståelse af kri-
stendommens krav er også samtidig
blevet mere og mere overfladisk. Det
er under sådanne forhold, at spiritus-
misbruget har fået grobund.
Spiritusmisbrugets følger har alle-
rede vist dette. Det kan ikke nytte no-
get at straffe misbrugere. Vort fattig
land kan ikke længere bære de øko-
nomiske konsekvenser. Ondet har dj'
bere årsag.
Vi kan ikke længere lukke øjnene
for den åndelige fattigdom, der kende-
tegner tiden med dens rodløshed og
spiritusmisbrug. Kristendommen har
været hjørnestenen i udviklingen her-
oppe, og uden at det kristne liv styr-
kes, kan man ikke gøre sig håb om
at tage ondet ved roden.
Tuma.
10