Atuagagdliutit - 29.01.1959, Side 16

Hdb om nyt kystskib
Ministeren sluttede med at udtale
håbet om, at skibet måtte tjene sin
opgave, og at man inden længe ville
få lejlighed til at bygge et nyt skib
til den grønlandske kysttrafik.
Hyldest til
Grønlands'fartens folk
Departementschef Eske Brun sagde
bl. a.:
— Da der var tale om, hvorvidt Den
kongelige grønlandske Handel skulle
bygge dette skib eller ej, da var der i
mit sind ikke ringeste tvivl. Den kon-
gelige grønlandske Handel har sejlet
på Grønland i 200 år og i disse år er
opnået en erfaring og tradition uden
sidestykke, en erfaring af uvurderlig
værdi, som ikke uden videre kan smi-
des overbord.
Søfolk har en ganske særlig nimbus
om sig, som hænger sammen med det
at fare til søs. Sejlads i storm og sne
sorterer mennesker ud, og jeg kan for-
sikre for, at folk, der kan tage dette,
er mennesker af den rigtige støbning.
Jeg har kendt søfolk i Den kongelige
grønlandske Handels tjeneste, jeg ved,
det er folk, man kan stole på, man kan
overlade dem skibet og menneskeliv.
Departementschefen sluttede med at
udbringe et leve for Den kongelige
grønlandske Handels søfolk og adres-
serede det til kaptajn Rasmussen.
Kaptajn Rasmussen takkede og ud-
talte sin glæde over, at man inden for
Den kongelige grønlandske Handel
kunne tale ud om tingene. Han lovede,
at alle ville passe godt på det nye skib.
Folketingsmand pastor Elias Lauf
glædede sig over det nye skib, som han
mente var praktisk og solidt. — Han
sagde, at det havde forstærket den
gyngende bro over Atlanten og givet
mulighed for en bedre kontakt mel-
lem Grønland og moderlandet. Han
sluttede med at ønske tillykke og med
at rette en speciel tak til fhv. mini-
ster Johs. Kjærbøl for hans sejge vilje
og kamp for skibet.
☆
Det nye Grønlands-skib „Hans Hed-
toft" er i flere henseender et synligt
brud på traditionen — alene den røde
farve på skibets ydre er noget nyt —
men alle er enige om, at det vil be-
tyde en stor bedring af forbindelserne
mellem Danmark og det egentlige
Danmark.
På jomfrurejsen anløb „Hans Hed-
toft" Julianehåb, Godthåb, Holsteins-
borg og Sukkertoppen, hvor beboerne
har haft lejlighed til at tage skibet i
øjesyn.
sic.
Vi har haft vor tidsfrist
Frit salg af spiritus har været for-
søgt i Grønland. Hvilke følger har det
givet? Vi har set følgende: Der er alt
for få, som spiritus ikke har kunnet
vælte omkuld. Endvidere er der for få
og svage midler mod misbrug deraf.
Vore farvande er ofte vanskelige at
sejle i, og det er jo dog fra havet, de
fleste ernærer sig, vore vintre er tit
strenge, og vi har hørt om menne-
sker, som har sat livet til, fordi de har
nydt spiritus. Vi ved, at de berusede
viser børnene dårlige eksempler både
ude og inde. I oplysningstiden, som vi
nu lever i, hører vi om spiritus, der
virker svækkende på folk, og om hvor
mange penge, der bliver smidt ud til
spiritus alene.
Nu har vi haft vor tidsfrist. Vi har
ikke lyst til at sige: Skal det gå galt,
så lad det gå galt. Sådan kan man ikke
tænke om folk, der ikke kender ret
meget til ansvar.
Så må vi grønlændere og danskere
se at blive enige om en ordning an-
gående spiritus for at nå frem til et
bedre resultat. Det er vi nødt til for
vort folks skyld. Der skal ikke skelnes
mellem de forskellige steder, og kom-
munalbestyrelsen skal ikke være den
eneste ansvarlige.
Den kolde verdensdel, vi lever i,
kunne have set sådan ud: et land,
hvor spiritus ikke er til skade. Ønsker
man sig sådan et land, er det sikkert
heller ikke umuligt at skabe det.
Isak Lund.
Lad os høre meningerne
Sprit-diskussionen den 25. novem-
ber 1958 i Grønlands Radio var så
oplivende, at jeg må tillade mig at
skrive kort om emnet.
Vi ved alle, at overgangen til et eller
andet medfører vanskeligheder. Sådan
er det i opdragelsen. Vi, der har gen-
nemgået den helt unge alder og for-
søger at opdrage børn, har nok alle-
rede erfaret, hvilke følger der hører
med til disse år. Sindet bliver meget
bevægeligt. Frækheden bliver frem-
trædende. Der skal ikke meget til, før
man begynder at græde, og gråden
forvandles i et nu til latter.
Vi grønlændere lever i en fornyel-
sens tid, i en overgangstid, hvor nye
meninger og nye tilstande har skabt
rystelser. En af de nye ting er — som
andre steder i verden — at alle slu-
ser er åbnet for spiritus — en prø-
velsens tid. Jeg mener, at det er for
tidligt med al den snak om spiritus.
Ifølge talerne er der kun gået fire
år, siden rationeringens ophævelse.
Der er ingen, som helst grund til at
tage parti for spiritusmisbrug. Lov-
overtrædelser, ulykker, fattigdom p.
gr. af spiritusmisbrug og de mange
uægteskabelige børn er ting, som alle
kun kan være kede af; men det er
endnu værre, at vores omdømme er
blevet ødelagt!
Følgerne af spiritusmisbruget kun-
ne måske være mindre, hvis man hav-
de forklaret, hvor megen skade spiri-
tus kan medføre, dengang man skulle
til at indføre den heroppe. Om hver
ting, der kan være til skade, når den
indføres til en nation, som ikke har
haft med denne ting at gøre, plejer
man at trykke en vejledning først.
Lad os f. eks. tænke på indførelsen af
petroleum. Den 8. april 1930 skrev
Handelen bl. a. i en vejledning om
petroleum: petroleum skal opbevares
i et udhus, bygget af sten og tørv. —
Huset skal bygges gratis af dem, der
anvender petroleum. Huset må ikke
være nærmere end 30 meter fra det
nærmeste beboelseshus.
Da styrelsen i 1929 lavede regler for
spiritus og malt, var kravene ikke så
strenge, og det blev ikke sagt, hvor
megen skade varerne kan afstedkom-
me, hvis de bliver misbrugt. Da spi-
ritussen blev frigivet i 1955, havde
man heller ikke givet en redegørelse
men blot nævnt, hvad misbruget kun-
ne forvente. Derfor er det ikke så
mærkeligt, at de svageste misbruger
spiritus.
Derfor er det i disse dage nødven-
digt, at sådanne diskussioner er blevet
etableret. Dette er „oplysning"! Der-
for ønsker jeg at foreslå, at man hver
måned udsender sådanne diskussio-
ner. Kun derved kunne man legemlig-
gøre den savnede oplysning. Jeg er
ikke enig i, at man standser hjemme-
brygning og udhandling af malt, da
jeg anser et sådant forbud for helt
umuligt. Det er blevet nævnt, at grøn-
lænderne er meget opfindsomme med
hensyn til brygning. Hvis man stand-
ser maltudsalget, må man også lade
være med at indføre gær og andre
kornsorter. Og hvis man kun skal til
at udhandle svagt øl nok til at dække
behovet, må man opføre flere store
opvarmede pakhuse. Hvem skal be-
tale dem? Staten! Vi ved, hvilket van-
skeligheder staten har at slås med i
disse år. Vanskelighederne ville nok
(Fortsættes side 26)
„Hans Hedtoft" har en 6-cyl.
turboladet B&W trunkmotor
af typen 650 VBF-90, der ud-
vikler 3350 EHK ved
200 omdr/min.
„Hans Hedtoft" maskina-
KarpoK arfinilingnik
sylinderilingmik B&W
trunkmotor type 650 VBF-90
minutimut 200 kaujatdlariar-
nerme 3350 EHK-Kartug-
ssamik.
BURMEISTER & WAIN
København Danmark
6