Atuagagdliutit - 29.01.1959, Qupperneq 31

r
— KanoK ilivdluse unigsinåusassuse nalfingika-
luarpara, tåssa måna orpcKartftgaluarpat. manale
uaersiunavigssClvoK, naluvarale KanoK iliornigssau,
Klump!
— Jeg har fundet ud af, hvordan I kan standse,
hvis her hare var nogle træer, men da her kun er
sten, så kan jeg ikke finde på noget, Klump!
— Pingo-å, unånguåkuluk ajutftlivigpoK. ajor-
dluinåsaordlo pinerdlisagaluarpat!
-— Men Pingo dog, — åh, han kan ikke mere den
stakkel, det var synd, at han skulle stoppe på den
voldsomme måde!
— Kasuersilårniånguarit flmånguåK, uvanga ting-
mivdlunga Skæg Klumpilo ornisavåka onarfigi-
niardlugit patdlordlutik toriarniarKuvdlugit. ernl-
nånguaK uterfigisavavkitl
— Hvil dig, kære ven, jeg vil lige flyvc'op til
Skæg og Klump og sige, at de kan standse ved at
kaste sig på maven Jeg kommer straks tilbage!
— arrå, Skæg Klumpilo tikiuteratarput. tusaraluar-
pungame aggertuse, uvdlutdle 14 Kångiunerisigut ait-
såt ilimagisimagaluardluse!
— Men hvad, der har vi jo Ska»g og Klump. Jeg
havde hørt, at I var på vej, men jeg havde ikke ven-
tet jer de første fjorten dage!
— ila, ingerdlavdluarsimaiiause, ilunger-
suanartorsiorsimånguatsiarpusile. arrå, sht-
uko fima tungmautaraisigik, ikinguterKat?
— I har sandelig haft fart på, det har
vist været en streng tur for jer. Hvad er
dog det for noget, I har under futterne,
venner?
— goddag, Pelle, takuvat, åjuko inardluk. inuncrssuav-
ne Kånasiortorpagssuit takusimagaluarpåka, taimale na-
susimatigineK ajorputl
— Goddag, Pelle, ja, her sidder de to. Jeg har set mange
bjergbestigere i mit lange liv, men aldrig nogen, der har
været så udmattede!
— fimånguåK, iluarsartutererugkit,
sinåungilinga, tåuna kananlpoK?
Pingomik ikioriartulår-
— Hør, min rare ven, når du har sat dem til rette, kan du
så ikke hjælpe mig med at få Pingo op, han ligger der nede?
— ila, ila, ernlnan isumaginiåsavara. ata-
gule Kaersuinarme sinigtoK —■ sordlo sujor-
nagut taimåitarsimagaluångilanga!
— Ork, jo, ham skal jeg snart få fat i.
Tænk, at kline sove på en hård sten, — det
er mange år siden jeg har kunnet det!
. — ilålå, ajupalålersimagunarpoK, tåssalo
finia sorujukasingnik isigaKutoKardlune. ilane
tikitarianarpai sineKatigalugitdlo, tåussumaru-
jungup!
— Vupti! Han er lidt slap i det, nå, han har
også de tingester på futterne. Han må hen og
sove sammen med de andre, det lille skind!
TEGNINGER :TORKILD MØLLER
tC,nriu9l.^*Une umiarssåp ndlagåta aterfigå, itersarniardlugiilo
?•!l\in tci ,,SUvålutit tamdnipit sinigdlutitdlo? makiniaril. Gu-
titaio ,tlln>i(ialuqol tåunåusasimavorme imarssuarme ipinig-
ssaraluavtltiH dnåussisinaussoK/“
Skipperen (y,;. (ja nC(j m ]l(Lm> men nuil le ligefrem råbe ham
vågen. l> o ried es kan du ligge her og sove? Slå op og bed til
din Gildl Måske er det ham, der kan redde os, så vi ikke skal
drukne i bøigerneji<
profete Jona — Profeten Jonas
umiarssuvdle inuisa påsilertorpåt navianartorsiornerming-
nnt suna pissussoK. Kularnångitsumik ajorluliortumik ilausso-
KarsimavoK, tånnalo pitdlarumavdlugo Gutip anorerssuan pi-
lers isimavd, sångitsutdlo ajundKataiissugssångortitdlugitl
Men pludselig forstod skibsfolkene, hvad der var årsagen
lit det hele. En stor synder måtte befinde sig iblandt dem, og
nu sendte hans Gud stormen for ut straffe ham med den, og
så måtte det gerne ramme de andre medl
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
tauva erKorniailerput imerautdlutik, taimane taimailiorneK
gutisiornermut atatitauvdluarmat, pissåssumik nalunarung-
naersitsissardlune. imeråunerme Jona erKorneKarpoK, måssa
aitsdt siningminit iternåminguakasigtOK.
Hurtigt kastede de lod. Det betragtedes dengang som en Guds-
dom, der robede den skyldige, som var årsag til uvejret, og
loddet faldt på den arme Jonas, der lige have rejst sig fra sin
sode s ovn.
31