Atuagagdliutit - 25.03.1959, Blaðsíða 3

avdlat sulianik mimigissaKarneK
tamanut angmassumik Kalåtdlit-nu-
nane OKatdlinerme soKutiginarsima-
vok takulerdlugo, Danmarkime taima-
tut oKatdlitoKartitdlugo isumat sarKu-
miuneKartartut patdlimordlugit sar-
KumiussissoKarsimassoK, tamåna ta-
kutitsivdlune pissusiussOK nåpertui-
nardlugo erKarsamiånginermik.
taimaitdlarångat „atorfigdlit angne-
rit“ ikerinarsiordluinartumik såssune-
Kartaraut, KularnångilaK una pissuti-
galugo, Kangånitdle isumaKartoKartar-
mat, atorfigdlit angnerit inoKatiging-
nik ajoKusiniartutut ilagsungnaitsutut,
ineriartomermik kigaitdlagsainiartu-
tut, inuinait kigsautåinik naKisimang-
ningniartutut nunamigdlo Kulororsai-
ssutut issigissarianartut — taimatume
erKarsartarneK ilerKuliutinarneKarsi-
mavoK DanmarkimisaoK nalomisigi-
neKarane. A/G ingmikut pissutigssa-
KångilaK atorfigdlit angnerit igdlersu-
savdlugit, sordlule aulisartut, savau-
tigdlit landsrådip bestillingsmanditdlo
kigsautigissaisa piumassissaisalo påsi-
neKarnigssåt atugagssiame igdlersor-
niarneKartarsimassoK, taimatutaoK pi-
ssusigssamisuginåsaoK, atorfigdlit ang-
nerit erKiingitsumik pinenarpata A/G
nipangersimåinåsanane, atuagagssiav-
me noméissutigissaisa ilagingmåssuk,
måne sulissut åssigingitsut avdlat su-
lianik inimigingnigdlutik erKortumik
OKauseKartarnigssånut pissugssauneK
ersserKigsåsavdlugo.
atorfigdlit angnerit agtugagssåungit-
sutut kiserméussiniartutut isumaKar-
figineKartameratj Kanga kungip kisi-
me nålagaugatdlamerata nalånit pi-
ssugunarpoK, taimane atorfigdlit ang-
nernit OKausigssaligssugatdlarmata.
uvdlumikutdle atorfigdlit angnerit i-
nuit kivfarait, tåssa inuit folketingime
sivnissorissatik avKutigalugit sulissu-
tigerKUSsåinik sulissussissugamik. tai-
maingmat atorfigdlit angnerit nålag-
kersuissuissungitdlat inatsisinigdle i-
nuit aulajangigåinik atortitsissuvdlu-
tik. naluneKéngingmatdlo atorfigdlit.
angnerit avdlanut nalerKiutdlutik a-
kigssautit tungaisigut kinguariarsima-
ssut, nåpertuivdluamerugunångilaK,
atorfigdlit angnerit Kanga singagine-
Kartamerat étåniåsagåine. uvdlumikut
atorfilik angneK atissarigsårtorssu-
ngeKaoK, amerdlanertigutdle pisoKali-
ssumik kavåjaKartardlune, aslngarni-
kumik marngussaKardlune sérKue ini-
lingnikunik Kardligdlune. åmame su-
liå issomartorsiorneKartaKaoK, måssa
nangmineK isume maligdlugo inatsisi-
liortutdle aulajangigåt sulinerminut
tungavigigaluardlugo.
/&D /tfa
atorfilik angneK Kanga manalo. — Embedsmanden før og nu.
(fra Bo Bojt'sms „Parade", Hans Reitzels forlag).
imåitariaKånginerpale måne oKauti-
gineKartut nåpertutigalugit atorfig-
dlit angnerit, inoKatigingne sulissutut
avdlatutdle issigisavdlugit. tamatumu-
na åma avdlanik suliaKartututdle inu-
it atausidkåt suliamik ingerdlatsinerat
suliamigdlo KanoK isumaKarfiging-
ningnerat nåpertordlugo issigissaria-
Karput.
inuit kikutdlunit — uvnit umiarssu-
alivingme sulissartugunik, landshøv-
dingiugunik, agdlagfingmiugunik, au-
marutigssanik åtsissartugunik, imer-
tartartugunik, iliniartitsissugunik, au-
lisartugunik, piniartugunik savautili-
ugunigdlunit — suliartik ajungitsumik
ingerdlåniaruniko, inimigineKartaria-
Karput.
atorfigdlit angnerit peratårnerarne-
Kardlutik mamardlemiarneKartarne-
rat uvdluvtinut nalerKukungnaersi-
mavoK, inuit Kinigåinik nålagkersui-
ssulingne tamåna sianitsorpatdlang-
neruvdlune.
Respekt for andres arbejde
(Om folkets tjenere med knæ i bukserne)
Under diskussionen i Grønland er
det interessant at se både tendenser
til at tænke i de samme baner, der er
kendt i den offentlige debat i Dan-
Grønlandsk-færøsk fiskeri
er af stor betydning
Udtalelse af Anthon Petersen, Frederikshåb, om landsrådets
Færø-beslutning
Efter at landsrådet havde truffet
sine beslutninger . om færingernes
Grønlands-fiskeri, udtalte fisker Ant-
hon Petersen, Frederikshåb, der del-
tog i forhandlingerne, bl. a.:
— Fra fisker-side har man fulgt
drøftelserne med stor interesse. Jeg
tror, at alle fiskere vil finde, at for-
slaget er blevet godt gennemdrøftet.
Jeg vil pointere, at vi sætter pris på,
at man så vidt muligt finder frem til
en ordning, der kan give de grønland-
ske fiskere adgang til at anskaffe sig
større fartøjer på en noget nemmere
måde.
Man har fra fiskernes side lagt vægt
på, at landsrådet på en eller anden
måde sikrede, at de nugældende fred-
ningsbestemmelser ikke bliver over-
trådt. Det er jo en kendsgerning, at
færingerne i tidens løb har begået vis-
se overtrædelser. Når jeg har frem-
hævet under forhandlingerne, at de fi-
skere, jeg har arbejdet sammen med
ved Ravn Storø, har været meget kor-
rekte i deres optræden, har jeg gerne
(Fortsættes på bagsiden)
mark, og tegn på, at man heroppe fra
mange sider bestræber sig på at tænke
utraditionelt.
Når der fra tid til anden rettes frit
i luften svævende angreb på „embeds-
mændene" baseret på en almindelig
antagelse af, at embedsmænd er en
slags ubehagelige samfundssabotører,
hvis største glæde er at stikke en kæp
i hjulet på udviklingen og at „sætte
sig" på menigmand og hans ønsker,
samtidig med at embedsmændene ud-
suger landet — ja, så er der efter vor
mening tale om en vanetænkning, vel-
kendt fra Danmark. A/G har ingen
særlig anledning til at tale embeds-
mændenes sag, men ligesom bladet
forsøger at tale bl. a. for den rette for-
ståelse af fiskeriets, fåreavlens, lands-
rådets og bestillingsmændenes situa-
tion, ønsker og krav — sådan må det
også være naturligt for bladet at løfte
røsten, hvis nu embedsmandsgruppen
udsættes for sære kommentarer, idet
bladets stræben i almindelighed bl. a.
går ud på at understrege pligten til
saglig bedømmelse af forholdene her-
oppe og til gensidig respekt for det
arbejde, de forskellige grupper præ-
senterer.
Fornemmelsen af embedsmanden
som en urørlig diktatortype stammer
uden tvivl fra en periode, hvor em-
bedsmændene var den enevældige
monarks talerør. Men i dag er em-
bedsmanden jo folkets tjener, efter-
som han simpelthen er sat til at ud-
føre, hvad folket gennem sine valgte
repræsentanter i folketinget ønsker
udført. Embedsmanden er altså ikke
den, der regerer, men den der admi-
nistrerer de af folket besluttede love.
Når hertil kommer, at det er alminde-
ligt kendt, at embedsmanden økono-
misk er sakket agterud for mange an-
dre befolkningsgrupper, synes det no-
get uretfærdigt at opretholde tidligere
tiders misundeligt-underdanige stil-
lingtagen til denne gruppe. Embeds-
manden i dag er ikke den fine jaket-
bærer, men en samfundsarbejder ofte
i slidt frakke, med falmet alpehue og
knæ i bukserne. Samt et hårdt og ide-
ligt kritiseret arbejde. Som han ikke
selv, men lovgiverne har givet ud-
gangspunktet for gennem lovvedtagel-
serne.
Mon man ikke skulle give sig til at
bedømme embedsmændene ud fra det
her nævnte — og altså bruge samme
målestok over for dem som over for
andre arbejdere i samfundet. Man bør
her som i alle andre sammenhænge
bedømme folk enkeltvis efter deres
arbejdsindsats og arbejdsindstilling.
Hvis folk — ligegyldigt om de er
havnearbejdere eller landshøvdinge,
kontorister eller kulafbærere, vand-
mænd, skolelærere, fiskere, fangere
eller fåreholdere — gør deres arbejde
godt på den plads de er sat, bør de
respekteres.
Den evige mistillid til embedsmæn-
dene er til syvende og sidst et forældet
underlegenhedstegn over for denne
gruppe, og det virker tåbeligt og uvær-
digt i et demokrati.
Red.
akuerssissut
pingårtiparput
savalingmiormiut kigsautigissånik
landsrådip akuerssineranut auli-
sartup Anthon Petersenip, påmi-
ormiup, oKauserisså:
Kalåtdlit-nunane angnertunerussu-
mik aulisartalemigssamik savalingmi-
ormiut kigsautigissåt landsrådip aula-
jangivfigerérmago, aulisartoK Anthon
Petersen, påmiormio, atautsiméKatau-
simassoK, ilåtigut OKauseKarpoK:
— aulisartut autdlartitaisa pingår-
titdlugo aulisameK encartorpåt, agsut-
dlume soKutiginartuvoK. inuit angne-
russumik ukiume aulisartalernigssåt
tamanit pingårtineKarpoK, amale kig-
sautigineKarpoK angatdlatit angneru-
ssut — sordlo umiarssuårKat ukiume
avatåne aulisautigssat — uvdluvtine
nalerKututut issigineKalermata.
piniagkat erKigsisimatineKarnigsså-
nik aulajangersagkap mimigineKar-
nigssånik oKauserissaussoK aulisartu-
nit iusmaKatigineKarpoK, tåssame na-
luneKångerérmat savalingmiormiut
nangartautaussunik ikatigdliniartar-
tut. uvangalo pingårtitdlugo sarKumi-
usimavara aussaK Kangerdluarssug-
ssuarme aulisaKateKarsimagama pu-
jortulérKanik Kulinik, tåukuale nersu-
alårsimagavkit, perKigsårussamik au-
lisarsimangmata, piniagkanigdlo iner-
terKUtaussunik inimigissaKardluinar-
dlutik.
månåkut akuerssissutaussoK pingår-
tiparput isumaKaravta kalåtdlit amer-
dlanerussut påsissutigiumåråt sulini-
kut aulisarnikutdlo takussatik maling-
naivfigilisagunikik.
landsrådip akuersserérneratigut
landshøvdinge OKauseKarpoK-. — nuå-
nårutigåra landsrådip savalingmiormi-
unik ikiorsinera savalingmiormiut tu-
ngånit suleKatigigkumanermik taku-
titsinertut påsineKarsimagunarmat. i-
sumaKarnarpoK tamanut, mingneru-
ngitsumigdlo Kalåtdlit-nunånut ilua-
Kutaussumik, suleKatigigtoKalersinau-
ssok, amåtaoK nuånårutigåra ukiume
landsrådip katerssunigsså iluagtisi-
nausimangmat.
3