Atuagagdliutit - 25.03.1959, Blaðsíða 11

G RØN LANDS POSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felho
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-rcdnktion: journalist Helge Cb'4s*ers^n, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Iløjagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydproven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frcderikshåb: Skoleleder Bastionsen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Ilolsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassi-
stent Jørgen Fischer. Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb :
Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik
Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent
Ib Tøpfner.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarncrc uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkimc 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
ånåussiniartarneK åmalo
KulamångilaK ardlagdlit ilimagisimagaluaråt landsrådip ingmikut itumik
atautsiminerane, ukiume umiartortamerup naitsumik oKatdlisigineKarnerane,
Kalåtdlit-nunåta imartaine navianartune ånåussiniartarnermut tungassunik
OKauserissaKartoKarsimésagaluartoK. taimale pissoKéngilaK, Kulamångitsu-
migdlo tamatumunga pissutaussoK tåssa, landsråde avdlatutdle ukiut inger-
dlaneråne tamåna pivdlugo erssericigsumik oKauseKartarsimangmat, tamatu-
muna nutaussumik oKauseKartariaerusimavdlune.
månile tikuarniarparput Kalåtdlit-nunane iluamérsumik ånåussiniartaler-
nigssamik aperKut Kap Farvelip erKåne umiunerxnut ukiumilo umiartortar-
nermik oKatdliseKésavdlutik atautsimititaulersut suliånut tungatitdlugo isu-
mangnaerniameKdsdnginersoK. atautsimititaussunut tåukununga inersussu-
tiginiarpavut tamatumunga tungatitdlugo kalåtdlit tungånit oKauserineKartar-
simassut ilisimatitsissutiginiardlugulo, Kalåtdlit-nunåta imartaine ukiut ta-
maisa ardlalingnik ajunårtoKartartoK, tamåkulo ilait imana pingitsorsimasi-
naugaluartut, Kalåtdlit-nunane iluamérsumik énåussiniartarnikut årKigssussi-
neKarsimassugpat. Hans Hedtoftip umiunerata kinguninguatigut napassormiu-
nik umiussoKarpoK.
erKortuginåsaoK aperKutigisavdlugo pissutsit manåkutut itut KanoK sivisu-
tigissumik atortiniameKarnersut.
politimester C. F. Simony A/G-me normorume kingugdlerme oKauseKarpoK
Kalåtdlit-nunane nunaKarfingne atausiåkåne ånåussiniartarnermut tungassut
pitsåungeKissut avatånilo ånåussiniartarnermut tungassut igdlersoriarfigssa-
Kångivigsut.
1957- ime landsrådime OKauserissaussoKarpoK ånåussiniartamerup iluamér-
sumik piorsaivfigineKarnigssånik piumassarissaK angisumik ersserKigsardlugo.
1958- ime landsrådip atautsiminerane OKautigineKarpoK tamatumane ajoma-
kusorutit pivdlugit politimestere sulingivfeicardlune avalagsimanerane minis-
tereKarfingmit OKaloKatiginiameKartoK, tamatuma kingoma aulajanginiartug-
ssamik udvalgeKalerniåsangmat.
politimestere nalunaerpon oktoberime 1958 ånåussiniartarneK pivdlugo mi-
nistereKarfiup udvalgiliånut navsuiauteKarsimavdlune.
tamatuma susupaginagagssåungitdluinåssusia pivdlugo apencuteKarniarpu-
gut udvalge tåuna sujoma oktoberip kingornagut KanoK pisimanersoK, Kanor-
dlo iliorniartoKarnersoK. udvalge sujugdleK Simonyp navsuiauteKarfigisima-
sså ukiunerane umiartortarneK pivdlugo atautsimititaussunut nalerKiutdlugo
KanoK isumaKarfigissariaKarpa? udvalge sujugdleK KanoK suliaKarsimava?
tåussuma namagsissai sujunersutailunit ukiunerane umiartortarneK pivdlugo
atautsimititaussut suliariniagåinut ilånguneKarsimanerdlutik?
Kalåtdlit-nunane isumaKartoKarpoK ånåussiniartarnemut tungassut månå-
kut isumangnaertariaKalersimassut. erKarsautiginardlugo isumaKartoKarsi-
nauvoK ukiume umiartortamerup OKaluserineKarnigsså månåkut tuaviutaria-
KarnerulersimassoK, ånåussiniartarnermut tungassut isumangnaerneKarnig-
ssånit.
apeneut måne taineKartOK pivdlugo, kalåtdlit inuniamermikut imånut tu-
ngåssuteKaKissut KinuteKarput, aperKut tamåna oKartugssaussunit akissute-
KarfigineKarKuvdlugo.
landsrådip atautsiminera nåvoK
landsrådip ingmikut itumik Nungme atautsiminerata nånerane oKauserissa-
KartoKarpoK, savalingmiormiut tåssångåinaK ajornakusortorsiutigssaKalersi-
maneråne ikiorsiniarnermik oKauserissaussumik, tamatumunåkutaoK åma
danskit-kalåtdlit-savalingmiormiut atautsimut angnertumik aulisaKatigigsi-
naunigssåne, kalåtdlit niorKutigssiornerånut sulivfigssaKamiarnerånutdlo pi-
ngåruteKangårslnaussut tikuarneKardlutik. peKatigalugutaoK ersserKigsarne-
KarpoK kalåtdlit angnerussunik pitsaunerussunigdlo angatdlateKaleriartornig-
ssåt isumagalugo aningaussanik akuerssissartut Karssupinånginigssåt neriug-
dluarfigineKartoK, kalåtdlit ikånerssuame nunat avdlamiut aulisartuinut nag-
dlersutdlutik aulisaKataussalersinaorKuvdlugit.
A/G tamåna pivdlugo isumaminik januarip 29-åne martsivdlo 11-åne sarKu-
mersitsissarsimavoK, agdlautigissat pingårnersséine OKautigineKartutigut, tai-
maingmat atuartartut kamagtuinåsavavut, savalingmiormiut kigsautigissåt
pivdlugo landsrådip aulajangineranik KanoK isumaKarfigingningnermingnik
navsuiauteKarKuvdlugit.
tamåna peKatigalugo OKautigisavarput nåmaginartutut isumaKarfigigigput
aperKut tamåna pingårtoK, landsrådime OKlåserissagssångortineKarsimang-
mat, ukiuvdlo taimailinerane rådip katerssunigssåne ajomakusorutit ajugauv-
figineKarsinausimangmata. åmale nuånårutigalugo tåisavarput landsråde ta-
matuminga aulajaniniamermine aulisartut kommunalbestyrelsitdlo sivnissui-
nit påsisimassalingnit ikiorneKarsinausimangmat.
ajorsimåsagaluaKaoK savalingmiormiut Kinutigissåt, landsrådip OKaluserisi-
nausiméngitsugpago,
tamåna kukunerusimåsagaluarpoK.
kukunigssaugaluaK tamåna Kujanartumik pingitsortineKarpoK.
atlantikoK
Kalåtdlit-nunane OKatdlitoKartitdlugo tutsiukajugtarpoK ajussårutigine-
KartoK atlantikup angivatdlåmerssua pivdlugo Kalåtdlit-nunåta Danmarkiv-
dlo nunartaisa avdlat påseKatigigkiartornigssanut avKutigssaK akornusersima-
neKarmat.
naluneKångilaK atlantikoK — OKautsit ajornartorsiortitsinerata saniatigut
— uvdlumikut kalåtdlit Kavdlunåtdlo påseKatigingnigssaraluånut akomutau-
nerpaussoK. ersserKeKaoK påseKatigingnigssaugaluaK amigauteKartoK danskit
taima ikigtigissut Kalåtdlit-nunåliarsinaugatdlartitdlugit kalåtdlitdlo taima
ikigtigissut Danmarkimut tikerårsinaugatdlartitdlugit.
måne sulisitdlune erKaerKajånartuartoK tåssa, tikeråKétåuneK angnertune-
rulersugpat tamåna KanoK pingåruteKartigisagaluartoK.
danskit nålagauvfiata ilå Kalåtdlit-nunåt, nunap ilainit avdlanit taima u-
ngasdgtigingmat, tamåna påsivdlugo nålagauvfiup Kalåtdlit-nunåliartarnerme
akiussut migdlisineKarsmaunigssåt kingumut isumaliorKutigisinåunginerami-
uk? åmalumme Danmarkime aningaussauteKarfigpagssuit avKutigalugit, ima-
lunit arssartunik erKuiniartitsinerme aningaussat isertineKartartut iluaKutsi-
utdlugit, tåuko atortineKarnerånik maligtarissagssat avdléngortitdlugit, ka-
låtdlit inusugut amerdlanerussut Danmarkimukarnigssamut angmåuneKarsi-
nåungineramik?
uvdlumikut tikeråKåtåunigssaK isumagalugo årKigssussinerpagssuit erKåi-
sagåine, pingårtineKardluinarpoK nunane åssigingitsune inuit tamatumunåkut
ilisareKatigingnerulernigssåt.
Kalåtdlit-nunåta Danmarkivdlo akornéne angalanigssamut isumavdlutausi-
naussut angnikitsuinåuput akisuvatdlårdlutigdlo.
ajungencajaKaoK tamatumuna avdlångortitsineKarsinaussugpat.
Redningstjenesten igen
Mange havde sikkert ventet, at det ekstraordinære landsrådsmøde under den
korte drøftelse af vintersejlads-problemerne, havde givet en udtalelse ved-
rørende redningstjenesten i Grønlands farlige farvande. Det skete ikke, og
grunden er utvivlsomt den, at landsrådet ligesom snart sagt alle andre organer
i Grønland har ytret sig klart på dette område gennem årene, sådan at der i
virkeligheden ikke er stort at føje til.
Vi har imidlertid her i bladet gerne villet gentage, at spørgsmålet om en
virkelig grønlandsk redningstjeneste må og skal løses nu i sammenhæng med
diskussionen omkring Kap Farvel-forliset og Vedel-kommissionens arbejde.
Vi vil gerne over for denne kommission henvise til tidligere udtalelser fra
Grønlands side om denne sag og gøre opmærksom på, at mange menneskeliv
hvert år går tabt i grønlandske farvande, og at man ikke kan afvise, at nogle
af disse liv ville have kunnet spares, hvis redningstjenesten i Grønland var
forsvarlig. Umiddelbart efter Hedtoft-ulykken havde vi NapassoK-ulykken.
Det må være rigtigt at spørge, hvor længe man vil lade forholdene være,
som de er nu.
Politimester C. F. Simony udtalte her i bladet i sidste nr., at den lokale red-
ningstjeneste i Grønland var elendig og den søgående uforsvarlig.
I 1957 fremsatte landsrådet en udtalelse, der stærkt understregede kravet
om forsvarlig udbygning.
På landsrådsmødet 1958 oplystes det derefter, at ministeriet agtede at gen-
nemdrøfte problemerne med politimesteren under dennes permission for der-
efter evt. at nedsætte et særlig udvalg, der skulle fremkomme med en ind-
stilling.
Politimesteren har meddelt, at han i oktober 1958 fremkom med en rede-
gørelse over for et i ministeriet nedsat udvalg om redningstjenesten.
På baggrund af hele sagens alvorlige karakter spørger vi, hvad der er sket
i dette udvalg siden oktober sidste år, og hvad man agter at foretage sig.
Hvordan er det første udvalg, som Simony aflagde beretning for, stillet i for-
hold til Vedel-kommissionen? Hvad har det første udvalg lavet, og er dets
arbejdsresultat eller indstilling indgået i Vedel-kommissionens arbejdsmate-
riale?
I Grønland regner man med, at redningstjeneste-spørgsmålet løses nu. Det
forekommer umiddelbart, at der nu er mere tidsmæssig respit til at drøfte
vintersejladsen end til at få klaring på redningstjenesten.
Den grønlandske befolkning, hvis skæbne er så nært knyttet til havet, beder
om svar fra rette vedkommende på de her nævnte spørgsmål.
Landsrådsmødet slut
Det ekstraordinære landsrådsmøde i Godthåb endte med en udtalelse, der
betød en håndsrækning til færingerne i deres akutte vanskeligheder og med
påpegningen af et fælles dansk-grønlandsk-færøsk storfiskeris afgørende per-
spektiver for grønlandsk produktion og beskæftigelse. Samtidig understrege-
des Grønlands forventning om bevillingsmæssig bevågenhed over for ønskerne
om en opbygning af den grønlandske fiskerflåde med store fartøjer, sådan at
grønlandske fiskere kan deltage jævnbyrdig med andre fiskere i virksom-
heden på bankerne ved Grønlands kyst.
A/G har sagt sin mening om disse spørgsmål i ledende artikler den 29. januar
og den 11. marts, og vi skal derfor blot nu opfordre læserne til at fremsætte
deres meninger og kommentarer til landsrådets resultat i forbindelse med
færingesagen.
Samtidig vil vi gerne udtrykke vor tilfredshed med, at dette vigtige problem
indbragtes til drøftelse for landsrådet, og at det altså lykkedes at overvinde
alle vanskeligheder for rådets samling på denne årstid. Vi vil også gerne
med glæde notere, at landsrådet under sine overvejelser fik bred sagkyndig
assistance fra fiskeri- og kommunalbestyrelsesrepræsentanter.
Det ville have været meget beklageligt, hvis landsrådet ikke havde fået mu-
lighed for at drøfte Færø-sagen nu.
Det ville have været et fejlgreb.
Dette fejlgreb blev heldigvis undgået.
Atlanterhavet
Gang på gang støder man i grønlandsdebatten på udtalelser om det beklage-
lige i, at Atlanterhavets størrelse lægger sig hindrende i vejen for mange
forsøg på at bedre den konkrete forståelse mellem Grønland og andre danske
landsdele.
Det er en kendsgerning, at Atlanterhavet — ved siden af sprogproblemet —
i dag repræsenterer en afgørende vanskelighed for gensidig forståelse mel-
(Fortsættes side 20).
11