Atuagagdliutit - 25.03.1959, Blaðsíða 12

Storfiskeri ved Grønland
ennem sam
arbejd
e
Landsrådsudtalelsen om færingernes grønlandsfiskeri
Landsrådet lægger største vægt på de skitserede samarbejdsplaner
Grønlands landsråd samlet til ekstraordi-
nært møde i dagene 10.—16. marts 1959 har
vedtaget følgende udtalelse:
I anledning af et gennem Ministeriet for
Grønland fra færøsk side fremsat ønske om
tilladelse til i 1959 at indrette fiskeristationer
visse steder ved Grønlands kyst har Grøn-
lands landsråd været samlet til ekstraordi-
nært møde og har herunder haft drøftelser
med hovedbestyrelsen for landsforeningen af
fiskere og fangere i Grønland, repræsentanter
for kommunalbestyrelserne i de kommuner,
hvor fiskeristationerne ønskes etableret samt
repræsentanter for fiskeriforeningerne i kom-
munerne fra Holsteinsborg og sydefter. End-
videre har handelsinspektøren deltaget i drøf-
telserne.
Afhjælpning af færingernes vanskeligheder
1. Såvel i landsrådet som blandt de af lands-
rådet tilkaldte sagkyndige og lokale repræ-
sentanter har der været forståelse for de van-
skeligheder, som mange færøske fiskere er
kommet i, efter at deres arbejdsmuligheder i
forbindelse med det islandske fiskeri er van-
skeliggjort. Alle har været indstillet på, at
det var ønskeligt, at man i videst muligt om-
fang kunne bidrage til at afhjælpe den situa-
tion, der har ramt de færøske fiskere, og at
man ved en nøjere gennemgang af forholdene
ved Grønlands kyst måtte søge frem til en
ordning, hvorved større indsats af færøske
fiskere kunne sikres.
Sforfiskeri gennem samarbejde
2. Der har været enighed både i landsrådet
og blandt de sagkyndige om, at man fremover
bør lægge vægt på gennemførelsen af et stor-
fiskeri ved Grønlands kyst gennem et sam-
arbejde mellem grønlændere, færinger og
andre danske, så vidt muligt med basis i an-
læg på grønlandsk grund, hvorved Grønlands
nærhed ved de betydelige fiskeforekomster
udnyttes i videst muligt omfang til gavn for
dansk fiskeri og ikke mindst til gavn for den
grønlandske befolkning, der vil opnå betyde-
lige fordele ved de muligheder for arbejde i
land, som sådanne fiskerianlæg vil medføre.
Fællesfiskeri muligf fremover
3. Man finder herefter, at det naturligste og
rigtigste ville være, at færøske fiskere på sam-
me vilkår som grønlandske fiskere og på ba-
sis af fiskeri i samme områder som disse kun-
ne indhandle allerede nu til de grønlandske
fiskerianlæg. En sådan ordning lader sig imid-
lertid af praktiske grunde ikke gennemføre i
større målestok for tiden, allerede fordi ka-
paciteten af de grønlandske fiskerianlæg be-
klageligvis indtil videre er for ringe.
Efter de planer om udvikling af fiskerian-
læggene i land, som allerede foreligger, og de
planer for udviklingen, som man herudover
arbejder med, turde et mere udviklet fælles-
fiskeri til grønlandske anlæg fremover være
muligt og hensigtsmæssigt.
Indhandling til grønlandske fiskehuse
Skønt der kun i ret ringe omfang i 1959
kan blive tale om færøsk indhandling til grøn-
landske fiskehuse, lægger man fra landsrådets
side vægt på, at en sådan mulighed udnyttes
i videst muligt omfang og som forudsætning
for andre indrømmelser i forhold til færinger-
ne. Det skønnes, at der allerede nu som mini-
mum kan modtages indhandling fra 25 fær-
øske bådelag, fordelt på nedennævnte måde:
Nanortalik 2
Sydprøvenområdet 2
NarssaK 10
Holsteinsborg 11
Forudsætningen for, at en sådan indhand-
ling kan finde sted, vil være, at der samtidig
med de pågældende bådelag visse steder stil-
les et antal færøske flækkere til rådighed,
som ved deres erfaring på dette område tillige
i et vist omfang vil kunne bidrage til oplæring
og uddannelse af grønlandske flækkere, hvor
sådanne ikke findes i tilstrækkeligt antal. Et
spørgsmål af stor vanskelighed, men samtidig
af stor vigtighed er, hvorledes de pågældende
bådelags mandskab kan indkvarteres de
nævnte steder. Landsrådet henstiller til mi-
nisteriet i forhandling med færingerne at finde
frem til en ordning i så henseende. Særlig
for så vidt angår det ret betydelige antal fær-
øske fiskere, som vil få indhandlingsmulighed
ved NarssaK, henleder man opmærksomheden
på den eventuelle brug af bygningerne på Si-
miutaK ved Skovfjordens munding.
Færøske stationer på øst og vestkyst
4. Med hensyn til de fra færøsk side frem-
satte ønsker om indretning af fiskeristationer
på ubeboede strækninger ved Grønlands kyst
har man næret visse betænkeligheder. Man
er ganske vist klar over, at der fiskes for-
holdsvis lidt i de pågældende områder af
grønlandske fiskere, men man lægger vægt
på, at den fangstmulighed, der iøvrigt består,
sikres i videst muligt omfang, idet disse
fangstmuligheder af sæler, fugle og laks fort-
sat er af stor betydning for det grønlandske
samfund.
Erfaringerne fra tidligere går i retning af,
at fremmede fiskere ikke altid i fornøden grad
har respekteret de fredningsregler, der er gæl-
dende, eller iøvrigt har taget tilstrækkeligt
hensyn til de særlige grønlandske interesser.
Ikke destomindre har man vedtaget i et vist
omfang at imødekomme færingernes ønsker,
men kun under den bestemte forudsætning,
at der træffes foranstaltninger til sikring af,
at de gældende fredningsbestemmelser ikke
overtrædes, hvorved bemærkes, at hverken
sælfangst, fangst af skællaks og laksørreder
eller indsamling af fugleæg må finde sted.
Endvidere har man ønsket visse reguleringer
med hensyn til, hvilke steder færingerne kan
fiske af hensyn til sælernes ynglepladser.
Landsrådet er klar over, at man også fra
færøsk side lægger vægt på, at disse bestem-
melser nøje overholdes.
Da det imidlertid anses for afgørende nød-
vendigt, at reglernes overholdelse sikres, og
da det er meget vanskeligt at træffe særlige
foranstaltninger til kontrol af, at ikke enkelte
til skade for den grønlandsk-færøske forståel-
se overtræder de givne regler, har landsrådet
set sig nødsaget til at stille som betingelse, at
de færøske fiskere ikke må være i besiddelse
af laksegam og skydevåben.
Endelig har man fra grønlandsk side erfa-
ring for, at henkasten af affald kan virke øde-
læggende for fiskerimulighederne. Af denne
grund må man betinge sig, at det sikres, at
fiskeaffald kun henkastes ved det sted, hvor
den pågældende fiskeristation er beliggende,
medmindre der lokalt med kommunalbesty-
relsen træffes anden aftale.
5. Med hensyn til spørgsmålet om, hvor fi-
skeristationer kan oprettes, har landsrådet
vedtaget følgende:
a. Placering af en fiskeristation ved mun-
dingen af Lindenowfjorden anser man for
særdeles uheldig, idet Lindenowf jorden er en
meget vigtig sælyngleplads til gavn ikke alene
for sælbestanden i almindelighed, men særlig
for beboerne i AugpilagtoK i Nanortalik kom-
mune, der fortsat i vidt omfang er henvist til
sælfangst. Landsrådet er vel opmærksom på,
at fiskeri i det pågældende område allerede
nu er tilladt såvel færøske som visse andre
fiskere, men finder, at man ikke bør intensi-
vere eventuelt fiskeri ved indretning af land-
station.
For så vidt der lægges vægt på udover en
station ved Tingmiarmiut at få oprettet fiskeri
ved Østkysten, foreslår landsrådet, at man
finder en anden fjord, der ikke er sælyngle-
plads som Lindenowf jorden, men som ligger
i passende afstand såvel fra beboede områder
i Østgrønland som Vestgrønland. Uden noget
nærmere kendskab til forholdene på østkysten
henviser landsrådet i denne forbindelse til
muligheden af placering af en station i områ-
det ved Kap Cort Adeler.
I alt skønnes det, at der kan placeres 15
bådelag på østkysten.