Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.03.1959, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 25.03.1959, Blaðsíða 12
Storfiskeri ved Grønland ennem sam arbejd e Landsrådsudtalelsen om færingernes grønlandsfiskeri Landsrådet lægger største vægt på de skitserede samarbejdsplaner Grønlands landsråd samlet til ekstraordi- nært møde i dagene 10.—16. marts 1959 har vedtaget følgende udtalelse: I anledning af et gennem Ministeriet for Grønland fra færøsk side fremsat ønske om tilladelse til i 1959 at indrette fiskeristationer visse steder ved Grønlands kyst har Grøn- lands landsråd været samlet til ekstraordi- nært møde og har herunder haft drøftelser med hovedbestyrelsen for landsforeningen af fiskere og fangere i Grønland, repræsentanter for kommunalbestyrelserne i de kommuner, hvor fiskeristationerne ønskes etableret samt repræsentanter for fiskeriforeningerne i kom- munerne fra Holsteinsborg og sydefter. End- videre har handelsinspektøren deltaget i drøf- telserne. Afhjælpning af færingernes vanskeligheder 1. Såvel i landsrådet som blandt de af lands- rådet tilkaldte sagkyndige og lokale repræ- sentanter har der været forståelse for de van- skeligheder, som mange færøske fiskere er kommet i, efter at deres arbejdsmuligheder i forbindelse med det islandske fiskeri er van- skeliggjort. Alle har været indstillet på, at det var ønskeligt, at man i videst muligt om- fang kunne bidrage til at afhjælpe den situa- tion, der har ramt de færøske fiskere, og at man ved en nøjere gennemgang af forholdene ved Grønlands kyst måtte søge frem til en ordning, hvorved større indsats af færøske fiskere kunne sikres. Sforfiskeri gennem samarbejde 2. Der har været enighed både i landsrådet og blandt de sagkyndige om, at man fremover bør lægge vægt på gennemførelsen af et stor- fiskeri ved Grønlands kyst gennem et sam- arbejde mellem grønlændere, færinger og andre danske, så vidt muligt med basis i an- læg på grønlandsk grund, hvorved Grønlands nærhed ved de betydelige fiskeforekomster udnyttes i videst muligt omfang til gavn for dansk fiskeri og ikke mindst til gavn for den grønlandske befolkning, der vil opnå betyde- lige fordele ved de muligheder for arbejde i land, som sådanne fiskerianlæg vil medføre. Fællesfiskeri muligf fremover 3. Man finder herefter, at det naturligste og rigtigste ville være, at færøske fiskere på sam- me vilkår som grønlandske fiskere og på ba- sis af fiskeri i samme områder som disse kun- ne indhandle allerede nu til de grønlandske fiskerianlæg. En sådan ordning lader sig imid- lertid af praktiske grunde ikke gennemføre i større målestok for tiden, allerede fordi ka- paciteten af de grønlandske fiskerianlæg be- klageligvis indtil videre er for ringe. Efter de planer om udvikling af fiskerian- læggene i land, som allerede foreligger, og de planer for udviklingen, som man herudover arbejder med, turde et mere udviklet fælles- fiskeri til grønlandske anlæg fremover være muligt og hensigtsmæssigt. Indhandling til grønlandske fiskehuse Skønt der kun i ret ringe omfang i 1959 kan blive tale om færøsk indhandling til grøn- landske fiskehuse, lægger man fra landsrådets side vægt på, at en sådan mulighed udnyttes i videst muligt omfang og som forudsætning for andre indrømmelser i forhold til færinger- ne. Det skønnes, at der allerede nu som mini- mum kan modtages indhandling fra 25 fær- øske bådelag, fordelt på nedennævnte måde: Nanortalik 2 Sydprøvenområdet 2 NarssaK 10 Holsteinsborg 11 Forudsætningen for, at en sådan indhand- ling kan finde sted, vil være, at der samtidig med de pågældende bådelag visse steder stil- les et antal færøske flækkere til rådighed, som ved deres erfaring på dette område tillige i et vist omfang vil kunne bidrage til oplæring og uddannelse af grønlandske flækkere, hvor sådanne ikke findes i tilstrækkeligt antal. Et spørgsmål af stor vanskelighed, men samtidig af stor vigtighed er, hvorledes de pågældende bådelags mandskab kan indkvarteres de nævnte steder. Landsrådet henstiller til mi- nisteriet i forhandling med færingerne at finde frem til en ordning i så henseende. Særlig for så vidt angår det ret betydelige antal fær- øske fiskere, som vil få indhandlingsmulighed ved NarssaK, henleder man opmærksomheden på den eventuelle brug af bygningerne på Si- miutaK ved Skovfjordens munding. Færøske stationer på øst og vestkyst 4. Med hensyn til de fra færøsk side frem- satte ønsker om indretning af fiskeristationer på ubeboede strækninger ved Grønlands kyst har man næret visse betænkeligheder. Man er ganske vist klar over, at der fiskes for- holdsvis lidt i de pågældende områder af grønlandske fiskere, men man lægger vægt på, at den fangstmulighed, der iøvrigt består, sikres i videst muligt omfang, idet disse fangstmuligheder af sæler, fugle og laks fort- sat er af stor betydning for det grønlandske samfund. Erfaringerne fra tidligere går i retning af, at fremmede fiskere ikke altid i fornøden grad har respekteret de fredningsregler, der er gæl- dende, eller iøvrigt har taget tilstrækkeligt hensyn til de særlige grønlandske interesser. Ikke destomindre har man vedtaget i et vist omfang at imødekomme færingernes ønsker, men kun under den bestemte forudsætning, at der træffes foranstaltninger til sikring af, at de gældende fredningsbestemmelser ikke overtrædes, hvorved bemærkes, at hverken sælfangst, fangst af skællaks og laksørreder eller indsamling af fugleæg må finde sted. Endvidere har man ønsket visse reguleringer med hensyn til, hvilke steder færingerne kan fiske af hensyn til sælernes ynglepladser. Landsrådet er klar over, at man også fra færøsk side lægger vægt på, at disse bestem- melser nøje overholdes. Da det imidlertid anses for afgørende nød- vendigt, at reglernes overholdelse sikres, og da det er meget vanskeligt at træffe særlige foranstaltninger til kontrol af, at ikke enkelte til skade for den grønlandsk-færøske forståel- se overtræder de givne regler, har landsrådet set sig nødsaget til at stille som betingelse, at de færøske fiskere ikke må være i besiddelse af laksegam og skydevåben. Endelig har man fra grønlandsk side erfa- ring for, at henkasten af affald kan virke øde- læggende for fiskerimulighederne. Af denne grund må man betinge sig, at det sikres, at fiskeaffald kun henkastes ved det sted, hvor den pågældende fiskeristation er beliggende, medmindre der lokalt med kommunalbesty- relsen træffes anden aftale. 5. Med hensyn til spørgsmålet om, hvor fi- skeristationer kan oprettes, har landsrådet vedtaget følgende: a. Placering af en fiskeristation ved mun- dingen af Lindenowfjorden anser man for særdeles uheldig, idet Lindenowf jorden er en meget vigtig sælyngleplads til gavn ikke alene for sælbestanden i almindelighed, men særlig for beboerne i AugpilagtoK i Nanortalik kom- mune, der fortsat i vidt omfang er henvist til sælfangst. Landsrådet er vel opmærksom på, at fiskeri i det pågældende område allerede nu er tilladt såvel færøske som visse andre fiskere, men finder, at man ikke bør intensi- vere eventuelt fiskeri ved indretning af land- station. For så vidt der lægges vægt på udover en station ved Tingmiarmiut at få oprettet fiskeri ved Østkysten, foreslår landsrådet, at man finder en anden fjord, der ikke er sælyngle- plads som Lindenowf jorden, men som ligger i passende afstand såvel fra beboede områder i Østgrønland som Vestgrønland. Uden noget nærmere kendskab til forholdene på østkysten henviser landsrådet i denne forbindelse til muligheden af placering af en station i områ- det ved Kap Cort Adeler. I alt skønnes det, at der kan placeres 15 bådelag på østkysten.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.