Atuagagdliutit - 25.03.1959, Blaðsíða 24

Kirken i NarssaK
og præsteboligen
Vi har fra pastor Gerhard Egede,
NarssaK, modtaget følgende:
Under den store diskussion i Godt-
håb forsamlingshus den 6. marts
fremkom journalist Hans Janussen
med en påstand om, at præsteboligen i
NarssaK var større end kirken på ste-
det.
Denne påstand er urigtig, idet de
rigtige mål af de pågældende bygnin-
gers gulvarealer er henholdsvis 111
kvadratmeter og'140 kvadratmeter. I
forbindelse hermed kan oplyses, at
kirken er bygget i 1927, 23 år før ind-
førelsen af den nye ordning og på et
tidspunkt, hvor antallet af stedets be-
folkning var ca. 300 imod over 950 i
dag, medens præsteboligen er bygget i
1951, et år efter indførelsen af den nye
ordning.
Mon ikke man kan tænke sig, at det
havde været sådan, at man havde byg-
get en kirke med mindst over 100 pct.
større gulvareal end den nuværende,
hvis man havde bygget en sådan sam-
tidig med præsteboligen, d. v. s. efter
indførelsen af nyordningen og i for-
hold til befolkningens antal.
Vi pladsfæller til Hans Janussen har
ikke noget imod, at han skal sprede
kendskabet til vor by, men vi vil for-
lange, at han skal indhente rigtige op-
lysninger, før han påtager sig dette
arbejde, da vi ikke er interesseret i, at
fremmede skal have et vrangt billede
af vor kære by.
Et svar til ovenstående
Jeg takker for pastor Gerhard Ege-
des rettelse. Personligt har jeg ikke
målt hverken præsteboligen eller kir-
kens gulvarealer, men hørte denne
„påstand" af een af de øverste inden-
for GTO. Vedkommende var bl. a.
med til at kontrollere opførelsen af
præsteboligen i NarssaK. Da jeg anså
ham for at have førstekendskab til
omtalte forhold, troede jeg på ham.
Nu viser det sig, at jeg selv burde
have målt de to bygninger, før jeg
kom frem med de urigtige oplysnin-
ger.
Hans Janussen.
Grønlands arbejdere varsler
en skærpet lønnings-politik
(Forsat fra forsiden)
sit folk. Lad os se på helheden og tage
alle midler i brug for at få gang i er-
hvervslivet — også de midler der by-
der sig til fra ikke-grønlandsk side —
f. eks. dansk og færøsk side. Frem-
tidens løsen er og må være større pro-
duktion. Disse to ord er ledeordene for
alt i Grønland i disse år, og vi må ikke
vise nogen mulighed fra os til at nå
nærmere dette mål“.
Det var et citat af mit indlæg i
sidste lønningsdebat i Godthåb for-
samlingshus i februar. Mine indlæg
har været baseret på at bane vejen for
et samarbejdsudvalg, som skulle mu-
liggøre dannelsen af en kommission til
behandling af de grønlandske lønpro-
blemer og erhvervsproblemer under
eet. Under diskussionerne er der ingen
af de ansvarlige institutioner eller
grønlandske organisationer og danske
tjenestemandsorganisationer, der har
svaret eller berørt dette forslag, som
vi fremførte, skønt det var hele løn-
ningsdiskussionens eneste fremførte
konkrete forslag, og trods det at løn-
ningsdiskussionen gik ud på at finde
en brugbar vej til løsning af proble-
merne. Men folk havde så travlt med
deres eget, så vejen ikke fandtes, og
hele diskussionen endte blot med, at
der blev sagt, at nu kunne folk lave
deres små grupper og diskutere selv.
Men som sagt under sidste møde:
arbejderne kan ikke vente i det
uendelige på svar på deres forslag.
Vi giver alle organisationer og in-
stitutioner, som dette har bud til,
lejlighed til at svare senest lørdag
den 4. april. Hvis intet sker inden
den tid, vil arbejderne se sig nød-
saget til at føre en skærpet poli-
tik i deres lønningsspørgsmål.
Lars Svendsen.
akigssautitigut såkortu-
nerussumik sulissartut
ingerdlatsilisangassut
(Kup. sujugdl. nangitaK)
nåtdlunit nålagauvfingme atorfigdlit
peKatigigfinit akissuteKartoKangilaK,
sujunersutdlumt tamåna agtomeKara-
ne, måssa sujunersutigissarput akig-
ssautit pivdlugit oKatdlinerme suju-
nersutinit sarKumiuneKartunit kisi-
vingme iluamérsortaugaluartoK, naug-
dlo OKatdlinerup sujunertarisimaga-
luarå ajornartorsiutit iluarsiniardlu-
git avKutigssamik atorsinaussumik
navssårniamigssaK. inuitdle ingming-
nut tungassuinait encarsautigisima-
vait, taimaingmat avKutigssaKarsima-
nane, OKatdlinerdlume avdlamik nag-
gateKångilaK taimågdlåt OKartOKar-
dlune, månåkut inuit peKatigssarsiori-
ardlutik ikigtukutårdlutik nangming-
nérdlutik OKatdlisinångortut.
sordlule atautsiminerme kingugdler-
me OKautigineKartoK: sulissartut su-
junersutigissamingnut akineKarnig-
ssartik utariciuéinarsinåungilåt. pena-
tigigfit atorfeKarfitdlo taimatut suju-
nersuteKarfigineKartut tamaisa piv-
figssaKartiniarpavut apencut tamåna
kingusingnerpåmik arfiningorneK ap-
rilip 4-at tikitdlugo akineicarKuvdlu-
go. tamåna sujorKutdlugo akissute-
KartoKångigpat, sulissartut avdlatut
ajomartumik akigssarsianut tungatit-
dlugo ingerdlatsinertik såkortuneru-
lersitariaKåsavåt.
Lars Svendsen.
Landsrådshenstilling om mere
effektiv rednings-tjeneste
(Forsat fra forsiden)
rigt være, at der, forinden både for-
lader havn, så vidt muligt gives be-
sked på hjemstedet om, hvorhen eller
til hvilket område på havet båden ag-
ter at gå.
Ovenstående udtalelse stammer fra
landsrådsmødet 1957. — I Grønland
spørger man i dag, hvad der siden er
sket.
Grønlandsk-færøsk fiskeri
er af stor betydning
(Fortsat fra side 3)
villet vise, at færinger godt kan over-
holde reglerne, når de først bliver
gjort opmærksom på hvilken betyd-
ning disse regler har.
Vi tror, det vil være af stor betyd-
ning, at vi giver færingerne adgang til
at fiske sammen med os, fordi grøn-
lænderne også på den måde kan for-
stå, hvormeget flid, energi og præci-
sion betyder i fiskeri-erhvervet.
Landshøvdingen udtaler efter lands-
rådsvedtagelsen: — Det glæder mig at
konstatere, at landsrådets håndsræk-
ning til færingerne synes modtaget i
den ånd, den er givet. Alt tyder på,
at man kan få et samarbejde til gavn
for alle parter og ikke mindst for
Grønland. løvrigt er jeg glad for, at
det lykkedes at få arrangeret vinter-
samlingen.
Radioforhandler O. Winstedt ved filmapparatet i Godthåb
forsamlingshus.
radionik niorKutenartoK O. Winstedt Nup katerssortarfiata filmertitsl
ssutånik ingerdlatitsissoK.
MODEL S 311
mérKap kavåjausså
atortugssai:
imussat 2-ik KaKortut orlon yarn
imussat 2-k I/tungu jortut orlon yarn
nuerssautit nr. 2%
atatit 3
nuerssarnerata sukangdssusigssd :
agdlai 5-t sanimut agdlailo 6-t Kumut -
5 cm.
tunua såvalo atautsikut nuerssåsåput.
nuerssagagssamik KaKortumik 159-inik
autdlartitseriardlutit Kumut Kivdlat 10 silå-
mut nuerssåkit. Kivdlat isordllt 8 nåtitartu-
mut nukit (sinigssai) sivnerinilo 143-ne ag-
dlalersordlugo: tungujortumut taorseriar-
dlugo.
nuerssautip sujugdlermik sanimut nåncra:
(silåm. 2, nuerssagagssaK tunordlingordlugo,
1 tiguinardlugo) ungalusigaK nangeKåtåruk
silåm. 2-nik naggaserdlugo.
nuerssautip åipagssånik sanimut nåncra:
(ilungm. 2, nuerssagagssaK sådlingordlugo 1
tiguinardlugo) ungalusigaK nangeKåtåruk
ilungm. 2-nik naggaserdlugo. nuerssagagssaK
KaKortumik taorseriardlugo nuerssautip sa-
nimut nåncra sujugdlcK si låmut nuerssaruk,
tugdlia ilungm.. nuerssautip nåncra 4 agdlag-
ssåta nuerssarnigssarai. 17 cm. migss. Kuniu-
inaK nuerssaruk. tauva unianut nuerssagag-
ssap KaKortup ilungmukartup nalåne i långå-
saoK. Kitdlat 20 ilungmut, 7-nik inåkit, i-
lungmut.71, 7-mik inåkit, ilungmut 29. unig-
tiguk.
taligssai: nuerssagagssamik KaKortumik
44-nik autdlartitseriardlutit Kumut Kitdlat
10 silåmuinaK nuerssåkit. nuerssautip ki-
ngugdlermik sanimut nånerane Kitdlat 50-
ingortisåput. agdlalersordlugo nuerssaleruk
18 cm. migss. tikitdlugo. KaKortume nuer-
ssautip sanimut nånerine 2-ne igdlugtut 5-
inik inårsigit, taliata igdlua nuerssaruk.
tauva Kitdlat 221-t tamaisa nuerssåumut a-
tautsimut någkit nuerssardlugitdlo, taligsså
uniata inårnerisa nalånut ikuteriardlugit,
agdlalersordlugo nangiguk. KaKortup silå-
mdrtup tugdliane ilångartilikit: silåm. 27,
2-k tapitdlugit, silåm. 1, 2-k Kivssatdlagdlu-
git, silåm. 40, 2k tapitdlugit, silåmut. 1, 2-k
Kivssatdlagdlugit, silåmut 07, 2-k tapitdlu-
git, silåm. 1, 2-k Kivssatdlagdlugit, silåm.
40, 2k tapitdlugit, silåmut 1, 2-k Kivssat-
dlagdlugit, silåmut 27. Kåvata nuorssarnere
ilångarternerisa akomine atauseK tiguinar-
tåsaoK. tungujortune silåmukartune ilångar-
ternerisa akomine atauseK tiguinartåsaoK.
taimatut nuerssarup 77-t tikitdlugit avdla-
mutdlo nåtdlugit. sinigssai nåtitartumut nå-
tat silåmuinan timitåta takeKatigilernigsså-
nut nuerssåkit. sinigsså såmerdleK 17 cm-nik
takissuseKalerpat åtaserfiliåsaoK 3-k, silåm.
3, 2-k inåkit, silåm. 3, tugdliane inårnerisa
nalåne au tdl arter Kigkit. nuerssautit åtaserfi-
sa akomine 18-usåput. åtaserfik 3 inerpat
nuerssautit 2-k nuerssariardlugit sinai timi-
tånut ilångutisåput isue igdlugtut 4-nik i-
nårsivigerKårdlugit. nuerssautip sanimut
nånere 14-t nuerssariardlugit inåruk.
katiternigsså: såvata sinigssai timitånut
merssåtikit. nuilåta sinigsså ilungmut nui-
oråvfigssamik pcKeriardlugo kåkerssaruk.
talé merssiikit. nuilå nuerssagagssamik Ka-
Kortumik Kipissamik Kileruseruk angmalor-
tunigdlo isulerdlugit. åtasersoruk. naKingnc-
KåsångilaK.
MODEL S 301
nålungiarssup tujulua
angmalortumik nuilalik
takisunigdlo talilik.
atortugssai:
imussat 2-k KaKortut orlon yarn
sivnikoK Kali pant avdla
nuerssautit nr. 2%
nigsikutdlagtaut
KaleK 75 cm.
nuerssarnerata sukangussusigssd:
agdlai 5-t sanimut agdlailo 5t Kumut =
5 cm.
sågsså: 80-nik autdlartitseriardlutit Kdru-
årtumik silåmut 1, ilungm. 1, Kumut Kitdlat
6 nuerssåkit. manigsuinannik nuerssaleruk.
Kumut ‘Kivdlat 5t nuerssarérpata 6-igssåt
Kalipåumik avdlamik ilungmuinaK nuerssa-
ruk (mamingane) tauva agdlagsså: silåmut
1, (nuerssagagssaK Kilariåinardlugo, 1 tigui-
nardlugo, silåm. 2-k, tiguinåkit silåmukfl-
nut 2nut Kiilåtitiguk) ungalusigaK nangeKå-
tåruk, KitdlaK naggaterdleK silåmårdlugo.
tauva Kumut Kitdlat 2-k KaKortumik manig-
suinarmik nuerssåkit, tugdlianilo agdlaler-
dlugo. agdlalerncre tamaisa maminganit nu-
erssagagssaK taorsertaruk. 3-riardlugo agdla-
lisaoK. KumuinaK nuerssaruk 13 emngorne-
ranut, unigssanutdlo 1-imik 3-riardlugo ilå-
ngariardlugo nuei*ssåumut avdlamut någuk.
tunngsså: 41-nik autdlaiditseriardlutit så-
vatut nuerssariardlugo takeKatigilerpago u-
nigtitcllugo åssinganik nuerssaigit.
taligssai: 44-nik autdlartitsivdlutit 4 cm
kdruårtiunik silåmut 1, ilungm. 1, nuerssa-
riardlugo timitåtut agdlalersordlugo nuer-
ssaruk. 14 cm-mik takissuseKalerpat igdlug-
tut 1-imik 3-riardlugo ilångariardlugo unig-
tiguk. taliata igdlua nuerssaruk.
nuilagsså: tugdleriårdlugit nuerssåumut a-
tautsimut katiteriardlugit Kåniut Kitdlat 1
KaKortumik nuerssaruk silåmuinaK. tauva
agdlagssai Klimut Kitdlat 6 nuerssåkit timi-
tåtut. agdlaisa alkornine KaKortumik nuer-
ssagkame ungertåsaoK akugtoKatigtngnik 2-t
atautsik6i*titardlugit 21-riardlugit.
agdlai 6-t inerpata Kivdlat sanimut 120-u-
såput, tåukuminglo Kdruårtumik silåmut 1,
ilungmut 1, Kitdlat sanimut 15-t nuerssariar-
dlugit Kasungassumik inåruk.
katiternigsså: timitå talilo katitikit. nuilå
ilungmut peKeriardlugo kåkerssaruk. putua-
nut KaleK nuiåguk. tunuata sinai nigsikut-
dlagtaivigikit.