Atuagagdliutit - 25.03.1959, Blaðsíða 8

Som mange andre nationer driver
også tyskerne et stort fiskeri i far-
vandene omkring Grønland, og i for-
bindelse hermed udfører tyske hav-
biologer et forskningsarbejde, hvis re-
sultater stilles til disposition for vi-
denskaben ligesom også en oversigt
over fangsten gøres tilgængelig.
Tyske trawlere landede i 1957 fra
senteret med få eksemplarer. Gennem-
snitslængden for alle målte torsk un-
der fangsten ved Sydgrønland var
66,4 cm og altså betydelig mindre end
torskenes gennemsnitslænde ved Vest-
grønland.
Den sydgrønlandske torsk har om
vinteren en kvalitet, der dog langt
overgår den, man tidligt på sommeren
oprindelse. Fiskeribiologerne betragter
dette som en videre følge af opvarm-
ningen af de grønlandske farvande.
Med hensyn til denne bestands gyd-
ning har man gjort erfaringer i for-
året 1956, 1957 og 1958 og gennem is-
landske undersøgelser i 1957. Det viser
sig, at gydningen finder sted langs
kanten af den øst- og sydøstgrønland-
Tyske fiskeriundersøgelser
i de grønlandske farvande
Siden krigen har der udviklet sig et betydeligt tysk fiskeri ud for
Grønland. De tyske fiskeribiologers forskningsresultater er ikke blot
af interesse for videnskaben men også for fiskerne.
deres Grønlands-fiskeri ialt 25.517
tons torsk. Der blev hovedsagelig lan-
det rødfisk fra de trawlere, der fiske-
de frisk fisk. Mængden af torsk i de
fangster, der blev gjort ved Vestgrøn-
land fra midten af april til midten af
juli udgjorde kun 4,7 procent.
X farvandene ud for Julianehåb di-
strikt og Kap Farvel området fiskede
trawlerne både rødfisk og torsk i må-
nederne fra august til oktober. — Af
fangsterne var 53 procent torsk. Se-
nere hen på året, nemlig fra november
1957 og op til midten af februar 1958,
drev tyskerne et meget udbytterigt
torskefiskeri i Kap Farvel — Sermer-
sok — Nanortalik-området. I løbet af
perioden steg det gennemsnitlige dag-
lige udbytte til 36 tons.
Da isen viste sig, standsede dette
torskefiskeriet ved Sydgrønland,
hvorefter trawlerne begyndte fiskeri
af rødfisk på kanten af Fyllas Banke
i marts 1958. Under dette fiskeri gjor-
des små fangster af torsk.
Fiskeri åref rundt
Det er første gang, at tyske trawlere
uden afbrydelser har gennemført fi-
skeri året rundt ved Vest- og Syd-
grønland. Foruden dette fiskeri, der
blev drevet med henblik på iset fisk,
var 9 trawlere optaget af at fiske torsk
til saltning fra begyndelsen af maj til
den 10. august. De fiskede først på
de vestlige banker, men efter juli hen-
lagde de fiskeriet til Sydgrønland og
specielt til bankerne ud for Nanorta-
lik.
Torskebestanden på Fyllas Banke
og Bananbanken var ligesom i 1956 i
månederne maj og juni præget af år-
gangene 1947 (31,9%) og 1950 (30,2%).
Af alle de torsk, der blev fanget, viste
33% sig at være ikke-kønsmodne, 27%
havde gydt i foråret 1957 for første
gang, og 40% havde gydt en eller flere
gange.
Af den rige årgang 1950 var 53%
endnu umodne, 45% var førstegangs-
gydere og 2% havde gydt for anden
gang. For årgang 1947 var de tilsva-
rende procenter 10%, 14% og 76%.
Deter bemærkelsesværdigt, at ikke
mindre end 10% af 12 år gamle torsk
endnu ikke var kønsmodne.
Der indgik i det praktiske fiskeri i
1957 ikke nogen ung årgang i fang-
sterne, derfor steg gennemsnitsalde-
ren og gennemsnitslængden over det
normale. I 1955 var gennemsnitslæng-
den 68,7 cm, i 1956 var den 69,1 cm og
i 1957 73,3 cm. For 7-års og 10-års
torsk var gennemsnitslængderne hen-
holdsvis 67,1 cm og 72,8 cm.
Den store årgang
Ved Sydgrønland var årgangen 1950
stærkest repræsenteret nemlig med
51,7 %, derefter fulgte årgang 1949
med 18,3%. Det er denne årgang, som
nu er meget rig ved Østgrønland. År-
gang 1947 er kun af ringe økonomisk
værdi i Sydgrønland, og årgang 1945,
som indtil 1955 var af stor betydning,
særlig i Sydgrønland, var kun repræ-
træffer hos den magre vestgrønland-
ske torsk.
„Anton Dohrn“ udførte i 1957 en
række forsøgstrawlinger i Sermer-
soK-området og i Julianehåbsbugten,
25 sømil sydøst for Kap Thorvaldsen.
Forsøgene omfattede fiskeri med
trawl, hvis pose var ombundet med et
så fintmasket garn, at det hindrede
småtorsk i at slippe igennem. Dette
gjorde man for at få en forestilling om
længde- og aldersfordeling af alle
torsk på de omtalte lokaliteter.
I området 20 sømil sydvest for den
sydlige del af Sermersoic i 125 meters
dybde var alders- og længdefordelin-
gen af torsk, der fangedes under disse
forsøg, omtrent den samme som ved
fangsterne, der blev foretaget af kom-
mercielle trawlere. Disse sidste an-
vendte 110 mm maskevidde i bankom-
rådet ved Kap Farvel, SermersoK og
Nanortalik. Det ser derfor ud til, at
alle de torsk, der findes i disse om-
råder, er af markedsstørrelse. — Ved
fiskeri med 110 mm maskevidde var
kun 5 procent af de torsk, der blev
fanget, mindre end 50 cm. Sådanne
småtorsk blev kastet i vandet igen. I
Julianehåbsbugten bestod torskebe-
standen derimod af langt yngre fisk.
Her fangedes store mængder af den
rige årgang 1953, som første gang ind-
gik i det praktiske fiskeri i 1958. Disse
fire år gamle torsk udgjorde 45,6 pro-
cent og havde i august 1957 en gen-
nemsnitslængde på 41,8 cm. Den næst-
største årgang, som udgjorde 20,7 pro-
cent af fangsterne var 1950-årgangen
med en gennemsnitslængde på 60,8
cm. Da torskebestanden i denne del af
Sydgrønland er sammensat af mindre
fisk, lagde trawlerne særlig an på
rødfisk. Også ved vestkanten af Nona-
me Banken på 120 til 130 meters dyb-
de foretog man tilsvarende fiskerifor-
søg. På denne lokalitet var også små
torsk af årgang 1953 talrigt repræsen-
terede, men stort set var fangsten her
ret ringe.
Østgrønland
I 1957 foretog tyske trawlere 135
rejser til Østgrønland. Landingerne af
fisk viste en nedgang fra 46.067 tons
i 1955, 44.683 tons i 1956 til 21.804 tons
i 1957. Dette fald skyldtes nedadgåen-
de fangster af rødfisk. Torsken blev
således mere og mere betydningsfuld,
idet mængden af torsk i fangsterne
steg fra 6,5 procent i 1955 til 16,6 pro-
cent i 1956 og til 26,8 procent i 1957.
Det var især april og maj, der blev
fisket torsk på Dohrn Banken, og i
disse måneder oversteg torskefangster-
ne langt fangsterne af rødfisk.
Det store materiale af torsk, som er
blevet taget i næsten alle årets måne-
der af kommercielle trawlere og af
Anton Dohrn har bekræftet det ind-
tryk, at der nu foruden en fast vest-
grønlandsk torskebestand, der har for
vane at vandre langs Vestgrønlands
kyst og bankerne, er opstået en ny
grønlandsk torskebestand, der ligesom
den vestgrønlandske er af islandsk
ske landgrund, og ynglen vokser op i
de østgrønlandske og navnlig i de syd-
og sydvestgrønlandske farvande.
Foruden denne egentlige østgrøn-
landske torsk lever der i de østgrøn-
landske farvande en mængde torsk,
som stammer fra Island og som er dre-
vet til Øst- og Sydgrønland som yngel,
hvor de så er vokset op, og hvorfra de
vender tilbage til Island for at gyde.
Mærkningsforsøg vil kunne vise, om
der også er en næringsvandring af is-
landske torsk til Østgrønland sommer
og efterår.
På Dohrn Banken bestod 1957-fang-
sterne ligesom i 1955 og 56 og ved
Angmagssalik 1957 hovedsageligt af
torsk af årgangene 1945, 1947 og 1949,
men i løbet af disse 3 år er mængden
af 1945-årgangen faldet betydeligt,
hvorimod årgang 1949 er gået frem.
Mængden i fangsterne af den nye år-
gang 1959, som indgik i fiskeriet i
1956 var større på Dohrn Banken end
ved Angmagssalik.
Der var stor variation i alderssam-
mensætningen, selv blandt torsk fra
samme lokalitet med kort tids mellem-
rum. — Dette forhold gjorde sig især
gældende om foråret, mens torsken
gød eller skulle til at gyde. Man har
taget variationen i alderssammensæt-
ningen som et tegn på gydevandrin-
ger såvel til de østgrønlandske som til
de islandske gydepladser.
Ved Angmagssalik standsede fiske-
riet i april 1957, hvorefter det henlag-
des til Dohrn Banken, hvor man fandt
en alderssammensætning, der svarede
til den, man havde konstateret året
før. I april 1956 forlod de fleste torsk
af årgang 1945 farvandet omkring
Angmagssalik. I april 1957 gjorde år-
gang 1949 det samme, og i begge til-
fælde steg antallet af torsk fra årgang
1947 betydeligt.
Begge år iagttog man, at gennem-
snitslængden for de forskellige år-
gange og af hele fangsten var blevet
mindre. Især var dette tydeligt i 1957,
hvor gennemsnitslængden for alle fan-
gede fisk faldt fra 79,2 til 76,7 cm, me-
dens gennemsnitsalderen derimod steg
fra 9,7 til 10,6 år. Denne konstaterede
forandring i alder og længde må be-
tyde, at den hurtigt voksende torsk,
som formentlig er af islandsk oprin-
delse, havde forladt Angmagssalik for
at gyde, medens den langsommere
voksende østgrønlandske torsk for-
blev på lokaliteten.
På Dohrn Banken var i foråret 1957
30,5 procent af alle torsk umodne, 56
procent var førstegangsgydere og 13,5
procent gød for anden gang eller hav-
de gydt flere gange.
Fiskeribiologerne har tidligere om-
talt det interessante forhold, at mange
af de største torsk ved Østgrønland
endnu ikke var kønsmodne. — I 1957
konstateredes det, at der blandt 12-års
torskene, d. v. s. årgang 1945, fandtes
17 procent, som endnu ikke havde
gydt, medens 57 procent var første-
gangsgydere. På den anden side erfa-
rede man, at 22 procent af den unge
årgang 1951 allerede havde opnået
kønsmodenhed.
Prøver af torsk, der blev fanget om
efteråret og i begyndelsen af vinteren
på Dohrn Banken har vist, at der på
denne lokalitet på denne tid af året
findes meget større torsk end i gyde-
og gydevandringsperioden. Antallet af
torsk, der var ældre end 10 år var om
efteråret 29,8 procent og i foråret 14,6.
Disse fiskeribiologiske undersøgel-
sesresultater, som er fremkommet
gennem tyskernes fiskeri i grønland-
ske farvande, er stillet til disposition
for dansk fiskeribiologisk videnskab.
Da de fortæller så meget interessant
om fisk i grønlandske farvande, er der
næppe tvivl om, at også grønlandske
fiskere vil interessere sig for disse
forskningsresultater.
(sic.)
Når lederen intet kan selv, kan man
ikke forlange mere af besætningen
Svar til Kaj Narup
Kaj Narup blev interviewet i A/Gs
januar-numer, og jeg vil tillade mig at
komme med nogle bemærkninger i
forbindelse med interviewet.
Først sagde hr. Narup, at det ikke
nytter et klap med 70 millioner-plan
og andre foranstaltninger, hvis fisker-
ne ikke lærer noget mere.
Selvfølgelig kan man ikke diskutere
denne påstand; men De sagde, at De-
res folk var udmærkede. De var endda
blændende dygtige til at behandle
fisk. Hvorfor skal fiskerne lære noget
mere, når de har lært at behandle
fisken. De burde have ventet med at
stille nogle af Deres spørgsmål. Efter
min mening burde De have hentet lidt
mere erfaring ved Deres fiskeri med
Deres skonnert, så at De kunne svare
mere konkret på spørgsmålene, eller
bede een af dem, der allerede har et
større fartøj, om at besvare dem. Det
kan være, at de var blevet besvaret
mere korrekt. Jeg ved dog, at De blev
spurgt, fordi De har en så stor skon-
nert. De har jo een, der let klarer de
første 100 tons.
I første omgang kom De ind på de
færøske fiskere i Ravns Storø, men de
har overhovedet ikke nogen forbindel-
se mellem Dem og Deres skonnert, der
var tale om. Det kan være, De synes,
at det havde været bedre, hvis De
havde forsøgt at drive fiskeriet efter
deres forbillede. Da De sagde, at deres
gode resultater skyldtes deres dygtige
sømandsskab, er jeg ikke enig med
Dem. Hvorfor? Fordi De selv har sagt,
at Deres grønlandske folk er blænden-
de dygtige til at behandle fisken. —
Fiskerne ved Ravns Storø er lige så
blændende dygtige som grønlænderne.
Vi fiskere bruger aldrig ros, når vi
har udtalt os nedladende; vi ved bare,
at alle kan lige så godt som os. Derfor
ønsker jeg ikke, at De skal rose eller
håne mine landsmænd.
Jeg skal fortælle Dem lidt. Vi har
drevet hvalrosfangst fraHolsteinsborg.
Jeg har i fem år været motormand og
samtidig den, der havde ansvaret for
motorbåden. Disse motorbåde ejedes
af kommunen, men da kommunalbe-
styrelsen ikke længere måtte eje disse
både, måtte man sælge dem. Vi kan
ikke som Dem sige, at havarier var
sket på grund af dårlig pasning eller
ukendskab som sømænd.
Man må først håne folk, når man
selv har alle erfaringer. Jeg har aldrig
hørt nogen sige, at Narup er kommet
fuldt lastet med fisk eller andre ting.
Måske kan De modsige mig, hvis jeg
siger, at selv nogle af de bedste fiskere
næsten helt må standse fiskeriet selv
(Fortsættes side 19).
I>