Atuagagdliutit - 25.03.1959, Blaðsíða 23

arrå, ikiorniarsinga, Kånap ingia aulassorssåvoK,
ajorneruvordle angalaorfiginiåsagåine. — Pingo
suaortarungnaerniarit. erKarsautiglnamiaruk nanoK
ilivdluta måne pinertusåraluarniåsassugut.
Klump ånåuniamiarsiuk, Pingo uvanga tiguniåsa-
vara. låssame sumutdlunit pikasigkuvta kisiåne å-
nakånajårujugssuardluta. å, kisamiuna ingia tiki-
kasitdlarigput, åmalo aulassorsstigivdlune!
PingonguåK, å crKigsiminiarit, sauniluarKap er-
Kukut tigumivåtit, Klumpilo ånåuneKarérpoE, åma-
lume Skægip agssane kaussarfingminit amutuaka-
sitdlugit!
— Hov, hjælp — toppen er løs. Her er jo også et — Red Klump, så skal jeg tage mig af Pingo. — Rolig, ikære Pingo, Pildskaddem har godt fat
værre rend på den top. Lad være med at råbe op, Der sker altid sa meget, hvor vi kommer frem. — i din hale, Klump er reddet, og Skæg har taget
Pingo — tænk hellere på, hvordan vi skal klare Endelig er vi på toppen, og så ryger den af! begge sine hænder op ad lommerne!
dette her!
KlumpinguaK, nånat portunerssåta itåne igsialer-
putit tassa, ingeKånglnarpordle, ajoraluåssusialo.
suna ajoKutigigå oKalugtCltilåginartigut.
tåssame nånat portunerssarssuat Kaivigaluarigput,
Kanordle iliorniåsaugut? taimågdlåt igsiagavta, su-
migdlo kussanalårtugssamik nåmagsissaKarata!
Klumpe, ivdlit Dingsemut agdlagslnaugaluarputit!
tåssame, tåssavigssuan, erKaiserKingniarisinga. ag-
dlagkåme pugssånik navssårsinaunerpuse agdlagtit-
dlunga? agdlåsaunga ajungeKissugut ilmnuvik, sila-
tusåvigputitdlo!
— Hør, kære Klump, du sidder på verdens højeste
bjerg, ganske vist uden top, og ser så trist ud. For-
tæl os hvad der er i vejen!
— Jo, nu har vi besteget det højeste bjerg; men
hvad skal vi så? Vi sidder bare. Vi kan ikke ud-
rette noget fornuftigt!
— Jo, Klump, du kan skrive et brev til Dengse!
— Åh, det var godt, at I huskede mig på det.
Kan I ikke finde en postkasse, medens jeg skriver
brevet? Jeg skriver, vi har det godt!
— Ja, det er både rigtigt og fornuftigt!
åmåtaoK Dingse agdlagfigåra nunarssCip Kånaisa
portunerssåt ingime nåkarnerata kingomagut por-
tuvigsorssfijungnaersimassoK. — nåriligåle inigssa-
Karnerugame pitsaunerujugssussoK!
— Jeg skrev også til Dengse, at verdens højeste
bjerg ikke er så højt mere, efter at toppen er fal-
det af.
— Den ny top er faktisk også bedre, her er mere
plads!
Pelle, Kinuvigisavavkit agdlagkat pårivdluarniar-
Kuvdlugit pfigssånik navssårtinata. agdlagkerissar-
tunut orulugaluåsaunga, iluaKutausinåusasoralugo.
— Ja, så må jeg bede dig, Pelle, opbevare brevet,
da vi ingen postkasse kan se. Jeg vil klage til post-
væsenet ved lejlighed, ikke fordi jeg tror, det
hjælper!
Klump, aputip inua nåpingitsåinaKårput. uko
mikissuarKat apumik inCissioKatiglnarniartigik, i-
neriarpat tåuna ilagsiutsiåsavarputl
— Klump, vi har heller ikke mødt snemanden,
skal vi ikke hjælpe de små med at gøre deres sne-
mand færdig, så kan vi da hilse på ham!
TEGNINGER :TORKILD MØLLER
uniiarssuarmiut Jona imamilt iginiariarmåssuk anorerssuaa
utorssarorpoK. måname jidsivdt tåuna pissåssoK, pitdlautig-
s*y° Piod. Jahuelume pissarssfwoK Gåtiuvdlune imarssuar-
WigtaoK nålagkersuissoK.
snart søfolkene havde kastet Jonas i havet, lagde stormen
Sl0 helt. Nu kunne de se, at den skyldige havde fået sin straf,
°0 at Jahve var en mægtig gud, der også herskede over havet.
profete Jona — Profeten Jonas
agsorujugssuardlo ersiulerput Gåte pissarssåssoK pivdlugo,
tauvalo umiarssåp håne pigdlivigåt ajungitsunigdlo nerior-
ssordlugo unersuivfigalugo. Gåtivdlo imarsiorssuarmul Jona
OKumiutitipd, tOKiingilardlc.
Da grebes de af frygt for den stærke gud, og de ofrede ham
et slagtoffer på dækket og aflagde hellige lofter til ham. Men
Gud Herren lod et stort havuliyrc komme og sluge Jonas, så
han ikke druknede.
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Jona uvdlut pingasut imarmiorssåp iluanipoK åmalume unnat
pingasut, Jonalo Jahvemut Gåtiminut KinuvoK. Nalagkavdlo
perKiissineragut åmassorujåp Jona oriarpd nunamut paner-
tumut.
Jonas lå nu i havuhyrets bug i hele tre dage og lige så mange
nætter, og han bad til Jahve sin Gud. Så gav Herren hav-
uhyret befaling til at give slip på Jonas, og det spyede ham
op på del tørre land.
23