Atuagagdliutit - 03.12.1959, Blaðsíða 3

Albert
Schweitzer
Teologen, lægen og filosoffen, hvis krav til menneskeheden er
ÆREFRYGT FOR LIVET
Albert Schweitzer — den snart 85-
årige filosof og læge — der i et langt
liv har virket blandt indfødte i Afri-
kas tropeland, var i efteråret i Køben-
havn for at modtage Sonning-prisen
på 100.000 kr. og 50.000 kr., der var
indkommet som skat på filmen om
hans urskovshospital.
Albert Schweitzers liv og virke er
også kendt i Grønland, i 1951 læste
redaktør Kristoffer Lynge op af hans
bog om urskovshospitalet, og gennem
Grønlands radio har således mange
grønlandske lyttere stiftet bekendt-
skab med den store tænker og læge.
Albert Schweitzer levede sin barn-
dom og ungdom i Elsass. Han er af
uddannelse organist, præst og læge og
har såvel den teologiske som den me-
dicinske doktorgrad. Han er en af ver-
dens fineste orgelspillere og Bach-
kendere. Han kunne som videnskabs-
mand — som teolog, mediciner eller
filosof — have haft en solid og tryg
tilværelse ved et hvilket som helst
europæisk universitet, men 30 år gam-
mel skete der ham noget, som fik ham
til at afbryde den videnskabelige kar-
riere. Det var dengang, han gav sig i
kast med medicinen, fordi han havde
besluttet ikke blot at arbejde i ord og
tanker men også i handling. Hans
eneste mål blev herefter at praktisere
den kristne tros kærlighedsbudskab.
37 år gammel meldte han sig til den
protestantiske parisermission. Han gif-
Udsæt altid til i morgen, hvad du
i det hele taget slet ikke burde gøre.
☆
I det totalitære samfund er alting
enten forbudt eller påbudt.
F. A. Harper.
☆
tede sig med Helene Breslau, der lod
sig uddanne til sygeplejerske for at
kunne stå ved siden af sin mand.
I 1913 rejste de ud til Afrika til
Lambarene ved Ogowe floden. I bo-
gen „Mellem floder og urskove" har
Albert Schweitzer skildret sin udrejse
og sin betagelse af tropelandet med
alle dets farvede folk og vilde dyr.
Under første verdenskrig måtte Al-
bert Schweitzer og hans hustru i in-
terneringlejr, blot fordi de var tyske,
men efter krigen tog han fat igen, og
skønt hans bambushospital var faldet
sammen og delvis ødelagt, mistede
han ikke modet.
Siden da er indfødte fra Fransk
Ækvatorial Afrika og nabolandet Bel-
gisk Kongo strømmet til Lambarene
med alle deres sygdomme. I dag fær-
des omkring 600 indfødte på hans
tropehospital, de 360 er patienter, re-
sten er pårørende og beskæftigede, og
staben er på omkring 20 læger og
sygenlej ersker. På hospitalsområdet
har alle vilde dyr og fugle en fristat,
hvor intet ondt kan ramme dem.
Albert Schweitzers alsidighed og
hans kræfter og evne til at udnytte
tiden har givet sig resultat i en lang
række bøger af etisk-filosofisk art,
bøger om hospitalet og de indfødte og
om musik. På de bedste orgler rundt
om i verden har han indspillet Bachs
musik på grammofonplader, som sæl-
ges verden over ligesom hans bøger.
Til daglig øver han sig i Lambarene
på et lille orgel, indkapslet i zink for
at ikke tropeinsekter skal ødelægge
instrumentet.
Alle pengene hans bøger og gram-
mofonplader har indbragt, fredsnobel-
prisen, han fik for nogle år siden,
Sonning-prisen m. m. anvender han på
hospitalet i urskoven.
Albert Schweitzer elsker mennesker
og dyr — mere menneskeheden end
det enkelte menneske. Han er blevet
et symbol på kærlighedens gerninger,
og gennem hans tænkning og forfat-
tervirksomhed går som en rød lede-
tråd hans ærefrygt for livet. Han er
blevet kaldt vor tids Frans af Assisi,
men det bryder han sig ikke om, hel-
gen vil han ikke være, men et af ver-
dens største og ædleste mennesker er
han i hvert fald.
I København havde han et møde
med pressen — også Grønlandspostens
medarbejder var til stede. Her talte
han om kampen mod tropelandets
sygdomme, sovesygen og spedalsk-
heden og mod indfødtes overtro. Han
fortalte, at begrebet ærefrygt for livet
opstod hos ham som en reaktion mod
Nietzsches ideer om herremennesket.
Han sagde, at man engang havde ven-
tet, at videnskaben ville løse livets
gåde, men at man på dette punkt
måtte resignere og i stedet for lade
sig fylde af livets og tilværelsens
hemmelighed, og dette skønt vi alle i
vort liv har længsel efter lykke, angst
for smerte og tilintetgørelse.
— Det gælder da for os om at tage
imod livet og give det den højeste
Grønlandske malere
og tegnere
Forbindelse søges for køb af
særprægede malerier og tegnin-
ger, evt. skulpturer.
kalåtdlit Kalipaissartut
titartaissartutdlo
atåssuteKarfigssanik pigssarsi-
orpugut Kalipagkanik titartag-
kanigdlo, Kiperugkanigdlunit
kalålerpalugtunik pisivfigissar-
tagagssavtinik.
Firma P. Brøste
10, Overgaden oven Vandet,
København K.
værd. Det er ganske ligegyldigt, om
det drejer sig om et stort eller et lille
levende væsen, et væsen med eller
uden sjæl, hvert eneste levende indi-
vid er en værdi for sig. Derfor skal
mennesker føle ansvar for alle levende
væsener, først da har den sande hu-
manitet sejret. \
Idealet er det sande menneske, der
gør godt mod alle og føler sig lige med
alle væsener også om det er en lille
sommerfugl bag ruden, der længes ef-
ter frihed.
Mødet med Albert Schweitzer blev
uforglemmeligt — en ilter og bræn-
dende idealist med funklende øjne un-
der et vildt og uregerligt hår stillede
kravet om menneskers kærlighed til
andre levende væsener, om fordøm-
melse af brugen af atomvåben, kravet
om ærefrygt for livet.
sic.
Garlsbergime
napassuliar-
ssuaK
navguaitsor-
talik
tusåmassan
L 1 3 ty.
[l W | 1LAB0KEMUS || PRO || j PATRIfl .11 C } 11 1
1 • ! 1 • i ...... ' ,

Carlsbergip i'miorfigssue Danmarkime takornariat alutorivdluartagaisa ilagait. ukiut tamaisa
danskit nunanilo avdlamiut 100.000-it migssingisa pulårtarpait. Carlsbergip igdlorssuartai
kussanartuliaunermikut tusåmassåuput, »Elefantporten* (isertarfigssuaK navguaitsortalik)
tamatumtnga takussutigssat ilagåt. 1901-ime
sananeKarsimavok Romame Minervaplads-
ime navguaitsussiarssuak napassuliaussar-
talik erKarsautitårfigalugo sanåjuvdlune ...
ctrlsberi
3