Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.12.1959, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 03.12.1959, Blaðsíða 3
Albert Schweitzer Teologen, lægen og filosoffen, hvis krav til menneskeheden er ÆREFRYGT FOR LIVET Albert Schweitzer — den snart 85- årige filosof og læge — der i et langt liv har virket blandt indfødte i Afri- kas tropeland, var i efteråret i Køben- havn for at modtage Sonning-prisen på 100.000 kr. og 50.000 kr., der var indkommet som skat på filmen om hans urskovshospital. Albert Schweitzers liv og virke er også kendt i Grønland, i 1951 læste redaktør Kristoffer Lynge op af hans bog om urskovshospitalet, og gennem Grønlands radio har således mange grønlandske lyttere stiftet bekendt- skab med den store tænker og læge. Albert Schweitzer levede sin barn- dom og ungdom i Elsass. Han er af uddannelse organist, præst og læge og har såvel den teologiske som den me- dicinske doktorgrad. Han er en af ver- dens fineste orgelspillere og Bach- kendere. Han kunne som videnskabs- mand — som teolog, mediciner eller filosof — have haft en solid og tryg tilværelse ved et hvilket som helst europæisk universitet, men 30 år gam- mel skete der ham noget, som fik ham til at afbryde den videnskabelige kar- riere. Det var dengang, han gav sig i kast med medicinen, fordi han havde besluttet ikke blot at arbejde i ord og tanker men også i handling. Hans eneste mål blev herefter at praktisere den kristne tros kærlighedsbudskab. 37 år gammel meldte han sig til den protestantiske parisermission. Han gif- Udsæt altid til i morgen, hvad du i det hele taget slet ikke burde gøre. ☆ I det totalitære samfund er alting enten forbudt eller påbudt. F. A. Harper. ☆ tede sig med Helene Breslau, der lod sig uddanne til sygeplejerske for at kunne stå ved siden af sin mand. I 1913 rejste de ud til Afrika til Lambarene ved Ogowe floden. I bo- gen „Mellem floder og urskove" har Albert Schweitzer skildret sin udrejse og sin betagelse af tropelandet med alle dets farvede folk og vilde dyr. Under første verdenskrig måtte Al- bert Schweitzer og hans hustru i in- terneringlejr, blot fordi de var tyske, men efter krigen tog han fat igen, og skønt hans bambushospital var faldet sammen og delvis ødelagt, mistede han ikke modet. Siden da er indfødte fra Fransk Ækvatorial Afrika og nabolandet Bel- gisk Kongo strømmet til Lambarene med alle deres sygdomme. I dag fær- des omkring 600 indfødte på hans tropehospital, de 360 er patienter, re- sten er pårørende og beskæftigede, og staben er på omkring 20 læger og sygenlej ersker. På hospitalsområdet har alle vilde dyr og fugle en fristat, hvor intet ondt kan ramme dem. Albert Schweitzers alsidighed og hans kræfter og evne til at udnytte tiden har givet sig resultat i en lang række bøger af etisk-filosofisk art, bøger om hospitalet og de indfødte og om musik. På de bedste orgler rundt om i verden har han indspillet Bachs musik på grammofonplader, som sæl- ges verden over ligesom hans bøger. Til daglig øver han sig i Lambarene på et lille orgel, indkapslet i zink for at ikke tropeinsekter skal ødelægge instrumentet. Alle pengene hans bøger og gram- mofonplader har indbragt, fredsnobel- prisen, han fik for nogle år siden, Sonning-prisen m. m. anvender han på hospitalet i urskoven. Albert Schweitzer elsker mennesker og dyr — mere menneskeheden end det enkelte menneske. Han er blevet et symbol på kærlighedens gerninger, og gennem hans tænkning og forfat- tervirksomhed går som en rød lede- tråd hans ærefrygt for livet. Han er blevet kaldt vor tids Frans af Assisi, men det bryder han sig ikke om, hel- gen vil han ikke være, men et af ver- dens største og ædleste mennesker er han i hvert fald. I København havde han et møde med pressen — også Grønlandspostens medarbejder var til stede. Her talte han om kampen mod tropelandets sygdomme, sovesygen og spedalsk- heden og mod indfødtes overtro. Han fortalte, at begrebet ærefrygt for livet opstod hos ham som en reaktion mod Nietzsches ideer om herremennesket. Han sagde, at man engang havde ven- tet, at videnskaben ville løse livets gåde, men at man på dette punkt måtte resignere og i stedet for lade sig fylde af livets og tilværelsens hemmelighed, og dette skønt vi alle i vort liv har længsel efter lykke, angst for smerte og tilintetgørelse. — Det gælder da for os om at tage imod livet og give det den højeste Grønlandske malere og tegnere Forbindelse søges for køb af særprægede malerier og tegnin- ger, evt. skulpturer. kalåtdlit Kalipaissartut titartaissartutdlo atåssuteKarfigssanik pigssarsi- orpugut Kalipagkanik titartag- kanigdlo, Kiperugkanigdlunit kalålerpalugtunik pisivfigissar- tagagssavtinik. Firma P. Brøste 10, Overgaden oven Vandet, København K. værd. Det er ganske ligegyldigt, om det drejer sig om et stort eller et lille levende væsen, et væsen med eller uden sjæl, hvert eneste levende indi- vid er en værdi for sig. Derfor skal mennesker føle ansvar for alle levende væsener, først da har den sande hu- manitet sejret. \ Idealet er det sande menneske, der gør godt mod alle og føler sig lige med alle væsener også om det er en lille sommerfugl bag ruden, der længes ef- ter frihed. Mødet med Albert Schweitzer blev uforglemmeligt — en ilter og bræn- dende idealist med funklende øjne un- der et vildt og uregerligt hår stillede kravet om menneskers kærlighed til andre levende væsener, om fordøm- melse af brugen af atomvåben, kravet om ærefrygt for livet. sic. Garlsbergime napassuliar- ssuaK navguaitsor- talik tusåmassan L 1 3 ty. [l W | 1LAB0KEMUS || PRO || j PATRIfl .11 C } 11 1 1 • ! 1 • i ...... ' , Carlsbergip i'miorfigssue Danmarkime takornariat alutorivdluartagaisa ilagait. ukiut tamaisa danskit nunanilo avdlamiut 100.000-it migssingisa pulårtarpait. Carlsbergip igdlorssuartai kussanartuliaunermikut tusåmassåuput, »Elefantporten* (isertarfigssuaK navguaitsortalik) tamatumtnga takussutigssat ilagåt. 1901-ime sananeKarsimavok Romame Minervaplads- ime navguaitsussiarssuak napassuliaussar- talik erKarsautitårfigalugo sanåjuvdlune ... ctrlsberi 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.