Atuagagdliutit - 17.12.1959, Blaðsíða 14

naunersut misigssomeKarterKuv-
dlugo igdluliortitemigssamigdlo
boligstøtteudvalgip pilerssårusiai-
nut atassumik Tuno pilerssårusior-
figineKarKuvdlugo, tåssame bolig-
støttemut atassumik ukiune sujug-
dlerne aningaussat atortineKartar-
simassut inuit amerdleriautåinut a- w
tugagssat sivnertarsimangmatigik.
taimåitumik åma KujanavigpoK ig-
dlut ajortut saniatigut åma atausiåkå-
ginangajangaluanik boligstøttimik ig-
dluliaussunik angissutsimikut nåma-
ginartunik pitsauvdluartunigdlo taku-
ssagssaKarmat.
tunumiunik OKaloKatiging-
ningnen
— Angmagssalingme nangmineK?
— Angmagssalingme nålagauvfiup
igdlutai tamaisa Kimerdlorpavut, ta-
mangajangmik nutåmik årKigssussau-
ssut.
tunumiunik nåpitsinera agsut nué-
nårutigisimavara. inuit ta'ima inugsi-
arnertigissut taimalo tamarmik erssit-
sigissut KaKutiguinaK nåpitagssau-
ssarput. sdrdlo åssersutitut taisinau-
vara Kungmiune angalarujortitdlunga 3
Kasuersilårniardlunga sagdliligkanut
Kaleriårsimassunut ingikama tamåni-
miut ilaisa tåssuguinaK omigarpånga
nunaKarfingmingnutdlo tungassut å-
malo nangmingnen atausiåkårdlutik
aKajarormiutik pivdlugit OKalutiler-
dlunga. taima sågfigingningnermingne
agsut tatigingnigtumik pissuseKarput.
tamatuma pissuseKaterdluinånik nu-
naKarfingne avdlane åma misigissa-
Karpugut.
Angmagssalik igdloKarfiuvoK agsut
kussanartoK, asulume igdloKarfit Ka-
låtdlit-nunåne kussanarnerpånik dnig-
ssisimassut ilagigivdlugo, taimågdlåt
KéKakutdlaminipilugssup radioKarfi-
RØNLANDS minister Kai Lind-
berg har i den svundne sommer
■* atter besøgt Grønland, denne
gang Angmagssalik-distriktet.
Formålet var, efter at have set en stor
del af Vestgrønland sidste år, også at
se på forholdene i Østgrønland.
— Det var, siger minister Lindberg,
navnlig de sidste års udvikling, jeg
ville hefte mig ved. Østgrønland har jo
draget opmærksomheden til sig i et
ikke ringe omfang, især på grund af
fiskeforekomsterne og naturligvis og-
så på grund af radarstationen, der
bygges på Kulusuk, og som har givet
anledning til visse problemer.
Strenge afspærringsregler
— Hvilke indtryk fik så ministeren?
— På Kulusuk, hvortil vi ankom fra
Island, og hvor man for tiden er i gang
med et imponerende bygningsværk,
herskede der en lige så imponerende
aktivitet. Vi beså arbejdslejren og
drøftede forskellige problemer.
Efter en temmelig besværlig tur med
lægebåden „Alf Berthelsen" mellem
storis, besøgte vi Kap Dan, hvor man
også havde problemer at drøfte. Vi
havde et møde med kontrollør Bent
Joensen, hans lokale hjælpebetjente,
stedets distriktsrådsmedlemmer og den
lokale fangerforenings formand.
Jeg fik herigennem det indtryk, at
samkvemmet med arbejdsstyrken på
Kulusuk var blevet det absolut mini-
male.
I Kap Dan har man næret en vis
ængstelse for, at fangsten skulle blive
generet af radarstationens nærhed,
Grønlandsministeren om sit besøg
men efter at man har fået to motor-
både, som amerikanerne har betalt og
meddelelse om, at man kan vente end-
nu to, så nærer man en vis fortrøst-
ning, idet man ved hjælp af disse både
kan udvide fangstfeltet betydeligt.
Jeg vil gerne slå fast, at der i dag
hersker skarpe afspærringsbestemmel-
ser, som overvåges dels af kontrolløren
med to hjælpere, dels af arbejdslejrens
eget vagtmandskab.
Alvorlige bestræbelser for
boligforbedring
— Men der er vel også mere iøjne-
faldende problemer i Kap Dan?
— I høj grad, befolkningens huse
gjorde ikke noget godt indtryk og på
dette felt må der gøres en indsats. Jeg
er klar over, at her må endog sættes
alvorligt ind.
Det var det første indtryk, jeg fik
af den dårlige boligstandard i Øst-
grønland, og det blev senere bestyrket
ved besøget på andre steder i distrik-
tet, bl. a. Kungmiut, SermiligaK og Ti-
niteKilaK.
Man har nu anmodet ministeriet om
at foretage en undersøgelse af, hvilke
midler, der skal tilvejebringes for at
forbedre boligstandarden og få lagt et
program i forbindelse med det pro-
gram, som boligstøtteudvalget arbejder
med, og hvor man allerede for de før-
ilaKUtarit
Kap Dan-imut
Kap Dan-
familie
Kalåtdlit-nunåta ministeria
tunuminilikerssårtOK
— pilerssårusianut inerunik 11 mili. kroni-
nik akeKartugssanut ilåuput Angmagssagdlup
distriktiane niorKutigssanik pajugtuinerme a-
tortorissat åssigingitsut piorsarneKarnigssåt
nutartemeKarnigssåtdlo, Angmagssalingme
nangminerme niorKaiviliornigssaK asimioKar-
fingnilo, tåssa Kungmiune, Isortume, Kap Da-
nime, Sermiligåme, TiniteKilåme Skjoldung-
imilo tarajorteriviliornigssaK. tåukua saniati-
gut Scoresbysundime ama åssigingitsunik sa-
naortugagssaKarpoK.
— distriktrådip atautsiméKatigineKarnerane
kigsautigissanik avdlanik sarKumiussaKångi-
la?
— ajomartorsiutinik pingårtorsiornarneru-
ssunik sarKumiussaKartoKångilaK, imaKa di-
striktrådip ilerKumisut atautsimérKémernera
tamatumunga pissutausimanerpoK, kisiåne er-
KartussissoKarnermut tungassut nutåmik år-
KigssuneKarnigssåt kigsautigineKarpoK, tamå-
nalo soruname ministériame isumalioncutigi-
neKarumårpoK.
Kai Lindbergip Kalåtdlit-nundne
angalaornera
Minister Lindberg på inspektion
i Grønland
pilerssårutit 11 mili. kroninik naleKar-
tugssat
Angmagssalingme distriktråde atautsiméica-
tigårput, atautsiminermilo tamatumane han-
delip GTO-vdlo Tuno pivdlugo pilerssårusiait
ilaussortanut navsuiarneKarput. pigssamåru-
taussut tamåko inuisa tusaramikik agsut nuå-
nårutigait nåmagisimårdlugitdlo.
påsissåka maligdlugit sanaortugssamårne-
Kartut tåssauginarput pissutsit Kitåne plssut-
sinut nagdlersusinaulerKuvdlugit pissariaKa-
vigsut.
— Tunume sut-uko sanaortugssamårneKar-
tut?
KitåliagssamårneK
— aussaK landsrådip Nungme atautsimlne-
rane OKauserineKartutigut malungnarpoK u-
kioK-måna Kitåne åma ministere takorusung-
neKarsimagaluartoK.
— taima kigsautenarneK nalungilara soru-
nalume åma Kitå angatdlavigerusugsimagalu-
ardlugo, kisiénile pingårtumik ministereKar-
fiup tigumissama åipåne suliagssaKarpatdlår-
neK pissutigalugo Kitåliamigssavnut pivfig-
ssaKamiarsinausimångilanga. åipågule taimai-
liornigssara pilerssårutauvoK. OKarsinauvu-
ngale aussarmåna Københavnimisimanera ag-
sut iluaKutausimassoK, tåssame aussarmåna
isumagissagssat Kalåtdlit-nunånut tungassut
agsut pingårutenartut ardlagdlit aulajangiv-
figiniagagssarisimavåka. sordlo taiginarsinau-
våka tingmissartunik alapernaerssuissalernig-
ssaK pivdlugo atautsimlnerit savalingmior-
miutdlo atautsiméKatigineKarnigssåta piarér-
sautigineKarnera.
kisalo naggatågut Kalåtdlit-nunåmiut ta-
maisa jutdlime pivdluarKuvåka uk'iortåmig-
dlo sujumukarfiuvdluarumårtumik kigsaut-
dlugit.
Kalåtdlit-nunånut ministeriussoK
kingumut aussaK måna Kalåtdlit-nu-
nånérKigsimavoK, tamatumfma Ang-
magssadlup erKånisimavdlune.
ministerip Tunuliamermine suju-
nertarå sujomaungmat Kitåne pissut-
sit takorérsimavdlugit tamatumuna
Tunume pissutsit tikitdlugit misigssor-
niåsavdlugit.
tamåna pivdlugo ministere oKarpon:
„pingårtitdlugo påsiniarusutara pi-
ngårtumik tåssausimavoK ukiune ki-
ngugdlerne pissutsit Tunume KanoK
ingerdlanerat. Tunuvmiuna soKutigi-
neKamera mikingitsumik malungnar-
sisimassoK pingårtumik aulisagaKar-
nera pissutigalugo, åmåtaordle soru-
name Kulusungme radareKarfiliomeK
ilåtigut apernutinik åsstgingitsunik o-
Katdlisaungåtsiarsimassunik pilersitsi-
simassoK tamatumungåtaoK pissutau-
simavoK.
Kaj Lindbergip Kalatdlit-nunåt jutdlimik nuåncrsumik ukiortåmig-
dlo ajungitsumik kigsåukå
ingmikortitsisimaniardlune
åriugssussinerit sukangnersut
— Tunummingnime KanoK påsissa-
Karpit?
— Islandimingånit Kulusungmut
tingmissartumik nunipugut. tåssane
ajasornartumik suliarssuaKarpoK, tai-
matutdlo åma ajasornartigissumik u-
låpuneKardlune. sulissut inåt Kimer-
dlorparput årKingniagagssatdlo åssigi-
ngitsut oKatdlisigalugit.
nakorsap pujortulérånik ajornartor-
siukujoKaluta sikorssuarsiorérsimav-
dluta Kap Danimut pivugut tåssanilo
akingmisårutinik OKatdliseKardluta.
tåssane OKaloKatigåvut kontrollør
Bent Joensen, tåussuma politi tut ikior-
tai, tamåne distriktsrådimut ilaussor-
taussut nunaKarfiuvdlo piniartuisa pe-
Katigigfiåne sujuligtaissoK.
OKaloKatigingnertigut påsivara Ku-
lusungme sulivfeKartut atåssuteKarfi-
gineKarnerat angnikitsuinångusima-
SSOK.
Kap Danime ånilångatigineKarsima-
galuarpoK radareKarfik nunaKarfing-
mut KanigtungussoK piniagagssanut
a j OKutåusasoralugo, puj ortulernatdle
mardluk amerikamiut tunissutait pi-
gineKaleriarmata åmalo sule mardluk
tåkukumårtut neriorssutigineKarmat
isumakulungneK isumavdluarningor-
simavoK, tåssa pujortulérKat iluaKuti-
galugit piniariarfit ungasingnerussu-
mitut omingneKarsinångormata.
ersserKigsarumavara tamåne sukang-
nersunik perKussuteKarmat suliartor-
tut tunumiutdlo akuliutinginigssåt
pivdlugo, pencussutitdlo tåukua uni-
orKutineKånginigssåt kontrollørip
mardlungnik ikiorteKardlune nékuti-
gissarå, åmame Kulusungme radare-
Karfiliap nåkutigdlissuinit tamåna i-
sumagineKarpoK.
ilungersutdlugo igdlunik
pitsångorsainiarneKartoK
— åmame imaKa Kap Danime av-
dlanik malungnamerussunik ajomar-
torsiuteKarpoK?
— ilauna, tamåne kalåtdlit igdlue
pitsåungeKaut, pitséngorsartariaKa-
vigputdlo. påsivdluinarsimavara igdlu-
gigsåisaguvta angnertfimik iliuseKar-
tariaxartugut.
Kap Danime igdlut Tunume tamar-
me igdlulungnermut påsissutigencår-
simavåka, igdlulussuserdlo taimåitoK
sordlo Kungmiune, Sermiligåme Tini-
teKilåmilo åma sujumorsimavara.
månalo ministeria sågfigineKar-
simavoK pitsaunerussunik igdloKa-
lersitsinigssamut aningaussat atu-
gagssat KanoK pigssarsiarinenarsi-
up, igdlutaisa pisatakujugpagssuisalo åmalo
tåssane sulinerup tamarme toisingajangme
malugerKuvatdlårnera igpingnautauvoK. Ang-
magssagdluvdle inuisa tamarmik suliagssa-
Kardluarnerat igdlOKarfingmut malungniut-
dluarsimavoK, åmåtaoK sordlo åmit sapingisaK
tamåt pitsaussutiniardlugit suliarineKamerat
issigingnårdlugo agsut soKutiginarpoK.
på Østkysten
Kai Lindberg ønsker Grønland
glædelig jul og godt nyfår.
ste år har bevilget forholdsmæssigt større be-
løb til boligstøtte end befolkningsantallet til-
siger.
Det var derfor heldigvis også sådan, at vi
ved siden af de mange dårlige boliger så en-
kelte nye boligstøttehuse, der syntes at være
af en udmærket størrelse og kvalitet.
Møde med befolkningen
— Og selve Angmagssalik?
— I Angmagssalik så vi samtlige institutio-
ner, som stort set alle er nyindrettede.
Mødet med befolkningen her — og det gæl-
der i øvrigt hele distriktets befolkning — var
mig en stor glæde. Sjældent møder man en så
venlig og umiddelbar befolkning, og som et
lille eksempel kan jeg nævne, at da jeg i
Kungmiut havde sat mig på en bræddestabel
for at hvile lidt, samlede der sig meget hurtigt
en stor del af beboerne omkring mig og gav
sig i snak med mig for at drøfte såvel stedet
(Fortsættes side 25)
GRØNLAND
Af FRANZ BERLINER
Dér ligger det, evigt, vældigt,
bag drivisens hvide verden,
kalder med fjerne stemmer
fra drengeårs lukkede land.
Kalder med lokkende syner:
et slædespors sneblå streg
ind i uendeligheden.
Men går du i land er det sommer.
Elven er brusende liv,
vinterens død er borte,
landets utæmmeligt fossende puls
fylder dit levende øre.
Blomstrende skråningers bløde fald
mod græsgrønne elvdales bunde,
døgnsolens blinkende, lange vej
over fjeldlandets tusinde søer.
Og oppe på verdens ødeste bjerg
ser du sortebær stride og modnes,
hævde livets ret mellem sten.
Stå så en dag på stranden,
vær stille, urolige sind!
Bankende hjerte, bliv nøjsomt!
Se tidevandet gå ud, gå ind.
Dagenes rolige ebbe og flod.
Hæst og ensformigt skriger
to ravne over dit hoved,
sorte og store på himlen,
drejer med dovne sving
indover i landet langs elven.
Om tusind år står du hér endnu,
på en sten halvt ude i vandet,
ser tidevandet gå ind, gå ud.
Tidernes evige ebbe og flod.
Dér ligger det, landet. Det land,
som blev skæbne for mange.
En kyst bag det hamrende hav,
en fjeldverdens nye vidder,
hvor livet blev karrigt tilmålt,
hvor hver dag var nøgen og ny.
Du var kun gæst i landet,
men fik det i sjælen for altid.
Du fik en længsel som gave
mod lyset, som fødtes hér.
Forårets under, når landet fik liv.
Skyernes skiften, et isfjeld på fjorden.
Efterårsdønninger rullende tungt,
rullende ind i dit sind.
Nordatlanten i rolig vælde,
havet, som ofte gav død.
Havet, som også gav liv, gav føden
til folket på denne kyst.
Solen blev borte. Og sneen falder
bag sommerens lukkede dør.
Livet er frysende lille.
Landet er knugende øde og hvidt.
Så små var vi aldrig før.
Men rejste du bort, blev længslen en tone.
Elven og snespurven. Hundenes hyl.
Frostmåne over forrevet fjeld.
Nordlys i knitrende åndepust.
Den nye sol over nyfalden sne.
Tusinde ting, som du fik til låns,
af landet, det gode, det rige.
Dér ligger det, evigt, vældigt,
bag drivisens hvide verden,
kalder med nære stemmer,
kalder, kalder, kalder.
Fik det først tag i din skæbne
måtte du følge dets kalden,
selv ind i uendeligheden.
(Franz Berliner ved statsradiofoniens
mindeudsendelse for Hedtoft-ulykken)
___________________________________________
14
15