Atuagagdliutit - 17.12.1959, Blaðsíða 25

Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
dssilissutinut atortugssåinutdlo
agdlagtitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Vesterbrogade 6 E København V
Tlgr.- adrs.: Hilding Foto
Imialåt minfttimut Kalagtartut
igfiat
ivlt Kernertut
navgutéreat
KapftssiårKat
må na sananenartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 37 - København Valby
Hent sundhed
- og herligt legetøj
i FOSKA-pakken!
perklngnartut -
asulo foskat puat
pinguags-
sarkekalunel
FOSKA’i nødderi-
stede havregryn er
verdens dejligste |
morgenmad! Fulde
af sundhed og styr-
ke. Indeholder B-vitaminer, kalk,
jern, fosfor og andre livsvigtige stof-
fer. Og bag på pakken er der fine
CHRISTEL-påklædningsdukker til
pigerne — eller berømte danske fod-
boldspillere til drengene. De kan
selv vælge!
FOSKA’p Ivsingigagssautai sikatat
silarssuarme uvdlakorsiutinit ig-
dlingnamerssåuputl pendngnartut
nakussangnartut. B-vltaminigdlit,
kalkigdlit, jemigdlit, fosforigdlit
avdlanigdlo pissariaKartunik akug-
dlit. ptiisalo tunuåne indssaussat atis-
salerssortarissat CHRIS-
TEL-ip titartagai niviar-
siarKat plnguagssait —
imalunit danskit arssdu-
tartue tusåmassat nukag-
piarKanut. nangminex
torkaiglnariånguarit!
Susåt
Det er fire og tyve år siden, jeg
sidst har set hende, men jeg husker
hende, som det var i går. Hendes navn
var Susåt, og hun boede på et lille ud-
sted ved Umanak-fjorden. Susåt var
lille af vækst og spinkel, og hun havde
rødrandede øjne. Hendes hårtop var
ganske lille og dinglede hid og did, når
hun gik. Hun havde uden tvivl engang
haft en pragtfuld hårtop, men de van-
skelige kår, hvorunder hun fristede til-
værelsen, i forbindelse med et skrapt
friseringsmiddel, havde gjort kål på
hendes værdighedstegn, så kun en lille
stump var tilbage.
Livet havde været hårdt ved Susåt.
Hun havde haft fem kraftige sønner,
der nu på nær een var dødens bytte.
Den ene omkom i kajak, og de tre an-
dre døde af tæring.
Som alle andre eskimoer var Susåt
fatalist. Hun havde en naturlig forkla-
ring på, hvorfor sønnerne døde fra
hende. „Det, som skal ske, sker“, pleje-
de hun at sige med overbevisning i
stemmen. Hun vidste selvfølgelig ikke,
at det var hende, der havde smittet
de tre af sønenrne med tuberkulose.
Susåt havde kronisk tuberkulose. Men
det anede hun ikke selv.
Susåt boede i en jordhytte med
bræddegulv. Det var hendes stolthed.
Når gulvet var skruppet rent, strøg
hun hvidt sand på det. Enhver kunne
jo se, at her boede en renlig kvinde.
Susåt var også renlig. Hun havde en
hel balje med urin stående ved hus-
gangen. Urin er jo universalmiddel,
når det gælder renlighed! Hun vaske-
de både hænder og ansigt i den og
kom urin i håret for at få det til at
sidde. Hun ville ikke for noget i ver-
den give afkald på den renlighedskilde
til fordel for nymodens sæbe, som bå-
de koster penge og slet ikke kan måle
sig med det første. „Urin gør huden
blød og skinnende, og den giver håret
glans og får det til at sidde", sagde
hun.
Susåt manglede således ikke person-
lig renlighed, men hygiejne i alminde-
lighed havde hun ikke forstand på. —
Hun vaskede aldrig spisegrejerne efter
brug, undtagen når der var gæster i
huset. „Varmt vand er dyrt. Sæbe og
soda koster også penge". Det var hen-
des kommentar.
Varmt vand var nemlig dyrt den-
gang i Uvkusigssat. Hjemme hos Susåt
havde de kun een kakkelovn. Der var
ganske vist også kun eet værelse i
huset, men når man selv skulle frem-
skaffe brændsel, kunne det blive dyrt
i længden. Så langt mod nord hersker
kulden i 10 af årets 12 måneder.
I den arktiske sommer, når solen
skinner fra en klar himmel både dag
og nat, drager Susåt til fjelds om afte-
nen for at skære tørv. Susåt arbejder
gerne om natten, for så „varmer so-
len ikke så meget, og man er mere op-
lagt til at bestille noget". Jordlaget i
Uvkusigssat er sjældent tykkere end
10 cm, og Susåt måtte møjsommeligt
skrælle tørv med en hakke. Og når de
første efterårsstorme kommer, har hun
mange små stakke tørv rundt omkring
i fjeldet.
Ved siden af tørveskæring er Susåt
om sommeren travlt beskæftiget med
at bjærge føde til vinteren. Når nogen
siger til hende, at hun skulle tage den
lidt med ro for sit helbreds skyld,
svarer hun gerne, at hun har de kom-
mende 10 måneder at sove og hvile
sig i.
Når polarnatten sænker sig som et
spøgelse over alt og alle, får Susåt en-
delig lov til at hvile sig. Men der op-
rinder på anden måde en hård til for
Susåt og hendes familie. Handes mand,
InugssuaK, var ikke fanger mere. Ka-
jaks vimmelhed havde berøvet ham
hans levebrød. Husets unge søn, den
eneste overlevende af børnene, var
svagelig og var derfor ikke blevet til
noget. Han var fisker, og det var kun
de uduelige i samfundet, der havde
det dengang ringeagtede erhverv.
Mad betyder meget mere i arktiske
egne end andre steder på jorden for
menneskets eksistens. En vinter uden
kød og spæk er forfærdelig at komme
igennem, og det er ikke rart at ligge
og fryse med tom mave.
Tiden omkring solens genkomst i
slutningen af februar er den man fryg-
ter mest i Uvkusigssat. Netop som
vinteren strenges, slipper forrådene
op, og hvis fangsten slår fejl, har man
kun at ty til butiksmaden.
En vinter i begyndelsen af marts
blev jeg af mor sendt over til Susat
med forskellige madvarer. Det syn, jeg
mødte, da jeg kom ind i huset, var så
håbløst, at jeg siden aldrig har kunnet
glemme det. Hun lå på briksen mel-
lem dynerne med blege, indfaldne kin-
der. Overalt i huset var der frostrim,
og der var tykke istapper i krogene.
Jeg kunne ikke mærke ret meget for-
skel på kulden ude og inde. Og det
frøs 30 grader uden for. Det var uden
tvivl længe siden, de havde fyret op
sidste gang.
Susåt blev meget glad og rørt over
at få besøg af InusugtoK, den unge
mand. Jeg havde nemlig min lillebror
med, og han er opkaldt efter Susåt’s
søn, der døde af tuberkulose. — Susåt
var jo konservativ med dyb rod i den
eskimoiske tankegang.
Navnet på en person er efter eski-
moisk opfattelse udødeligt, og det re-
spekteres meget stærkt. En sjæl tager
bolig i et lille barn, hvis det bliver op-
kaldt efter en afdød. — Og nu kommer
„sønnen", da hun allermest trænger til
hans hjælp, med madvarer, kaffe og
spæk. Det var for meget for Susåt.
Hun brast i gråd og gemte sit hærgede
ansigt i de kolde dyner, så kun den
lille hårtop ragede op.
Susåt var ellers en flittig gæst hos
niuvertugssaK, udstedsbestyrerens. Og
det var udelukkende for min broders
skyld. Men jeg har en mistanke om, at
det var en kop kaffe og mors nybagte
franskbrød, der tiltrak. Kopperne skal
være de største, der kan fås i butik-
ken, og man skal skænke således, at
den oplivende drik flyder over randen.
Man skal nøje følge etiketten, for ellers
bliver det betragtet som uhøflighed.
Som fortalt havde Susåt kronisk tu-
berkulose. Hun havde slem hoste og
grimt opspyt. Sommetider udbrød hun:
„Jeg føler mig som et nyt menneske.
Mit usle legeme er så smidigt som
nogensinde, fordi det, jeg skulle af
med, er væk". Dermed mente hun, at
hun havde spyttet blod.
Når Susåt kom på besøg hos os, blev
min broder skyndsomt firet ned gen-
nem et vindue i dagligstuen. — Der
skulle meget til for at lokke Susåt ind
i „finstuen". Hun mente ikke, hun var
fin nok og ville derfor helst blive i
køkkenet.
Det første, hun spurgte efter, var
InusugtoK, og hun kunne ikke drikke
en kop kaffe uden at betænke „søn-
nen". Hun lod altid den sidste tår
strømme ud i underkoppen sammen
med et stykke kandis, hun havde sut-
tet på. Så sagde hun gerne med sin
sprøde stemme: „Det er til InusugtoK".
At levne betragtedes dengang som
den skønneste form, hvormed man
kunne udtrykke kærlighed over for et
barn, og det ville være ligeså uhøfligt
at afslå det.
Susåt elskede InusugtoK overalt på
jorden og ville gøre alt for ham. En-
gang fangede min broder en forsulten
og radmager mågeunge, der ellers var
prisgivet sultedøden. Det var hans før-
26